Viser opslag med etiketten engle og dæmoner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten engle og dæmoner. Vis alle opslag

26 april 2021

Den Store Djævlekrig

 Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen - Forlag: Høst og Søn

Læserækkefølge:

  1. Djævelens lærling
  2. Dødens terning
  3. Den forkerte død
  4. Ondskabens Engel
  5. Den faldne engel
  6. Den faldne djævel

Jeg har ventet længe med at komme i gang med Den Store Djævlekrig. Jeg har egentlig ikke nogen god forklaring på, hvorfor jeg først er kommet i gang så sent, - andet, end at da den startede med at udkomme, var jeg allerede aldersmæssigt forbi den primære målgruppe og havde andet at se til.. Det er heldigvis ikke så slemt, at det ikke kunne rettes op på!

Hovedpersonen Filip er for mig at se en utroligt velkomponeret hovedperson med meget dybde. Han rummer både samvittighed og de fristelser, livet fører med sig, - og så går han igennem mange af de typiske teenage-kvaler samtidig med, at han med mellemrum besøger Helvede. Han vil gerne gøre sin mor glad, og balancerer mellem pligt og lyst. Han fremstår med mellemrum en smule naiv, men bliver også ofte undervurderet af karakterer langt ældre end ham selv. Han er ambitiøs og har mod på livet, og han formår at se det bedste i sine medmennesker, - selv bøllen Søren fra 9. klasse. Filip udvikler sig fra i starten at være en artig, pligtopfyldende og god dreng i den første bog i serien, til med tiden at få noget mere kant. Han bliver slebet mere til, og bliver bedre til at finde en balance i tilværelsen og på den måde at finde sig selv, - og den rejse har været virkelig interessant at følge.

Universet er spændende og godt gennemarbejdet. Man tror på det, og det har en helt særlig virkning, at vi skifter mellem de forskellige underverdener undervejs i serien. Nok er det primært det kristne helvede, Filip besøger, men han kigger også forbi både Hel, som er underverdenen i nordisk mytologi, og Hades' område i græsk mytologi. Det betyder godt nok også, at hvor de to første bøger i serien nærmest er ren underholdning på religionsfronten, kan det være en fordel med et grundlæggende kendskab til nordisk og græsk mytologi fra bog 3, og et mere indgående kendskab til kristendommen fra bog 5, hvor fortællingerne fra kristendommen for alvor får lov til at folde sig ud. Det kan virke meget for nogen og meget up front, hvis det primære, man kommer for, er fantasy-delen og underholdningen, men giver også universet en ekstra dybde og nogle flere lag end hvad der ellers havde været muligt.

Jeg var overordnet set vild med serien, men savnede lidt af det tempo og den humor, mange kender fra Rick Riordans bøger. Tematikken er meget derhenad, og har man først været igennem Riordans forfatterskab, kommer serien her desværre til at mangle en smule tempo, - dog er serien stadig læsningen værd, og er man interesseret i religionen bag, rummer Djævlekrigen nogle andre aspekter end hvad Riordans forfatterskab gør.



26 september 2020

The Last Hours

Forfatter: Cassandra Clare 

Rækkefølge:

  1. Chain of Gold

  2. Chain of Iron (endnu ikke udkommet)

  3. Chain of Thorns (endnu ikke udkommet)


Om The Last Hours skrev jeg:

Som jeg har nævnt det før ved enkelte Shadowhunters-bøger er jeg egentlig vil med det grundlæggende koncept for universet her, og der ER potentiale for rigtig mange forskellige historier heri.

Desværre er det stadig primært den samme kerne af familier vi møder, og i store træk mange af de samme udfordringer, karaktererne står over for, som det vi har læst om i de andre serier i universet.

Det bliver meget trivielt og ensformigt kun at høre om Herondales - Carstairs - Lightwoods - Blackthorns - Fairchilds - og så ikke ret mange af de andre familienavne, der må findes i universet.

Hvad laver alle de andre, når det er de samme familier, der hver eneste generation redder verden (eller for den sags skyld først f*cker op og redder dagen?

Hvad laver de forskellige downworldere (bortset fra Magnus Chase, der på magisk vis altid dukker op, der hvor der sker noget)?

Jeg savner virkelig at kunne høre noget om ANDRE end lige præcis dét vi plejer, - for det lader ofte til, at bøgerne bliver udgivet bare for at blive udgivet, uden nødvendigvis at tilføje en hel masse ekstra til universet.



The Dark Artifices

Forfatter: Cassandra Clare 

Rækkefølge:

  1. Lady Midnight

  2. Lord of Shadows

  3. Queen of Air and Darkness


Om The Dark Artifices skrev jeg:

Kvaliteten af denne trilogi fra Cassandra Clare er egentlig udmærket, men den er tung og lang (bogstavelig talt). Det begynder at virke som om, Cassandra Clare bare skriver videre på det univers hun kender i stedet for at skrive noet nyt, fordi det er nemmere for hende, og hun så slipper for en ny omgang world-building.

Misforstå mig ikke - karaktererne er elskelige, men nok må også være nok. Personligt kunne jeg godt se fordelen i, at der var slukket efter The Mortal Instruments og The Infernal Devices, og så behøvede vi ikke mere, - så kunne man lade fanfiction forfattere om resten.




The Infernal Devices

 Forfatter: Cassandra Clare

Rækkefølge:

  1. Clockwork Angel

  2. Clockwork Prince

  3. Clockwork Princes


Om The Infernal Devices skrev jeg:

Trilogien her er et genialt supplement til The Mortal Instruments. Serierne kan sagtens læses hver for sig, men er endnu bedre sammen - har man læst den éne, må man næsten også i gang med den anden.

Selvom The Infernal Devices på sidetal er væsentligt kortere end The Mortal Instruments, mangler den ikke noget. Her er endda et trekantsdrama, som virker helt rigtigt, og man kan som læser nemt komme i tvivl om hvilket "team" man er på.

Mængden af action og drama er den samme som vi kender den fra The Mortal Instruments, men jeg vil påstå, at humoren i denne trilogi er bedre, - jeg grinede i hvert fald højt væsentligt oftere af karakterernes (til tider dårlige) jokes og spøjse indfald.




The Mortal Instruments

 Forfatter: Cassandra Clare

Rækkefølge:

  1. City of Bones

  2. City of Ashes

  3. City of Glass

  4. City of Fallen Angels

  5. City of Lost Souls

  6. City of Heavenly Fire


Om The Mortal Instruments skrev jeg:

Historien om Jace og Clary er noget helt særligt. Universet er gennemtænkt til mindste detalje, og det gør kun det hele mere interessant, at handlingen i princippet kunne foregå side om side med virkelighedens verden, idet der er taget så mange elementer med fra det virkelige.

Cassandra Clares skrivestil er noget helt særligt, og hendes måde at formulere sig på, kombineret med en fængende handling gør det svært at lægge bøgerne fra sig, og for mit vedkommende var de slugt i løbet af relativt kort tid.

Jeg er vild med, hvordan Cassandra Clare portrætterer de forskellige typer af karakterer - Shadowhunters, vampyrer, varulve, elvere og warlocks, og hvor gennemtænkt mytologien bag hver enkelt race er, og hvor meget hun har kunnet inkludere i serien, så man som læser får stillet sin nysgerrighed, uden at det kommer til at overtage det hele.

En interessant fortælling om både identitet, drama og kærlighedskvaler, men også masser af action og humor. Man kommer ikke til at kede sig!




25 september 2020

Good Omens

ForfattereTerry Pratchett og Neil Gaiman - Sidetal: 416 - Udgivet: 1990.

Af en eller anden mystisk grund opdagede jeg først Terry Pratchett og Neil Gaiman relativt sent, og har derfor desværre ikke endnu haft den store fornøjelse af deres respektive forfatterskaber, - men de har begge hver deres at byde ind med, og dette samarbejde kan man da kun blive imponeret af.

Det er hysterisk morsomt på den intelligente måde, hvor det kræves at man som læser i forvejen har opbygget en baggrundsviden om den historie, der refereres til i romanen, men også mere lavpraktisk i forhold til ironien i de relationer, der skabes karaktererne imellem undervejs i fortællingen.

Der sker noget hele tiden. Romanen er spækket med lige dele action og humor, men også en fin morale og noget, man kan tage med sig videre.

Bestemt en anbefalelsesværdig bog, som jeg kun kan være ked af, at jeg ikke har fået læst for længe siden.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.



Dæmondræberen

Forfatter: Louise Haiberg - Forlag: Tellerup

Hvor er det forfriskende med en engle-og-dæmoner-fortælling, der ikke kun handler om det typiske kærlighedsdrama, men rent faktisk formår at fortælle en historie med et langt dybere tema om at finde sig selv og det, man står for, trods kår og forudsætninger, som man ikke selv har valgt, men som har stor indflydelse på ens livsvilkår.

Selvom Dominic bestemt knuser hjerter på sin færd er det ikke det, der er hoved-omdrejningspunktet. Han er en bad boy, der dog gør sit for at opretholde en eller anden form for balance og retfærdighed i systemet. Det er dog ikke uden problemer, for der er mange, der gerne vil have fat i ham.

Sproget er flydende og med slang, der rent faktisk passer ind i konteksten og virker rigtigt og reelt - det er ikke påduttet, og det er nemt at forestille sig at Dominic bruger netop de udtryk og begreber, han er blevet givet.

Hans livsindstilling virker realistisk, og han fremstår som en hel karakter, der ikke er rendyrket ond eller god, men ligger i en gråzone. Han gør det godt, men som han selv nævner, holder han også af de små synder, og vil ikke opgive sin tilværelse og de små synder for noget større.

Man kan næsten kun komme til at holde af ham undervejs.

Skiftende mellem nutiden og de forskellige flashbacks virker naturlige, og de valgte flashbacks giver heldigvis god mening for det, der sker for Dominic i nutiden. Det tog et øjeblik at finde ud af, hvorfor bogen var delt ind i en del 1 og en del 2, men efterhånden som handlingen skrider frem, giver det dog fin mening.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013 og er 483 sider lang. Den har ISBN: 9788758812793.

Dominic er en hård negl, som ved første øjekast kan være vanskelig at komme ind på livet af eller for den sags skyld at holde af, men efterhånden som man lærer ham bedre at kende, kan det alligevel være svært ikke at holde bare en lille smule af ham - eller i hvert fald få en smule sympati for ham.

Der åbnes mere og mere op for Dominics baggrundshistorie, som, i kraft af, at han har levet så længe, er kompliceret og fyldt med mange facetter, som vi som læsere får et indblik i lidt efter lidt. At det fungerer som flashbacks i hvert andet kapitel (eller nogle gange sjældnere) kan være en fordel, da det ellers ville være for overvældende og nemt ville kunne komme til at virke rushed. Tempoet bliver afvekslende på denne måde, men det får også skabt et par cliffhangers ved slutningen af enkelte kapitler. Det kan dog tilgives, selvom det øger risikoen for at bogen bliver noget nær umulig at lægge fra sig til tider. Overordnet synes jeg, at skiftet i tidslinjer virker overskueligt og til at have med at gøre, og når først der er fundet en rytme i, hvad der er hvad, og læser man længe nok ad gangen, behøver det ikke være et problem.

Derudover bliver vi her i bog 2 præsenteret for en hel del flere karakterer, og endda en helt ny synsvinkel, der især i starten er noget man lige skal blive vant til, men de fleste af de nye, navngivne karakterer får hurtigt markeret sig som helstøbte personligheder der gør dem lette at huske, og de sætter hver deres særlige præg på historien; og ligesom Dominic og Tia ser vi dem udvikle sig undervejs i fortællingen. Der er efterhånden en del at holde styr på, men hver karakter har sine helt egne kendetegn, og gennemgår nogle ting som gør, at de ender ud som forandrede væsner til slut. Det er imponerende at se, hvor vellykket netop dét er sket over hele linjen, og jeg er spændt på, om niveauet kan holde i bog 3.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014 og er 416 sider lang. Den har ISBN 9788758816296.

Fortællingen om Dæmondræberen Dominic er episk og uden sidestykke.

Der findes MASSER af fortællinger om engle og dæmoner rundt omkring; der er skrevet rigtig mange af dem, så man skal ikke lede længe efter at finde dem. Og hele kampen mellem godt og ondt er da også noget af det, der driver rigtig mange fortællinger frem, og det er hovedtemaet i rigtig mange bøger. Men på den anden side gør mængden af fortællinger om engle og dæmoner også, at jeg i hvert fald personligt hurtigt bliver en smule kræsen, og de kommer hurtigt til at minde rigtigt meget om hinanden. Derfor kan jeg selv hurtigt virke en smule forbeholden når det er dét, der er hovedtemaet for en bog eller serie.

Derfor er det fantastisk at se, at historien om Dominic Dæmondræber bryder det mønster, jeg har set tidligere, og gennem alle tre bøger holder et utroligt højt niveau. Den har absolut været læsningen værd og fortjener at blive læst, uanset hvor træt man ellers kan være af engle-og-dæmoner-fortællinger.

Personerne er hele og realistiske med ægte motiver, der virker naturlige, og med en drivkraft der får dem til at udvikle sig i et fint tempo gennem trilogien, og selvom man kan have sine meninger om de forskellige karakterer (der er bestemt nogle, som er lettere at holde af end andre), giver de hver især læseren mulighed for at kunne sætte sig i deres sted, og selvom man ikke vil komme til at holde lige meget af dem alle sammen, vil man sandsynligvis kunne fatte sympati med lagt de fleste ved slutningen af bog 3 her.

Sproget er flydende og har et naturligt flow. Det er fedt at se, at hver karakter har fået sin helt tydelige stemme, så man hurtigt kan pejle sig ind på, hvem der har hvilke replikker, og hvilket synspunkt man nu følger i det pågældende kapitel. Herunder giver de forskellige flashbacks fortsat rigtig god mening for handlingen i nutiden, da de giver en helt særlig dybde til Dominic og gør ham til en mere helstøbt karakter end hvad det ellers havde været muligt at fremstille ham som.

Overordnet er det her en fantastisk vellykket serie, som jeg varmt kan anbefale.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015 og er 482 sider lang. Den har ISBN 9788758818580.

 

*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...