Kvantespring

 Forfatter: Lise Villadsen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 

Sidetal: 256 - ISBN: 9788763865777

Der findes efterhånden rigtig mange bøger, hvor hovedpersonen selv har en eller anden form for sygdom eller udfordring, som vedkommende slås med, hvor vi følger vedkommende i deres kamp for at håndtere dette og samtidig leve livet, med de ting der følger med.

Der er længere i mellem de bøger, hvor vi får historien fra de pårørendes synsvinkel. Derfor er Kvantespring vigtig og væsentlig.

Astrids storesøster går i 3.g og har angst, hvilket naturligvis besværliggør storesøsterens hverdag en del.

Men hvad mange omkring søstrene ikke bemærker er, hvor meget det påvirker Astrid, at hun hele tiden skal tage hensyn til sin storesøster, både derhjemme og på det gymnasium, hvor de begge går.

Astrid vil, som så mange andre, bare gerne passe ind og have lov til at være ung og nyde livet, men der er ikke plads til, at hun kan få lov til at udfolde sig, fordi hun føler at hun skal være ansvarlig for sin storesøster.

Det er frustrerende, uanset alder og relation til andre, hele tiden at skulle tilsidesætte sine egne behov for den eller dem, der er ramt af udfordringer, og ind i mellem kan det føles som om, man selv er på vej ned i et mørkt hul, hvor det kan være svært at få luft eller for den sags skyld at finde sig selv, - for når majoriteten af ens vågne timer går med at være der for andre gennem en længere periode, kan man så blive ved med at være sig selv? Er man den samme som før - og hvad skal definere én nu, ud over at være pårørende?

Det er store spørgsmål, som der ikke er et enkelt svar på. Især ikke, når man som Astrid er 17 år gammel, og burde nyde den frihed der følger med ungdomsårene.

Romanen er barsk læsning. Selvom Astrid ikke altid tager de mest fornuftige valg, er de begrundede, - de kommer et sted fra, og selvom det hun gør, ikke altid er fair over for hendes søster eller forældre, er der en forklaring på horfor hun skejer ud og reagerer. For det tærrer på én at skulle leve som Astrid gør det, og det er ubærligt for hende at blive ved med.

Vigtig - og læsbar allerede fra folkeskolens ældste klasser. Men også vigtig for forældrende, og en påmindelse om, at man skal huske hensynet til alle sine børn, - ikke kun de, der har synlige udfordringer at slås med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Da farfar forsvandt

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Calibat - Udgivet i 2020 - Sidetal: 255 - ISBN 9788793728387

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar.

Av, mit hjerte.. Mine øjne har permanent løbet i vand de sidste timer.

Allerede i løbet af de første få kapitler får man en fornemmelse af, at der er noget med farfar, der er lidt off, og at helbredet ikke er, som man kunne ønske sig. Han er fraværende og ikke helt sig selv, men der kan i første omgang ikke stilles en diagnose. Og hvad stiller barnebarnet Patrick, som eneste tætte pårørende, så op? Selv sad jeg tidligt med en knugen i brystet, og blev meget rørt - følelsen af magtesløshed, man efterlades med som pårørende til en alvorligt syg, rammer Line Lybecker ufatteligt godt. Man vil så gerne gøre det bedste man kan, men hvad kan man egentlig gøre, gør det overhovedet en forskel, og burde man egentlig ikke også huske at passe på sig selv i det her, selvom det er det SIDSTE man overvejer i situationen?

Demens er en ubarmhjertig sygdom, og påvirker både den ramte, men i særdeleshed også de pårørende. Alligevel er det langt fra alle, der ved ret meget om den, og der er ikke fokus på, hvad der sker, på samme måde som fx ved kræft.

Uanset hvilken sygdom der har ramt en selv eller én man er tæt på, kan denne fortælling være med til at gøre os alle sammen klogere på de mentale udfordringer de pårørende går igennem i forbindelse med et sygdomsforløb. Den er vigtig, både for de pårørende, men kan også i høj grad være det for de, der har med de pårørende at gøre - venner, klassekammerater, lærere, pædagoger og kollegaer - i forhold til at yde den bedst mulige støtte, så de pårørende kommer igennem og på sigt kan komme til at fungere igen. Ofte kan man som pårørende føle sig overset eller glemt, og man er som uvedkommende heller ikke nødvendigvis opmærksom på den kamp, de pårørende kæmper hver eneste dag for at hænge bare nogenlunde sammen mentalt..

DERFOR er denne bog så vigtig. Den gør os opmærksom på hvor vigtigt det er at lytte og mærke efter, vigtigheden af at stoppe op og spørge, om folk omkring os i virkeligheden er okay, og at man måske skal huske at give den ekstra krammer en gang i mellem. Der kan være et større behov for det end man lige regner med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.