Et varsel om storm

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Turbine - senere Ulven og Uglen

Om bog 1, Væddermændenes Nat, skrev jeg:

Væddermændenes nat er en forrygende begyndelse på hvad der snidlt kan blive en episk fortælling, som jeg absolut glæder mig til at følge med i fremover.

Selvom her i denne bog ikke er tale om klassisk fantasy med magien eller fremmede racer i centrum, er det forfriskende at se, hvor meget energi der er lagt i spillet mellem karaktererne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver potentiale til masser af drama fremadrettet i kommende bøger.

Dog ser jeg bestemt også frem til at se mere af den verden, fortællingen udspiller sig i, og de væsner der hører sig til her, da det endnu er meget begrænset, hvad vi er blevet introduceret for af disse ting. Jeg kan dog se, at der hører kort med til bog 2, Blodets Sti, hvilket er gode tegn, - det bliver spændende at gå på opdagelse og finde ud af, hvad de forskellige lokationer har at byde på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og har ISBN 9788740650815. Den er 325 sider lang.

Bog 2, Blodets Sti

Jeg er begejstret.

Hvor Væddermændenes Nat lagde grundstenene til noget stort, er der her i Blodets Sti kommet mere retning på fortællingen, og som læser er man ikke længere på samme måde overladt til en uvished om, hvad fremtiden bringer for de tre unge brødre.

Vi får også med tiden, blandt andet takket være den skiftende synsvinkel, bedre indblik i brødrenes tanker om både deres indbyrdes relationer og deres idéer om, hvad fremtiden byder på for dem hver især. Det taler til deres fordel, at de alle tre portrætteres som nuancerede, hele mennesker, med de fejl og uperfektheder det nu engang indebærer. Man kan ikke lade være med at holde af dem alle tre, men det indbyrdes drama brødrene imellem kan dog godt trække i retning af, at man til tider holder mere af én af brødrene end de andre, afhængigt af hvem man spejler sig mest i.

Der er mange detaljer, der skal med, og tempoet er derfor ikke det hurtigste, men det er godt givet ud til fordel for at lære karaktererne at kende. Sprogligt har romanen her også rykket sig i forhold til sin forgænger og er lettere at gå til.

Overordnet en utrolig vellykket roman i et univers jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende fremadrettet.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788740657067. Den er 372 sider lang.

Sagakvartetten

 Forfatter: Julie M. Day - Forlag: Turbine

Om bog 1, Af blod og støv, skrev jeg:

Det er nemt at blive intimideret af mængden af fortællere i den her saga, - og man bliver advaret allerede i bagsideteksten, hvor flere hovedpersoner er nævnt. Det skal man dog ikke lade sig gå for meget på ad, for det er heldigvis nemt at finde rundt i, hvornår vi er hos hvilken hovedperson, og karaktererne er så forskellige fra hinanden at man i teksten hurtigt sporer sig ind på dem.

Selvom det naturligvis ikke er alle hovedpersonerne, som alle vil kunne spejle sig lige meget i, vil der alligevel være en god sandsynlighed for, at man finder én, som man kan connecte med.

Flowet er godt, og der er inkluderet nogle velvalgte cliffhangers i slutningen af hvert kapitel, så bogen er enormt svær at slippe igen. Dog er cliffhangers ikke undladt i de sidste kapitler i bogen, - så bog 2 må godt snart blive udgivet! Jeg må have svar!

Det er en stærk start på serien, og man kan virkelig se, hvordan Julie M. Day er vokset som forfatter siden debutten Grænsen til Trafallas - Den Halves Arv. Sproget virker mere flydende, og plottet står mere skarpt, med en stor portion karakterer, som man ved, hvad står for, og som man kan være sikker på gør alt, hvad der står i deres magt for at nå deres mål.

Jeg glæder mig til at følge resten af serien her - og i det hele taget resten af Julies forfatterskab.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen udkom i 2020, den er 433 sider lang og har ISBN 9788740662092.

Pigen fra Månehøjen

 Forfatter: Lene Krog - Forlag: Ulven og Uglen

Om bog 1, Grå magi, skrev jeg:

Imponerende og hæsblæsende fortælling. Jeg mangler en 2'er - snart!!

Det er SKØNT at se karakterer, der, uanset køn og baggrund, har styrker og svagheder, og at disse karakterer alligevel får lov at vise, hvad de er værd - med den tvivl og den nervøsitet, det nu indebærer. Her er den delte fortællerrolle også velvalgt, da det virker forstærkende at vi som læsere kan få indsigt i flere karakterers mindset, for derved at lære flere karakterer bedre at kende, og at vi ikke må nøjes med at se alle karaktererne med én bestemt karakters øjne.

Der er stadig flere spørgsmål som mangler at blive besvaret, og der er stadig en stor del af denne verden, der mangler at blive udforsket, - men det er forhåbentlig ting, der løser sig i en fortsættelse.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: Bogen er vundet i en konkurrence via Instagram.

Om 2. udgave af Grå Magi skrev jeg:

Det er anden gang, jeg læser, Grå Magi, og jeg er stadig tryllebundet.

Plottet står stærkt og er velgennemtænkt, og hovedpersonerne er klart definerede med hver deres særlige personligheder. Man kommer til at holde af dem på forskellige måder, i kraft af, at de trods hver deres knapt så attraktive sider, har nogle quirks der gør, at man kan relatere til dem - på godt og ondt. De har hver deres at kæmpe for, og selvom de et godt stykke hen ad vejen bliver ledt i samme retning og må stå sammen for at nå deres individuelle mål, er deres rejser også forskellige, og det er nogle helt særlige personlige kampe, de står over for.

Det er altid lidt noget særligt at gå til en fortælling, hvor der fra kapitel til kapitel skiftes mellem hvem, der fortæller, og hvem, vi følger, men ofte virker det heldigvis også, - og det gør det her. Det er hjulpet lidt på vej af, at det ikke er en lang kavalkade af hovedpersoner, vi møder, men at det "kun" er tre forskellige, vi får lov at følge tæt, men de tre, vi så følger, er så til gengæld også så tilpas travlt beskæftiget, at der er kamp om spaltepladsen, og man ind i mellem kunne ønske sig at én fik endnu mere taletid end hvad der er tilfældet. Det løser sig dog, og jeg sidder heldigvis ikke tilbage med en følelse af, at jeg mangler noget, - andet end at komme i gang med den næste bog i serien, naturligvis ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bemærkning: På bagsiden af denne udgave er jeg citeret på bagsiden :-)

Om bog 2, Heksens storm, skrev jeg:

What the f...?!?!

Allerede da jeg læste forgængeren Grå Magi første gang, følte jeg mig blæst bag over. Hvorfor havde jeg ikke hørt om den, - og hvorfor havde jeg ikke fået den læst noget før? Det var LIGE mig!

Nu sidder jeg med Heksens Storm i hænderne. Forside-illustrationen til den nye udgave af Grå Magi har fået et radikalt andet udtryk end hvad der oprindeligt var tilfældet, og både dén og Heksens Storm er intense og skaber et helt andet forhåndsindtryk og billede af, hvilke nuancer, bøgerne rummer, - og selvom jeg synes, den oprindelige forsideillustration var flot, er der alligevel noget helt særligt over de nye her, som skaber bedre blikfang, - det er næsten ikke til at få øjnene fra dem.

Når man kigger på plottet, er det imponerende hvor meget forskel der kan være på handlingsforløbet i to bøger i samme serie, når den røde tråd stadig bibeholdes, tonen er den samme, og man bliver ved med at have det samme greb om karaktererne.

Grå Magi ledte os ud på starten af et eventyr, der bød os ind i et fremmed univers, man kunne gå på opdagelse i, med alt hvad der tilhører af kort, landskab, væsner og magisystem. Det betød, at vi som læsere måtte bruge en del energi på at lære universets spilleregler at kende. Der var for karakterernes vedkommende en tendens til at følge med strømmen; de forsvarede sig, så godt de kunne, og forsøgte at vende situationen, men ikke altid til lige meget held.

I Heksens Storm er karaktererne modnet noget mere, og gør en mere aktiv indsats for at forbedre deres vilkår og vende situationen til deres fordel, selvom det stadig er en stor udfordring, også i betragtning af, at alt hvad de gør stadig har konsekvenser, som man ikke kunne have regnet ud på forhånd (host, host.. jeg skal nok lade være med at spoile!), og der sker ting og sager, som karaktererne ikke har nogen kontrol over, og som de derfor må håndtere som det kommer oveni alt det andet, de skal slås med. Det er ikke nogen simpel udfordring, de er blevet præsenteret for, og løsningen er da heller ikke lige om hjørnet, selvom man for en kort stund kunne have håbet på det (at løsningen næsten viste sig med over 100 sider tilbage var også lige mistænkeligt nok, desværre).

Det er fremragende, hvordan karaktererne er så veldefinerede, at selv om man rykker så meget ved de ydre omstændigheder, som det er tilfældet her i Heksens Storm, kan man stadig mærke det, der gør karaktererne til dem, og man er ikke i tvivl om, at de er sig selv, hvad de står for, og hvad de vil.

Det bliver spændende at se, hvad universet ellers kan byde på fremadrettet. Jeg ser i hvert fald frem til bog 3!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Næslandet

 Forfatter: Eva Egeskjold - Forlag: Mellemgaard

Bog 1 er tilsendt fra forfatteren.

Om bog 1, Legenden om Querqus Skjoldet, skrev jeg:

[Bogen er tilsendt af forfatteren]

Af en eller anden grund har jeg ventet ALT for længe med at komme i gang med serien her, - den har trods alt fået pæne anmeldelser, og den har været dragende gennem en længere periode.

Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at låne serien på biblioteket.. For så at finde ud af, at mit lokale bibliotek havde en gammel udgave af den første bog liggende, hvilket jeg heldigvis blev gjort opmærksom på ret hurtigt. Eva Egeskjold tilbød at sende mig den nye udgave, som har fået en ekstra kærlig hånd i forhold til den gamle udgave, og forsideillustrationen er ny.

Takket være de positive anmeldelser kan det være svært at undgå at have visse forventninger til en bog. Legenden om Quergus Skjoldet er heldigvis lige så eventyrligt episk som jeg havde håbet, og det er en fantasifuld rejse ind i et fantastisk univers, der helt sikkert har rigtig meget at byde på.

Oona er en pige med ben i næsen, og som har mere at byde på end hvad omverdenen umiddelbart regner med, - hun kan forsvare sig, når det er nødvendigt, og er ikke bange for at handle, når der er brug for hende. Hun er viljestærk og kan heldigvis selv, - også selvom hun naturligvis bærer rundt på mange af de usikkerheder, som hører hendes unge alder til.

Det gør det ikke lettere, at hun uden megen varsel bliver sendt på en lang og farefuld rejse, som kan have konsekvenser, ikke bare for hende selv og mulighederne for at se familien igen, men også for hele rigets beståen som hun kender det.

Der er meget på spil, og der hviler en stor byrde på den unge Oonas skuldre. Kan hun mon løfte det ansvar, hun er blevet pålagt af en spådom, og som hun ikke selv har hat noget at sige i forhold til? Det vil tiden vise.

Den her balance i den usikre side af Oona og hendes mere viljestærke side er virkelig veludført, og Oona er let at relatere til. Selvom hun med mellemrum kommer i situationer, hvor hun bliver handlingslammet, finder hun alligevel styrken til at gøre noget, uanset om det er hende selv eller andre, hun kæmper for. Retfærdighedssansen står stærkt, og Oona er en helt særlig pige, som jeg ser frem til at følge i de næste bøger i serien.

Selve opbygningen af universet i sig selv står super stærkt. Vi arbejder med to forskellige kort, - ét over hele Næslandet forrest i bogen, og ét over området omkring en af de store byer bagerst i borgen. Selv ét kort havde jo givet bonus-point i sig selv hos diverse fantasy-entusiaster, men TO kort? Fantastisk! Det gør det meget lettere at holde styr på hvad der foregår i et fremmed univers, når man ikke kun får beskrivelserne af, hvor vi er, og i hvilken retning karaktererne rejser, men at der også følger en visuel støtte med ved siden af.

At vi så også bliver præsenteret for mange forskellige typer af karakterer, som man ellers kun sjældent støder på, selv i fantasy-universer, er et ekstra plus, - blandt andet er mødet med mosekonen noget helt særligt, ligesom indikationen af, at drager ikke bare er drager, men at der er forskel på drage-racer. Det giver fortællingen så meget ekstra, at der er gjort noget ud af ikke bare de typer af karakterer, vi så ofte møder i fantasy-universer, men også de, som der er længere i mellem, og som enkelte læsere måske endda støder på for første gang.

Her på falderebet skal Eva Egeskjold naturligvis have tak for ikke blog at gøre mig opmærksom på forskellen mellem den gamle og den nye udgave af denne bog, men også for at sende bogen så hurtigt. Selvom jeg læser relativt hurtigt, er der alligevel grænser for hvor hurtigt det går, - og når nu resten af serien er lånt på biblioteket er der trods alt en grænse for, hvor længe jeg kan blvie ved med at holde på serien.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Vinterkrigens ofre, skrev jeg:

Jeg er stadig lige imponeret over hvor stærkt denne verden står, og hvor meget energi der er langt i opbygningen af den.

De to kort der hører til serien er flotte og hjælpsomme undervejs i løsningen, - og forsideillustrationerne har også et helt særligt udtryk, der virkelig sætter stemningen for bogen.

Det bliver ikke ligefrem meget nemmere at være Oona her i bog 2, - hun har næsten mere at forholde sig til, nu hun for det første er ældet tre år i løbet af en enkelt vinter, med hvad der hører til af fysiske og mentale forandringer, og hun skal samtidig forholde sig til ikke bare den konflikt, der foregår i Næslandet, hvor hun som den udvalgte spiller en væsentlig rolle, men også mændenes øgede interesse i hende. Det er svært at overskue det hele, når der er så meget på én gang.

Men selvom Oona er skrøbelig og viser svage sider, vokser hun også med opgaven, og klarer de udfordringer, hun bliver stillet over for, på imponerende vis. Hun er naturligvis mærket af de voldsomme oplevelser, men vedholder en kontakt til sit "gamle" menneskelige jeg, og kan bibeholde noget af det uskyldige, som hun havde, da vi lærte hende at kende. Også selvom hun går igennem det, der må føles som kaos undervejs, og man må gå ud fra, at selv mange mere voksne ville have svært ved at håndtere de udfordringer, Oona bliver stillet over for.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Snedkerens Hemmelighed, skrev jeg:

Jeg er stadig virkelig opslugt af det her helt vildt imponerende univers, som kan noget særligt. Der er tænkt over rigtig mange detaljer undervejs i opbygningen af universet, og vi er så heldige at få meget af det med - og endda på en måde, så det er naturligt inkorporeret i handlingen, og ikke "bare" er smidt ind som noget info-dump for at informere læseren. Oona lærer sin verden bedre at kende efterhånden som hun kommer på flere og flere eventyr, - og som læsere lærer vi om universet sammen med hende.

Oona modnes gradvist bøgerne igennem og bliver mere og mere voksen, med det, der nu hører med; fysisk og mentalt gennemgik hun naturligvis en stor forandring allerede i bog 2, men også her sker der ting og sager, efterhånden som Oonas kærlighedsliv driller hende, og hun skal finde ud af, hvem af hendes nærmeste hun rent faktisk kan stole på. Og så lærer hun sin fars historie bedre at kende, og finder informationer om ham, som er nye både for hende og de, der troede at de kendte Oonas far, - hvilket naturligvis kan få stor betydning for handlingen i bog fire.

Det bliver mere og mere tydeligt, at der snart kommer en afgørelse i serien, og at der snart kommer en forløsning på alle de ting, Oona og de andre har været igennem. Spørgsmålet er bare, hvordan udkommet bliver, og hvem der ender på magten til sidst, - kan Oona og de andre holde hovedet koldt, når det virkelig gælder, og i sidste ende overvinde deres fjender? Det bliver spændende at finde ud af.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Asaphs Rige, skrev jeg:

Asaphs Rige er mere intens end sine forgængere.. Og samtidigt en fænomenal afslutning på serien om Næslandet, - en verden, man næsten kun kan blive betaget af.

Oona er gået i gennem en stor udvikling fra første gang vi mødte hende, - fra en ung, usikker pige, der først lige skulle til at gennemgå det ritual, der gjorde hende til kvinde, til nu, hvor hun er en selvsikker ung kvinde, der hands-on har bekæmpet flere fjender end mange andre af de hovedpersoner, vi møder - og endda undervejs fundet kærligheden. Det har naturligvis ikke været uden konsekvenser, og Oona har, som mange af hendes nærmeste, fået ar på krop og sjæl, som hun vil være mærket af lang tid fremover, - men med det, hun har vundet undervejs, må det vist være det hele værd.

Der er tab undervejs. Det er en naturlig konsekvens af krig, at man ikke får alle med sig hjem igen. Men overordnet set er tabene på lysfolkets side relativt små, når man tager det store billede i betragtning.

Selvom de afgørende scener før klokkerne ringede for at Radixfolket havde fået som fortjent kan virke en smule tamme, de mange foregående kampe taget i betragtning, er det alligevel uhyrre veludført med noget så listigt. Det er lidt et antiklimaks, - men måske alligevel det klimaks, der var behov for efter mange af de grusomme kampe, som Oona og de andre allerede har været igennem?

Også Ragnars selvmord kan ved første øjekast virke en anelse tamt, - hans opførsel i betragtning kunne man være fristet til at ønske, at Oona fik en eller anden form for hævn, og at Ragnar fik som fortjent. Normalt bryder jeg mig ikke om at tale om selvmord som værende kujon-agtigt, for der ligger ofte rigtig meget bag overvejelserne, og der skal ekstremer til, før mange ender dér, men lige i Ragnars tilfælde er der tale om et kujonagtigt valg, - han flygter fra konsekvenserne af de valg, han har truffet undervejs. Valg, som han har vidst har haft fatale konsekvenser for lysfolket. Den flugt er en kujons værk.

Jeg sidder dog ikke tilbage med en følelse af for alvor at mangle noget her efter endt læsning, - det er en fin, fuldent historie, som virkelig har meget at byde på. Der er endda fin plads til eftertanke i forhold til ideologier og tro, - og hvordan man behandler andre på baggrund af samme. Serien er med Asaphs Rige flot rundet af, og jeg glæder mig til, at jeg en dag får samlet mod til mig til at vende tilbage til universet med serien om Vaals Hær, hvor første bog Genkomsten, i skrivende stund lader til at være et hit rundt omkring.

Jeg gav bogen ud af 5 mulige stjerner.

Københavns skygger

 Forfatter: Aspíciens Haufniensis - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2016

Sidetal: 328 - ISBN: 9788793349094

Essensen bag og den grundlæggende idé er egentlig fin, og det er dét, der er med til at trække min rating for bogen op. Det er en spændende og interessant tanke, at der parallelt med vores verden eksisterer et skjult magisk univers, der har noget mere greb om virkeligheden end magikerne fra Harry Potter-universet, og rent faktisk har føling med, hvordan det ikke-magiske samfund hænger sammen.

Desværre mangler handlingen retning, og det er svært at se, hvor man vil hen med plottet. Man kunne sagtens have dykket mere ned i de forelæsninger, Thor er til, eller hvordan magien faktisk fungerer; hvor finder magikeren sin energi, hvordan træner de den, og hvad er forskellen på de forskellige typer af magi? Og ikke mindst, hvordan får de forskellige universitetsstuderende drejet det hen så det passer med deres andre studier, der kan være nok så krævende på deres niveau?

Derudover følger vi Thor over 300 sider, men kradser kun i overfladen af, hvem han er, og hvad det er der driver ham; jeg sidder efterladt med en følelse af, at jeg stadig ikke kender ham.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

How to stop time

 Forfatter: Matt Haig - Udgivet: 2017 - Forlag: Canongate - Sidetal: 325 - ISBN: 9781782118640

Om How to stop time skrev jeg:

I Danmark har mange hørt om Jesper fra Nordjylland, drengen i den gamle krop med sygdommen progeria. Han er sød, charmerende og velfungerende trods de udfordringer, sygdommen giver ham.

Forestil dig nu, at man udviklede det modsatte af progeria; noget, der i stedet for at få kroppen til at ældes alarmerende hurtigt, får kroppen til at ældes langsommere end normalt.

Det er konceptet i Matt Haigs How to stop time - og jeg synes, det er virkelig fascinerende. Plottet er velfortalt og velskrevet. De brugte flashbacks giver god mening for den samlede handling, karaktererne er interessante og virkelige, og den komplette fortælling giver stof til eftertanke og til at lade fantasien løbe af med sig. For hvad nu hvis...?

Det er nemt at lade sig fortabe i universet, og det er svært at slippe det igen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.