*Anmeldereksemplar* Langt væk fra Udgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård (min anmeldelse af dén kan læses her) og Langt væk fra Midgård (min anmeldelse af dén kan læses her) - sidstnævnte er også modtaget som anmeldereksemplar.

I Langt væk fra Udgård følger vi på skift bl.a. halvjætten Magni, der har overlevet et folkedrab og nu drager ud for at lede efter sin mor, og Valgerd, der kæmper med mistillid efter hun igen er blevet kriger efter en udåd.

Det er en fornøjelse at være tilbage i det her fantasy-univers, hvor vi igen får lov at dykke ned i og gå på opdagelse i forskellige dele af de verdener, der knytter sig til asatroen og nordisk mytologi. Vi møder naturligvis flere af de navngivne karakterer vi kender fra myterne - heriblandt Odin, Loke, Hymer, med flere, og vi vandrer side om side med de væsner, som hører sig mytologien til. De får alle lov at blomstre og vise sig frem, både fra deres gode og knapt så gode sider.

Og det er vel netop noget af det, der er så charmerende ved at bruge nordisk mytologi (og mange af de andre polyteistiske trosretninger) som grundsten for ens fortælling; for de karakterer vi møder er fra start både nuancerede og fejlbarlige. De tåler lidt af hvert, og giver hurtigt fortællingen mange ekstra lag, især hvis man kender en smule til myterne på forhånd.

Nu har jeg læst med, siden første bind - Langt væk fra Asgård - udkom i 2020. Dengang var jeg også imponeret over debutten fra Thea Astrid; men nu, 5 år senere, er det altså også tydeligt at hun er vokset helt vildt som forfatter. Det hele står bare lige lidt skarpere; worldbuilding, arter, karakterer, stemning, sprog, plot..

Der er knoklet for det, og det har virkelig kunnet svare sig, for hold nu op, en flot fortælling!

Langt væk fra Udgård kan dét en 3'er skal kunne. Den holder tempoet flot, og karaktererne får lov til stadig at udvikle sig løbende, - og så er den rundet tilbage med en fin balance af åbenhed, spørgsmål man kan drømme sig væk i, og alligevel en grad af mættethed.

Dansk fantasy kan noget helt særligt de her år, og det er dét her univers et glimrende bevis på.

Læs med - fra cirka 13-14 år og opefter. Der er masser at hente, uanset om du læser med som ung eller voksen.

Høstnat (Ravnenes Hvisken, #0,2)

Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2024

Høstnat er en spinoff til Ravnenes Hvisken trilogien. Selvom bogen kronologisk ligger før Ravnenes Hvisken bøgerne, anbefales det alligevel at have læst dem før man giver sig i kast med bogen her.

Høstnat er en selvstændig spinoff til Ravnenes Hvisken, og er Benedict og hans brors baggrundshistorie. For hvordan endte de egentlig i det nordjyske, der er så langt fra deres hjemland? Og hvordan opstod koblingen til Elias, Od Dinesen og guderne heroppe?

Det er et hektisk, indviklet eventyr. Der er meget på spil for alle involverede parter, og der er ingen der er meget for at lade de andre slippe afsted med mere end højst nødvendigt; alle er tilgengæld sig selv nærmest. Når først det hele går i gang, går det stærkt, og man skal holde tungen lige i munden for at kunne følge med, hvis man bli´r inviteret til fest med guderne.

Høstnat er uundværlig for den trofaste Ravne-læser. Det er et glædeligt gensyn med gamle kendinge, og der er meget nyt at lære om alle involverede parter. Det er velskrevet og spændende, og bogen er nærmest umulig at lægge fra sig. Og så fylder den ikke mere end at den er nem at have med i lommen eller i håndtasken, - hvad mere kan man ønske sig af sin sommerlæsning?

 

*Anmeldereksemplar* Den barske sandhed om Thor + Loke, bind 1 og bind 2, del 1

 Forfattere: Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo - Forlag: Calibat - Udgivet: 2016 & 2022

Reklame: Bøgerne er modtaget som enmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Blod, grafiske beskrivelser af overfald

Mon du, som jeg, har læst de danske Valhalla-tegneserier? Jeg lånte dem i hvert fald ivrigt med hjem fra biblioteket hver gang jeg fik chancen det meste af min barndom - og det var gerne dem, jeg stilede efter, når jeg kom på biblioteket.

Måske er du blot facineret af asatroen og de myter, der danner grundlag for mange af de traditioner, der stadig praktiseres i hele norden. Uanset om man selv er asatroene eller ej påvirker troen os stadig i én eller anden grad.

Den barske sandhed om Thor + Loke tager udgangspunkt i et par af de velkendte karakterer fra myterne, og nogle af dem de fleste trods alt har hør en lille smule om, uanset hvor meget man så ellers kender til asatroen.

Vi bliver som læsere præsenteret for nogle meget ungdommelige udgaver af Thor og Loke, der endnu ikke har fået deres gudestatus, og som stadig rummer meget ungdomsvildskab. De handler gerne før de tænker, de er udadreagerende, men har også en rig indre dialog, hvor de løbende reflekterer over både hændelserne omkring dem og deres eget selv.

Det er en fortælling, hvor der er sker noget, men også især en fortælling om to unge og deres komplicerede relation til hinanden. En relation, der allerede er stærk ved fortællingens start, og som vi får lov at dykke ned i og udforske styrken af - og de udfordringer der også kan være i en relation mellem to meget forskellige karakterer.

For Thor og Loke har naturligvis deres egne, vidt forskellige personligheder. De er dem selv, som vi kender dem fra fortællinger og myter, om end i en yngre og mindre poleret udgave. De er mere rå, mere brutale, og mere i deres følelsers vold, - som det hører sig ungdomsårene til.

Det her er de første to bøger i en serie, der fortolker asatroen og dens myter. Den er, så vidt jeg kan fornemme, rimelig loyal over for kildematerialet, og bearbejder det på en ny og spændende måde, som nærmest kun kan fascinere.

Samtidig er illustrationerne i bøgerne flotte og stemningsfulde, og giver fortællingen ekstra dybde og flere lag, - og den minimale brug af farver gør det hele ekstra virkningsfuldt.

Det er en fornøjelse at læse de her bind, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre! En stor anbefaling til de, der er interesserede i både asatroen og religiøse fortællinger generelt.

Kapløbet om jættekvindens våben & De dødes skib (Når runesten revner, 1 og 2)

Forfatter: Jakob Leth - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2019 og 2021

Kapløbet om jættekvindens våben og De dødes skib er de første to bind i den planlagte trilogi, Når runesten revner.

Det handler om Jonas og Omid, der i lang tid har levet et helt almindeligt liv, - men i mødet med klassens nye pige bliver de rodet ind i en verden, de ellers kun kender fra deres begrænsede undervisning i nordisk mytologi. Ragnarok og verdens undergang er tættere på end vi regner med, - og drengene er nogen af de eneste, der kan gøre en forskel.

Når runesten revner er en god blanding af eventyr og fantasy kombineret med udforskning af forskellige dele af Danmark, efterhånden som Jonas og Omid rejser landet rundt for at løse den udfordring, de står over for. Der startes ud i Århus-området, og der er udflugter til både Lindholm Høje, Ribe og Stevns, - så vi kommer vidt omkring.

Jonas og Onid er typiske teenagedrenge med hver deres bekymringer, og selvom den slags træder lidt i baggrunden i kampen for at redde verden fra Ragnarok, er man alligevel ikke i tvivl om at de har deres egne personligheder og drømme for livet.

Også på fantasy-fronten er der skruet på de rigtige knapper, - der sker noget, og vi kommer vidt omkring flere dele af de nordiske myter, der virkelig får lov til at blomstre i bøgerne her, efterhånden som Jonas og Onid går på opdagelse i en verden, de ikke havde kendskab til før. Som læsere bliver vi hevet med både i en elverhøj og i den hule hvor Loke bliver holdt fanget, og det er en fornøjelse at se en loyalitet over for myterne fra asatroen. Der er stadig myter til gode, og det bliver spændende at se hvilke der får en plads i bog 3.

Plotmæssigt står serien stærkere i De Dødes Skib end i Kapløbet om jættekvindens våben, og tempoet er bedre i betragning af bøgernes længde. Også sprogligt sker der en udvikling fra første til anden bog, og bøgerne blvier gradvist sværere at lægge fra sig. Selvom der stadig er plads til forbedring, er det en fornøjelse at se at der ser noget, og at bøgernes kvalitet gradvist bliver bedre og bedre.

I forhold til layout og bogens opsætning kunne jeg til dels ogdt have ønsket mig en større ensartethed i bøgernes forsider, så det var mere tydeligt at de er en serie. Selve brødteksten kunne med fordel være sat op, så det fremgik tydeligt hvilken karakter vi følger på hvilket tidspunkt, - og at der var lidt flere nuancer i netop opsætningen.

Jeg glæder mig dog virkelig til at få afslutningen på serien med i bog 3, for der er lagt op til at det bliver vildt. Spændingskurven er allerede stigende i løbet af de to første bøger, og kan dét holde, bliver den afsluttende del af fortællingen forhåbentlig virkelig en pageturner.

Du gætter aldrig hvad de gjorde ...

 Forfatter: Thomas Arnt - Illustrator: Ane Gudrun - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Historie fortalt til børn kræver sin forfatter. Det er alt for nemt at falde i og gøre det teksttungt, kedeligt og svært at komme igennem, og det kan gøre, at mange børn giver op, allerede inden de er kommet rigtigt i gang med historien - til trods for, at der er mange interessante ting at finde, hvis man graver lidt efter det.

Det er dog heldigvis lykkedes for Thomas Arnt og Ane Gudrun at lave bøger, der be'r om at blive læst af børn. Det er tydeligt at Thomas Arnt brænder for historien, og at han er gået langt for at finde de helt rigtige nedslag i historien at tage med i bøgerne, og Ane Gudruns streg komplimenterer teksten på allerbedste vis.

Man keder sig ikke, når Thomas Arnt er forfatteren, - heller ikke i bøgerne her. Det bliver klamt og ulækkert, - men også sjovt og virkelig interessant, og selv for mange voksne kan der være noget at lære om de forskellige perioder. Og hvem ved, - måske kan disse bøger netop være det, der for alvor vækker børnenes historie-interesse, og får dem til at dykke endnu længere ned?

Bøgerne anbefales til børn fra 3.-4. klasse, og er tilpas korte til, at de kan sluges i løbet af en eftermiddag for de fleste læsere. Der er masser af stof til både at lade fantasien vandre og sætte gang i leg for de børn, der stadig gider det, men også i forhold til at gå på jagt efter flere informationer om de forskellige tidsaldre - hvis ikke de kan fungere som et supplement til historieundervisningen i folkeskolen, hvor de som minimum vil kunne give nogle lette point over for læreren.

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.

Asgårds døtre

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Læserækkefølge:

1. Ingeborgs fortælling
2. Íssóls fortælling

Konceptet med at følge nogle af Asgårds valkyrier tiltalte mig egentlig en del; nordisk mytologi har altid kunnet fange min interesse, og de myter, der knytter sig til det synes jeg er virkelig spændende. World-buildingen i denne serie synes jeg i bund og grund egentlig også er virkelig vellykket, og det er interessant at kigge på både guder, verdener og overnaturlige væsner undervejs. Her er min største anke næsten at det ikke er beskrevet endnu mere, - beskrivelserne er så fine, og jeg bliver så glad, når der blandt andet kommer nisser med i den form, som myterne oprindeligt beskriver dem som.

Det går mig dog en anelse på, at vi bliver præsenteret for kvindelige hovedpersoner, der i kraft af deres valkyrie-status i mit hoved burde være selvstændige og stærke, men som kommer til at stå meget i skyggen af de mænd, der omgiver dem. De er meget let påvirkelige, og tager ikke mange selvstændige valg, - de har kun begrænset at skulle have sagt i deres eget liv, de er meget underdanige og lystrer deres mænd snarere end at leve i et ligeværdigt forhold. Det bliver et meget konservativt og patriarkalsk samfund, som er præsenteret, når kvinderne med jævne mellemrum må reddes af deres mænd og nærmest intet kan på egen hånd - trods det at de selv siger, at de har temperament.

Så for mig levede læseoplevelsen desværre langt fra op til forventningerne. Trods det at universet er velkonstrueret, var - og er - jeg meget imod den måde samfundet er bygget op på i fortællingen til en grad hvor jeg med jævne mellemrum havde det helt skidt over at se hvordan kvinderne blev behandlet.

Den Store Djævlekrig

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen - Forlag: Høst og Søn

Læserækkefølge:

1. Djævelens lærling
2. Dødens terning
3. Den forkerte død
4. Ondskabens Engel
5. Den faldne engel
6. Den faldne djævel

Jeg har ventet længe med at komme i gang med Den Store Djævlekrig. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først er kommet i gang så sent, - andet, end at da den startede med at udkomme, var jeg allerede aldersmæssigt forbi den primære målgruppe og havde andet at se til.. Det er heldigvis ikke så slemt, at det ikke kunne rettes op på!

Hovedpersonen Filip er for mig at se en utroligt velkomponeret hovedperson med meget dybde. Han rummer både samvittighed og de fristelser, livet fører med sig, - og så går han igennem mange af de typiske teenage-kvaler samtidig med, at han med mellemrum besøger Helvede. Han vil gerne gøre sin mor glad, og balancerer mellem pligt og lyst. Han fremstår med mellemrum en smule naiv, men bliver også ofte undervurderet af karakterer langt ældre end ham selv. Han er ambitiøs og har mod på livet, og han formår at se det bedste i sine medmennesker, - selv bøllen Søren fra 9. klasse. Filip udvikler sig fra i starten at være en artig, pligtopfyldende og god dreng i den første bog i serien, til med tiden at få noget mere kant. Han bliver slebet mere til, og bliver bedre til at finde en balance i tilværelsen og på den måde at finde sig selv, - og den rejse har været virkelig interessant at følge.

Universet er spændende og godt gennemarbejdet. Man tror på det, og det har en helt særlig virkning, at vi skifter mellem de forskellige underverdener undervejs i serien. Nok er det primært det kristne helvede, Filip besøger, men han kigger også forbi både Hel, som er underverdenen i nordisk mytologi, og Hades' område i græsk mytologi. Det betyder godt nok også, at hvor de to første bøger i serien nærmest er ren underholdning på religionsfronten, kan det være en fordel med et grundlæggende kendskab til nordisk og græsk mytologi fra bog 3, og et mere indgående kendskab til kristendommen fra bog 5, hvor fortællingerne fra kristendommen for alvor får lov til at folde sig ud. Det kan virke meget for nogen og meget up front, hvis det primære, man kommer for, er fantasy-delen og underholdningen, men giver også universet en ekstra dybde og nogle flere lag end hvad der ellers havde været muligt.

Jeg var overordnet set vild med serien, men savnede lidt af det tempo og den humor, mange kender fra Rick Riordans bøger. Tematikken er meget derhenad, og har man først været igennem Riordans forfatterskab, kommer serien her desværre til at mangle en smule tempo, - dog er serien stadig læsningen værd, og er man interesseret i religionen bag, rummer Djævlekrigen nogle andre aspekter end hvad Riordans forfatterskab gør.

Langt væk fra Asgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 312 - ISBN: 9788793835740

Om Langt fra Asgård skrev jeg:

Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder. 

Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.

Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag. 

Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.

Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.

Sigurd fortæller

 

Om Sigurd fortæller om de græske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet den græske mytologi med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Jeanette Brandt. Bogen udkom i 2014 og har ISBN 9788740015188. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 249 sider lang.

Om Sigurd fortæller om de nordiske guder skrev jeg:

En egentlig udmærket gennemgang af nogle af de mest væsentlige myter tilknyttet asa-troen med mange detaljer. Sigurd Barrett er dygtig - og vant til at fortælle, og man kan tydeligt høre ham i teksterne, - de oser langt væk af hans fortællestil, hans jargon og hans humor, og det kan man nærmest kun holde af. Derfor er bogen også en fin introduktion til asatroen for børnehavebørn og børn i indskolingen, som er de, Sigurd virkelig kan nå ind til.

Desværre går humoren ind i mellem en smule over gevind og bliver for meget til den fjollede side, hvilket kan hægte flere af, især efterhånden som børnene bliver ældre og måske egentlig er mere opsatte på at skulle have stillet deres nysgerrighed på nordisk mytolig end til en røverhistorie. Det er en hårfin grænse, - og er man mest til det rent faktuelle bør man nok vælge et andet værk. Der er nok at vælge i mellem. Orker man røverhistorierne og Sigurd Barrets humor, er dette dog en helt fantastisk fortælling.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er skrevet af Sigurd Barrett og illustreret af Stine Rosenberg. Den er udgivet i 2016 og har ISBN 9788740010930. Den er udgivet gennem Politikens forlag. Den er 224 sider lang.

Ravnenes Hvisken

 Forfatter: Malene Sølvsten - Forlag: Gyldendal

Bøgerne er her stillet op i den rækkefølge efter udgivelse, - og den fra min side anbefalede læserækkefølge. Handlingsmæssigt er de altså ikke stillet kronologisk op, men de to spin off bøger kan spoile de andre bøger, hvis de bliver læst for tidligt.

Om Ravnenes Hvisken bog 1 skrev jeg:

Hvor kan jeg få min egen Monster-hund? Be' om?

Jeg elsker det her univers, og selv om det er nogle store mursten at komme igennem, er triologien, hovedfortællingen, nærmest umulig at slippe igen, og jeg skal lige have det næste kapitel med, inden jeg lægger bogen fra mig.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 2 skrev jeg:

Historiefortælling, når det er aller-bedst! Jeg er helt vild med de her bøger, og kan allerede mærke utålmodigheden gnave, - hvornår kommer bog 3?? Jeg har brug for at læse videre, NU! 😇

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Verden Styrter skrev jeg:

Årh ❤ Jeg har set frem til Verden Styrter, siden dens udgivelse blev annonceret, og jeg er vild med universet.

Det er fantastisk at gå på opdagelse i andre hjørner af et givent univers end det, hovedpersonen ser, og Varnar har noget på hjertet, hvad end han vil det eller ej!

Fortællingen her er hurtigt læst, og det hele værd.

Der er kun et enkelt, lille bitte minus - jeg vil ha' mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 stjerner.

Om Ravnenes Hvisken bog 3 skrev jeg:

Aaaaaaaaahhhhhhhh! Hold nu op, en afslutning på serien! Det er da helt vildt, - jeg er målløs!

Anne er en af mine yndlingsheltinder. Handlekraftig, selvstændig, stædig og helt sin egen. Hende skal man ikke komme i vejen for.

Et velstruktureret plot, hvor man gang på gang kan overraskes, og aldrig keder sig, takket være nye vinklinger på sagen. Der er endda plads til håb for en fremtid, hvor meget kan ske, og der kan være mange mulige udfald. Min fantasi er i hvert fald allerede i gang.. :-)

Det eneste større spørgsmål, jeg sidder tilbage med, er, hvad der blev af Mads efter Ragnarok.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om Livets Blod skrev jeg:

Malene Sølvsten tryllebinder endnu engang, nu med Elias i det fokus, han selv lægger op til at ville have.

Elias har, fra det tidspunkt han blev introduceret, været en karakter, man skiftevis hader og elsker. Lige nu holder jeg allermest af ham, og har lyst til at passe på ham; trods han er velsignet med et langt liv, har han bestemt ikke haft det nemt. Tværtimod. Man forstår nu i langt højere grad, hvorfor han handler som han gør, og vi får løbende svar på nogle af de spørgsmål der har været til hans karkater i den oprindelige trilogi.

Selvom Elias stadig kan være superegoistisk og han primært tænker i, hvordan noget kan gavne sig selv, uden altid at tænke over, hvordan det påvirker andre, kan man stadig ikke lade være med at holde af ham.

Hvis jeg på nogen tænkelig måde var i tvivl før, er jeg det ikke nu; Jeg er på #TeamElias!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Riordanverse companion bøger

Forfatter; Rick Riordan

Til Rick Riordans univers findes en række små bøger, som ikke er strengt nødvendige for at læse de større serier, men som er et supplement og et tilvalg, som jeg dog kun kan anbefale, at man læser - for de er mindst lige så underholdende som resten af serierne, og giver et andet indblik i både de forskellige locations og livet for de forskellige karakterer, når de ikke er på på deres missioner og quests. Det giver et emre fuldkomment billede af, hvem de enkelte karakterer er, og hvordan de agerer i andre situationer end vi har set dem i tidligere, og vi får en smule indsigt i, hvad de kommer fra. Derudover er det naturligvis også et billede på, hvor grundig Rick Riordans researh på de forskellige mytologier er, hvilket er meget imponerende.

 

Magnus Chase and the Gods of Asgard

 Forfatter: Rick Riordan

Rækkefølge:

1. The Sword of Summer
2. The Hammer of THor
3. The Ship of Nails

Jeg skal indrømme, at blandt de mytologier, Rick Riordan har brugt som inspiration til sine serier, er den nordiske mytologi dén, jeg på forhånd havde den største viden om, blandt andet takket være min barndomskærlighed til Valhalla-tegneserierne af Peter Madsen med flere. Derfor er det også den serie, jeg var mest forbeholden over for at gå i gang med, for ville den nu kunne leve op til mine forventninger?

Der var slet ingen grund til at være bekymret, - Rick Riordan imponerer igen på overbevisende vis. Det er utroligt, så mange dele af mytologien han kan få plads til på så relativt få sider, når han samtidig formår at gøre det til sit eget, og forme det omkring et allerede eksisterende mytologisk univers, der nu er flettet sammen af både græsk, romersk, egyptisk og nordisk mytologi; de har alle noget med hinanden at gøre i dette univers, og det er virkelig gennemført. Skulle der være huller, har jeg ikke opdaget dem endnu.

Det er ikke kun de nordiske guder, der varetages i denne triologi, men også myterne og mange små fine detaljer, som må have krævet en enorm mængde research og forarbejde for at få med; der er ikke langt mellem referencerne til myter, skriftlige såvel som mundtlige, om nordisk mytologi.

Jeg binder sløjfen her ved at nævne, hvor imponeret jeg er over Rick Riordans gennemarbejdede forfatterskab. Han skuffer ikke! Triologien her kan i princippet læses uafhængigt af de foregående serier, men visse detaljer vil dog stå mere klart, hvis man i forvejen har kendskab til Rick Riordans univers. Dog er Magnus Chase and the Gods of Asgard i mine øjne stadig et mustread for folk (kan man mærke mit forsøg på kønsneutralitet?) med interesse for nordisk mytologi.