Forfatter: Stephenie Meyer
Om bog 1, Twilight, skrev jeg:
Jeg må være ærlig og indrømme, at selvom jeg på den ene side godt kan se, hvorfor der er rigtig mange, der ikke bryder sig om serien (mere om det senere), kan jeg også SAGTENS forstå, hvorfor andre er helt forgabt i serien. Bøgerne er letlæste, for nogen vil det være nemt at se sig selv i Bella; det er en fantasi for nogle, at man kan blive dybt forelsket i denne her mystiske fremmede, som så kan redde én fra den mere eller mindre miserable tilværelse, man tidligere har levet.
Der kan være dem, der kommer fra vilkår lig Bellas, hvor man ikke rigtigt føler, at man passer ind nogen steder. Det kan være svært at få venner, og den første forelskelse har ikke for alvor meldt sig. Man kan føle sig ensom og fremtiden kan virke usikker. Naturligvis er det dragende at finde nogen, som tager én ind lige som man er, og som accepterer én uden at forvente yderligere. Den her følelse af at høre til er desværre ikke alle forundt, - og selvom man ikke nødvendigvis kan sætte ord på, at det er dét, man mangler, kan det alligevel gøre sig gældende for flere end man umidelbart regner med.
MEN. Og der er selvfølgelig et men. Bellas og Edwards forhold er ikke sundt. Som i, slet ikke. Edward er jaloux og kan ikke håndtere, at Bella snakker med andre end sin egen og hans familie uden at han skal puste hende i nakken hele tiden. Han kan ikke tåle, at Jacob fortæller Bella, hvor godt hun ser ud til prom (come on, Bella har allerede fortalt dig, at det skal være jer to for altid). Han har stalker-tendenser. Og han kan ikke finde ud af, om han vil såre Bella eller ej, - den her vekslen mellem at ignorere hende og tale til hende som om intent er galt, helt ud af det blå, er virkelig mærkeligt, og burde få alle advarselslamper til at blinke.
Til gengæld knus-elsker jeg Bellas far, Charlie. Han er jo fantastisk, og noget af det, der virkelig holder mig oppe, når jeg læser serien. Havde det ikke været for ham og Alice havde jeg næppe læst serien mere end den ene gang. Charlie gør hvad han kan for sin datter, - og selvom man kan betvivle om det er nok, og om det er det rigtige, kan han ikke gøre det anderledes med de værktøjer, han har til rådighed. Han vil sin datter alt det bedste, og forsøger virkelig som far, men der er desværre ikke meget at gøre.
Når nu Midnight Sun er udkommet, hvor vi følger noget af historien fra Edwards synspunkt, og vi har fået en udgave hvor kønnene er bytte om i Life & Death, kunne jeg virkelig ønske mig, at der blev skrevet en alternativ udgave, hvor vi følger Charlie Swan og Billy Blacks venskab og deres kamp mod vampyrerne. Og så kunne man godt undre sig over, at jeg ikke selv skriver den fanfiction, - men det skriver jeg vist ikke godt nok til at føre ud i livet. Har nogen et link til en fanfiction af den type i god kvalitet, må I meget gerne henvende jer!
Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.
Om bog 2, New Moon, skrev jeg:
Selvom jeg ikke har valgt hold og derfor ikke er 100 % på hverken Team Edward eller Team Jacob, kan det godt lyde som om jeg hælder til Team Jacob, når jeg fortæller hvilke lettelse det er at læse New Moon, - især fordi Edward ikke har så meget taletid og at han er trukket meget i baggrunden.
For mig handler det dog ikke udelukkende om, at Jacob får lov til at komme til orde, men at jeg som tidligere nævnt er stor fan af især Bellas far, Charlie, der får vist noget mere af sig selv i bogen her. Vi får set lidt af det maskuline, når han til dels befinder sig i selskab med Billy og Harry fra reservatet, og når han skal markere sig over for Edward. Og han får vist en mere blød side af sig selv, når han bliver meget bekymret for Bella, og reagerer både med omsorg og i frustration. Han er meget til stede, og gør sit bedste, - og selvom han ikke nødvendigvis er perfekt i alt hvad han gør, kan man mærke, at han vil gøre alt hvad der står i sin magt for at være der for Bella, uanset hvad.
At jeg så stadig mener, at Edward er dobbeltmoralsk, at han er creepy, for meget og vanskelig at holde ud er hvad det er - og jeg har stadig svært ved at se, hvad Bella ser i ham, for langt hen ad vejen er han for meget. Ud over at Bella mener, at han ser godt ud, og at han som vampyr har særstatus i forhold til de "almindelige" drenge fra hendes high school, har jeg svært ved at få øje på hvad der skulle være drivkraften i deres forhold, for hvad er det egentlig de har til fælles?
Jacob er ikke meget bedre, men viser dog fra dag 1 en interesse i Bellas person, og viser nogle flere humane sider, - der er, no pun intended, mere liv i ham, og han viser et bredere spektrum af følelser. Og selv om hans intense følelsesudbrud ikke altid er hensigstsmæssige for den situation han står i, og til tider risikerer at gøre mere skade en gavn, viser han trods alt en mere passioneret side af sig selv, end hvad vi nogensinde har set fra Edward - Jacob lægger ikke skjul på hvad der betyder noget for ham, og dét er fantastisk at følge.
Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.
Om bog 3, Eclipse, skrev jeg:
Yay! - Alice-tid! Ser man bort fra Charlie, er Alice min absolut favorit-karakter i serien her, og jeg ELSKER at vå får set meget mere af hende i bogen her. Selvom hun stadig ikke helt har fået sin forløsning og kender hede sit ophav endnu, er hun stadig brilliant, excentrisk, optimistisk, støttende og livlig på de helt rigtige tidspunkter, - man kan regne med hende, og selv Charlie falder tidligt for hende, hvilket naturligvis kun er en bonus i mine øjne.
At der så stadigvæk er en del problematikker i forhold til Jacob / Bella / Edward relationen er hvad dét er.
Jacob viser sig fra en væsentlig mere negativ side end han har gjort tidligere, og kan ikke selv se, at han ikke er så perfekt som han påstår han er, - nok er han fysisk modnet meget gennem bog 2 og 3, men mentalt er han stadig meget umoden, og absolut ikke værd at bruge tid på.
Edward er mere positiv og knapt så creepy som han har været, og han får, i hvert fald i mine øjne, indhetet nogle point i denne bog. Han er mere overbærende, mere tilgivende, og lader til i højere grad at have fået øjnene op for, hvad Bella virkelig har brug for fra ham, - det vil sige plads og noget albuerum til at være sig selv, både når det handler om det, han bryder sig om, og det, han bryder sig knapt så meget om. Han stoler mere på Bella end tidligere og det er en kæmpe bonus, at han har lagt nogle af de mere jaloux træk væk, - selvom han fysisk ikke har ændret sig gennem bøgerne, er han alligevel mentalt modnet og har rykket sig meget gennem bøgerne, hvor han er gået fra et meget konservativt syn på tilværelsen til et mere frit syn på samme, og det klæ'r ham.
Rosalie viser også nogle flere bløde sider i bogen her, og selvom hun og Emmet stadig ikke for alvor får den spalteplads jeg kunne ønske for dem, er deres historier også fantastiske at få lov til at følge på lidt nærmere hold.
Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.
Om bog 3,5, The Short Second Life of Bree Tanner, skrev jeg:
Historien i sig selv har noget potentiale, - hvem er Bree Tanner? Hvor kommer hun fra, og hvorfor ender hun som hun gør? Vi får en lille flig af det, men det, vi ved om Bree, er trods alt kun en meget lille del af, hvad Bree måtte gå igennem i sin tilværelse som nyfødt vampyr.
Der er forsøgt lagt en stil med et højt tempo, hvor der hele tiden sker noget, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, - men det er også kun en meget kort historie. Der er ikke for alvor dybde i histrien, og vi får ikke rigtigt lov til at gå i dybden med Bree, Diego, Fred eller nogle af de andre, - og når det endelig skal være, kunne der sagtens være gjort endnu mere ud af det.
Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.
Om bog 4, Breaking Dawn, skrev jeg:
Av, av, av.
Selvom det udefra ligner en lykkelig slutning for flere parter i fortællingen her, virker det alligevel som om det er lidt tamt, og at det er sluppet for nemt.
Jeg har INTET imod lykkelige slutninger overhovedet, men det føles som om det her ikke er helt slut. Det, at Volturierne stadig sidder på magten gør, at truslen stadig vil hænge over hovedet på Cullen-klanen, - og det vil den gøre, in til Volturierne ikke eksisterer længere.
Det betyder, at jeg sidder tilbage med en underlig følelse af tomhed, og at der mangler en hel masse.
Jeg ved godt, at der på det seneste har været snak om, at serien vil fortsætte med en historie, der foregår 4 år efter slutningen på Breaking Dawn, - men længe har Breaking Dawn trods alt været proklameret som værende slutningen på serien, og det virker bare ikke helt godt nok - ikke helt gennemtænkt.
DERUDOVER mangler jeg seriøs Charlie- og Alice-tid! Der er karakterer, som man synes er interessante, og der er karakterer, man ikke kan få nok af. Charlie og Alice hører for mit vedkommende til den sidste kategori, og det er synd og skam, at deres spalteplads er begrænset her. Jo, de har da deres moments, - men der kunne sagtens være mere!
Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.
Om Life and death, Twilight re-imagined skrev jeg:
Edythe-Beu forholdet lader til at være sundere end Edward-Bella forholdet på mange måder, og slutningen virker på sin egen måde også mere passende end den originale slutning på Twilight.
Når det er sagt, så mangler jeg noget Archie, - jeg ville have mere, og kan blot tænke på, hvad Charlie ville have tænkt om ham.
Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.
Om bog 5, Midnight Sun, skrev jeg:
Midnight Sun er, i hvert fald i mine øjne, en del bedre end Twilight var det. Om det så er fordi Stephenie Meyer er blevet mere sikker i sin skrivestil kan sagtens være, - men det giver altså også en helt særlig bonus at man ikke kun får Edwards perspektiv på begivenhederne, men også flere andre karakterers tanker om samme. Det giver mange flere nuancer til historien end hvad vi først fik.
Forholdet mellem Bella og Edward er stadig usundt. Det benægter jeg ikke. Men at få Edwards tanker om, hvorfor han handler som han gør, forklarer meget. Det retfærdiggør ikke, at jeg stadig synes han er creepy, jaloux og overbeskyttende, men det gør en del, at man får hans egne tanker om, hvorfor han handler som han gør, og at der følger en begrundet overvejelse med. Igen - nuancer kan gøre rigtig meget til og fra i en historie som den her.
Derfor får Midnight Sun også fire ud af fem stjerner herfra. Ikke fordi jeg er blevet større fan af relationen mellem Edward og Bella, men fordi den er bedre begrundet her.
Og så naturligvis fordi Alice får endnu mere spalteplads denne gang. ;-)
Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.
.jpg)
.jpg)