De slettede (Fermis Paradoks, #1)

 Forfatter: Sabine Hein - Forlag: HiReader - Udgivet: 2023

De Slettede handler om den journalist-studerende Thea, der selv mener hun har helt styr på, hvad der er op og ned på tilværelsen, og hvad sandheden er, - hvilket hun troligt dokumenterer på sin blog, hvor hun går meget op i at afsløre andres svindel og bedrag og at de-bunke konspirationsteorier.. Men er det hele nu også som hun regner med det er? Er det hele, som læseren tror det er?

Det er en fortælling, der leger med en skepsis, som langt hen ad vejen er et spejl af virkelighedens verden, - og som virkelig kan sætte skub i fantasien, og som spiller på en række allerede eksisterende konspirationsteorier, som kløgtigt bliver flettet sammen i et større komplot. Det, man tror er realiteten, bliver vendt på hovedet, og det er svært at finde ud af, hvem man reelt kan stole på, i en grad hvor man nemt kommer til at se skygger, hvor der reelt ingen er.

Det hele bunder i tanken om, hvorvidt der findes liv andre steder i universet end på vores egen planet, - og hvorfor vi endnu ikke har kontakt til en sådan livsform. Hvad er meningen egentlig med det hele, og hvad skal man tro på? Det her er ét bud af mange, og det ligger skræmmende nært det flere grupper allerede tror på visse steder i verden. Der er et nik til mange forskellige allerede eksisterende teorier og tilgange til hvordan det hele hænger sammen, og det er spændende at se hvor mange af den slags man kan spotte, - prøv selv at gå på jagt efter dem.

De slettede holder et fint tempo det meste af vejen, og skrivestilen ercharmerende og let at gå til. Der tales til en skepsis over for autoriteter, en trodsighed, retfærdighedssans og ikke at ville finde sig i hvad som helst. Og så kan den læses fra 6.-7. klasse og opefter, - uanset forudgående kendskab til science fiction genren.

Jeg er Manto

 Forfatter: Silja Okking - Forlag: Gutkind - Udgivet: 2023

Jeg er Manto er en fortsættelse til Jeg er Saga, - fokus og hovedperson er rykket en smule. For Manto fylder begivenhederne fra første bog stadig en del i hans bevidsthed, og han savner Saga. Men hans tilværelse fremadrettet byder på en helt anden type eventyr end dem, han oplevede med Saga, på godt og ondt; det er ikke alle, der vil ham det bedste, og det er nogle gange svært at hitte rede i, hvad han skal stille op.

Med Jeg er Manto får vi endnu mere at vide om landet Assuldúr, og får lov at dykke ned i loren omkring det; vi får myter præsenteret, en større forståelse af både de forskellige områder på kortet, og mere info om de mange væsner og forskellige levevis her. Der er masser at udforske, og plads til ennu mere udforskning fremadrettet, - og det er en fest at følge med i.

Stemnigen i Jeg er Manto er stadig meget lig den fra Jeg er Saga, og der er holdt fast i humor og tempo. Der er noget magisk over universet og hvordan det på én gang virker velkendt og fremmed, - det er nemt at føle sig godt tilpas her, og det kan næsten blive helt hjemligt for den erfarne fantasy-læser.

Når det så er sagt er der stadig meget at hente for "nybegynderen", - man kan sagtens læse både Jeg er Saga og Jeg er Manto uden den store viden om fantasygenren. Meget bliver præsenteret undervejs, omend der er nogle væsner hvis handlemønstre sandsynligvis giver bedst mening, hvis man har kendskab til artens karakteristika på forhånd.

Jeg har set flere anmeldelser sammenligne Jeg er Saga med Ringenes Herre i dens vibe og stemning, - og jeg kan sagtens se, hvor de vil hen med det. Men med Jeg er Manto tilføjet universet hælder jeg ærligt en smule mere til Narnia-vibes. Der er noget over den store forskellighed i karaktergalleriet og den måde verdenen er opbygget på; det er magisk på sin egen måde.

Jeg er Saga og Jeg er Manto kan læses fra cirka 4. klasse. De er spændende at dykke ned i, de er velskrevede og humoristiske, og de er svære at lægge fra sig, - og de ville også stå godt på skolebibliotekerne rundt omkring. Og som de bedste børne-bøger kan de naturligvis også sagtens nydes af den voksne læser.

Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.

*Anmeldereksemplar* Knogledrengen: Arven & Udfordret

 Forfatter: Astrid B. Z. Madsen - Forlag:  Calibat - Udgivet: 2021 (Arven) og 2023 (Udfordret)

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I Arven bliver vi introduceret for Allister for første gang. Han er 11 år gammel, bor med sin mor og har aldrig kendt sin far. En dag da moderen er ude i et ærinde, tropper en fremmed op med en kuffert fuld af knogler, og fortæller at Allister er arving til... noget. Noget, som Allister ikke må kende til, før nogle ting er faldet på plads. Men dét er naturligvis ikke helt så enkelt som det lyder. Dramaet intensiveres naturligvis i Udfordet, - og uden at spoile kan jeg vist godt afsløre at det der med at være Allister altså ikke længere er så spændende som man kunne håbe.

I en scene i Udfordret opsøger Allister sin nye skoles computerlokale for at sende en mail, - et lokale, der for mange i bøgernes primære målgruppe er ukendt land i en tid hvor de fleste danske skoler udleverer personlige enheder til eleverne allerede i de små klasser. Det er ærgeligt, og gør desværre en smule ved læseflowet, men det er ikke dét, der skal være afgørende for om man læser bogen færdig.

Ser man bort fra et genopfundet computerlokale, er seriens energi, sproget og det generelle flow i handlingen knogle-tastisk (forfatterens eget udtryk). Det er en fornøjelse at følge med; begge bøger kører i et tempo hvor det på én gang går stærkt og man gerne vil have mere med, mend ikke hurtigere end at det endnu er til at overskue og at følge med i, uden at det stikker af.

Allister er langt hen ad vejen en ganske almindelig 11 årig med de udfordringer og bekymringer, der nu en gang hører sig til aldersgruppen, - han går i en helt almindelig skole, med bøller og med folk, der vil ham det godt. Han reagerer selvisk uden selv at ænse det før han bliver gjort opmærksom på det, og han får dårlig samvittighed. Han er impulsiv, og da chancen byder sig lever han gerne af pølsehorn og morgenmadsprodukter med chokolade.. Han er derfor uhyre relaterbar for mange børn, også for de, der er lidt yngre end han selv.

Bøgernes forsider er dragende i sig selv, og de tigger og be'r jo om at blive samlet op og læst. Samtidig er det en fornøjelse at se hvor meget der er gjort ud af vignetterne - de små illustrationer vi ser hver gang der er et nyt kapitel, og som på bedste vis gi'r os en idé om, hvad vi har i vente uden at spoile for meget.. Det er tilpas kreativt og et ekstra krydderi til bøgerne.

Bøgerne kan læses fra 9-10 års alderen og opefter; ideelt til frilæsning i 3.-4.-5. klasse, plus minus lidt afhængigt af den enkeltes niveau, - og så vil mange voksne sandsyndligvis også kunne finde en særlig glæde i at læse med.

*Anmelder-eksemplar* Tågespind - Ellekongen

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023 (førsteudgave 2017)

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tågespind - Ellekongen handler om Karen, der er malkepige et sted i Danmark i første halvdel af 1700-tallet - og veksler mellem hverdagen for de fleste almindelige mennesker på den tid og Karens udvekslinger med Daniel - som vist nok har flere hemmeligheder end først antaget.

Ellekongen er fantasy, - men det er ikke dét, der er det bærende for romanen, der i mindst lige så høj grad er slow-burn romance med et præg af historisk roman. Fortællingen emmer langt væk af grundig research af både levevis, tøj, og alt andet der hører sig tiden til, uden at det på noget tidspunkt kammer over i decideret infodumping, så er man en smule interesseret i det historiske aspekt, er det absolut en fornøjelse at læse med her.

Selve romance-delen fylder også i tilpas grad, Karens alder taget i betragtning. Hun er ung, stærk og pligtopfyldende og gør sit for at gøre sin madmoder tilfreds, men det er ikke altid nok når tankerne ofte sværmer om Daniel, som hun har mødt i skoven - og Mikkel, som langt hen ad vejen er det mere fornuftige valg. Det er svært at være i, og det er svært at tage et valg når hjertet og hovedet vil hver sin vej.

Ellekongen er selvfølgelig stadig fantasy, og der er rødder i de nordiske myter om ellefolket - om elvere, elverkonger, ellepiger, og hvordan mennesker kan blive så draget af disse væsner at de forsvinder og dukker op igen mange, mange år senere til en verden, de knapt selv kan genkende. Fortællingen om disse væsner er ærlige og en virkelig fin fortolkning, så der er også masser at hente for os, der nyder at nørde igennem, når det kommer til overnaturlige væsner.

I forbindelse med genudgivelsen af fortællingen har Ellekongen fået ny forside, - og hvilken forside! Intet ondt skal siges om den gamle forside, der også var virkelig fin, men denne her..! Kombinationen af de grå skygger og laktrykket, hvor man lige kan ane en flig af noget mere, kan noget helt særligt. Det tryllebinder og indfanger, nøjagtigt som bogen selv kan gøre det, og det klæder den virkelig at få denne nye opgraderede indpakning.

Fortællingen om Ellekongen er vellykket og velskrevet, og genudgivelsen klæder den. Jeg har glædet mig meget til at genlæse fortællingen med de ændringer, der er foretaget, og dét er også noget ved at prøve at fange, - og jeg ser bestemt også frem til at genlæse bind 2, og er spændt på hvad bind tre kommer til at have at byde på!

*Anmelder-eksemplar* Stav til sorg

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Klippe - Udgivet: 2023

Reklame: Modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Stav til sorg skriver sig ind i en række af ungdomsromaner om sorg fra netop Eva Munk; tidligere har Eva Munk blandt andet skrevet Du kommer med natten, som jeg har anmeldt her og Mellem træernes grene, som jeg har anmeldt her.

I denne fortælling, som også er den hidtil længste fra Eva Munk, følger vi fire unge i en sorggruppe. De har alle mistet, men på hver deres måde, og de går til sorgprocessen på meget forskellig vis.

Deres meget forskellige personligheder og tilgange til sorgen gør gruppens sociale dynamik virkelig interessant. Det handler hovedsageligt om deres sorgproces, og undervejsvil det være helt naturligt for læseren at finde Kleenex frem, - ikke bare én, men flere gange undervejs i romanen. Men der er også plads til latter og til hjertevarme øjeblikke, der trods alt det barske giver håb om fremtiden for hovedpersonerne.

Sorg er en vanskelig størrelse, men trods det at vi alle sammen kommer til at opleve netop den følelse på et eller andet tidspunkt i livet er det alligevel uhyre tabubelagt - og svært at sætte ord på, når der endelig bliver åbnet en smule for snakken. Derfor er jeg også vild med at Eva Munk skriver de her bøger. De er et værktøj til at få startet samtalen og få nogle ord til det, der ellers virker umuligt og uvirkeligt.

Hvor Du kommer med natten og Mellem træernes grene har været væsentligt kortere og rummer en del symbolik, er Stav til Sorg mere virkelighedsnær, og i kombination med at vi har ikke bare én, men hele fire forskellige hovedpersoner kan det måske netop gøre fortællingen her mere relaterbar for mange læsere. Der er nemlig ikke bare én måde at sørge på, og hvordan man kommer til at håndtere det vil også variere fra gang til gang. Det er ikke til at sige, før man selv står i situationen, - og for dem hvor det hele stadig er meget nyt, kan det give en ekstra ro at have nogen at spejle sig i, og nogen, der leder én hen hvor sorgen er til at rumme. Sorgen forsvinder nemlig ikke, men det er en proces at gøre det tåleligt at være i.

Stav til sorg er velskrevet. Den gør ondt, og den gør godt, - der er plads til både tårer og latter. Og så kan den med fordel læses af alle fra 11-12 års alderen og opefter (voksne inkluderet!), der enten selv har mistet, eller kender nogen, der har. Skaf den, læs den - og husk den, når du selv står i sorgen.

*Anmeldereksemplar* Ida tager ansvar

 Forfatter: Kjersti Halvorsen - Forlag: Straarup & co. - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Ida tager ansvar handler om Ida, der læser psykologi på universitetet, og for hvem angst fylder en del i hverdagen. Hendes tankemylder handler især om massemord og skoleskyderier. Da hun møder Aksel tror hun straks det værste, og pålægger sig selv opgaven at hjælpe ham.

Fortællingen er ærligt skræmmende læsning, og kan være farlig at dykke ned i hvis man selv kæmper mentalt, - så man bør tage sine forbehold inden læsning.

Med mellemrum dukker der historier op om, at man skal være varsom med at læse psykologi for at blive klogere på sit eget mentale helbred. Ida er er klasseeksempel på en psykologi-studerende, der selv har udfordringer, som hun ikke helt selv har styr på endnu, og nogle af dem har hun måske ikke selv opdaget endnu.

Derfor er det da også nærliggende at tænke, at selvom Ida er meget opsat på at hjælpe Aksel, er det i lige så høj grad hende selv, der har brug for en hjælpende hånd. Det er der bare ikke nogen, der ser, - hvilket egentlig også er min største anke ved bogen. Hvem vogter dem, der vogter?

Ida er en skrøbelig karakter, der bruger det at kunne hjælpe en anden til egentlig at hjælpe sig selv. Desværre er det minimalt hvad vi ser af fremgang i Idas eget mentale helbred. Hun vil det så godt for Aksel, men glemmer sig selv og sine egne behov, hvilket der på intet tidspunkt reelt bliver stillet spørgsmålstegn ved i fortællingen.

Det er bestemt en interessant indgangsvinkel til det at snakke om angst og mentale udfordringer, at vi kommer helt ind under huden på én som Ida. Men der mangler virkelig et modstykke til at afbalancere og nuancere det. Det handler nemlig meget om det at være i angsten, mens fraværet af sunde måder at arbejde med angsten på udebliver.

Ærligt en blandet læseoplevelse, der på én gang var medrivende og lod mig ville have det næste med hele tiden, og samtidig har potentialet for at give myrekryb og en ubehagelig oplevelse, hvis man selv har det svært med angst og tanker om ulykker.

Giv mig tiden igen

    Forfattere: Sarah Engell og Sanne Munk Jensen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Giv mig tiden igen er en selvstændig fortsættelse til Tag gaden tilbage, - bøgerne kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Kat går i 3.g, spiller rollespil i sin fritid, hun fylder 18 i starten af bogen, - og så føler hun sig generelt meget alene og anderledes. Men hvorfor hun føler sig så anderledes er langt hen ad vejen et mysterie for hende.

Man fristes næsten til at referere til Svedbankens Rollespilssangen (YouTube, Spotify); scenarierne er forskellige, men følelsen af ensomhed uden for rollespilsuniverset er alligevel dominerende, mens selve rollespillet giver en selvtillid og noget gåpåmod som hovedpersonerne ikke oplever andre steder.

Kats rejse gennem bogen handler primært om at finde sig selv og finde sig til rette i en verden, som ved første øjekast slet ikke er indrettet til hende. Det er op ad bakke, og det er utrolig svært at navigere i, - og man skal som læser være godt hård for ikke at blive påvirket af Kats frustrationer undervejs.

Det har alle dage været en kunst at finde sig til rette i teenage-årene og i ungdomstilværelsen, og nogle har det bare sværere end andre. Kat er én af dem, der virkelig kæmper for det. Både for sin egen skyld, men også for omgangskredsens accept af, at det hun er og gør er godt nok. Hun -behøver- ikke lave om på sit autentiske selv alene for at please andre; men det er nogle gange svært at modstå presset. Og så er det altså rart at finde nogen, der støtter op om netop det.

Giv mig tiden igen er en vigtig bog, både for de unge i udskolingen og gymnasiet, men lige så meget for de voksne omkring dem. Det behøver ikke at være et tabu at skille sig ud. Det skal slet ikke være det at prøve at finde sig selv, - dét er trods alt en stor del af det at være ung. Læs gerne med!

*Anmelder-eksemplar* Hævnens broderskab

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2023

Hævnens Broderskab er anden bog i Legenden om Agrat. Jeg har også anmeldt første bog i serien, Jernstaven, - den anmeldelse kan læses her.

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Hævnens broderskab er fortsættelsen på historien om Agrat, der langt hen ad vejen egentlig bare gerne vil have lov til at være i fred og passe sin smedje, - men omstændighederne vil det hele tiden anderledes. Endnu en gang tvinges han fra sit hjem, og denne gang byder eventyret også på barske perioder i fangeskab.

Legenden om Agrat er ikke spækket med magi eller overnaturlige væsner, - men byder primært på meget menneskelige følelser og frustrationer, når tingene på ingen måde går Agrats vej.

Det gør noget ved tempoet, at Agrats følelsesliv for alvor får lov til at udfolde sig. Til gengæld har netop følelserne også fået så meget spalteplads at vi som læsere nærmest selv må igennem de samme følelser som Agrat, og opleve hans frustrationer over de uretfærdigheder han møder og afsavnet til dem han elsker. Det bliver en rå og ofte hård omgang.

Cover-illustrationerne til både første og anden bog er virkelig flotte, og især den til anden bog her fanger virkelig stemningen med sine grå og mørke nuancer. Det kan virke deprimerende at se på, men der er bestemt heller ikke megen solskinshistorie over fortællingen.

Legenden om Agrat er fantasy, men ikke traditionel fantasy. Fantasy-nørden i mig kan ofte godt savne endnu mere af det magiske og overnaturlige, - og jeg krydser virkelig fingre for at det får større indflydelse på kommende bøger i serien. Når det så er sagt, lykkes fortællingen virkelig godt med det karakterdrevne og udpenslede følelsesliv, og det er også dét, man bør læse serien for.

Hævnens Broderskab er en interessant og virkelig spændende to'er, og jeg glæder mig til at se hvad serien har at byde på fremadrettet.

*Anmelder-eksemplar* Tanker om at flygte

 Forfatter: A. Silvestri - Forlag: Screaming Books - Udgivet: Maj 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tanker om at flygte er en samling af 10 noveller, der i deres udtryk på én og samme tid er meget ens, men også meget forskellige.

Det er et indblik i menneskets skyggesider og i de tanker og idéer, som ellers kan have en tendens til at blive gemt væk.

Nogle gange er det mørkt, horribelt, skræmmende, - andre gange er det et vindue til noget større, der rummer både håb og drømme.

Det horrible og skræmmende kommer både til udtryk i det absurde og nogle gange virkelighedsfjerne, - men mindst lige så ofte i de scenarier, der lige så godt kunne have været en scene fra det virkelige liv.

Det er noveller, der har godt af at blive taget over tid, og de fleste kan sagtens tåle at blive læst mere end den ene gang for at man kan være sikker på at få det hele med. Noveller er i kernen kortfattede, men er alligevel indholdstunge, og i disse er der rigtig meget at komme efter.

Disse noveller rummer både dybde og mening, både overordnet og på sætningsplan. Der er masser af ekstra at hente i ordvalg og sætningskonstruktioner. Men det er stadig på et niveau, hvor den casual læser i novelle-genren kan være med, uden at man nødvendigvis kommer på overarbejde i analysen. Det at læse noveller er i og for sig en smagssag, men her er der meget at hente, uagtet hvor hjemmevant man er i genren.

Tanker om at flygte er ikke som andre noveller. De er mørke, men taler også til en side af det at være menneske som ofte bliver fortiet, som er tabubelagt og uudtalt. De berører emner og idéer som ind i mellem kan dukke op, men som mange brænder inde med i frygten for at miste social status, - heraf kunne titlen meget vel også være spundet ud fra. Trods dysterheden og det rå og barske i mange af novellerne er det også det, der gør dem ægte og nærværende.

Her er altså tale om en række anderledes, voksne noveller, som måske især vil tiltale vante novelle-læsere, men også sagtens kan læses af andre. Det er netop fordelen at teksterne i sig selv er så korte at de er hurtigt læst, - og at de så godt tåler at man vender tilbage til dem og læser dem igen. Det er velskrevet og velfortalt, - og meget tankevækkende.

*Anmelder-eksemplar* Øjendråber

 Forfatter: Torben M. Husum - Forlag: Magnild - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Øjendråber er en samling fortællinger i mikroformat, - alle er på max 100 ord og skrevet i forbindelse med FebruaryFiction. 

De spreder sig over flere forskellige genrer og rummer både fantasy og realisme. Alle har de dog tilfælles at de rummer glimt af liv og et kig ind i en virkelighed, mange vil kunne relatere til - i en eller anden grad, og hvis ikke til alle, så i hvert fald til enkelte af teksterne.

Resultatet er en række fortællinger, der i kraft af deres kortfattethed er letlæste og relativt letfordøjelige. Samtidig rummer alle fortællinger en dybde der gør, at der er masser af stof til eftertanke, - uanset om man nøjes med en enkelt fortælling ad gangen, eller man tager flere.

Det er historier fyldt med humor. De rummer små stikpiller og kommentarer til mange forskellige slags mennesker, på tværs af køn, alder, beskæftigelse, religion og politisk overbevisning, - alt sammen med glimt i øjet, en frækhed og stadig en respekt for vores forskelligheder.

Med en samling fortællinger som disse viser Torben M. Husum sig som en alsidig forfatter med øje for både præcise formuleringer og en dybde, som mange andre fortællinger må kigge længe efter. At fortællingerne kun fylder en side hver betyder at de er til at overskue for de fleste læsere - uanset hvor meget og hvor lidt man normalt læser. De fleste kan rumme mindst én eller to om dagen, og i kraft af at fortællingerne er selvstændige og fungerer uafhængigt af hinanden betyder det knapt så meget hvis man ikke lige får læst hver dag; man starter bare hvor man er kommet til, og behøver ikke samle op.

Øjendråber er små fortællinger til den voksne læser. Det er en fin "snack" til de, der er vant til at læse meget, og kan måske netop være det, der sparker læselysten igang hos resten; den tilpas dyb og tankevækkende til at man tager noget med sig, og tilpas kort til at den er let at overskue. Anbefales derfor bredt - uanset foretrukken genre.