Den Store Djævlekrig

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen - Forlag: Høst og Søn

Læserækkefølge:

1. Djævelens lærling
2. Dødens terning
3. Den forkerte død
4. Ondskabens Engel
5. Den faldne engel
6. Den faldne djævel

Jeg har ventet længe med at komme i gang med Den Store Djævlekrig. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først er kommet i gang så sent, - andet, end at da den startede med at udkomme, var jeg allerede aldersmæssigt forbi den primære målgruppe og havde andet at se til.. Det er heldigvis ikke så slemt, at det ikke kunne rettes op på!

Hovedpersonen Filip er for mig at se en utroligt velkomponeret hovedperson med meget dybde. Han rummer både samvittighed og de fristelser, livet fører med sig, - og så går han igennem mange af de typiske teenage-kvaler samtidig med, at han med mellemrum besøger Helvede. Han vil gerne gøre sin mor glad, og balancerer mellem pligt og lyst. Han fremstår med mellemrum en smule naiv, men bliver også ofte undervurderet af karakterer langt ældre end ham selv. Han er ambitiøs og har mod på livet, og han formår at se det bedste i sine medmennesker, - selv bøllen Søren fra 9. klasse. Filip udvikler sig fra i starten at være en artig, pligtopfyldende og god dreng i den første bog i serien, til med tiden at få noget mere kant. Han bliver slebet mere til, og bliver bedre til at finde en balance i tilværelsen og på den måde at finde sig selv, - og den rejse har været virkelig interessant at følge.

Universet er spændende og godt gennemarbejdet. Man tror på det, og det har en helt særlig virkning, at vi skifter mellem de forskellige underverdener undervejs i serien. Nok er det primært det kristne helvede, Filip besøger, men han kigger også forbi både Hel, som er underverdenen i nordisk mytologi, og Hades' område i græsk mytologi. Det betyder godt nok også, at hvor de to første bøger i serien nærmest er ren underholdning på religionsfronten, kan det være en fordel med et grundlæggende kendskab til nordisk og græsk mytologi fra bog 3, og et mere indgående kendskab til kristendommen fra bog 5, hvor fortællingerne fra kristendommen for alvor får lov til at folde sig ud. Det kan virke meget for nogen og meget up front, hvis det primære, man kommer for, er fantasy-delen og underholdningen, men giver også universet en ekstra dybde og nogle flere lag end hvad der ellers havde været muligt.

Jeg var overordnet set vild med serien, men savnede lidt af det tempo og den humor, mange kender fra Rick Riordans bøger. Tematikken er meget derhenad, og har man først været igennem Riordans forfatterskab, kommer serien her desværre til at mangle en smule tempo, - dog er serien stadig læsningen værd, og er man interesseret i religionen bag, rummer Djævlekrigen nogle andre aspekter end hvad Riordans forfatterskab gør.

Stilleleg

 Forfatter: Julie Clausen - Udgivet: 2010 - Forlag: Tellerup - ISBN; 9788758808932

Julie Clausen skal have point for at skrive en fuckboy som én, man kan begynde at holde en smule af og fatte sympati for, men desværre er det noget af det eneste, bogen har kørende for sig.

Plottet er rodet og forvirrende, og det bliver ofte svært at holde styr på.

Især tidslinjen kan være svær at følge, men også sproget virker en anelse usammenhængende.

Julie Clausen har nu udgivet flere romaner, der hænger bedre sammen, så det kan lade sig gøre. Konceptet her er egentlig også fint, men der er altså et godt stykke igen, før jeg kan anbefale den.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Formskifter

 Forfatter: Steve Feasey - Dansk forlag: Flachs - Original serietitel: Changeling

Kort om bog 1: Er han en dreng eller et uhyre? Trey går rundt og tror, at han er en helt almindelig teenager, lige indtil han møder Lucien Charron - en mystisk fremmed med flammende øjne og en hud, der bobler op i solskin. Og inden han når at se sig om, er han flyttet ind i en luksuriøs penthouselejlighed i hjertet af et mærkværdigt og uhyggeligt imperium, der er bygget på kraften fra en anden verden - Nederverden, hvor vampyrer, dæmoner, troldkarle og djinner huserer. Og Trey opdager sin egen hemmelighed: en kraft, der brøler efter at blive sat fri.  

Om bog 1, Den indre dæmon, skrev jeg: Det her er en super og og ret vild start på serien. Jeg gik til bogen med et åbent sind - jeg skal blankt indrømme, at det jeg kender til serien på forhånd var meget begrænset af, at jeg har fundet bog 3 og 5 til mit lokale biblioteks bogsalg, og kun valgte dem grundet coveret. Jeg kunne desværre ikke finde resten af serien, og disse er derfor lånt via eReolen. Serien har jeg endnu ikke fundet omtalt andre steder på dansk grund, og den virker underligt under-rated i forhold til, hvor spektakulær min egen læseoplevelse var her.

Der er fart over feltet og gennem næsten 300 sider var det for mig næsten umuligt at gøre andet end at læse i en udstrækning, hvor jeg glemmer mig selv, jeg glemmer mad og drikke osv.

Mytologien bag de forskellige væsner og samspillet mellem dem virker gennemtænkt og gennembearbejdet, og jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig gennem resten af serien. Sproget virker naturligt og flydende, og personerne er ægte. Der er ikke meget at sætte en finger på i denne etter, så reelt kan jeg kun anbefale at man læser bogen!

Dog en bemærkning, at det er urealistisk vanskeligt at finde en fysisk udgave af serien andre steder end via biblioteket.. Det er en skam!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 288 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Changeling.

Kort om bog 2: Det er kun et par måneder siden, at 14-årige Trey Laporte opdagede, at han er en varulv, og at vampyren Caliban ønsker at dræbe ham. Nu ligger Lucien, hans mentor og beskytter, bundet til en hospitalsseng, og det er kun Trey, der kan redde hans liv. Han sendes på en farlig mission til Island, hvor hans evne til at styre sine overnaturlige kræfter bliver testet til det yderste. Caliban og Nederverdenens ondskabsfulde troldkvinde Gwendolin vil nemlig gøre alt for at besejre Trey og hans rejsefælle, Luciens smukke datter Alexa. Og hvem er Gwendolin egentlig?

Om bog 2, Sort måne, skrev jeg:

Det overrasker mig virkelig, at denne serie ikke har fået mere opmærksomhed end den har på dansk grund. Den har rigeligt at byde på, og sproget er der ikke noget i vejen med; der er et godt flow i plottet, så man hele tiden bliver ført frem mod det næste, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, forstærket undervejs af små cliffhangers før fortællingen skifter synsvinkel og vi må vente på at få at vide hvad der sker med en bestemt karakter.

De indbyrdes relationer karaktererne i mellem udvikler sig i et fint, naturligt tempo, og især Treys person er interessant at følge; man kan faktisk mærke, at han "kun" er en teenagedreng på en 14 - 15 år med alt hvad det indbærer af hormonelle forandringer, spirende følelser for Alexa og en række identitetsspørgsmål, som trænger sig på. Det følger alt sammen med, når man er i den alder, og det forekommer naturligt, at det hele ikke kører på skinner for ham.

Jeg er stadig hooked, og glæder mig til at læse videre i serien.

Jeg gav bogen - ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 342 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Dark moon.

Kort om bog 3: Den sidste fuldblodsvarulv i verden har fundet sit kobbel, men det er et grusomt, blodtørstigt og utæmmet selskab. Trey har fået nok af vampyrer, dæmoner og troldkvinder. Han har brug for at være sammen med sine egne - den slags med pels, hugtænder og dræberinstinkter. Men det varulvekobbel, der hyler mod månen i Canada, er ikke helt, som han havde forventet. Og uden vampyren og dæmonjægeren Lucien Charrons beskyttelse er hans familiehemmelighed endnu farligere, end han nogensinde havde forestillet sig. Kan varulven i ham mon tæmmes?

Om bog 3, Blodulv, skrev jeg:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Steve Feasey har formået at holde tempoet i denne serie. Selvom efterskriftet fra forfatteren dog antyder, at det da heller ikke har været uden vanskeligheder, er der ikke noget at mærke på hverken plot, karakterudviklingen eller sproget undervejs; det lader ved første øjekast til at køre på skinner. Og det er vel netop magien ved, at vi som læsere som oftest kun ser det færdige produkt, og er forskånet for meget af processen bag den endelige bog.

Trey har brug for at finde svar om sin familie og sit biologiske ophav, og eftersom hans onkel er hans eneste tilbageværende familiemedlem, er det naturligt at opsøge ham, trods advarslerne fra Lucien og det faktum, at onkel Frank ikke er guds bedste barn - eller videre charmerende selskab, for den sags skyld.

I kraft af mit eget ophav som adopteret, har Treys længsel efter nogle konkrete svar været til at tage at føle på. Det er en længsel, som kan være vanskelig at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har gennemlevet det, og alligevel kan jeg blive imponeret over, hvor realistisk, denne følelse skildres i visse værker. Det er aldrig helt det samme hver eneste gang, men overraskende ofte kommer det faktisk uhyggeligt tæt på min egen oplevelse af følelsen. Trods man egentlig lever under ordentlige forhold, hvor man udadtil ikke lader til at mangle noget, hverken materialistisk eller i forhold til relationer til sine medmennesker, kan man godt være efterladt med følelsen af, at der mangler noget, - som om der er nogle puslespilsbrikker, der er forsvundet, og som man absolut MÅ finde.

Derfor rør Treys rejse i denne bog mig måske også særligt dybt. Han får ikke alle de svar, han nok havde regnet med, han ville få, da han rejste hjemmefra, men han vender alligevel tilbage som et andet, og sandsynligvis mere fuldt menneske end han var i starten af fortællingen.

Dog er rejsen endnu ikke slut for Trey og hans venner. Hvad hans videre færd har at byde på, ser jeg frem til at opleve og læse..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 320 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Blood wolf.

Kort om bog 4: To piger holdes fanget i Nederverdenen, og en ung varulv er fast besluttet på at redde dem. Men er Trey Laporte stærk nok til at vinde De Dæmoniske Lege? For mennesker er Nederverdenen et grusomt og frygtindgydende sted. For Trey er det der, hvor hans største fjende ligger på lur. Men en menneskepige er blevet bortført af en ond dæmonherre - og vampyrens datter, Alexa Charron, er taget efter hende. Kun Trey er modig nok til at krydse grænsen til Nederverdenen for at redde dem begge. Kun Trey er dumdristig nok til at tro, at han kan besejre de dæmoniske horder og vinde pigernes frihed ...

Om bog 4, Dæmoniske lege, skrev jeg:

Jeg er målløs over, hvordan det er lykkedes endnu en gang at udvide universet her med nyskabelser og flere elementer end tidligere, uden at det virker anstrengt eller påtaget, men i stedet som en naturlig forlængelse af det univers, der er blevet skabt og stablet på benene i løbet af de foregående tre bøger i serien.

Trey kæmper stadig en kamp for at være ærlig over for sig selv og for ikke at bryde med de værdier, der står ham nær; han vil gerne være noget for dem, der betyder noget for ham, og han spiller på sine egne vilkår, men det er svært at vide, hvem faktisk kan stole på undervejs. Det er en balancegang, som Trey heldigvis kommer godt igennem her, og selvom hans færd ikke er uden problemer, når han alligevel langt hen ad vejen at få opfyldt de mål, han stiller sig selv.

Også Alexa og Lucien kæmper deres egne kampe, og mens Alexas karakter er klart defineret, og det er let at tolke, hvad baggrunden for hendes handlingsmønstre er, samt hvad hendes mål med det hun gør er, kan det være sværere med Lucien. Hans færd er mere mystisk, og vi kender endnu ikke alle svarene på, hvorfor han reagerer som han gør, eller hvad hans plan er, - det bliver spændende at se, hvor meget han har mod på at delagtiggøre andre i det, han finder ud af, og hvordan hans udvikling bliver i den sidste bog, samt hvordan det kommer til at påvirke de andre karakterer.

Desværre så vi ikke så meget til Tom i denne bog, - han har ellers en tendens til at kunne lette stemningen og være det forbillede, Trey har brug for, så man kan håbe, at vi kommer til at se mere til Tom i seriens afslutning.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 362 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Demon games.

Kort om bog 5: Trey Laporte er måske nok en varulv, men er han stærk nok til at møde en hel zombiehær ... og overleve? Det endelige opgør nærmer sig. Den grusomme vampyrfyrste Caliban og hans onde troldkvinde Helde er fast besluttet på at overtage verdensherredømmet. Dæmonjægeren Lucien Charron og hans datter Alexa forbereder sig på kampen. Men pludselig får Trey nok af deres evindelige kamp mod Nederverdenen ... Da Calibans blodtørstige zombiehær begynder at tage form, føler Trey så sin skæbne eller vender han ryggen til det hele? Kan menneskeverdenen overleve uden den sidste fuldblodsvarulv på sin side?

Om bog 5, Dødehæren, skrev jeg:

Den her serie er uhyre (pun intended) vellykket.

Mytologien og world-buildingen er på plads og er fuldkommen gennemtænkt. Der er masser af overnaturlige væsner af forskellig art at tage fat på, og med mange overnaturlige væsner er der også mange karakteristika at holde styr på og detaljer, der skal tænkes med i forhold til væsnernes relationer og den måde, de forholder sig både til artsfæller, andre racer og verden i det hele taget på.

Karaktererne, deres personligheder og handlemønstre virker realistiske. Især Treys teenage-liv virker realistisk med de kvaler og den tvivlen på sig selv, der hører til; Trey er, udover at være varulv, trods alt stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og konfliktfyldte tanker om sin identitet, både når han er alene og i forhold til især Alexa, som han har et særligt bånd til, men også til de varulve, han genetisk har mere til fælles med, men som han vælger ikke at betragte som sin familie.

Sproget glider og er flydende, og bøgerne i serien er stort set umulige at lægge fra sig, - jeg har læst flere af bøgerne i denne serie i en enkelt sitting, og selvom mit læseår 2020 p.t. tegner godt, er jeg alligevel lidt imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at få serien her læst.

Generelt er her tale om en virkelig vellykket serie, som jeg kun kan anbefale at man får læst.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 297 sider lang og er første gang udgivet i 2011. Originaltitlen er Zombie Dawn.