Evocation

 Forfatter: S. T. Gibson - Udgivet: 2024

Evocation er en roman, hvor hovedkaraktererne på forskellig vis beskræftiger sig med det okkulte, - hvilket naturligvis er ved at gå helt galt for dem. Dog er det ikke udelukkende deres egne fejltrin, der ligger bag, men de er under alle omstændigheder nødt til at arbejde sammen for at rode sig ud af herligheden. På den måde kommer de tættere på hinanden en først planlagt, og dét er en hel plottråd i sig selv..

Det er mørkt, mystisk, dystert og spændende. Det er et anderledes, interessant take på det at arbejde med det okkulte, og arbejder med ånder, spøgelser og dæmoner og relationen til dem på sin helt egen måde.

Samtidig er det en fornøjelse at se hvordan fortællingen på naturligste vis snakker om seksualiteter og polygamitet, uden at der bliver set skævt til det. Jovist, karaktererne skal lige smage på om det faktisk nu også ER dem, men det foregår relativt let og elegant og uden at der bliver snakket negativt om det. Det minder nærmere om en personlig evaluering og rejse til selverkendelse end noget andet, - og den slags historier kan også noget.

Evocation er første bind i en serie, og vi kommer til at følge karaktererne med et særligt fokus på én af dem i hver af de kommende bind - Ascension, Divination og Transfiguration.

Evocation her er målrettet voksne (18+) grundet bidder af eksplicit indhold, og den kræver som minimum at man er bare en smule nysgerrig på det okkulte, men det er bestemt læsningen værd.

Den Store Djævlekrig

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen - Forlag: Høst og Søn

Læserækkefølge:

1. Djævelens lærling
2. Dødens terning
3. Den forkerte død
4. Ondskabens Engel
5. Den faldne engel
6. Den faldne djævel

Jeg har ventet længe med at komme i gang med Den Store Djævlekrig. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først er kommet i gang så sent, - andet, end at da den startede med at udkomme, var jeg allerede aldersmæssigt forbi den primære målgruppe og havde andet at se til.. Det er heldigvis ikke så slemt, at det ikke kunne rettes op på!

Hovedpersonen Filip er for mig at se en utroligt velkomponeret hovedperson med meget dybde. Han rummer både samvittighed og de fristelser, livet fører med sig, - og så går han igennem mange af de typiske teenage-kvaler samtidig med, at han med mellemrum besøger Helvede. Han vil gerne gøre sin mor glad, og balancerer mellem pligt og lyst. Han fremstår med mellemrum en smule naiv, men bliver også ofte undervurderet af karakterer langt ældre end ham selv. Han er ambitiøs og har mod på livet, og han formår at se det bedste i sine medmennesker, - selv bøllen Søren fra 9. klasse. Filip udvikler sig fra i starten at være en artig, pligtopfyldende og god dreng i den første bog i serien, til med tiden at få noget mere kant. Han bliver slebet mere til, og bliver bedre til at finde en balance i tilværelsen og på den måde at finde sig selv, - og den rejse har været virkelig interessant at følge.

Universet er spændende og godt gennemarbejdet. Man tror på det, og det har en helt særlig virkning, at vi skifter mellem de forskellige underverdener undervejs i serien. Nok er det primært det kristne helvede, Filip besøger, men han kigger også forbi både Hel, som er underverdenen i nordisk mytologi, og Hades' område i græsk mytologi. Det betyder godt nok også, at hvor de to første bøger i serien nærmest er ren underholdning på religionsfronten, kan det være en fordel med et grundlæggende kendskab til nordisk og græsk mytologi fra bog 3, og et mere indgående kendskab til kristendommen fra bog 5, hvor fortællingerne fra kristendommen for alvor får lov til at folde sig ud. Det kan virke meget for nogen og meget up front, hvis det primære, man kommer for, er fantasy-delen og underholdningen, men giver også universet en ekstra dybde og nogle flere lag end hvad der ellers havde været muligt.

Jeg var overordnet set vild med serien, men savnede lidt af det tempo og den humor, mange kender fra Rick Riordans bøger. Tematikken er meget derhenad, og har man først været igennem Riordans forfatterskab, kommer serien her desværre til at mangle en smule tempo, - dog er serien stadig læsningen værd, og er man interesseret i religionen bag, rummer Djævlekrigen nogle andre aspekter end hvad Riordans forfatterskab gør.

Pectus' sten

 Forfatter: Lise Bidstrup - Forlag: Carlsen - Udgivet: 2011 - Sidetal: 251

To unge mennesker får til opgave at finde Pectus' Sten. Det bliver et eventyr, der åbner deres øjne for, at verden er noget mere og andet, end hvad de havde regnet med.

Der er fart på, og der sker en masse undervejs, så man kommer i hvert fald ikke til at kede sig.

Som bog 1 i en duologi står bogen sådan set også fint, - der er stadig spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og ting, der virker uafsluttede.

Desværre kunne det godt være markeret tydeligere, at det er del 1 af en duologi, da man nemt kan samle den op og kun læse den, - og så blive efterladt lettere forvirret.

For hvad er der med den her Pectus' Sten?

Hvem er Pectus, og hvorfor er det lige en sten, der skal bruges?

Hvad ligger der bag den Øverste Orden - hvem er de egentlig, hvad er de for nogle væsner, - er de valgt til deres embedde, eller er de der bare?

Hvor kommer alle disse overnaturlige væsner fra, og hvorfor ved almindelige mennesker ikke, at de eksisterer?

Hvad sker der med Laus og Isabell, når historien er slut? Skal Laus fortsat blive hos sin onkel og tante - og hvorfor slipper de godt fra at bruge alle de penge, han skulle have arvet efter sine forældre, på sig selv? Hvad er der egentlig med Isabells familieforhold, og hvorfor er hun på kostskole?

Spørgsmålene er mange, - og selvom eventyret er underholdende, er det ikke nødvendigvis oplysende.

The Last Hours

Forfatter: Cassandra Clare 

Rækkefølge:

1. Chain of Gold

2. Chain of Iron (endnu ikke udkommet)

3. Chain of Thorns (endnu ikke udkommet)

Om The Last Hours skrev jeg:

Som jeg har nævnt det før ved enkelte Shadowhunters-bøger er jeg egentlig vil med det grundlæggende koncept for universet her, og der ER potentiale for rigtig mange forskellige historier heri.

Desværre er det stadig primært den samme kerne af familier vi møder, og i store træk mange af de samme udfordringer, karaktererne står over for, som det vi har læst om i de andre serier i universet.

Det bliver meget trivielt og ensformigt kun at høre om Herondales - Carstairs - Lightwoods - Blackthorns - Fairchilds - og så ikke ret mange af de andre familienavne, der må findes i universet.

Hvad laver alle de andre, når det er de samme familier, der hver eneste generation redder verden (eller for den sags skyld først f*cker op og så redder dagen?

Hvad laver de forskellige downworldere (bortset fra Magnus Chase, der på magisk vis altid dukker op, der hvor der sker noget)?

Jeg savner virkelig at kunne høre noget om ANDRE end lige præcis dét vi plejer, - for det lader ofte til, at bøgerne bliver udgivet bare for at blive udgivet, uden nødvendigvis at tilføje en hel masse ekstra til universet.

The Dark Artifices

Forfatter: Cassandra Clare 

Rækkefølge:

1. Lady Midnight

2. Lord of Shadows

3. Queen of Air and Darkness

Om The Dark Artifices skrev jeg:

Kvaliteten af denne trilogi fra Cassandra Clare er egentlig udmærket, men den er tung og lang (bogstavelig talt). Det begynder at virke som om, Cassandra Clare bare skriver videre på det univers hun kender i stedet for at skrive noet nyt, fordi det er nemmere for hende, og hun så slipper for en ny omgang world-building.

Misforstå mig ikke - karaktererne er elskelige, men nok må også være nok. Personligt kunne jeg godt se fordelen i, at der var slukket efter The Mortal Instruments og The Infernal Devices, og så behøvede vi ikke mere, - så kunne man lade fanfiction forfattere om resten.

The Infernal Devices

 Forfatter: Cassandra Clare

Rækkefølge:

1. Clockwork Angel

2. Clockwork Prince

3. Clockwork Princes

Om The Infernal Devices skrev jeg:

Trilogien her er et genialt supplement til The Mortal Instruments. Serierne kan sagtens læses hver for sig, men er endnu bedre sammen - har man læst den éne, må man næsten også i gang med den anden.

Selvom The Infernal Devices på sidetal er væsentligt kortere end The Mortal Instruments, mangler den ikke noget. Her er endda et trekantsdrama, som virker helt rigtigt, og man kan som læser nemt komme i tvivl om hvilket "team" man er på.

Mængden af action og drama er den samme som vi kender den fra The Mortal Instruments, men jeg vil påstå, at humoren i denne trilogi er bedre, - jeg grinede i hvert fald højt væsentligt oftere af karakterernes (til tider dårlige) jokes og spøjse indfald.

The Mortal Instruments

 Forfatter: Cassandra Clare

Rækkefølge:

1. City of Bones

2. City of Ashes

3. City of Glass

4. City of Fallen Angels

5. City of Lost Souls

6. City of Heavenly Fire

Om The Mortal Instruments skrev jeg:

Historien om Jace og Clary er noget helt særligt. Universet er gennemtænkt til mindste detalje, og det gør kun det hele mere interessant, at handlingen i princippet kunne foregå side om side med virkelighedens verden, idet der er taget så mange elementer med fra det virkelige.

Cassandra Clares skrivestil er noget helt særligt, og hendes måde at formulere sig på, kombineret med en fængende handling gør det svært at lægge bøgerne fra sig, og for mit vedkommende var de slugt i løbet af relativt kort tid.

Jeg er vild med, hvordan Cassandra Clare portrætterer de forskellige typer af karakterer - Shadowhunters, vampyrer, varulve, elvere og warlocks, og hvor gennemtænkt mytologien bag hver enkelt race er, og hvor meget hun har kunnet inkludere i serien, så man som læser får stillet sin nysgerrighed, uden at det kommer til at overtage det hele.

En interessant fortælling om både identitet, drama og kærlighedskvaler, men også masser af action og humor. Man kommer ikke til at kede sig!

Regnbuefolket

 Forfatter: Lise Bidstrup - Forlag: Facet

Om bog 1, Den gamle, skrev jeg:

En fin start på fortællingen om Regnbuefolket, hvor Silje fra start står skarpt som karakter, - og der er lagt op til både eventyr og personlig udvikling for hende. Det bliver spændende at følge hende og Gustav i de næste tre bøger.

Bogen er relativt let læst, og tilpas kort til, at den kan læses i løbet af ingen tid - og skulle derfor være til at overskue for selv de, der har lidt vanskeligheder.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Dæmonjagten, skrev jeg:

Silje og Gustav er taget ind i en labyrint for at finde nogle glaskugler emd deres egne dæmoner i.

En ting er, at labyrinten kan være vanskelig nok at finde rundt i - men de støder også på andre udfordringer undervejs, og Silje og Gustav har nu grund til at frygte for deres liv.

Deres venskab bliver også testet undervejs - for det er ikke sådan lige til at håndtere udfordringer og uenigheder, når man er under pres, og ikke har kendt hinanden ret længe.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Glaspusteren, skrev jeg:

Det bliver mere og mere interessant for Silje og Gustav.

Kommer de nogensinde hjem til deres egen verden? De opgaver, de bliver sat over for, virker vanskelige, og det kan knibe med at finde ud af, hvordan man kommer ud af problemerne.

Oven i det bliver Silje og Gustavs spirende venskab endnu en gang sat på prøve, - for kan Silje regne med Gustav, når det virkelig gælder?

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Forræderen, skrev jeg:

Det bliver mere og mere intenst, efterhånden som handlingen skrider frem, og man kan helt blive i tvivl om, hvordan det nogensinde skal blive godt igen.

Når alt kommer alt, er det dog til at regne ud, hvem skurken er, og hvordan det hele hænger sammen, - i hvert fald fra et voksent perspektiv, og Siljes laster og personlighed ved seriens begyndelse taget i betragtning.

Undervejsudvikler Silje sig heldigvis til det bedre, og hendes snobbede attitude forsvinder næsten helt undervejs i serien, så hun bliver lettere at holde af, efterhånden som hun lærer hvad det vil sige at være en god ven og kæmpe for mere end bare sig selv.

Alt i alt en sød, letlæst serie, som en relativt stærkt læser hurtigt kommer igennem - den er til at overskue, og har masser at byde på.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.