*Anmeldereksemplar* Dødsstriben

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dødsstriben er tredje bog i en serie krimier i grænselandet. Jeg har tidligere anmeldt første bog Flod her, og Dæmon her. De tre bøger kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor sagtens starte med Dødsstriben.

Dødsstriben foregår som sine forgængere relativt afsides i Udkants-Danmark, hvor de fleste beboere har helt styr på hinandens foretagener - på godt og ondt. To unge mennesker findes dræbt af knivstik, og hvis ikke dét i sig selv skulle kunne ryste efterforskningsholdet, er det kun starten på udfordringerne. Der er stadig meget ondt i vendte..

Dødsstriben veksler mellem den aktuelle efterforskning og hændelsesforløb i Berlin op til murens fald i 1989. Vekslen mellem de to handlignsspor er som altid super interesant og gennemført på en måde, så vi som læsere aldrig er i tvivl om hvor og hvornår vi befinder os. 

Tankerne ledes hurtigt hen på at angrebene kunne bunde i racisme, blandt andet i kraft af bogens åbenlyse referencer til flere evigt aktuelle politiske debatter på udlænginge- og indvandrerområdet i virkelighedens verden. Det kan være hård læsning, uanset læserens egen baggrund, og derfor bør man som sensitiv læser også tage sig i agt før man kaster sig over bogen.

Dødsstriben er virkelig interesant, blandt andet i dens måde at spille forskelige overbevisninger ud mod hinanden på. Det er let at blive revet med og blive sur på visse karakterer og deres overbevisninger, og romanen skal have ros for at forholde sig politisk relativt neutral og undgå at blive farvet af en bestemt politisk dagsorden, - trods det at de fleste af os sandsynligvis har en holdning til hvilken vej man kunne ønske sig det skulle gå.

Trods det, at man ikke nødvendigvis er til krimier, er der alligevel noget dragende ved romaner som denne, der i høj grad taler til vores følelser og medmenneskelighed. Det er nemt at blive revet med og lige skulle have det næste med, - og pludselig er bogen læst. 

Det er en fornøjelse at læse en bog, der er så velafbalanceret og velskrevet, hvor referencerne til realistiske problemstillinger er til at tage og føle på, og som samtidig runder sin serie af på fornemste vis. Det er ikke én af de romaner, der efterlader en hel masse til fantasien efter sidste side er vendt; det er en afrundet fortælling, der står godt som den er, og kan efterlade læseren med en form for ro.

Dødsstriben er til den voksne krimilæser, og uanset om du er erfaren læser inden for genren eller blot er nysgerrig på hvad den har at byde på, er der noget at hente her. Den bør dog stadig læses med omhu, da den blandt andet omhandler problemstillinger der bunder i racisme.

*Anmelder-eksemplar* Dæmon

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dæmon er en selvstændig fortsættelse til Flod. Min anmeldelse af dén bog kan læses her.

Trigger warnings: Mishandling af børn, vold, mord, salg af mennesker, tvangsoperationer, grafiske beskrivelser af blod

Titlen Dæmon henviser i dette tilfælde til en version af bibelhistorien om Adam og Eva, hvor Lilith var den første kvinde, men som blev forvist for sin selvstændighed, allierede sig med dæmoner og blev skyld i mange børns død.

Fortællingen er da også bygget op over en række børns forsvinden - og andre børns pludselige dødsfald. Sagerne lader til på én gang at være vidt forskellige og at have noget tilfælles, - noget mystisk er der i hvert fald sket, og nu er det op til ordensmagten at udrede hvad der er hoved og hale i det hele.

Der er flere spor igang og mange ledetråde at følge undervejs, så man skal som læser holde tungen lige i munden, - der er meget at holde styr på, både i forhold til plottråde og navne på karakterer. Det er derfor heller ikke en bog, man læser et kapitel eller to af om ugen. Skal man fange det hele, kan det være en fordel at læse så meget som muligt af den i streg, så det er i frisk erindring.

Dæmon er spændende og nervepirrende i en grad, hvor den bliver svær at slippe. Men den er samtidig enormt svær at komme igennem, især hvis man har med børn at gøre i det daglige, - for den er virkelig barsk, og kan efterlade læseren med en rigtig træls fornemmelse efterfølgende. Det er uhyggelig læsning,blandt andet fordi den her slags ting jo netop foregår ude i virkeligheden, og det er svært ikke at give sine børn et ekstra kram efter en bog som den her.

Fordi der stadig mangler et bind i serien, er der af naturlige årsager nogle ting vi stadig mangler at finde ud af om hovedpersonerne i Moritz familien, - og man kan håbe at dét får en del mere fokus i sidste bind, da relationen til dem endnu kan føles en smule distanceret.

Det er ikke de længste krimier på markedet, og det kan derfor være svært at nå i dybden med både plot og karakterer på begrænset sidetal, - men der er en klar forbedring fra forgængeren Flod til bind 2 her. Der er stadig rum at bevæge sig på, og der er stadig ubesvarede spørgsmål, som det skal være, når der endnu mangler et bind. Det giver dog altid noget ekstra til læseoplevelsen, at man får lov at føle noget for de karakterer, man følger, - og at relationen til dem bliver varmere, efterhånden som serien skrider frem.

Dæmon er velfortalt og velskrevet, men er bestemt ikke for sarte sjæle. Det er en barsk læseoplevelse, der forlanger at man ind i mellem tager en dyb indånding eller holder en kort pause, for det er hårde ting, vi læser om. For krimi-læseren er det dog absolut en interessant fortælling at dykke ned i, og bestemt læsningen værd.

*Anmelder-eksemplar* Flod

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021

Sidetal: 300 - ISBN: 9788794083201

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

På en lille ø i det sydvestlige hjørne af Danmark bliver en mand dræbt, - og med kun omkring 1000 indbyggere på øen skulle man tro, at det var en relativt smal sag at få det opklaret, og at det var i alles interesse, ikke? Ikke umiddelbart. I hvert fald ikke i denne sammenhæng. For historien bag mordet trækker tråde til historier og hemmeligheder, som øboerne har gemt på frygteligt længe, - og som ingen af dem er interesseret i skal være offentligt tilgængelige. Afsløres enkelte hemmeligheder, bliver andre nervøse for, om hele korthuset så vælter. Ingen har lyst til at tabe ansigt, og de fleste har et eller andet at skjule. Det gør arbejdet både vanskeligt og farligt for både det lokale politi og den psykolog, der er tilkaldt som hjælp til opklaringen.

Uden at afsløre for meget her, kan jeg godt sige, at der er fart over feltet gennem stort set hele bogen, og den er undervejs meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er spændende lige til det sidste at gætte på, hvem af øboerne der ved hvad om de andre, og hvordan deres indbyrdes relationer i virkeligheden hænger sammen.

For én gangs skyld holdt uvisheden for mig lige til det sidste, og selvom det var sjovt at gætte med, var det alligevel ét af de mere drilske mysterier.

Plottet er skruet sammen, så nerverne undervejs sidder uden på tøjet meget af tiden, - og man kan blive meget i tvivl om, hvorvidt de bærende karakterer klarer skærende undervejs eller ej.

I forhold til karaktererne når man desværre ikke helt så langt ind under huden på ret mange af dem, som man kunne ønske sig, og det er måske netop her, jeg selv godt kunne have ønsket bogen udfoldet noget mere.

Vi lærer den kvindelige hovedperson nogenlunde godt at kende undervejs, og får lov at lære hendes baggrund og bevæggrunde at kende på en måde, så man også føler, at man kender hende. 

Men for mange af de andre blev det desværre kun overfladisk, - måske netop grundet alle de ting, øboerne forsøger at skjule for omverdenen.

Selv betjenten fra fastlandet er det begrænset hvor meget vi lærer at kende, - og han er endda ikke en fast del af øboernes interne hemmelighedskræmmeri. Det kunne, i mine øjne, have været stærkt at binde en relation mellem han og den kvindelige hovedperson mere op på netop deres fælles følelse af at skulle kæmpe sig til informationer på øen. Det er afdækket en smule, men der er bestemt plads til mere, - især i betragtning af, at der mellem linjerne godt kunne tyde på at være en stærkere relation på vej mellem de to, hvilket der sagtens kunne være gravet mere i.

Jo jo, det er lidt kliche, at der skal blandes kærlighed ind i krimi-fortællingerne. Men nu hvor det er antydet, kunne man jo godt følge op på det.

Overordnet set er her dog tale om en stærk fortælling, som bestemt er læsningen - og også gerne en genlæsning værd (bare for at få de sidste detaljer med.. der er helt sikkert noget, jeg har overset!)

Bogen udkommer 15. april.