De sorte symboler

 Forfatter: Nick Clausen - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2011

Sidetal: 186 - ISBN: 9788758808772

På én gang creepy og skræmmende, - det er nervepirrende, at man langt hen ad vejen bliver forledt til at tro noget bestemt, men er usikker på, hvad man skal ligge i det.

Det er spændende at følge med, og man kan sidde helt ude på kanten af stolen det meste af bogen.

Men på samme tid kan man begynde at undre sig over, hvorfor Jennie og Markus' kendskab til deres mormor ikke er bedre end det er. Jennie og Markus er teenagere, og selvom de bor i en anden landsdel end deres mormor, virker det spøjst, at deres mor ikke har fortalt dem anekdoter om mormoderen fra sin opvækst, og at vi ikke ved hvilket af husets værelser der var moderens, da hun var barn - det nævnes trods alt, at mormoderen har boet i huset i 40 år, hvilket man må formode at moderen også har haft adresse der på et tidspunkt.

Langt hen ad vejen giver fortællingen dog stadig myrekryb på en måde, som det kun kan lade sig gøre fra Nick Clausens forfatterskab, - det kan virkelig noget helt særligt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Pectus' sten

 Forfatter: Lise Bidstrup - Forlag: Carlsen - Udgivet: 2011 - Sidetal: 251

To unge mennesker får til opgave at finde Pectus' Sten. Det bliver et eventyr, der åbner deres øjne for, at verden er noget mere og andet, end hvad de havde regnet med.

Der er fart på, og der sker en masse undervejs, så man kommer i hvert fald ikke til at kede sig.

Som bog 1 i en duologi står bogen sådan set også fint, - der er stadig spørgsmål, der mangler at blive besvaret, og ting, der virker uafsluttede.

Desværre kunne det godt være markeret tydeligere, at det er del 1 af en duologi, da man nemt kan samle den op og kun læse den, - og så blive efterladt lettere forvirret.

For hvad er der med den her Pectus' Sten?

Hvem er Pectus, og hvorfor er det lige en sten, der skal bruges?

Hvad ligger der bag den Øverste Orden - hvem er de egentlig, hvad er de for nogle væsner, - er de valgt til deres embedde, eller er de der bare?

Hvor kommer alle disse overnaturlige væsner fra, og hvorfor ved almindelige mennesker ikke, at de eksisterer?

Hvad sker der med Laus og Isabell, når historien er slut? Skal Laus fortsat blive hos sin onkel og tante - og hvorfor slipper de godt fra at bruge alle de penge, han skulle have arvet efter sine forældre, på sig selv? Hvad er der egentlig med Isabells familieforhold, og hvorfor er hun på kostskole?

Spørgsmålene er mange, - og selvom eventyret er underholdende, er det ikke nødvendigvis oplysende.

Blodets bånd-serien

Forfatter: Pernille Eybye - Forlag: Tellerup

Om bind 1, Blodsøstre, skrev jeg:

Serien om Blodets Bånd har i skrivende stund ligget ulæst i min TBR-stak i hen ved et halvt år (investering under corona-nedlukning, og så kom jeg ikke videre, fordi der blev sat gang i lidt for mange projekter på én gang) - så vi er endt der, hvor den dårlige samvittighed er begyndt at banke på, og jeg hellere måtte få serien læst.

Serien har da også talt til mig længe før jeg fik investeret i den - den har stukket lidt til mig, hver eneste gang jeg er stødt på én af bøgerne på biblioteket, og jeg har hørt meget godt om serien.

Men NU skulle det være!

Selvom jeg primært læser fantasy, science ficition og realisme til børn og unge, forsøger jeg at læse bredt inden for de genrer. Nogle gange kan det dog godt ramme mig, at jeg savner at læse om en bestemt tematik eller et bestemt slags væsen. På det sidste har det været vampyrer, og dér slår Twilight-sagaen bare ikke altid helt til hos mig (fair hvis det gør det for andre, dog).

Jeg er gået til Blodets Bånd med åbent sind - og selvom jeg har hørt den skamrost, har de anmeldelser, jeg har læst, ikke fokuseret ret meget på plottet, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente her.

Jeg er dog på nuværende tidspunkt virkelig positiv over for serien, - den lader til at have enormt meget at byde på, og selvom jeg til tider kunne frygte, at den ville handle for meget om fx seksualiseringen af vampyrer (ala The Black Dagger Brotherhood serien kan gøre det), er det heldigvis ikke tilfældet.

Kassie er interessant som hovedperson, og selvom vi ikke kender hende ret godt endnu, har hun masser at byde på, der bliver spændende at udforske i løbet af serien. Hendes fortid nager som en form for identitetskrise, og oveni er der problemer i nutiden, som også skal håndteres - og det kan være vanskeligt at finde en balance i de to. Hvordan dét arter sig vil tiden vise.

Leo er mere et wildcard, som vi ved nærmest endnu mindre om, - hvad er han egentlig for en type, og hvad er han i stand til? Han har ikke de samme nutidige problemer at forholde sig til som Kassie, men har mere frirum til at arbejde med sin identitet og sine evner, - og det giver plads til en helt anden form for potentiale.

Lige nu sidder jeg med en følelse af, at jeg har et spændende eventyr i vente, - men også, at jeg kan være ærgelig over ikke at have fundet serien noget før.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 280 sider lang. Den har ISBN 9788758810140.

Om bind 2, Hyænelatter, skrev jeg:

Hyæenelatter fortsætter, hvor Blodsøstre slap. Kassie og Leos relation udvikler sig langsomt, men det er ikke så enkelt at tage skridtet fuldt ud, - for hvordan får man lige fortalt sin flirt, at man er vampyr? Nok er Leo ikke helt almindelig - men bare det at skulle håndtere informationen om, at han er wicca, er vanskelig, så der er ingen garanti for, at han vil kunne håndtere informationen om, at Kassie er vampyr.

Derudover bliver det kun farligere at være vampyr i byen, hvor en gruppe unge mænd bliver mere og mere voldsomme i deres jagt.

Kassie har derfor rigeligt at se til, - både i forhold til relationen til Nick, og i forhold til bare det at holde sig i live.. Og de sidste siders afsløringer gør det ikke mindre kompliceret. Hvad vil dén information mon bringe med sig? Det er ikke fair at slutte bogen sådan.. Godt, man har næste bog liggende klar allerede!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 254 sider lang. Den har ISBN 9788758810157.

Om bind 3, Kampbrødre, skrev jeg:

Kampbrødre er hård læsning for alle, der har været i nærheden af noget, der ligner et skidt forhold, - hvad enten det handler om psykisk eller fysisk vold.

Det gør ondt, og det er barskt..

Og som offeret i denne relation følger vi med Kassie også nogle af de konsekvenser, den type forhold kan have, alene på den korte bane.

Zan har bogstaveligt taget Kassies stemme, - hvilket indirekte også kan foregå i virkelige forhold af denne art, hvor offeret ikke får talt om hvad der reelt set foregår bag hjemmets fire vægge.

Kassie får heldigvis fortalt om noget af det, hun går igennem, og selvom det stadig lader til at være vanskeligt, anes der dog en mulighed for at hun kan slippe fri af sit fængsel med tiden, - så der er endnu lys for enden af tunnelen.

Jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig i resten af serien.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 284 sider lang. Den har ISBN 9788758810461.

Om bind 4, Følgesvenden, skrev jeg:

Det er som om, det hele bliver gradvist mere og mere intenst, - og bøgerne gradvist bliver sværere og mere vanskelige at lægge fra sig. Hvilket naturligvis kun er positivt, - især, når der stadig er 5 bøger igen, og serien i sin fulde længde godt kan virke en anelse intimiderende. Det er mange sider at tygge sig i gennem, og selv for hurtig-læsere tager det en del tid.

Det er spændende at følge Kassie i hendes rejse for at lære sig selv og sin fortid endnu bedre at kende, - meget kan man næsten regne ud, før Kassie selv finder ud af det, men der er også meget, der overrasker, og som virker mindre åbenlyst. Hun er en karakter med mange facetter og meget personlighed, - og alligevel er det vist meget godt, at serien ikke kun har hende som omdrejningspunktet, da det ville blive for kedeligt i længden.

Leos kamp er mindst lige så interessant, fordi den er så unik, - jo jo, vi har da hørt om unge mænd, der skulle lære sig selv bedre at kende før, men den type evner, som Leo besidder, er der et stykke i mellem. Og så er det en smule befriende, at han rent faktisk må kæmpe så meget for at kontrollere sine evner, i stedet for at han bare finder ud af det med det samme, - det gør ham mere kompleks og mere virkelig. Det bliver spændende at se ham folde sig helt ud!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 351 sider lang. Den har ISBN 9788758810478.

Om bind 5, Heksekunst, skrev jeg:

Kassie lærer sit tidligere jeg, Helena, bedre at kende, og det bliver stadigt sværere at finde en balance i tilværelsen, når hun både vil finde tid til at huske sin fortid, bruge tid med Leo, og også må være hos Zan, der udnytter sine alfa-privilegier. Kan hun forene de forskellige sider af sig selv og få gjort op med både Zan og Archer?

Leo får gradvist bedre styr på sine kræfter, - men kan han i virkeligheden styre følgesvenden, eller er det følgesvenden, der styrer ham? Der er perioder, hvor han ikke har styr på, hvad han har lavet, - og selvom han har en del privilegier hjemmefra, kan man undre sig over, at forældrene ikke er mistænksomme, når man overvejer hvor lidt han er hjemme, - nok er han teenager og søger friheden, men hans fortid taget i betragtning, skulle man tro, at de i højere grad forsøgte at have føling med hans gøren og laden.

Hvorfor hjælper Liliana så villigt både Leo og Kassie, tilsyneladende uden at få ret meget igen, - især i betragtning af, hvor kort tid, de har kendt hinanden?

Viking er lidt af en joker, der i noget tid nu har kørt sit eget løb. Han er charmerende på sin egen vis. Han giver os mange svar om Archers fortid, - men hvilken rolle kommer han til at spille på sigt?

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.. Men heldigvis også fire bøger tilbage i serien! Der er stadig meget, der skal nås.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 391 sider lang. Den har ISBN 9788758812625.

Om bind 6, Forfald, skrev jeg:

Det er som om, der er kommet en smule mere stilstand i begivenhederne, og vi bare venter på, at nogen gør noget udfald i den ene eller anden retning.

Der sker da lidt da én af søstrene bliver overfaldet, - men det har ikke for alvor vidt-rækkende konsekvenser for nogen parter, og det lader til, at de fleste relativt hurtigt er oenpå igen efter dén episode.

Flere af karaktererne virker en anelse opgivende efterhånden, og i denne venten på at NOGEN gør noget, kunne jeg godt savne at nogen gjorde ET ELLER ANDET.

På et eller andet tidspunkt skal der selvfølgelig nok ske noget, - men det er som om, at ventetiden bliver trukket lidt i langdrag.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 388 sider lang. Den har ISBN 9788758813455.

Om bind 7, Fortidssynder, skrev jeg:

Der er så småt ved at komme gang i hjulene, - sådan for alvor.

Kassie husker mere og mere af, hvem hun var før i tiden. Og i samme ombæring lærer vi også mere om Leos fortid. Men der er stadig mange spørgsmål, der trænger sig på om parret.

Det kan dog til tider være svært at mærke hvad der holder dem sammen. Mens Leo har trænet for at kunne styre sin følgesvend, har Kassie haft travlt med at grave i sin fortid, - og deres fælles kæreste-tid er begrænset. De har ikke for alvor haft tid til at dyrke forelskelses-fasen, så hvad der reelt gør, at de stadig danner par, har jeg svært ved at få øje på.

Zan er og bliver en skræmmende figur og er billedet på en manipulerende alfa, der har fået alt for meget magt, - og som nyder hver en del af det. Det er uhyggelig læsning, og han bliver vanskeligere og vanskeligere at sympatisere med, jo længere vi når frem, efterhånden som han fastholder den her rolle.

At hans fjende, Junior, så ikke er meget bedre, er hvad dét er, - men her er forudsætningerne andre. Hvor Zan er kold og beregnende er Junior mere i sine følelsers vold, hvilket gør ham uhyggelig på sin helt egen facon.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 463 sider lang. Den har ISBN 9788758816678.

Om bind 8, Tågeslør, skrev jeg:

Det er til at mærke, at vi nærmer os en afslutning nu.
De sidste linjer er egnet op, og alle fronter forbereder sig på de sidste opgør.

Især Vikings kamp er rørende i denne bog, hvor vi for alvor får en indsigt i hans følelsesliv og hans historie, ikke bare personligt men også i forhold til hans relation til både Zan og Kassie.

Han har længe skiftet mellem at være en charmetrold og at være super-irriterende, men at se denne meget følsomme side af ham er alligevel en smule anderledes, - han er mere skrøbelig end hvad han har vist før, og det gør ham endnu lettere at holde af.
Man kan helt komme til at heppe på ham og shippe ham og Kassie (har de mon et ship-navn?), da de lader til at have en endnu bedre connection end hvad Leo og Kassie har.
Anastasia har tidligere været meget provokerende og grænsesøgende i sin adfærd, men får for en gangs skyld for alvor kamp til stregen, hvilket nok egentlig er meget sundt. Hendes attitude har før hjulpet hende med at håndtere traumerne fra tiden som menneske, men attituden har udviklet sig meget ud over det, så at den bliver slebet lidt af i kanterne er vist ikke helt skidt.
Det bliver spændende at se, hvad afslutningen fører med sig, - i forhold til hvor plottet tager os hen, og hvordan de enkelte karakterers forløb bliver rundet af.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 544 sider lang. Den har ISBN 9788758818160.

Om bind 9, Skæbnebånd, skrev jeg:

Endelig kom seriens klimaks, og en afgørelse på det drama, der har været undevejs i lang tid.
Det blev ikke den perfekte afslutning, - man kan nok ikke altid få det helt som man ønsker sig.
Der er da enkelte ting, jeg godt kunne have ønsket mig svar på her ved seriens afslutning.
Hvad skete der med Bess og jægerne? Blev Bess ved med at være sit gamle jeg, eller fik hun tilbagefald til sine mentale udfordringer? Hvad lavede wiccaerne egentlig?
Det ligger lidt hen i det uvisse, og har ikke umiddelbart haft den højeste piroritet i kampen mod Zan, Archer og Junior. Men det er stadig spørgsmål, der kan gnave lidt.
Zan var geennem hele forløbet meget tæt på den stereotypiske, manipulerende partner, der kun var tilfreds så længe alt gik efter hans hoved, - og selv da skulle han nok finde noget, han kunne straffe andre for. Det gør ham enormt skræmmende som skurk, - fordi det er så irriterende realistisk. Det er ubehageligt at der jo findes folk som ham i den virkelige verden. Godt nok har Zan haft sine vampyrkræfter at trække på også, - men når man ser bort fra det, kunne han være som taget ud af virkeligheden.
Vikings kærlighed til Kassie gør ondt på sin egen måde. Viking er en mand, der har kunnet nedlægge piger på stribe, og langt hen ad vejen stort set få de piger, han drømte om og gerne ville have, - bortset fra den ene, der rent faktisk betød noget for ham. Og at mærke smerten hos ham over, at netop dét ikke kunne lade sig gøre var hjerteskærende.
Kassie og Leos forhold har desværre længe gået en smule på, - og selvom vi med tiden får en kobling på deres relation (no spoilers to find here) sidder jeg stadig tilbage med en følelse af, at deres forhold er en smule skævt og at de ikke har så meget tilfælles, - jeg har svært ved at mærke, hvad der driver dem som par.
Overordnet kan jege egentlig godt lide præmissen for serien, men der er også nogle ting som gør, at jeg absolut ikke er oppe at ringe over den, - heriblandt ovenstående. Derfor også ratingen.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015, og den er 472 sider lang. Den har ISBN 9788758818474.

Spejlsøstre

 Forfatter: Pernille Eybye - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2011

Sidetal: 148 - ISBN: 9788758809908 

Av.. Måske ikke det mest optimale valg op til sengetid. Den her kommer jeg næsten med garanti til at drømme om nu!

Sproget undervejs er meget præget af den tid, det er skrevet i, hvilket lyder helt absurd, når den end ikke er 10 år gammel endnu, men der er simpelthen sket så tilpas meget på teknologi-fronten til, at beskrivelserne af bl.a. karakterernes telefoner virker helt ved siden af i en nutidig kontekst - og det samme gælder chat-forkortelser, som også hører en anden æra til.

Når man ser bort fra det, er der dog tale om en uhyrre intens og velskrevet fortælling, som er tilpas kort til, at den kan læses i ét stræk, - den er overskuelig, men så godt skruet sammen, at man sidder tilbage med en underlig fornemmelse i kroppen bagefter, - og som nævnt kommer jeg helt sikkert til at drømme om den i nat, det er der slet ikke tvivl om.

Efter endt læsning sidder jeg dog tilbage med nogle undringsspørgsmål, som jeg nok burde have lagt mærke til allerede mens jeg læste, - men meget vil dog også spoile en del af handlingen, så de detaljer vil jeg ikke beskrive her. Jeg kan dog afsløre, at der er enkelte ting, der i hvert fald i mit hoved ikke giver så meget mening, og som jeg tænker, Lucas burde have regnet ud selv, også, - men måske det "bare" handler om, at han som ung og naiv ikke selv har tænkt over det?

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Miss Peregrine

 Forfatter: Ransom Riggs

Om bog 1, Miss Peregrine's Home for Peculiar Children, skrev jeg:

Jeg knus-elskede denne fortælling. Den var spændende og svær at lægge fra sig, og mixet mellem text og gulnede billeder af ældre datoer gør noget helt særligt for det indtryk, man får af både historiens gang og de karakterer, vi støder på undervejs.

Kritisk kan det selvfølgelig sætte en stopper for, hvor meget vi som læsere selv kan få lov til at danne os et indtryk af karaktererne ud fra beskrivelserne af dem, og selv forestille os, hvordan de ser ud, - der er billeder, der repræsenterer flere af de mest fremtrædende karakterer, og alle billederne har en særlig stil, der får dem til ikke blot at vise, hvordan karakteren ser ud, men også lidt om, hvordan denne karakter er som person. Det er lidt ærgerligt.

Miss Peregrine's Home for Peculiar Children er udgivet i 2011. Den er 352 sider lang, og har ISBN 9781594744761.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Hollow City, skrev jeg:

Fortællingen og karaktererne her udvikler sig i en interessant retning, og man kan kun holde mere og mere af både vores hovedperson Jacob og hans venner.

De er på vej ud på nye eventyr, og får i den forbindelse både flere allierede, men også flere fjender. Dét bliver suppleret af nye, gulnede vintage-fotografier, der sætter stemningen for historien.

Sæt god tid af, før du går i gang med disse bøger.. De er svære at slippe igen!

Hollow City er udgivet i 2015. Den er 428 sider lang, og har ISBN 9781594747359.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Library of Souls, skrev jeg:

Afslutningen her er virkelig intens, og endnu en gang nærmest umulig at lægge fra sig. Derfor, - husk at sætte god tid af til at læse, nå på toilettet inden du går i gang, og sørg for snacks og drikkevarer inden for rækkevidde!

Det er som om, stemningen i Library of Souls er endnu mere intens og spændende end de foregående bøger; det er langsomt blevet bygget op, uden man nødvendigvis tænker så meget over det, og da vi når klimaks, er det svært at sidde stille eller at få vendt siderne hurtigt nok, så man kan nå at få det næste stykke med.

Hvor kritikken tidligere har lydt på, at fotografierne, trods det at de sætter en stemning for fortællingen, også tager lidt af det sjove ved læsningen, taler det til Library of Soul's fordel, at man har valgt ikke at have billeder med, der illustrerer nogle af nøglepunkterne omkring bogens klimaks, men lader tekstens beskrivelser stå alene, så læseren selv kan forestille sig dét, der sker.

Library of Souls er udgivet i 2015. Den er 464 sider lang, og har ISBN 9781594747588.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, A Map of Days, skrev jeg:

A Map of Days efterlod mig med en underlig mavefornemmelse. Jeg ELSKEDE de andre bøger i serien, men fortællingen kunne nemt være slut dér. A Map of Days føles til gengæld på en eller anden måde forkert.

Misforstå mig ikke - det er en god historie, og Ransom Riggs er en genial forfatter. Karaktererne er dybe og interessante, og dialogen virker realistisk. Sproget er flydende og sjovt. MEN.

Plottet virker som om nogen bliver i same spor fordi det er nemt at man ikke behøver at ændre sig for meget, og det ødelægger det virkelig for mig. I en anden kontekst ville jeg have elsket det, men her virker det simpelthen ikke for mig.

A Map of Days er udgivet i 2018. Den er 480 sider lang, og har ISBN 978735232143.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Formskifter

 Forfatter: Steve Feasey - Dansk forlag: Flachs - Original serietitel: Changeling

Kort om bog 1: Er han en dreng eller et uhyre? Trey går rundt og tror, at han er en helt almindelig teenager, lige indtil han møder Lucien Charron - en mystisk fremmed med flammende øjne og en hud, der bobler op i solskin. Og inden han når at se sig om, er han flyttet ind i en luksuriøs penthouselejlighed i hjertet af et mærkværdigt og uhyggeligt imperium, der er bygget på kraften fra en anden verden - Nederverden, hvor vampyrer, dæmoner, troldkarle og djinner huserer. Og Trey opdager sin egen hemmelighed: en kraft, der brøler efter at blive sat fri.  

Om bog 1, Den indre dæmon, skrev jeg: Det her er en super og og ret vild start på serien. Jeg gik til bogen med et åbent sind - jeg skal blankt indrømme, at det jeg kender til serien på forhånd var meget begrænset af, at jeg har fundet bog 3 og 5 til mit lokale biblioteks bogsalg, og kun valgte dem grundet coveret. Jeg kunne desværre ikke finde resten af serien, og disse er derfor lånt via eReolen. Serien har jeg endnu ikke fundet omtalt andre steder på dansk grund, og den virker underligt under-rated i forhold til, hvor spektakulær min egen læseoplevelse var her.

Der er fart over feltet og gennem næsten 300 sider var det for mig næsten umuligt at gøre andet end at læse i en udstrækning, hvor jeg glemmer mig selv, jeg glemmer mad og drikke osv.

Mytologien bag de forskellige væsner og samspillet mellem dem virker gennemtænkt og gennembearbejdet, og jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig gennem resten af serien. Sproget virker naturligt og flydende, og personerne er ægte. Der er ikke meget at sætte en finger på i denne etter, så reelt kan jeg kun anbefale at man læser bogen!

Dog en bemærkning, at det er urealistisk vanskeligt at finde en fysisk udgave af serien andre steder end via biblioteket.. Det er en skam!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 288 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Changeling.

Kort om bog 2: Det er kun et par måneder siden, at 14-årige Trey Laporte opdagede, at han er en varulv, og at vampyren Caliban ønsker at dræbe ham. Nu ligger Lucien, hans mentor og beskytter, bundet til en hospitalsseng, og det er kun Trey, der kan redde hans liv. Han sendes på en farlig mission til Island, hvor hans evne til at styre sine overnaturlige kræfter bliver testet til det yderste. Caliban og Nederverdenens ondskabsfulde troldkvinde Gwendolin vil nemlig gøre alt for at besejre Trey og hans rejsefælle, Luciens smukke datter Alexa. Og hvem er Gwendolin egentlig?

Om bog 2, Sort måne, skrev jeg:

Det overrasker mig virkelig, at denne serie ikke har fået mere opmærksomhed end den har på dansk grund. Den har rigeligt at byde på, og sproget er der ikke noget i vejen med; der er et godt flow i plottet, så man hele tiden bliver ført frem mod det næste, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, forstærket undervejs af små cliffhangers før fortællingen skifter synsvinkel og vi må vente på at få at vide hvad der sker med en bestemt karakter.

De indbyrdes relationer karaktererne i mellem udvikler sig i et fint, naturligt tempo, og især Treys person er interessant at følge; man kan faktisk mærke, at han "kun" er en teenagedreng på en 14 - 15 år med alt hvad det indbærer af hormonelle forandringer, spirende følelser for Alexa og en række identitetsspørgsmål, som trænger sig på. Det følger alt sammen med, når man er i den alder, og det forekommer naturligt, at det hele ikke kører på skinner for ham.

Jeg er stadig hooked, og glæder mig til at læse videre i serien.

Jeg gav bogen - ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 342 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Dark moon.

Kort om bog 3: Den sidste fuldblodsvarulv i verden har fundet sit kobbel, men det er et grusomt, blodtørstigt og utæmmet selskab. Trey har fået nok af vampyrer, dæmoner og troldkvinder. Han har brug for at være sammen med sine egne - den slags med pels, hugtænder og dræberinstinkter. Men det varulvekobbel, der hyler mod månen i Canada, er ikke helt, som han havde forventet. Og uden vampyren og dæmonjægeren Lucien Charrons beskyttelse er hans familiehemmelighed endnu farligere, end han nogensinde havde forestillet sig. Kan varulven i ham mon tæmmes?

Om bog 3, Blodulv, skrev jeg:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Steve Feasey har formået at holde tempoet i denne serie. Selvom efterskriftet fra forfatteren dog antyder, at det da heller ikke har været uden vanskeligheder, er der ikke noget at mærke på hverken plot, karakterudviklingen eller sproget undervejs; det lader ved første øjekast til at køre på skinner. Og det er vel netop magien ved, at vi som læsere som oftest kun ser det færdige produkt, og er forskånet for meget af processen bag den endelige bog.

Trey har brug for at finde svar om sin familie og sit biologiske ophav, og eftersom hans onkel er hans eneste tilbageværende familiemedlem, er det naturligt at opsøge ham, trods advarslerne fra Lucien og det faktum, at onkel Frank ikke er guds bedste barn - eller videre charmerende selskab, for den sags skyld.

I kraft af mit eget ophav som adopteret, har Treys længsel efter nogle konkrete svar været til at tage at føle på. Det er en længsel, som kan være vanskelig at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har gennemlevet det, og alligevel kan jeg blive imponeret over, hvor realistisk, denne følelse skildres i visse værker. Det er aldrig helt det samme hver eneste gang, men overraskende ofte kommer det faktisk uhyggeligt tæt på min egen oplevelse af følelsen. Trods man egentlig lever under ordentlige forhold, hvor man udadtil ikke lader til at mangle noget, hverken materialistisk eller i forhold til relationer til sine medmennesker, kan man godt være efterladt med følelsen af, at der mangler noget, - som om der er nogle puslespilsbrikker, der er forsvundet, og som man absolut MÅ finde.

Derfor rør Treys rejse i denne bog mig måske også særligt dybt. Han får ikke alle de svar, han nok havde regnet med, han ville få, da han rejste hjemmefra, men han vender alligevel tilbage som et andet, og sandsynligvis mere fuldt menneske end han var i starten af fortællingen.

Dog er rejsen endnu ikke slut for Trey og hans venner. Hvad hans videre færd har at byde på, ser jeg frem til at opleve og læse..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 320 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Blood wolf.

Kort om bog 4: To piger holdes fanget i Nederverdenen, og en ung varulv er fast besluttet på at redde dem. Men er Trey Laporte stærk nok til at vinde De Dæmoniske Lege? For mennesker er Nederverdenen et grusomt og frygtindgydende sted. For Trey er det der, hvor hans største fjende ligger på lur. Men en menneskepige er blevet bortført af en ond dæmonherre - og vampyrens datter, Alexa Charron, er taget efter hende. Kun Trey er modig nok til at krydse grænsen til Nederverdenen for at redde dem begge. Kun Trey er dumdristig nok til at tro, at han kan besejre de dæmoniske horder og vinde pigernes frihed ...

Om bog 4, Dæmoniske lege, skrev jeg:

Jeg er målløs over, hvordan det er lykkedes endnu en gang at udvide universet her med nyskabelser og flere elementer end tidligere, uden at det virker anstrengt eller påtaget, men i stedet som en naturlig forlængelse af det univers, der er blevet skabt og stablet på benene i løbet af de foregående tre bøger i serien.

Trey kæmper stadig en kamp for at være ærlig over for sig selv og for ikke at bryde med de værdier, der står ham nær; han vil gerne være noget for dem, der betyder noget for ham, og han spiller på sine egne vilkår, men det er svært at vide, hvem faktisk kan stole på undervejs. Det er en balancegang, som Trey heldigvis kommer godt igennem her, og selvom hans færd ikke er uden problemer, når han alligevel langt hen ad vejen at få opfyldt de mål, han stiller sig selv.

Også Alexa og Lucien kæmper deres egne kampe, og mens Alexas karakter er klart defineret, og det er let at tolke, hvad baggrunden for hendes handlingsmønstre er, samt hvad hendes mål med det hun gør er, kan det være sværere med Lucien. Hans færd er mere mystisk, og vi kender endnu ikke alle svarene på, hvorfor han reagerer som han gør, eller hvad hans plan er, - det bliver spændende at se, hvor meget han har mod på at delagtiggøre andre i det, han finder ud af, og hvordan hans udvikling bliver i den sidste bog, samt hvordan det kommer til at påvirke de andre karakterer.

Desværre så vi ikke så meget til Tom i denne bog, - han har ellers en tendens til at kunne lette stemningen og være det forbillede, Trey har brug for, så man kan håbe, at vi kommer til at se mere til Tom i seriens afslutning.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 362 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Demon games.

Kort om bog 5: Trey Laporte er måske nok en varulv, men er han stærk nok til at møde en hel zombiehær ... og overleve? Det endelige opgør nærmer sig. Den grusomme vampyrfyrste Caliban og hans onde troldkvinde Helde er fast besluttet på at overtage verdensherredømmet. Dæmonjægeren Lucien Charron og hans datter Alexa forbereder sig på kampen. Men pludselig får Trey nok af deres evindelige kamp mod Nederverdenen ... Da Calibans blodtørstige zombiehær begynder at tage form, føler Trey så sin skæbne eller vender han ryggen til det hele? Kan menneskeverdenen overleve uden den sidste fuldblodsvarulv på sin side?

Om bog 5, Dødehæren, skrev jeg:

Den her serie er uhyre (pun intended) vellykket.

Mytologien og world-buildingen er på plads og er fuldkommen gennemtænkt. Der er masser af overnaturlige væsner af forskellig art at tage fat på, og med mange overnaturlige væsner er der også mange karakteristika at holde styr på og detaljer, der skal tænkes med i forhold til væsnernes relationer og den måde, de forholder sig både til artsfæller, andre racer og verden i det hele taget på.

Karaktererne, deres personligheder og handlemønstre virker realistiske. Især Treys teenage-liv virker realistisk med de kvaler og den tvivlen på sig selv, der hører til; Trey er, udover at være varulv, trods alt stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og konfliktfyldte tanker om sin identitet, både når han er alene og i forhold til især Alexa, som han har et særligt bånd til, men også til de varulve, han genetisk har mere til fælles med, men som han vælger ikke at betragte som sin familie.

Sproget glider og er flydende, og bøgerne i serien er stort set umulige at lægge fra sig, - jeg har læst flere af bøgerne i denne serie i en enkelt sitting, og selvom mit læseår 2020 p.t. tegner godt, er jeg alligevel lidt imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at få serien her læst.

Generelt er her tale om en virkelig vellykket serie, som jeg kun kan anbefale at man får læst.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 297 sider lang og er første gang udgivet i 2011. Originaltitlen er Zombie Dawn.