Asfrid - Spindlernes Dal

Forfatter: Laura Helena Pimentel da Silva - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022 

Asfrid - Spindlernes Dal handler om Asfrid af Stjernefolket, der rejser til Edderkoppefolkets område for at skaffe et edderkoppeæg, der forhåbentlig kan hjælpe hendes bedstemors helbred. Det er første bog i en serie, - så der er endnu meget at hente, som forhåbentlig bliver belyst hen ad vejen, men det er en fin start.

Man bidder hurtigt mærke i de markante forskelle mellem Stjernefolket og Edderkoppefolket; deres levevis og tilgange til andre folkeslag end deres eget er meget ulig hinanden. Det bliver noget af en øjenåbner for Asfrid at se så anderledes måder at gøre tingene på, og det bliver derfor ikke kun en kamp for bedstemoderens helbred, men også for retfærdighed for de mindre bemidlede, der kæmper for selv de mest basale ting.

Asfrid - Spindlernes Dal er mørk og dyster, og i højere grad end så mange andre bøger til målgruppen (ca. 9-10 år og opefter). Til gengæld er illustrationerne FABEL-agtige, og er med til at løfte den samlede helhedsoplevelse. De spiller super godt, og ikke bare gengiver men udvider fortællingen.

Asfrid - Spindlernes Dal er et anderledes take på fantasy-genren, og bestemt en udmærket læseoplevelse. Jeg ser dog frem til forhåbentlig endnu mere worldbuilding i fremtidige bøger, hvor man også kan krydse fingre for at karakterernes personligheder kommer til at skinne endnu mere igennem.

*Anmeldereksemplar* The Ellie Show (Stjerneskud, #1)

 Forfatter: Sofie Amalie Laulund -Illustrator:  Emilia Rubæk 

Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: 2023 

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

I The Ellie Show følger vi Ellie og kammeraterne fra årgangen i deres bestræbelser på at vinde den konkurrence, skolen har startet. Det handler om at skabe et initiativ, der skal få unge til at læse mere, og dét er der mange forskellige bud på - og der er mange tilgange til den frie arbejdsform, i kraft af at deltagelse er frivilig og indsatsen ligger i deres fritid og altså ikke er voksen-styret.

Ellie er allerede før konkurrencen en type, der falder lidt udenfor fællesskabet. Hun kæmper med at finde en udgave af sig selv hun kan stå ved, og det bliver bestemt ikke lettere af at ønsket om også at passe ind et bestemt sted i det sociale hierarki nogle gange spænder ben for én; et dilemma mange nok kan genkende fra egne ungdomsår.

Det er en roman om at drømme, om at håbe og ærgre sig. Det handler om at turde mærke efter og følge den sti, man reelt brænder for, og ikke kun dén som de populære, som samfundsnormerne eller andre siger man skal følge.

The Ellie Show er humoristisk, med sans for undomslivets forsøg på at navigere tilværelsen, - inklusive de dertilhørende akavede øjeblikke, som følger med for de fleste af os. Det er på den måde også en fortælling, mange vil kunne spejle sig i, i større eller mindre grad, uanset om man er 10 eller om man er 50; for selvom mange aspekter af det at være barn og ung har ændret sig gennem årene, er der alligevel en række ting, der varer ved, og nogle store følelser som skal tøjles.

The Ellie Shows primære målgruppe er mellemtrinnet. Sproget rammer tættes på denne gruppe børns interaktioner, og handlingen læner sig op af den hverdag, de kender. Samtidig er bogen relativt kort og til at gå til, og illustrationerne er virkelig fine og supplerer historien godt, - og er med til at gøre det hele endnu mere spiseligt for de, der måske lige skal have et ekstra skub i bøgernes retning.

Når det så er sagt kan Ellies historie SAGTENS læse af både børn som voksne, og især de voksne, der selv har børn i skolealderen eller som har med dem at gøre i deres arbejde kan få noget ud af et indblik i de unges oplevelse af tilværelsen. Det er et vindue ind i en måde at tænke på, som for nogle voksne virker fjern og langt fra deres egen, og så er det fantastisk at have et værktøj at mødes om.

I denne roman trækker Sofie Amalie Laulund tydeligvis fra egne erfaringer fra sociale medier og især det hjørne af dem, der beskæftiger sig med bøger, - så jeg er meget spændt på hvilken retning serien kommer til at tage i eventuelt kommende installationer i serien.

*Anmeldereksemplar* Orion-effekten

Forfatter: Torben Magnild Husum - Forlag: Ildanach - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Orion-effekten er en selvstændig efterfølger til Thulesingulariteten. Min anmeldelse af dén kan læses her.

Der er gået en rum tid siden Thulesingulariteten, og vores hovedpersoner, Tom og Ole, har nået at få pusten i mellemtiden. Da de får øjnene op for nydannede korncirkler er de derfor straks nysgerrige og må undersøge nærmere, - men konsekvenserne af dét er mere omfattende en først antaget, og selvom man som Tom og Ole gør meget i konspirationsteorier, kan de alligevel blive overraskede.

Det er noget af et eventyr, vores hovedpersoner kommer ud på denne gang, - det var det også sidst, men denne gang er det endnu vildere, og der er skruet op for hvor særligt det hele forekommer. Det kræver altså en god portion åbenhed at kunne (ville) følge med i handlingen, for vejen frem kan for mange nok virke lige usandsynlig og mærkelig nok, mens den for andre blot vil pirre en iboende nysgerrighed og idé om, at der er mere ved det hele, end vi umiddelbart går og tror.

Både Orion-effekten og Thulesingulariteten spiller på det her med at der foregår noget lige uden for vores synsfelt, og at verden som vi kender den blot er et dække over noget større, noget mere. Det er spændende og et anderledes friskt pust, især fordi det er skrevet med respekt for læseren, uagtet om man tror på disse konspirationsteorier eller ej.

Selvom de to bøger kan læses uafhængigt af hinanden, er der naturligvis et overlap i karakterer, men også i tematikker, humor, sprog og stemning, - og man er ikke i tvivl om hvad det er for et univers, man er dumpet ned i. Det er altid en fornøjelse at læse fiktive universer, der spænder over flere bøger, hvor der på én gang sker en pæn udvikling fra bog til bog, men hvor hele bøgernes vibe forbliver den samme undervejs, - og jeg er da også spændt på, om det kan toppes, skulle der komme flere bøger i univeset.

Thulesingulariteten og Orion-effekten er måske nok ikke for hvem som helst, men det er underholdende læsning, er bestemt rejsen værd.

*Anmeldereksemplar* Thulesingulariteten

 Forfatter:  Torben Magnild Husum - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Det første der rammer læseren i mødet med en bog er dens omslag, - og om vi vil være ved at dømme bogen på dens forsde eller ej, er omslaget immervæk meget sigende om både bogen og intentionen med den. Forsiden til Thulesingulariteten er ingen undtagelse.

Forsideillustrationen kan i første omgang give associationer til bøger fra før årtusindeskiftet, - og selvom bogen foregår noget nærmere vores nutid, matcher stemningen alligevel stort set nogle af ungdomsromaner fra slutningen af 1900-tallet.

Her er tale om et mix af spænding, mystik, noget okkult og en snert af science fiction. Det stikker i flere retninger, men det virker at der er så mange facetter af den samme historie.

Langt hen ad vejen er det en lidt alternativ detektivroman. Modsat de mange i genren der prøver at afmystificere problemet ved at gå efter den simplest mulige løsning, er det netop det mystiske og overnaturlige der ledes efter i Thulesingulariteten, - det hele er mere kompliceret end først antaget. Hen ad vejen bliver sløjfen heldigvis bundet fint om mysteriet, og det giver mening til sidst.

Thulesingulariteten er tilpas skæv og humoristisk til at man nemt flyver gennem bogen, - og så er det også til at se bort fra de småting, man kunne have ønsket sig anderledes.

Orion-effekten, en selvstændig fortsættelse til Thulesingulariteten, udkom i november 2022. 

Fangen fra Ulvmarken (Magismondo #1)

 Forfatter: Lene Dybdahl - Udgivet: 2023

Fangen fra Ulvmarken er første bind i serien om Magismondo. Vi følger Pil, en ung kvinde, der kommer op at slås, - og derfra går det helt skævt. Verden er større og mere farefuld end hun først havde regnet med. Hun må kæmpe for sin plads og det er samtidig vanskeligt at regne ud, hvem man kan stole på.

Udgaven med sprayed edges på billedet her er en specialudgave, som kun findes i begrænset udvalg. I kombination med et virkelig flot omslag er bogen virkelig dragende og beder om at blive samlet op. Der er kælet for detaljerne, og man kan på forhånd gætte sig til en række af de hemmeligheder bogen gemmer på.

Pil er en meget ilter hovedperson med masser af temperament, som hun kæmper for at tøjle, for det gavner hende ikke rigtigt i det lange løb; det skaber snarere problemer for hende. Om temperamentet så ikke også er en faktor der er med til at udløse nogle af de gode ting, der sker for hende, er en anden sag.

Det er med mellemrum kort beskrevet, hvordan raseriet bobler i hende før tingene eskalerer. Det er selvfølgelig stadig første bog i en serie, så der er plads til udvikling endnu, men jeg savner større udforskning i hvad der sker for Pil både op til raseri-udfaldet (hun har immervæk levet med det i 17 år, hun må efterhånden have lært at spotte bare nogen af tegnene på at det kommer), og hvilke følelser hun efterlades med efterfølgende, - både fysisk og mentalt. Med de energiudladninger der sker hos hende, går jeg som rutineret fantasylæser med det samme ud fra, at der også må komme eftervirknigner, - det er ikke bare hurtigt overstået, så snart konflikten er stilnet en smule af, men kan sagtens lingre i kroppen i længere tid efterfølgende.

Der er også flere plottråde, jeg savner udforsket endnu mere, blandt andet hvor al magien kommer fra i denne verden, og hvorfor det kun er -nogen- karakterer der har dem, samt hvad religion betyder for karaktererne i universet. Fangen fra Ulvmarken er ikke den stærkeste 1'er, jeg har set i en fantasyserie, men det er en okay begyndelse, og der er stadig tid til at bygge mere på. Så kan man bare krydse fingre og håbe på, at tingene løser sig og giver mere mening hen ad vejen.

Ved verdens ende

 Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022

Ved verdens ende er en zombie-roman. Den blander den meget virkelighedsnære fra bl.a. Undergang af Søren Poder med det mere klassiske fantasy om zombier, som også kendes fra bl.a. Død Verden-serien af Louise Haiberg. Samtidig er fortællingen helt sin egen; charmerende og unik, og med sit helt eget take på zombierne.

Da bogen starter, er zombie-apokalypsen for længst brudt ud. Vi følger en ung, introvert kvinde, der egentlig har det bedst i sit eget selskab, og trives fint uden at have andre mennesker at følges med. Hun finder dog en hest, som hun gør til sin følgesvend, hvilket især én gruppe overlevende har det svært med, - for hesten kan bruges som mad. Men hvad så, når hesten samtidig er en kammerat, en følgesvend og et værktøj mod zombierne? Kan man få lov bare at leve som man selv gerne vil, uden at andre behøver blande sig? Hvem bestemmer egentlig i en verden, hvor samfundet som vi kender det nærmest er ikke-eksisterende?

Vores hovedperson er meget fåmelt af natur, og siger kun ganske lidt, men hendes indre liv er rigt og spændende at dykke ned i. Selvom hendes tilværelse som eneboer og nomade for nogle kan virke meget ensom, er det slet ikke sådan hun selv oplever det, og hun holder sig nemt beskæftiget, også i mere fredelige perioder i tilværelsen. Det er en absolut fornøjelse at se, hvordan der også bliver plads til denne slags individer, - at der også er plads til mennesker, der hviler så meget sig selv, og får lov til at dyrke solotilværelsen uden at det er et personlighedstræk der skal "fikses". Det er altid skønt at se det anderledes få lov at fylde og insistere på at være, lige som det er, bare fordi, - for hvorfor ikke? Hvad kommer det i bund og grund andre ved, at nogen har mest ud af at være sig selv?

Ved verdens ende er et friskt pust og et interessant indspark til den danske fantasy-scene. Det er bogen, der tør skille sig en smule ud fra mængden og gå sin egen vej, og den slags kan altså noget. Det er velskrevet og spændende, og det er bogen der er urimeligt vanskelig at lægge fra sig, - og så er alle detaljer omkring den super-lækre og gennemførte, så det er en fornøjelse både at læse med og bare at betragte bogen.

Bogen har mine varmeste anbefalinger.. fra 13-14 år og op.

Slik eller ballade?

 Forfatter: Sofie Amalie Laulund - Forlag: Krabat - Udgivet: 2023

Slik eller ballade er en fortælling om Emilie, der ELSKER Halloween, og som selvfølgelig har høje forventninger til årets fest.. Den tager bare en lidt anden drejning end først tænkt.

Fortællingen er kort og enkel i struktur, opbygning og sprog, og kan derfor sagtens læses allerede fra mellemtrinnet. Samtidig er bogen et let, humoristisk pusterum for de lidt ældre læsere, som altså ikke behøver holde sig tilbage.

Forsiden emmer af på én gang af cuteness og uhygge, og bogen rammer en fin balance mellem de to. Det bliver ikke decideret gys, og heller ikke udelukkende humor, men et sted midt imellem. Den rammer stemningen fra mange romcoms, men med et twist. Det er en fed cocktail, alene fordi det er så gennemført, og fordi det sidder lige i skabet.

Sofie Amalie Laulund har før fået udgivet en række noveller, mens dette er hendes debut som kortroman-forfatter. Det mærkes dog på ingen måde på kvaliteten; det er en fornøjelse at læse med. Det er god underholdning, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

*Anmelder-eksemplar* Flænger i tiden (Awen, #3)

 Forfattere: Nathali og Bettina Liane - Forlag: Turbine - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første bind i serien, Kaldet fra Galathea og Arven fra fortiden her.

Visse forskrækkelser er nogen, man ikke kommer sig over; det er nogen, man skal lære at leve med, og de kommer til at ændre hele ens verdensforståelse og blik for omgivelserne. Sådan var det med den cliffhanger, Arven fra fortiden sluttede på; noget, som nok for de fleste var mere en bare en anelse smertefuld. Med Flænger i tiden forsøges stumperne af både seriens læserne og seriens karakterer samlet op. Det er ikke sådan lige til, når tingene gik på en helt anden måde end hvad man havde forventet; men netop dét, at det er så realistisk et livsvilkår for så mange mennesker gør også bogen mere nærværende og relaterbar.

Aias eventyr har taget en mærk drejning. Men universet er stadig sit "gamle" magiske jeg, og der er stadig masser af ting at udforske, både ombord på Galathea og ude blandt de forskellige æter, - og ikke mindst i relationen mellem karaktererne, der som en helt naturlig del af deres teenage-år alle udvikler sig på hver deres måde. Det er helt det samme, og alligevel ikke; det vokser og modnes, og det er en fornøjelse konstant at få øje på nye detaljer undervejs.

Flænger i tiden bygger ovenpå en allerede eksisterende lore og udvider universet i nye retninger, men på en naturlig måde, hvor det giver mening i forhold til de ting, der allerede er blevet introduceret for læserne i de to foregående bøger. Nok er det vildt, men aldrig så vildt at det virker usandsynligt ud fra de regler og det magisystem, vi allerede kender.

Tempoet er hverken for højt eller for lavt; man bliver hurtigt fanget af og engageret i handlingen i en grad, hvor bøgerne kan virke urimeligt vanskelige at lægge fra sig, men det er aldrig så hurtigt at det ikke er til at følge med. Samtidig er sproget flydende og naturligt for både genren, for hovedpersonerne og for målgruppen. Awen serien emmer langt væk af, at forfatterne har givet sig tid til at lave et ordentligt stykke forarbejde med research og worldbuilding. Det er ikke meget, der er overladt til tilfældighederne, hvis noget overhovedet, og det er en fornøjelse at læse med for både den nye og den garvede fantasy-læser; der er noget at komme efter uanset hvad, i karakterudvikling og relationer, i worldbuilding, og et helt igennem magisk plot.

Der er ingen tvivl om, at Flænger i tiden holder - og måske endda løfter - niveauet fra sine to forgængere, med sin gradvise udvidelse af worldbuilding, den eminente karakterudvikling hos både Aia og vennerne, og hvor gennemført det hele er. Jeg glæder mig virkelig til at læse videre i kommende bøger i universet!

*Anmeldereksemplar* Dødsstriben

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dødsstriben er tredje bog i en serie krimier i grænselandet. Jeg har tidligere anmeldt første bog Flod her, og Dæmon her. De tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor sagtens starte med Dødsstriben.

Dødsstriben foregår som sine forgængere relativt afsides i Udkants-Danmark, hvor de fleste beboere har helt styr på hinandens foretagener - på godt og ondt. To unge mennesker findes dræbt af knivstik, og hvis ikke dét i sig selv skulle kunne ryste efterforskningsholdet, er det kun starten på udfordringerne. Der er stadig meget ondt i vendte..

Dødsstriben veksler mellem den aktuelle efterforskning og hændelsesforløb i Berlin op til murens fald i 1989. Vekslen mellem de to handlignsspor er som altid super interesant og gennemført på en måde, så vi som læsere aldrig er i tvivl om hvor og hvornår vi befinder os. 

Tankerne ledes hurtigt hen på at angrebene kunne bunde i racisme, blandt andet i kraft af bogens åbenlyse referencer til flere evigt aktuelle politiske debatter på udlænginge- og indvandrerområdet i virkelighedens verden. Det kan være hård læsning, uanset læserens egen baggrund, og derfor bør man som sensitiv læser også tage sig i agt før man kaster sig over bogen.

Dødsstriben er virkelig interesant, blandt andet i dens måde at spille forskelige overbevisninger ud mod hinanden på. Det er let at blive revet med og blive sur på visse karakterer og deres overbevisninger, og romanen skal have ros for at forholde sig politisk relativt neutral og undgå at blive farvet af en bestemt politisk dagsorden, - trods det at de fleste af os sandsynligvis har en holdning til hvilken vej man kunne ønske sig det skulle gå.

Trods det, at man ikke nødvendigvis er til krimier, er der alligevel noget dragende ved romaner som denne, der i høj grad taler til vores følelser og medmenneskelighed. Det er nemt at blive revet med og lige skulle have det næste med, - og pludselig er bogen læst. 

Det er en fornøjelse at læse en bog, der er så velafbalanceret og velskrevet, hvor referencerne til realistiske problemstillinger er til at tage og føle på, og som samtidig runder sin serie af på fornemste vis. Det er ikke én af de romaner, der efterlader en hel masse til fantasien efter sidste side er vendt; det er en afrundet fortælling, der står godt som den er, og kan efterlade læseren med en form for ro.

Dødsstriben er til den voksne krimilæser, og uanset om du er erfaren læser inden for genren eller blot er nysgerrig på hvad den har at byde på, er der noget at hente her. Den bør dog stadig læses med omhu, da den blandt andet omhandler problemstillinger der bunder i racisme.

Yellowface

 Forfatter: Rebecca F. Kuang - Udgivet: 2023

Yellowface handler om June. Da hendes veninde Athena dør, stjæler June hendes noter til en planlagt roman og gør det til sit eget, og modtager både ros og ris for udgivelsen. Umiddelbart er salgstallene fantastiske, men flere har spottet ligheder mellem den udgivne bog og Athenas tidligere værker, så June står hurtigt i en shitstorm, der ingen ende vil tage.

Titlen alene spiller på begrebet blackface, og også handlingen spiller på problematikker omkring det at udgive sig for noget man ikke er og kulturel appropriation. Det er især en udfordring at Athena er af asiatisk oprindelse og June er hvid, - og at bogen er stærkt inspireret af Athenas familiehistorik og kineseres kamp under første verdenskrig.

Det gør noget helt særligt for bogen er skrevet fra "skurkens" synsvinkel, og vi som læsere får indblik i hendes tanker og måder at retfærdiggøre sine handlinger på. Det er ikke noget kønt syn, og trods det at det ind i mellem kommer til at virke meget karikeret, kan det alligevel nemt efterlade én med en knude i maven, fordi det netop alligevel er så hyperrealistisk.

Som kaukasisk kan det være en daglig kamp at styre uden om både strukturel racisme og racistisk tankegang, og der er uhyre mange faldgruber som man skal være opmærksom på. Derfor er det ekstra vidunderligt med bøger som denne, der sætter fokus på, hvor problemfyldt det er, og hvor dybt man kan synke, hvis man ikke er opmærksom.

Yellowface er provokerende og satirisk, men også virkelig tankevækkende. Den har potentiale for at sætte et stort aftryk hos læseren, - hvis man immervæk er villig til at åbne sig og lytte til det, der bliver sagt mellem linjerne.

Stemningen, tempoet og sproget er noget anderledes end både The Poppy War og Babel, så man skal ikke forvente en kopi af forfatterens tidligere værker, men det gør bestemt heller ikke noget. R. F. Kuang mestrer det og gør det levende, og fortællingen er stadig svær at slippe, når man først er kommet i gang.