Status for 2020 og TBR for 2021

 Status for læse-året 2020

Da vi startede året 2020, var jeg personligt helt uforberedt på det år vi havde i vente. Jeg vidste, at jeg skulle skrive et bachelor-projekt og (forhåbentlig) afslutte min læreruddannelse i juni, og jeg havde planer om bryllup i juli. Jeg havde endda forhåbninger om huskøb, da min familie og jeg havde snakket om det i det meste af et års tid allerede på dét tidspunkt. Men rygterne om corona havde jeg fuldstændigt undervurderet, og havde ikke overvejet det som en påvirkning i Danmark. Jeg satte derfor mit oprindelige læse-mål for 2020 efter det, jeg allerede vidste, så pr. 1. januar 2020 satte jeg mig for, at jeg i løbet af året ville læse:

Mindst 100 bøger - og / eller 36.600 sider

Jeg har i flere år nu sat mig for at læse 100 bøger om året. Det svarer til cirka 2 bøger om ugen, og det vidste jeg, at jeg magtede. For sidetallet handlede det om at få læst 100 sider om dagen, hvilket også har været en prioritering. Selvom det bestemt ikke er alle dage, jeg har fået læst lige meget, gav det dog en struktur at have sat et mål og vide, hvor jeg nogenlunde var på vej hen.

Men så kom corona og blæste det hele bagover. Det var, indrømmet, også sværere end jeg havde forudset at koncentrere sig om studier og bachelorskrivningen, så læsning af de bøger, jeg selv valgte, blev hurtigt min overspringshandling, og jeg nåede derfor mit mål lige hurtigt nok. Allerede 1. april 2020 forhøjede jeg derfor mit mål til at ville læse:

Mindst 200 bøger - og / eller 50.000 sider

Det var en pæn forøgelse, og heller ikke urealistisk. Jeg har før ramt begge mål, så det var inden for, hvad jeg ville kunne nå, hvis jeg arbejdede for det, - det vidste jeg.

Deadline for bachelorprojekt nærmede sig, og bryllup var også inden for rækkevidde, så tempoet blev sat ned. Det hjalp ikke meget på tempoet, at min familie og jeg sidst på sommeren fik øjnene op for et hus, vi gerne ville købe, og som vi endte med at skrive under på en købsaftale for, - dog først med overtagelse 1. december.

Det betød også, at det først blev omkring 1. oktober, at jeg igen gjorde noget ved min mentale målsætning for læseåret 2020. Jeg havde på dét tidspunkt opgivet at gøre noget ved mit mål på Goodreads, da jeg ikke mente jeg ville få meget ud af at justere på det hele tiden, men i stedet satte jeg mig for, at det ville være befriende mentalt at nå at læse;

Mindst 250 bøger - og / eller 75.000 sider

Målet om 250 bøger var det første jeg nåede. Der var lidt længere op til de 75.000 sider. Her havde jeg oprindeligt tænkt tallet som 73.200, hvilket svarer til 200 sider pr. dag i gennemsnit, men tænkte også, at 75.000 så pænere ud - arrogant som det lyder - så det blev dét, jeg stilede efter.

Med flytning i december blev det dog lettere sagt end gjort, og hele første halvdel af december var afsat til at finde på plads i det nye hus. Det lykkedes dog rimeligt, og i kraft af, at corona fik lagt en dæmper på sociale sammenkomster i anden halvdel af december, kunne jeg også afsætte mere tid til læsning, og tog dermed revanche.

Det lykkedes da også at runde de 75.000 sider på falderebet; de blev rundet den 30. december, så der til slut var tid til at nyde nytårsaftens dag med familien.

Hvad er min målsætning for 2021 så?

Som sidst vælger jeg at køre den sikre løsning og sætte mig et mål om 100 læste bøger i det kommende år.

Har jeg lært én ting af 2020, må det være, at vi ikke ved, hvad fremtiden byder os, og at vores hverdag med et trylleslag blive vendt på hovedet. Derfor vælger jeg med vilje at sætte mit mål lavt.

Jeg ved, at 100 bøger på et år kan virke meget for mange, - men for mig er det lige til, og det virker umiddelbart realistisk.

TBR for 2021

Jeg har naturligvis gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil læse i det kommende år. Det er meget påvirket af, hvad jeg allerede har stående i min bogreol, og så skal der selvfølgelig være plads til nye udgivelser og genlæsninger af gamle favoritter undervejs. 

Der er nogle enkelte bøger på min liste, der ikke er udkommet i det nye år, - de er udelukkende med, fordi jeg enten ved med sikkerhed eller krydser fingre for, at de får en udgivelsesdato i løbet af 2021, og at jeg derfor kan nå at få dem læst.

Listen kan man finde herunder. Den er sat i vilkårlig rækkefølge, og den eneste faktor er, at de bøger, der indgår i samme serie, også står sammen.

• Aurora Rising af Amie Kaufman og Jay Kristoff
• Aurora Burning af Amie Kaufman og Jay Kristoff

• The Raven Boys af Maggie Stiefvater
• The Dream Thieves af Maggie Stiefvater
• Blue Lily, Lily Blue af Maggie Stiefvater
• The Raven King af Maggie Stiefvater

• Rejsen til Falkien af Christina Bonde
• Kampen for Valianien af Christina Bonde
• Tilbage til Izola af Christina Bonde

• Skyriel af Lene Dybdahl
• Blodbæst af Lene Dybdahl
• Ildstorm af Lene Dybdahl

• Drømmerens datter af Pernille Eybye
• Drømmejægeren af Pernille Eybye
• Drømmernes hersker af Pernille Eybye
• Drømmernes slot af Pernille Eybye
• Drømmernes kamp af Pernille Eybye

• Himmelherren af Kenneth Bøgh Andersen

• Helgi Daner af Josefine Ottesen

• Sjæleoffer af Henriette Hesselholdt
• Gudernes Krig bind 4 af Henriette Heselholdt

• I månens skygge af Pernille Eybye

• The Fall of Gondolin af J. R. R. Tolkien

• Hår(d) af Dennis Jürgensen

• Sprækken til Luscuro bind 4 af Julie Midtgaard

• Jernulven af Siri Pettersen (på norsk, vel at mærke.. kryds fingre for mig..)

• Låsen og Vogteren af Louise Haiberg

• Bondekongens Rejse af Christina E. Ebbesen

• Silhuet af Nick Clausen

• Et manipuleret liv af Pernille L. Stenby

100 timers mørke

 Forfatter: Anna Woltz - Forlag: Turbine - Udgivet på dansk: 2016 - Sidetal: 256

Om 100 timers mørke skrev jeg:

Den her overraskede mig heldigvis positivt. Ikke at jeg tænkte skidt om den, før jeg gik i gang, - men jeg havde ikke hørt om hverken den eller forfatteren før, og var derfor meget uklar i forhold til, hvad jeg havde i vente.

Her har vi at gøre med en teenage-pige fra Holland. Hendes far er involveret i en skandale derhjemme, og hun flygter derfor til New York, hvor hun slår sig sammen med tre andre unge, mens en orkan rammer byen.

Hvor mange har ikke på et tidspunkt haft en konflikt med deres forældre, der har gjort, at de som minimum har haft lyst til at stikke af hjemmefra og lægge det hele bag sig? Jeg kender i hvert fald ikke ret mange, der ikke har haft tanken. Ingen af os er trods alt perfekte.

Men jeg kender ingen, der har taget skridtet i en grad, som vores hovedperson gør det her, - og hun owner det. Trods det, at det er en skræmmende virkelighed, der åbner sig op for hende. Trods det, at det ikke er så gnidningsfrit, som hun måske havde forestillet sig.

Det er en øjenåbner for hovedpersonen selv, at tingene foregår en smule anderledes, end hvad hun oprindeligt havde tænkt, og den udvikling, hun er nødt til at gennemgå for at omstille sig til den nye virkelighed, er super-interessant.

For det er vel en del af det at vokse op og blive voksen - eller, som 14-årig bare det at blive ældre - at vi finder ud af, at ikke alting kan være, som vi ønsker os, at de skal være. Og nogle gange er det også helt okay, for det kan jo være, at vi i stedet får noget, som vi havde mere brug for, end det, vi oprindeligt troede, vi ønskede os. Nogle gange er den nye virkelighed også helt som den skal være, - og passer måske bedre til os, end vi havde troet.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmelder-eksemplar* Pandora #2 - Sandstorm

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2020

Sidetal: 496 - ISBN: 9788793839373

Reklame. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Om Sandstorm skrev jeg:

Her kan man virkelig tale om en værdi efterfølger.

Serien om Pandora foregår i vores verden i en relativt nær fremtid, - men meget er forandret, og det er minimalt hvad man kan genkende fra den verden, vi kender.

I den første bog om Pandora udforskede vi, sammen med Pandora, en del af landskabet omkring det sted, hvor Pandora voksede op, og vi fik mulighed for at lære mennesker at kende, for hvem livsvilkårene i en vis grad mindede om Pandoras egne. I forhold til miljø og persongalleri var der derfor tale om en relativt blød opstart, hvor vi bliver introduceret til meget af det, vores hovedperson allerede er kendt med, - og selvom der var en del ukendte faktorer, var Pandora alligevel langt hen ad vejen godt med.

Det gør sig ikke på samme måde gældende her i bog 2, hvor Pandora og barndomsvennen Alexander er taget videre ud i verden og går på opdagelse i arealer, som er helt fremmede for Pandora. Hun er hjemmevant i bjerglandskabet, og er nu kommet ud, hvor landskabet er mere jævnt, så alene her er det nyt og anderledes for hende. Men også de mennesker, hun støder på undervejs, er meget anderledes end dem, hun kender og er vokset op med. Slummen og storbyerne er fremmede for hende, og det hele er meget fremmed for Pandora.

Hendes utilpashed er til at tage at føle på, og hendes desperation undervejs når ind under huden på læseren; det er svært at stå både med følelsen af ikke at passe ind i alt det fremmede og ikke at slå til i det, hun har sat sig for - ting, de fleste af os sandsynligvis vil kunne sætte sig ind i.

Heldigvis er Pandora STÆDIG (ja, i versaler!), og hun kæmper for at nå sit mål, også selvom der er bump på vejen.

Hvor hun i den første bog langt hen ad vejen virkede utilnærmelig og vanskelig at komme ind på livet af, er hun det også til dels her i bog 2. Men hun er også ved at modnes og åbne op. Hun er ved at lære at omgås andre mennesker på en måde, som hun ikke har været vant til før. Langt hen ad vejen er det med Alexander som drivkraften bag det. Det er ham, der sætter skub i hende og sørger for, at hun udvikler sig som person i stedet for at stå i stampe, hvilket ellers havde passet den Pandora, vi mødte i starten af bog 1, helt fint.

I Pandoras udforskning af landet syd for hendes jævnstavn er det virkelig interessant at se, hvordan forskellige grupper af folk har tilpasset sig den nye verden på meget forskellige måder, og at de har valgt meget forskellige måder at organisere sig på og finde ud af, hvem der skal bestemme - og hvordan netop det skal foregå. I forhold til de psykologiske forhold der er på spil i den nye verden, især blandt den del af befolkningen, der er gamle nok til at kunne huske en verden "før", er der rigtig meget at gå på opdagelse i og undres over. For mange af de her mennesker nåede jo netop at opleve konsekvenserne af de styreformer, de selv praktiserer, før i tiden - ikke nødvendigvis på egen krop, men de må sandsynligvis have lært om det, da de gik i skole, og hørt om det i nyhederne. At de så alligevel tyr til de styreformer kan ved første øjekast måske undre, - men det siger også meget om menneskeheden, vores psykologi, og hvordan vi fungerer i grupper, uanset hvad der er etisk korrekt. For hvem tænker ikke på sig selv først i en så presset situation, folkene i denne verden befinder sig i? Nok har man læst historie, - men man skal også tage det til efterretning, før man for alvor kan lære af det. 

Der er mange interessante ting at tage fat på i serien om Pandora, og derfor er den bestemt anbefalelsesværdig - fra 13-14 års alderen og op. Og dét nærmest uanset om man læser det, fordi man er vild med dystopier, eller om man er mere til relationerne mellem mennesker og hvordan vi udvikler os personligt, som også virkelig er i spil her.

Det siger måske også lidt om min læseoplevelse, at det lykkedes mig at læse bogen, der fylder cirka 500 sider, i løbet af én enkelt dag, og det endda med den 4-årige hjemme.. (Ingen børn har dog lidt overlast i løbet af læsningen 😉)

Pandora #1 - Vulkanvinter

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 215 - ISBN: 9788793839076

Jeg har læst denne første bog i serien om Pandora før. Følgende anmeldelse er baseret på min anden gennemlæsning af serien. Anmeldelsen efter første gennemlæsning kan findes her.

Det har taget en smule længere at læse bogen denne gang, end det gjorde første gang, - omstændighederne ændrer sig. Jeg står dog ved, at jeg ville ønske, jeg havde haft tiden og overskuddet til at læse bogen i ét stræk, - for historien om Pandora kan virkelig noget helt særligt, som jeg ikke har set andre steder i lignende bøger.

I mange af de andre dystopier, der er på markedet, kan de ting, der har ledt op til historien, virke langt ude i fremtiden, og det er sjældent noget, der vil være realistisk at forvente inden for vores egen levetid.

Med Pandora er det anderledes.. For uanset hvor skeptisk man end er, er det svært at nægte, at klimaet ændrer sig. Og så kan det være vanskeligt ikke at lade fantasien løbe. For det er ikke alle klimaforandringer, vi kan gøre noget ved.

Ikke nok med det, spilles der også på noget af det, der sker med mennesker, når ressourcerne er sparsomme, og det er svært at klare sig.

I nutiden er de fleste bekvemme og vant til en pæn mængde luksus, - og det er det, mange af de voksne på Pandoras tid er vokset op med. Nu må de kæmpe og vitterligt slide for hvert et måltid, og det er en omvæltning, når man har været vant til noget andet.

Der er allerede skrevet flere romaner om det at klare sig på en øde ø med sparsomme ressourcer, - Robinson Crusoe, Fluernes Herre, Skjult på øen osv., - men fælles for dem er, at her kan man undervejs håbe, det får en ende.

I Pandoras verden er det permanent; der er ikke nogen, der kommer og redder dem, og de må selv kæmpe med at få hverdagen til at fungere under nye vilkår.

Det er barskt, hårdt, og enormt skræmmende at forholde sig til. Og det er måske netop det, der gør at Pandoras historie bliver siddende i kroppen. For hvad nu hvis det var én selv, der kom til at opleve det her?

Selvom Pandora som person kan være vanskelig at komme ind på livet af, er det alligevel svært ikke at komme til at holde af hende undervejs og heppe på hendes mission. Hun har noget at kæmpe for, og vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at nå sit mål. Hendes stædighed kan mange nok nikke genkendende til, når der er noget, man virkelig vil.

Og en del vil også kunne nikke genkendende til den akavede relation, der langt hen ad vejen er mellem Pandora og Alexander, fordi deres individuelle idéer om og ønsker for deres relation i løbet af bogen er så forskellige, netop fordi deres personligheder og deres opvækst stikker i hver sin retning. Det er på én gang tå-krummende akavet og underholdende, og det bliver interessant at se, hvordan deres relation får lov til at udvikle sig.

Jeg ser i øvrigt virkeligt frem til at komme i gang med bog 2, som jeg har været heldig at modtage som anmeldereksemplar fra forlaget, og som naturligvis snarest muligt skal læses. Forhåbentligt på lidt kortere tid en det har været tilfældet med bog 1 i denne omgang..

Større end os

 Forfatter: Christina Bonde - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 267 - ISBN: 9788758840840

Om Større end os skrev jeg:

Hvad sker der for, at jeg føler jeg får knust mit hjerte i de fleste af de bøger, jeg læser for tiden?

Det er som om, jeg er kommet ind i en stime af den slags, - og det ved jeg altså ikke helt, om mine følelser kan holde til i længden!

Pointen må være, at det er meget vigtigt at huske kleenex, når man læser bogen her, - for hold nu op, hvor bliver der åbnet for sluserne med jævne mellemrum..

Op mod jul tager 18-årige Caroline tilbage til det sted, hvor hendes bror mistede livet fem år tidligere. 

Hendes liv har ikke været det samme siden, og hun ved med sig selv, at hun må gøre et eller andet.

Hvad der nøjagtigt skal ske er hun vist ikke engang selv helt klar over, - bare der sker noget.

Det kommer dog bag på Caroline, hvad der møder hende, og den følelsesmæssige rejse, hun selv er taget ud på, er overvældende - både for Caroline og den læser, der følger hende.

Kan og skal man tilgive alt? Er det overhovedet nødvendigt at tilgive? Hvad skal der til for at Caroline kommer op af sit hul og videre med sit liv?

Hun kan ikke glemme det, der skete med hendes bror, - og det er heller ikke meningen, hun skal det. Men det liv hun har levet siden broderens liv er ikke et helt liv, - det er en lettere forkrøblet tilværelse, hvor der ikke er ret meget, der hænger sammen. Og det er mildt sagt hjerteskærende at følge. For det bør ingen gå igennem alene, - og især ikke i så ung en alder, som Caroline oplever det.

Men oven i det, er det her også en meget hjertevarm fortælling, hvor vi møder folk, der tør åbne sig for andre og se ud over egne sorger og laster for at kunne imødekomme andre. Det er fortællingen om, hvordan fællesskabet og sammenholdet, samt dét at turde åbne op og tale om tingene, er en vigtig del af processen med at heale og komme sig. Og det er historien om, hvor magisk julen kan være, - også i den virkelige verden.

Større end os har mine varmeste anbefalinger. Men husk de kleenex!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Asfalteksem

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 256 - ISBN: 9788758839059

Om Asfalteksem skrev jeg:

Årh, mit hjerte!

Amalie går i 2.g og spiller i et band sammen med sin nu eks-kæreste Signe og to andre.

At Amalie og Signe har en fortid som par kan gøre det vanskeligt at finde et nyt fælles fodslag i bandet.

Det gør det ikke lettere at Signe er begyndt at date Lau fra bandet, og at Lau også gerne vil have, at bandet spiller hans sange, i stedet for primært at spille dem Amalie har skrevet.

Samtidig viser det sig, at Laura fra klassen ikke er helt som Amalie havde troet, - og Amalies storebror er også ved at flytte hjemmefra.

Hvordan holder man fast i sig selv, når alt omkring én ændrer sig?

Det er svært at være teenager, - der er mange ting at forholde sig til og at tage stilling til, og det er nemt at ty til at blive vred på verden og bebrejde folk omkring sig.

Og mange vil nok kunne nikke genkendende til mange af de frustrationer, Amalie står tilbage med, når det føles som om det hele bare kommer på én gang.

Derudover er det fantastisk at læse en historie om en pige, der tilfældigvis er homoseksuel, uden at det er dét, der er hele historien eller hele hendes personlighed; selvom det naturligvis er en del af Amalie, så rummer hun så meget mere end dét.

Det er så vigtigt, at hun bliver præsenteret som værende et helt menneske med interesser, hobbyer og op- og ned-ture, der ikke kun bunder i hendes seksualitet, - nøjagtigt som det er tilfældet i den virkelige verden.

Jeg gav Asfalteksem 4 ud af 5 mulige stjerner.

Sort måne

 Forfatter: Haidi Wigger Klaris - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Blodarv, skrev jeg:

Det her er starten på noget stort og meget spændende!

Connor er som hovedperson nem at identificere sig med; hans frustrationer med sin situation, mosteren og morfaren, byrådet og byen er til at tage at føle på, og teenage-hormonerne kan de fleste nok nikke genkendende til.

Der er noget mystisk på færde i den by, Connor må flytte til efter moderens død, - men nøjagtigt hvad det er, er svært at gennemskue. Og netop dette mysterie er noget af det, der virkelug driver plottet.

For hvad er det, byrådet skjuler. Hvorfor er reglerne i DENNE by så anderledes og konservative?

Det er en interessant begyndelse, - og jeg ser frem til resten af serien!

Bogen er udgivet i 2020 og er 287 sider lang. Den har ISBN 9788758838762.

The Trials of Apollo #5: The Tower of Nero

 Forfatter: Rick Riordan - Forlag: Disney-Hyperion - Udgivet: 2020 - Sidetal: 416

Denne bog er den femte i serien om The Trials of Apollo (på dansk: Apollons prøvelser).

Om The Tower of Nero skrev jeg:

Årh!! Sidste side blev vendt med tårer i øjnene..

Det er en epoke, der er slut, og det er virkelig mærkeligt, at der ikke er en ny serie på vej fra Rick Riordan (han har ikke afvist at skrive flere i fremtiden, men så vidt jeg ved skriver han ikke på noget nyt p.t.).

Det er derfor et emotionelt farvel til et univers, jeg selv har fulgt gennem en del år efterhånden, og som samlede mig op, da Harry Potter var overstået.

Så hvad skal jeg mon gøre af mig selv nu? Det er lidt som at stå med en identitetskrise og skal til at definere sig selv igen.

Da vi mødte Apollo var han ærlig talt vanskelig at holde ud. Han var arrogant, overfladisk og narcissistisk.

Det har derfor været interessant at følge hans rejse gennem 5 bøger, hvor han virkelig er kommet på prøve, og har udviklet sig som person; selvom han stadig kan vise nogle mindre charmerende sider af sig selv, er han endt ud som en langt bedre person, der også er meget lettere at omgås end hvad vi har oplevet tidligere. Han er vokset med opgaven.

Som sædvanligt fra Rick Riordan er der fart over feltet fra første kapitel, og man kommer næppe til at kede sig (så er min påstand i hvert fald, at man ikke læser bøgerne rigtigt).

Humor og action er i højsædet, og det er næsten umuligt at slippe bogen igen, når man først er kommet i gang.

Med Riordans univers er det sådan, at mere vil have mere.

Det er ikke til at undvære, når man først er startet, - og det er svært at forestille sig at ikke at skulle have læst bøgerne. For selvfølgelig!

Sku ikke hunden på hårene - og 10 andre noveller om ordsprog

 Forfatter: Gudrun Østergaard, Anette Skibby, Maria Kjær-Madsen, Flemming Johansen, Francesca Kurtain, Michael Ganz Andersen, Pernille Grand Moestrup, Susanne Thrane, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Sofie Boysen

Forlag: Silhuet - Udgivet: 2016 - Sidetal: 245 - ISBN: 9788799809417

Om Sku ikke hunden på hårene - og 10 andre noveller om ordsprog skrev jeg:

En række i bund og grund velskrevne og interessante noveller, der tager udgangspunkt i hvert sit ordsprog. 

De er skrevet i meget forskellige genrer, og tager, grundet ordsprogenes meget forskellige natur, også udgangspunkt i nogle meget forskellige problemstillinger. 

Det gør dem interessante at arbejde med blandt unge mennesker fra udskolingsklasserne og op, - især de ordsprog, som man må forvente at de unge i mindre grad hører i det daglige end tidligere generationer har gjort det. 

Der er også rig mulighed for at koble novellerne sammen med noget, de unge har læst / hørt / set / spillet tidligere, da der vil være flere af temaerne, der vil virke velkendte. 

Dog er der forskel på i hvor høj grad den enkelte novelle gør ordsproget forståeligt for målgruppen, hvorfor der sandsynligvis må lægges noget arbejde i at få budskabet frem og forstå meningen med ordsproget. 

Alligevel kan det være et fint springbræt til selv at arbejde med ordsprog på lignende vis.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Tågespind

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen

Bøgerne er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om bog 1, Ellekongen, skrev jeg:

Jeg synes idéen med bogen her er virkelig fascinerende, - og jeg var derfor naturligvis også meget glad for at have vundet den OG dens efterfølger i konkurrencen hos Ulven og Uglen, da jeg fik muligheden.

I starten får vi et indblik i livet hos en jævn dansk piges liv i 1730'erne, - men er man vågen, finder man hurtigt ud af, at der er noget, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være, og det bliver hovedpersonen Karen dog også opmærksom på.

Karen fremstår ofte lidt mere naiv og i sine følelsers vold en hvad godt er, hvilket også bliver antydet af madmor og husbonden på den gård, hvor hun tjener.

Det gør også noget ved læserens oplevelse af Karen, at hun oplever tiltrækningen til denne Daniel, og at hun opfatter, at han nok ikke bare er en tilfældig ung mand, - men at hun ikke gør noget ved det.

Der er flere røde lamper der blinker, der bør vække mistanken om, at Daniel er mere end blot det, han fortæller Karen om, - men Karen er ikke for alvor i stand til at reagere på det.

Derfor kan man let komme til at sidde tilbage med en masse frustrationer, og en følelse af, at Karen da bør gøre et eller andet, - men der sker ikke ret meget de første 200 sider, hvor vi primært følger Karens daglige pligter, der primært går ud på at malke køerne.

Først cirka halvvejs begynder handlingen at tage fart, - men så bliver det til gengæld også spændende, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

Ud over Daniel hører vi en del til Mikkel, som Karen har kendt længe, og der er en u-udtalt forventning om, at der skal ske noget mellem dem, hvilket dog ikke rigtigt bliver til noget. Ud fra moderne standarder kan jeg da også godt være lidt (meget) skeptisk over for Mikkel, som viser tegn på at have lige rigeligt temperament, og som ikke rigtigt forstår et nej. 

Overordnet er historien dog vellykket, og det er et virkelig interessant take på elverfolket og religion.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 403 sider lang. Den har ISBN 9788793349230.

Om bog 2, Elleskudt, skrev jeg:

En spændende fortsættelse, hvor Karens skæbne og dagligdag ser betydeligt anderledes ud end i den første bog. Der er ikke flere køer, der skal malkes, og der er ikke flere hårde pligter for at få hverdagen til at hænge sammen.

Men det betyder ikke, at det hele er nemt, eller at det hele for den sags skyld er så godt, som Karen havde håbet det ville være.

For man kan ikke få alt hvad man ønsker sig.

Mosen tager og giver, som den har lyst til, - og måske er Daniel ikke den, som Karen troede, han var?

Deres relation - og Karens og Mikkels relation for den sags skyld - får lov at udvikle sig i nye retninger her i bog 2, og vi får lov til at opleve sider af Daniel, som han selv forsøger at skjule. Og selvom jeg stadig kan være skeptisk over for Mikkels karakter, er det blevet mere tydeligt at han vil Karen det bedste, - og at han er ærlig omkring både hvem han er og sine intentioner, hvilket man ikke kan sige om Daniel. Kan man være på #TeamMikkel selvom han og Karen ikke længere sådan rigtigt kan røre hinanden?

De to bøger i Tågespind serien er magiske på deres helt egen måde, og det er svært ikke at blive draget af dem og de karakterer, der følger med. Jeg vil have mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 422 sider lang. Den har ISBN 9788793349421.

Ind i det ukendte

 Forfattere: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Danmark, Mathilde N. Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen

Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020 - Sidetal: 278 - ISBN: 9788793349506

Bogen er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om Ind i det ukendte skrev jeg:

Wauw!

- Som oftest foretrækker jeg romaner, og egentlig allerhelst serier. Min begrundelse er, at man ofte på den måde får mulighed for at komme mere ind under huden på karaktererne, lære dem bedre at kende, plottet får lov til at udfolde sig i højere grad, og der er større mulighed for at gå på opdagelse i universet.

Og alligevel sidder jeg her med en novellesamling, hvor fællestrækket er, at det er fantasy, - hvor man skulle tro, at det blev meget vanskeligt på én gang at opbygge et troværdigt univers, lære karaktererne at kende og gennemføre plottet i løbet af de relativt få sider man har til rådighed for at det stadig kan kaldes en novelle.

Man må dog bestemt sige at det er lykkedes her. Ikke bare én gang, men hele otte gange. Otte noveller i hvert deres unikke univers, med hver deres karakterer, der står over for deres egne helt særlige udfordringer.

Det er gennemført, velskrevet og det VIRKER bare.

Hver enkelt historie rummer sine helt egne quirks, og man kommer til at holde af karaktererne for de træk, der gør dem til noget særligt, - uanset race, køn, og de udfordringer, de står med.

Uanset om man er vant til at læse noveller eller ej (og måske endda er skeptisk over for konceptet, - for indrømmet, det har jeg også haft tendens til at være), så vil jeg klart anbefale novellerne her til fantasyfans. Det er det hele værd, - og så er det til at overskue at tage én novelle ad gangen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner

*Anmeldereksemplar* Mågesang

 Forfatter: Claus Peter Horstmann - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 204 - ISBN: 9788794083034

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Om Mågesang skrev jeg:

Bagsideteksten i sig selv antydede, at det her ville blive en vild og surrealistisk læseoplevelse, - og det kunne fortællingen da bestemt også leve op til.

Jesper og Gert er brødre. I første del af bogen oplever vi udpluk af deres opvækst og liv frem til nutiden gennem Gerts øjne med fokus på de oplevelser, de har haft sammen, og det han husker om sin bror. I anden del af bogen oplever vi et stykke af nutidens Jespers gøren og laden, nu i højere grad gennem Marias øjne, - en kvinde, som Jesper har mødt, og i mindre grad gennem Gerts øjne.

Dét at opleve hovedpersonens gøren og laden gennem en anden persons øjne er lidt en surrealistisk oplevelse. Især fordi meget af bogen drejer sig om Jespers kamp med sit mentale helbred og nogle af de personlighedstræk ved Jesper der gør, at han skiller sig ud.

For Jesper er ikke som de fleste, og allerede fra barnsben er han anderledes. Jesper har som voksen svært ved at holde på et arbejde, og han er ofte indlagt grundet udsving i sit mentale helbred.

Gerts liv har været meget anderledes end Jespers. Han husker om deres barndom, at selvom der har været positive oplevelser, så er der også hændelser, der allerede her har påvirket Jesper negativt.

I løbet af voksenlivet har deres møder været mere sporadiske, selvom de dog har holdt kontakten, og i fortællingens nutid har Jesper da også folkeregister-adresse hos Gert og hans kone, trods det, at Jesper er flyttet ud i skoven.

På den ene side kunne det være interessant at have fået historien fortalt af Jesper selv for på den måde at få et indblik i, hvorfor han reagerer som han gør, og hvilke tanker han gør sig om de forskellige episoder, vi bliver præsenteret for. Men på den anden side giver denne fortælling, hvor vi ser Jesper gennem Gerts og Marias øjne, et andet syn på Jesper som person.

Vi bliver ikke hevet ind i et tankemylder, og selvom vi langt hen ad vejen må gætte os lidt til, hvad der får Jesper til at reagere, så gør det også noget helt særligt at vi får lov til at opleve hvordan verden reagerer på Jesper. For Jesper er ikke som de fleste andre. Og det er de færreste, der kan undgå at reagere på det, - på én eller anden måde.

Jespers skiftende mentale helbred giver associationer til bl.a. Erlend Loes forfatterskab, herunder især bogen om Doppler, hvor hovedpersonen går gennem noget lignende, og det er især måden der fortælles på, der adskiller de to. Humoren er langt hen ad vejen det samme, og der er også noget ved den måde, hvor bøgerne kommenterer på samfundsstrukturen på. For selvom Jesper ikke som Doppler er verbal om den måde, samfundet er skruet sammen på, og hvordan det kan ændres, siges det dog implicit mellem linjerne.

Mågesang kan virke som spøjs læsning. Den forlanger noget af sin læser, og man må tage stilling. For det er en kompliceret tilværelse, Jesper lever. Men det er også læsningen værd. Den er ikke et hurtigt læse-fix, og de er ikke noget, man nødvendigvis bare stryger igennem. Bogen bliver siddende i kroppen efter endt læsning, og får én til at fundere og tænke over tingene. Men måske netop derfor er det også dét værd at få den læst.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Basismagi C

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 321 - ISBN: 9788793839113

Om BasisMagi C skrev jeg:

Er det ikke enhver fantasy-nørds drøm, at ens kemibog pludselig forvandler sig til en grundbog i kemi? Det var det i hvert fald for mig (ærlig talt brød jeg mig heller ikke ret meget om kemi, - men det er en anden historie).

Dét er hverdagen for Signe og fire andre heldige unge, der har anlæg for magi, og nu må jonglere undervisning udi forskellige magiske discipliner ved siden af deres normale hverdag. 

I kraft af at de fem unge mennesker går på hver deres ungdomsuddannelse med de krav, der følger med, fagligt og socialt, kan det være vanskeligt nok i sig selv at skulle overskue ekstra undervisning og lektier i magi.

Naturligvis kan de dog ikke nøjes med det, da Signes mor og flere andre bliver syge, - og det skyldes noget magisk af en art. Men hvem står bag? 

Det kan Signe og de andre ikke lade være med at undersøge, - nogen må jo gøre noget, når de voksne tilsyneladende har svært ved at finde den skyldige og gøre noget ved det.

Men kombinationen af unge mennesker med de hormoner, der følger ungdommen med, magiske kræfter, de først lige har lært at kende, og følelser i klemme er ikke nødvendigvis for det bedste. Det skaber selvfølgelig nogle handekraftige unge, der får taget nogle hurtige beslutninger, - men de får også hurtigt handlet før de får tænkt sig om, og det kan have konsekvenser. Især, når man har med magi at gøre.

Plottet er interessant og godt skruet sammen, - bogen var i hvert fald for mit vedkommende svær at slippe igen, da jeg først var kommet i gang.

Signe er som de andre meget intuitiv, og hendes alder taget i betragtning er det nok meget naturligt. Det kan dog være svært at se, hvad det er, hun bliver ved med at se i Frederik fra gymnasiet, når han gennem flere måneder kun viser hende meget lidt opmærksomhed, - det er i hvert fald ikke meget, vi støder på det i teksten, - og det ville umiddelbart virke mere naturligt at den energi, hun bruger på at savle over Frederik, i stedet kunne være brugt på at udvikle relationen til bl.a. Sebastian, som hun har en noget bedre relation til. Deres forhold bliver til gengæld meget underspillet, og man kan nemt komme til at savne noget mere fyld her.

At hun uden videre tilgiver Julie, når Julie har været en dårlig veninde, virker også lidt absurd.

Selv blev jeg lidt forarget over, at Signe ikke var bedre i stand til at sige fra på egne vegne, når Frederik og Julie behandler hende dårligt, når hun til gengæld er god til at tage kampen på sin mors vegne. Hun viser jo netop at hun har energien og drivet, - men har åbenbart svært ved at gøre noget ved det, når det gælder hende selv.

Ser man bort fra frustrationerne omkring Signe er det dog en virkelig velskrevet fortælling, som der er god mulighed for at arbejde videre på, - for selv om man kunne HÅBE på den fortsættelse, der endnu ikke har været snak om, er der dog rig mulighed for selv at tænke sig på fremtidige scenarier for Signe, Julie, Sebastian og de andre.

For hvad kan Signe og Sebastian ikke udvikle sig til?

Hvor længe varer deres magiske uddannelse, - og hvad kan de bruge den til, når de skal uddanne sig videre i den ikke-magiske verden?

Hvad giver det dem at udvikle et netværk med andre magikere, - både på kort og på lang sigt?

Spørgsmålene er mange, - og der er nok at fodre fantasien med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

#moderneeventyr

 Forfattere: Nicole Boyle Rødtnes, Lea Kala Landgreen, Beatrix M. G. Nielsen, Maja Møller, A. Silvestri, Jacob F. H. Petersen, Lars Ahn, Tenna Vagner, Annette Skibby og Sigrid Groth

Bogen er udgivet i 2018 hos forlaget Silhuet. Den har ISBN 9788799809493 og er 239 sider lang.

Om #moderneeventyr skrev jeg:

Anskaffet i forbindelse med fantasy-festivallen 2020, hvor mange forlag havde tilbud på en lang række bøger. For, - hvorfor ikke?

Jeg har (sikker som så mange andre) set diverse fortolkninger af eventyr (både H. C. Andersens og folkeeventyr), blandt andet nogle stykker, hvor man genfortæller eventyret i en nutidig kontekst. Derfor skal jeg da også blankt indrømme, at jeg holdt eventyrene her op i mod hvad jeg ellers har set og læst, - det kan man næsten ikke undgå.

Det skuffede heldigvis ikke, og eventyrene i denne bog er velskrevet og lette at relatere til, - det er underholdende, og kan måske endda være med til at give unge i udskolingen og op en bedre forståelse af, hvad der menes med eventyrene, og hvad budskabet er, nu eventyrene rent faktisk tager udgangspunkt i noget, de kender.

For budskaberne er der ikke pillet ved, - det er "bare" gjort mere nutidigt og mere spiseligt for nutidens unge.

Langt væk fra Asgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 312 - ISBN: 9788793835740

Om Langt fra Asgård skrev jeg:

Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder. 

Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.

Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag. 

Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.

Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.

Magiske væsner i Danmark

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Anbefalet læserækkefølge:

1. Ingrid og troldene
2. Dagmar og havfolket
3. Ingrid og åmanden
4. Dagmar og lysalferne
5. Ingrid og ellefolket
6. Dagmar og nisserne

Jeg har - i skrivende stund - læst de første 5 bøger i serien om Magiske væsner i Danmark, da den sjette bog i serien, Dagmar og nisserne, endnu ikke var udkommet, da jeg anskaffede mig de første fem. Bogen står dog på min ønskeseddel, og jeg skal naturligvis have den læst, så snart jeg kan få fat på den. Dog udtaler jeg mig ad gode grunde udelukkende om de bøger i serien, jeg har læst.

Ingrid og Dagmar er søstre, og selvom de er meget forskellige i deres interesser, er de dog begge nysgerrige på den verden, der omgiver dem, - og det er denne nysgerrighed der gør dem åbne for at møde en række af de magiske væsner, vi ifølge myterne kan finde rundt om i Danmark.

Pigerne er i en alder, hvor en god fantasi stadig blomstrer og giver inspiration til leg og virke, og det kan måske være drivkraften til, at de ikke blankt afviser eksistensen af magiske væsner, men faktisk er med på at høre de magiske væsners side af sagen.

Der er ingen fordømmelse at spore hos pigerne, når nogen gør noget, som andre ser ned på, - pigerne gør nærmere deres bedste for at finde plads til, at alle kan være der, og at alle har lige muligheder for at gøre dét, der gør netop deres liv meningsfyldt.

Læser man bøgerne ud fra et børneperspektiv er det en fantastisk inspirationskilde til videre leg og til at gå på opdagelse i den natur, der omgiver os, - også selvom man ikke nødvendigvis er lige så heldig som Dagmar og Ingrid, og ikke selv finder nogle af de magiske væsner.

Og så er bøgernes budskab om, at der skal være plads til os alle, også værd at tage med, - for man kommer naturligvis også som voksen langt med åbenhed og nysgerrighed, samt villighed til at indgå et kompromis, så alle har mulighed for at være her.

To Sleep in a Sea of Stars

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2020

Sidetal: 880 - ISBN: 9781529046502

Om To Sleep in a Sea of Stars skrev jeg:

Jeg må indrømme, at som stor fan af Christopher Paolinis debut-serie om Eragon, var mine forventninger til bogen her høje. For selvom det at have skrevet én god bog (eller i det her tilfælde, en serie), er det ikke garanti for, at det efterfølgende fra samme forfatters hånd vil være af samme kvalitet.

Paolini imponerer - og leverer - dog igen, og standarden er virkelig høj. Selvom der er enorm forskel på To Sleep in a Sea of Stars og Eragon, så rummer bøgerne alligevel nogle grundlæggende fællestræk med en hovedperson, der trods åbenlyse kvaliteter alligevel laver fejl med mellemrum. Hverken Eragon eller Kira stoler på sig selv hele tiden, og kæmper med selvværdet, - og de er nok i bund og grund begge enspændere, der, selvom de i perioder nyder andres selskab, også har brug for at være alene for at lade op.

I Kiras tilfælde er det netop nogle af disse ting, der gør henne så menneskelig og så nem at relatere til, - for selvom vi allerede nu lever i en tidsalder, hvor de fleste af os stort set altid har mobiltelefoner, computere eller lignende inden for rækkevidde, er der alligevel stadigvæk et godt stykke fra vores dagligdag til den, Kira lever. Det er netop hendes uperfektheder der gør, at hun bliver relevant og at hun er lige til at spejle sig i for mange af os.

Kira er et klasse-eksempel på, hvordan en stærk kvindelig hovedperson kan skrives. Hun laver fejl, men har et mål for øje og kæmper for at nå det, uanset de nederlag, der møder hende på vejen - uanset om det er selvforskyldt eller skyldes noget udefra. Hun tør tage kampen op, selvom det hele ser håbløst ud - fordi hun ikke har andre valg, hvis hun vil gøre bare en lille forskel. Ikke nødvendigvis for sig selv, men for dem, hun elsker og holder af, - og for at sørge for, at dem hun har mistet undervejs, ikke er gået bort forgæves.

Og selvom To Sleep in a Sea of Stars kan virke intimiderende med sine mange sider, er det netop den her meget menneskelige hovedperson der gør det sjovt at læse og svært at slippe bogen (jeg selv blev færdig under halvandet døgn efter jeg havde åbnet bogen, og selvom jeg læser hurtigt, er dét altså uhørt med så lang en bog - selv for mig).

Sproget er flydende og legende - og selvom der, som i så mange andre science fiction romaner, er mange fremmedord undervejs, står vi stadig tilbage med en grundlæggende forståelse af det, der er sket. De enkelte karakterers følelser er tilpas menneskelige og realistiske, - og man fristes til at blive ved, bare for at få lov til at kæmpe side om side med Kira og de andre.

Så ja, 880 sider er en MUNDFULD. Men orker man science fiction, er det virkelig det hele værd.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Rød og Blå

 Forfatter: Nicole Boye Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Den Sorte Enkes By, skrev jeg:

Det her er imponerende.. Virkelig.

Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.

Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.

Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.

Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Sorte Enkes By er udgivet i 2019. Den er 440 sider lang, og har ISBN 9788741506074.

Om bog 2, Den hvide enkes død, skrev jeg:

Jeg er ikke okay.

Det skal åbenbart være en ting at slutte bøgerne i serien her med cliffhangere, - hvilket kan være en smule hårdt for læserens mentale helbred.

Generelt kræver bogen, som sin forgænger, en god portion kleenex undervejs, - man skal være ualmindeligt hårdhudet for ikke at blive påvirket at de brutaliteter, der foregår i Viduana. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Uanset hvordan man har det med enkernes måde at styre byen på, er det svært ikke at få øje på hvor hårdt især den sorte enke, Justina, dømmer folk for lovovertrædelser på Dommens Dag. Hun viger ikke fra sine holdninger, og kan være vanskelig at diskutere med, fordi hun er så stædig som hun er, - og hun har svært ved at se, at tingene kan foregå på andre måder end den, hun selv har besluttet sig for.

Og det er vel i bund og grund derfor, at Viduana ikke er det idyl, som enkerne havde håbet, det kunne være. Der er ikke plads til afvigelser eller forskelligheder, når der bliver slået ned på alt, der ikke går nøjagtigt efter Justinas hoved. Uanset hvor meget hun vil byen og dens indbyggere, er det også hendes stædighed, der er årsagen til den ulmende uvilje mod systemet.

Det er svært ikke at have medfølelse for Clara, Elias, Silas og de andre. Trods det at Viduana ved første øjekast kan synes det trygge og idealistiske valg, er der også en del ting i den måde, byen er bygget op på, der virker bedst på papiret, - og som i virkeligheden er med til at skabe splid og at få folk til at tænke i oprør. 

Bogen er velskrevet, og dét, at vi ser handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne fra kapitel til kapitel, giver en super god vekselvirkning, der nuancerer plottet og tempoet, så bogen er næsten umulig at lægge fra sig igen.

Trods de barske sider af handlingen er det svært ikke at holde af serien. Men det betyder også, at jeg både ser frem til og frygter hvad tredje bind i serien har at byde på. For selvom jeg gerne vil have afslutningen med, kan mængden af brugte kleenex i forbindelsen med læsningen af de første to bøger måske give en idé om, at seriens klimaks bliver vildt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Hvide Enkes Død er udgivet i 2020. Den er 440 sider lang og har ISBN 9788741506111.

*Anmelder-eksemplar* Dag 0 - Mørkehav

 Forfatter: Annemette Gravgaard Larsen - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: 2020

Sidetal: 248 - ISBN: 9788770189507

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Hold nu fast, en tur! - Den her bog var slet ikke til at slippe igen.

Forestil dig historien om "Palle alene i verden" - men i en udgave målrettet unge.

Lasse, hans lillesøster og venner er en aften gået på opdagelse i en bunker, da de bliver fanget i den. Da de kommer ud igen, er der ikke et menneske at finde i miles omkreds. Nu går jagten naturligvis ind på dem, de holder af, - men også på informationer om, hvad der er sket. For hvordan kan alle mennesker pludselig forsvinde? De finder flere dyr på deres vej, så hvorfor er det kun mennesker, der er forsvundet? Og hvad sker der for de meget aggressive ørne og ulve, som gruppen møder på deres vej?

Vi får nogle hints undervejs til hvad der kan være foregået, - men vi har endnu ingen reelle svar.

Vi ved ikke, hvad der fik alle mennesker til at forsvinde, - vi ved blot, at det var uundgåeligt.

Vi har en idé om, at Lasse kan en del af løsningen på problemerne, - men nøjagtig hvordan det skal foregå ved vi ikke endnu.

Der er lagt op til det helt store drama i bog 2.

Konceptet er virkelig interessant.

Selvom det minder en del om "Palle alene i verden" er løsningen her ikke nær så simpel. Det er ikke nok at vågne op, og så er det hele på magisk vis tilbage til det, vi kender. Der skal mere til, og kampen er ikke nær så simpel. Men med en ældre målgruppe må det også være at forvente.

Som vi ser det fra andre dystopier er der flettet en videnskabelig forklaring ind, eller i hvert fald en idé om en, så idéen om at alle mennesker pludselig er forsvundet fra jordens overflade synes mulig, - og selvom idéen stadig virker lige fantastisk nok til at være virkelig, er det svært ikke at blive en smule skræmt og overvældet. For hvad nu hvis..?

Sproget er flydende og let, og i samspil med en handling, hvor der er fart over feltet, bliver man hurtigt fanget og skal liiiige have det næste med.

Derfor har bogen naturligvis også mine varmeste anbefalinger.

*Anmelder-eksemplar* Spektrum-serien

 Forfatter: Nanna Foss

Seriens første fire bind er oprindeligt udgivet hos forlaget Tellerup, men er genudgivet hos Gyldendal.

SpektrumReboot (de nye udgaver af de første fire bind) er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame.

Om bog 1, Leoniderne, skrev jeg:

Spektrum-serien er en serie, som man får virkelig meget ud af at læse allerede ved første gennemlæsning.

Men en gennemlæsning åbner virkelig læserens øjne for mange af de små detaljer om foreshadowing der er lagt ind allerede fra bog 1 her.

Det gør så meget for læseoplevelsen, at man i nærmest hvert kapitel får en aha-oplevelse, og kan blive ved med at forundres over den store mængde detaljer, der er kommet med.

Det er "kun" anden gang jeg læser serien (første gang var den gamle udgave fra Tellerup, anden gang den nye udgave fra Gyldendal), og jeg er derfor sikker på, at en tredje gennemlæsning vil gøre, at jeg lægger mærke til endnu flere ting, - især efter vi får de kommende bøger i serien.

Jeg kan allerede mærke, det kommer til at blive en ting at genlæse serien, efterhånden som der kommer mere på, - for jo flere informationer vi får med, jo flere aha-oplevelser kan man også få ud af en genlæsning.

Der er imponerende, hvor gennemtænkt og gennemarbejdet bogen er, og selvom det har kostet masser af energi at nå frem til den nye udgave her, gør det en mærkbar forske, at der er kælet mere for de små ting. De store ting i serien har været helt på plads fra den første bog, - men de detaljer, der er ændret i den nye udgave, gør virkelig en forskel.

Sproget er mere up-to-date og mere inkluderende, - og selvom det ikke er SÅ mange år siden bogen kom, er der sket ret meget på den sproglige front. Heldigvis har Nanna Foss god føling med, hvad der rør sig, og hvad der har været væsentligt at gøre noget ved, - for selvom det ikke er alle kritiske vendinger, der er redigeret væk, kan der sagtens argumenteres for at beholde de, der stadig er at finde i bogen.

Jeg elskede serien allerede ved første gennemlæsning, - og jeg elsker den nye udgave endnu mere. Plottet er fantastisk, og der er kælet ekstra for både omslag og sprog. 

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner, - og gav den gerne flere.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2014 med ISBN 9788758813707 og et sidetal på 541.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308143 og et sidetal på 387.

Om bog 2, Geminiderne, skrev jeg:

Man skulle tro, at noget af det nervepirrende og spændende ved serien blev dæmpet lidt her ved anden gennemlæsning. Det er ikke tilfældet for mit vedkommende, - jeg sidder stadig helt ude på kanten af stolen af spænding, trods det, at jeg altså godt kan huske hvilken retning historien tager...

Det er de mange detaljer, der gør hele forskellen i genlæsningen. Der er så meget foreshadowing i Spektrum-serien, at det er utroligt Nanna Foss selv kan holde styr på det og holde den røde tråd.

For hold nu op, hvor er der meget, der bliver meget mere klart, nu man får det genlæst, og man begynder at kunne se alle de små tråde, der leder frem til noget senere i serien, og som man nemt kan overse ved første gennemlæsning! Det kommer lidt bag på mig, hvor lidt af det jeg opfangede første gang, og hvor meget mere det hele giver mening nu.

Det er netop det, der er de sjove ved Spektrum-serien, - for uanset hvor god, man TROR man er til at regne plottwists ud, så skal serien nok overraske og komme bag på én. For Nanna Foss gør det fænomenalt godt, og hun har heldigvis en super-snørklet hjerne (og det mener jeg som en kompliment!), der kan kreere en labyrint af sidespring og sideløbende fortællinger, der på magisk vis går op i en højere enhed.. Hvordan hun holder hovedet koldt undervejs fatter jeg ikke!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2015 med ISBN 9788758816302 og et sidetal på 656.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308150 og et sidetal på 465.

Om bog 3, Ursiderne, skrev jeg:

Nasrin er en type, som kan være vanskelig at komme ind under huden på, - men når man først kommer tæt på hende, er det det hele værd, - hun har mere at byde på, end hvad førstehåndsindtrykket umiddelbart viser.

Her i Ursiderne bliver vi præsenteret for en lidt anden udtryksform i løbet af bogen, som er en helt særlig repræsentation af Nasrins mentale tilstand, - og det er på én gang uhyre veludført og skræmmende læsning. For med disse visuelle udtryk får vi som læsere et helt andet indblik i, hvordan Nasrin har det, og hvorfor hun reagerer som hun gør, end hvad vi havde fået på andre måder. Og selvom jeg har læst bogen før, kom det alligevel bag på mig hvor virkningsfuldt det er, og hvor stærkt det kan påvirke læseren. Man kan ikke undgå at blive revet med og føle en del af den smerte, som Nasrin selv brænder inde med meget af tiden.

Genlæsningen af Spektrum-serien påvirker mig, som jeg ikke før har oplevet at en genlæsning af en serie gør, - for hvor det ofte handler om nostalgi, handler det denne gang også om at finde mange spor og ledetråde, som skal bruges senere i serien, - enten i det, som allerede er udgivet, eller det, som kommer. Og det er imponerende hvor meget mere, man kan samle op og få med her anden gang, som jeg i hvert fald selv missede første gang.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2017 med ISBN 9788758823317 og et sidetal på 547.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308167 og et sidetal på 443.

Om bog 4, Kvadrantiderne, skrev jeg:

Det er imponerende, hvad Noah STADIG kan gøre ved ens hoved, selvom det er anden gang man læser bogen.. Man skulle tro, jeg var forberedt på, hvad jeg gik ind til, - men jeg bli'r STADIG blæst bagover.

Selvom det er knapt så forvirrende, nu hvor jeg trods alt vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til, er det stadig kaotisk og en voldsom oplevelse at få en tur i Noahs hoved, - og uanset hvor hardcore man ellers er, skal man nok nå at blive overrasket.

Førstehåndsindtrykket af Noah i den første bog var da heller ikke udelukkende positivt, - selvom han forsvarer Emilie over for en klassekammerat, er Noah stadig mest sin egen, og har svært ved at rumme andre mennesker.

Derfor hjælper det en hel del på indtrykket af ham, at vi nu får lov at opleve verden gennem hans øjne og høre nogle af årsagerne til, at han er blevet så fjendsk og udadreagerende.

Det er ikke en undskyldning for at være grov, men det forklarer meget. Og det er nok netop det der skal til for at man kan varme lidt op over for ham.

For selv en bad boy som Noah kan også have bløde sider, - og når man giver sig tid til at lære ham at ende, er han god nok på bunden. Han er langt fra perfekt, og har stadig en del udvikling til gode, - men det må være hvad man kan forvente af en teenager med den bagage, Noah bærer rundt på.

Har man først læst om Noah, giver det virkelig stof til eftertanke i forhold til hvordan man møder andre, - og netop derfor står bogen så stærkt. For gennem tre bøger har vi nu mødt den Noah, der handler og taler før han får tænkt tingene igennem, han er grov og svær at komme ind på livet af, - men nu, hvor vi kender ham bedre, er han meget mere end hvad han først viser os. Og sådan er det vel også med så mange andre, - at det, man først ser, ikke er hele personen. De fleste af os gemmer på hemmeligheder, som man skal grave for at få frem og på den måde få det fulde billede af, hvem vi er som mennesker, - så uanset hvem, man møder, handler det vel i bund og grund om at være åben og nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag overfladen. Det er dét, der gør Noahs bog til noget helt særligt hos mig. At vi får set, hvor meget ekstra en person kan gemme på bag den hårde overflade.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019 med ISBN 9788758831060 og et sidetal på 698.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308174 og et sidetal på 527,

*Anmelder-eksemplar* Ildstenenes Hemmelighed - Mysteriet om Den Virkelige Verden

Forfatter: Tabita Aundal - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020 

Sidetal: 428 - ISBN: 9788793927667

Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget.

I bund og grund synes jeg konceptet her er virkelig fascinerende og spændende; at den verden, vi kender, kun er et lille brik i et meget større puslespil, og at vi mennesker i virkeligheden ikke har så meget kontrol over tilværelsen, som vi tror, vi har, - og at der findes væsner, som er langt mere udviklede end vi er, som benytter vores planet i et spil om magten i universet.

Det er store ting, der er på spil, og det er næsten umuligt ikke at blive grebet af den verden, der åbner sig for vores fire hovedpersoner, da Den Virkelige Verden toner frem for dem. Intet bliver igen, som det engang var, - på godt og ondt.

Langt hen ad vejen fungerer sproget godt, - det flyder, og er tilpas legende at det er svært at lægge fra sig. Dog bliver man i løbet af den første tredjedel af bogen bremset lidt af nogle info-dumps, der ødelægger tempoet lidt, hvor det kunne have haft gavn af fortsat at køre noget højere, til fordel for at bogen kunne være indledt med en prolog af en art.

Hårde tal gør desværre heller ikke noget godt for min læseoplevelse, især ikke når de samme tal dukker op gentagne gange (500.000 et eller andet, 200 af noget andet) inden for kort tid; her havde jeg personligt foretrukket et estimat beskrevet med ord i stedet, da det bliver meget tørt og lidt for faktuelt, i den forstand at "så har vi hørt det!". Desuden virker det unaturligt at vores hovedpersoner skulle bide så meget ekstra mærke i de eksakte tal i kampens hede.

Samlet set er det dog detaljer, som ikke skal ødelægge den overordnede læseoplevelse med et univers, der står som noget helt for sig. Det er en interessant start på serien, som jeg selv ser frem til at følge og se, hvad det kan blive til.

*Anmelder-eksemplar* Glad lærer

 Forfatter: Henning Engholt Jørgensen - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2020

Sidetal: 80 - ISBN: 9788794049191

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Henning Engholt Jørgensen nævner som noget af det første, at inspirationen til bogen her kom af, at han stødte på én, han tidligere har haft i praktik, og som efter sidste eksamen på læreruddannelsen stadig ikke følte sig klædt på til lærerjobbet.

Selv var jeg igennem sidste eksamen på læreruddannelsen i sommer, og kan sagtens genkende følelsen af, at man ikke er klædt på til jobbet som lærer - sådan for alvor, i hvert fald, - og flere af mine tidligere studiekammerater nævner det samme. Og dét til trods for, at vi i vores uddannelsesforløb har været igennem mange forskellige teorier om og tilgange til faget. For trods en passion for at skulle ud og undervise og forhåbentligt at kunne gøre en positiv forskel for rigtig mange elever, så er der også enorm forskel på studielivet og det reelle arbejde, som man som studerende kun får lov at snuse minimalt til i løbet af uddannelsen, hvor der (i hvert fald i min studietid) er tale om tre gange seks ugers praktik i løbet af de fire uger uddannelsen varer. De fleste på uddannelsen er også helt klar over, at man i løbet af uddannelsen kun får lov til at opleve en lille del af det, jobbet reelt byder én.

Derfor er det også vigtigt med en påmindelse om, både hvorfor man i sin tid valgte uddannelsen, men også alle de gode ting, som jobbet kan byde på. Det er vigtigt at få ud til de lærerstuderende, at selvom opstarten i et fuldtidsarbejde som lærer kan virke uoverskuelig og skræmmende før man kommer i gang, så er det muligt at komme over de første udfordringer, og at hverdagen kan blive overkommelig igen. Det er et lys, som man gerne skulle kunne blive ved med at se gennem den første tid som lærer, hvor det hele virker uoverkommeligt.

Glad lærer er én af de bøger, som jeg ser at flere af mine medstuderende kunne have behov for at læse, - netop for at blive mindet om ovenstående. For selv de, der går gennem studiet med høje karakterer har ofte en frygt for ikke at slå til eller at være god nok, når det kommer til stykket. Selvom man lærer og udvikler sig hele livet, kan man godt have behov for at blive mindet om, at man også er god nok som man er lige nu, og at man skal turde stå ved den man er.

Bogen er skrevet i et let og forståeligt sprog, der både trækker tråde til lærerrollen, som er til at forholde sig til, også som ny-uddannet lærer, men det er også en påmindelse til forældre til børn i skolealderen om, at lærerne vil børnene det bedste, og at lærerne gør det så godt, som de kan.

Netop fordi bogen tager fat i nogle så væsentlige ting for de nye lærere i folkeskolen er det, jeg savner ved bogen, egentlig at der var mere fylde på. Bogen er "sølle" 80 sider lang, - og emnerne der gennemgås kunne sagtens fylde det dobbelte ud eller mere, uden at det gjorde noget.

Til de nye lærere og til forældre til børn i folkeskolen, - så har den her bog mine klare anbefalinger.

Sprækken til Luscuro

 Forfatter: Julie Midtgaard - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Elementprøven, skrev jeg:

Den her bog kan altså noget helt særligt.

Som historie-interesseret og bosat i Aalborg er det spændende at se på de få kapitler i starten af bogen, der netop foregår i Aalborg i slutningen af 1600-tallet, når man har en idé om, hvor tingene rent faktisk må have foregået, hvis det var gået for sig i virkeligheden.

Vores hovedperson, 14-årige Gry, bliver dømt til at skulle brændes på bålet for at være en heks, men i stedet for at dø i flammerne, bliver hun på mystisk vis transporteret til en fremmed verden kaldet Luscuro. Her bliver hun optaget på en skole for sikstere, et begreb for et folk, der blandt andet har forbindelser til elementerne, og hun lærer en masse nyt om både elementerne og sig selv før den eksamen, der skal teste hende som sikster.

Som læser er der meget at forholde sig til i denne verden, der på mange måder er forskellig fra vores egen. Hvad er hele den her deal med elementerne, og hvordan kommer siksterne i kontakt med deres elementer? Hvordan med de her rodfår, og lokkerne, og isfuglen, - og alle de andre fremmede væsner, som hører til i Luscuro? Gudinden er kort omtalt i bogen, så der er altså en form for religion i denne verden, men hvilken indflydelse har det på hverdagen for en almindelig sikster - og hvad betyder Gudinden for den krig, der raser i verdenen? Det er en krig, som vi ved raser, men som vi endnu ikke kender så mange detaljer af. Fronterne er ikke voldsomt skarpt trukket op endnu, men der er lagt op til, at Gry kommer til at spille en væsentlig rolle, blandt andet takket være den evne hun har ud over det element, hun har fundet ud af er hendes.

Gry er kun 14 år, og af naturlige årsager meget forvirret over det, der foregår omkring hende, og de ændringer, der pludselig er sket i hendes tilværelse. Der er meget at forholde sig til, også for hende, hvorfor det for læseren kan være naturligt at identificere sig med meget af den tvivlen, som Gry står med. En del af det, hun gennemgår, skyldes af naturlige årsager også hendes alder, hvilket dog ikke er så meget i fokus endnu, men den første forelskelse mærkes og påvirker Gry; og mon ikke mange voksne selv vil kunne erindre en lignende følelse af, at ét var hvad fornuften sagde, noget andet var hvad hjertet ville, første gang vi oplevede det samme?

Gry er ikke den perfekte heltinde, der kan det hele fra starten, og hun må prøve sig frem med mange af de ting, hun giver sig i kast med. Det er ikke hver gang det lykkes, men man kan se, at hun langsomt gør små fremskridt og bliver bedre på de ting, hun øver sig på, - både i forhold til kontrollen over sit element, men også de personlige egenskaber, hvor blandt andet relationen til værelseskammeraten Nøks er lidt uheldig, da de første gang mødes, mens begge karakterer udvikler sig i en positiv retning og nærmer sig hinanden, efterhånden som handlingen skrider frem, og de må overkomme en række udfordringer sammen.

Jeg er fan af det her med, at der ikke alene tages udgangspunkt i tilfældig magi, hvor man ved at sige et par ord kan gøre, hvad der passer én, men at der tages fat i den natur, der omgiver os, og som vores karakterer færdes i. Det giver en følelse af, at det bliver mere ægte og troværdigt, selvom det stadig ligger langt fra det, vi kender i vores verden; elementerne er til at tage at føle på.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål her efter den første bog i serien, men historien er heller ikke slut endnu. Gry har endnu plads til at udvikle sig, og jeg er sikker på, der venter hende mange udfordringer endnu, før hun er færdig med at vise sit fulde potentiale.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 383 sider lang. Den har ISBN 9788758832.

Om bog 2, Elementsygen skrev jeg:

Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰

Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!

Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.

Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.

Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.

Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.

World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.

De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.

Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758839103.

Om bog 3, Elementkrigen, skrev jeg:

Det afgørende slag nærmer sig med hastige skridt, - det er der vist ikke tvivl om. Det betyder også, at Gry og vennerne må tage nogle valg - og nogle gange på egen hånd. Det kan nemig være svært at vide, hvem man kan stole på, og hvorvidt det, de planlægger, overhovedet kan lade sig gøre, - hvorfor pigerne er i tvivl om, om de ville få lov til at gøre forsøget. Selvom Elementkrigen adskiller sig fra sine to forgængere rent strukturmæssigt, er det kun positivt. Hvor de tidligere bøger har fulgt Gry og venindernes studier og nogle af de udfordringer, der har knyttet sig til skolegangen, er det en anderledes oplevelse, at denne ikke følger skolen nær så slavisk, og at pigerne i højere grad selv tager styringen for begivenhedernes gang. Det er altid interessant når karaktererne forsøger selv at påvirke slagets gang og ikke kun vente på at tingene kommer til dem, - og selvom pigerne i serien her længe har været i stand til at gøre mange ting på egen hånd, har de alligevel rykket sig, og gør endnu mere end de ville have været i stand til, da vi lærte dem at kende. Især Gry har stadig en del at lære om sine kræfter, og udviklingen i hendes talent er spændende at følge; det har gennem serien været en gradvis udvikling, som endnu ikke har peaket, - det er tydeligt, at Gry endnu har mere at lære. Så hvad hun kan bringe det til i bog fire glæder jeg mig til at følge. Noget af det, der virkelig har været en bonus i bogen her, er det mere indgående kendskab vi får til lokker-folket. Hvordan det sker skal jeg ikke spoile her, - men det giver nogle nye perspektiver på Reynir og hans valg, og hans karakter får en ny dybde. Det påvirker naturligvis også relationen mellem Reynir og Gry, men også Reynirs relation til de andre sikstere påvirkes i bogen her. Måske vi kan håbe på, at siksterne og lokkerne med tiden kan leve i fred med hinanden? Der er i hvert fald noget der tyder på, at det er en mulighed. Det største minus må være den cliffhanger, vi efterlades med.. Det er ikke fair, Julie! ;-) - Hvornår kommer bog fire??

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 og er 412 sider lang. Den har ISBN 8758841091.