*Anmeldereksemplar* Døden kalder - Ulveblod #1

 Forfatter: Line Lybecker - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: selvskade, selvmordsforsøg.

Døden kalder handler om gartneren Tina, der for nyligt har mistet hele sin nærmeste familie. Hun har svært ved at være i det og forsøger at tage sit eget liv, - men dét forhindrer den medicinstuderende Frederik. Deres relation udvikler sig langsomt, og snart vælder hemmelighederne frem - fra begge parter..

Døden kalder er spændende læsning, både på grund af en ny og interessant tolkning på forskellige overnaturlige væsner, men også fordi det er særligt forfriskende som dansk læser at opleve urban fantasy, der foregår i et dansk miljø. Det kombinerer det fremmede fra fantasy-genren med noget velkendt, uanset hvor i landet man er fra.

Samtidig kombineres fantasygenren med romance-tropen slowburn og elementer der ligner krimi, - for det er ikke alting der er, som de ser ud til. Både Frederik og Tina oplever at føle sig taget ved næsen undervejs, og i kraft af at dette kun er første bog i serien må man også forvente, at der langt fra findes svar på alle de spørgsmål, der bliver stillet.

Karaktererne er veludviklede og spændende at følge; og måske netop fordi Frederik og Tina er så vidt forskellige er det en særlig fordel at vi skiftevis får kapitler fra både Frederiks og Tinas synsvinkler. Vekselvirkningen er lige tilpas afbalanceret, så man heller ikke når at blive træt af nogen af dem.

I betragtning af hvor ofte engelske gloser ofte får lov at snige sig ind både i vores talte sprog og efterhånden også i mange romaner, er det en fornøjelse at se en afveksling her, hvor Tina med sin tyske baggrund med mellemrum får formuleret sig i tyske fraser og vendinger - helt uden at tænke over det. Det gør det kun sjovere at Frederik ikke er særlig stærk på tysk og derfor hurtigt bliver hægtet en smule af her, trods han ellers på papiret er "den kloge" af de to (også ifølge Tina selv).

Det er ikke bare karaktererne der er ingeressante, - også worldbuildingen er virkelig vellykket, og der er styr på både de fantastiske elementer og de ting, der stammer fra den virkelige verden. Plottet er samtidig virkelig gennemtænkt i en grad, hvor bogen er meget vanskelig at lægge fra sig.

Det er altså overordnet set uhyre veludført og en fornøjelse at se det hele gå op i en højere enhed, og jeg GLÆDER mig virkelig til at få fat i kommende bind i serien og se, hvordan det hele udvikler sig fremadrettet!

Anbefales bredt til læsere af urban fantasy. Dog skal det pointeres, at bogen henvender sig til voksne (18+), grundet enkelte scener med eksplicit indhold.

Ind i det ukendte

 Forfattere: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Danmark, Mathilde N. Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen

Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020 - Sidetal: 278 - ISBN: 9788793349506

Bogen er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om Ind i det ukendte skrev jeg:

Wauw!

- Som oftest foretrækker jeg romaner, og egentlig allerhelst serier. Min begrundelse er, at man ofte på den måde får mulighed for at komme mere ind under huden på karaktererne, lære dem bedre at kende, plottet får lov til at udfolde sig i højere grad, og der er større mulighed for at gå på opdagelse i universet.

Og alligevel sidder jeg her med en novellesamling, hvor fællestrækket er, at det er fantasy, - hvor man skulle tro, at det blev meget vanskeligt på én gang at opbygge et troværdigt univers, lære karaktererne at kende og gennemføre plottet i løbet af de relativt få sider man har til rådighed for at det stadig kan kaldes en novelle.

Man må dog bestemt sige at det er lykkedes her. Ikke bare én gang, men hele otte gange. Otte noveller i hvert deres unikke univers, med hver deres karakterer, der står over for deres egne helt særlige udfordringer.

Det er gennemført, velskrevet og det VIRKER bare.

Hver enkelt historie rummer sine helt egne quirks, og man kommer til at holde af karaktererne for de træk, der gør dem til noget særligt, - uanset race, køn, og de udfordringer, de står med.

Uanset om man er vant til at læse noveller eller ej (og måske endda er skeptisk over for konceptet, - for indrømmet, det har jeg også haft tendens til at være), så vil jeg klart anbefale novellerne her til fantasyfans. Det er det hele værd, - og så er det til at overskue at tage én novelle ad gangen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner

Grænsern til Trafallas

 Forfatter: Julie M. Day - Forlag: Skriveforlaget

Om bog 1, Den halves arv, skrev jeg:

Jeg vil ærligt sige, at jeg var længe at blive fanget af romanen her, og jeg kedede mig de første 100 sider. Resten af bogen er fængslende og vanskelig at slippe igen, men det er stadig som om, der mangler noget, som om Grace selv burde kunne gøre noget mere, i stedet for at få tingene gjort for sig.

Trafallas er en vanvittigt interessant verden med meget at byde på og udforske, men Grace må gerne tage noget mere initiativ, og ikke KUN følge med strømmen!

Grænsen til Trafallas - Den halves arv er udgivet i 2017. Den er 466 sider lang, og har ISBN 9788793525382.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Skyggen fra Nord, skrev jeg:

Der er kommet mere turbo på handlingen, plottet ernere interessant og karaktererne virkere mere levende og virkelige i denne del 2, end de gjorde i del 1. Der er helt tydeligt sket en udvikling, selvom der er potentiale for mere.. Meget mere. Det her univers og koncept kan danne grobund for MEGET.

Jeg er ikke helt oppe og ringe, af en eller anden grund, men er dog rigtig godt underholdt.

Grænsen til Trafallas - Skyggen fra Nord er udgivet i 2018. Den er 625 sider lang, og har ISBN 9788793506114.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Den sidste aliance, skrev jeg:

Sikke en rejse!

Én ting er, at man virkelig kan mærke, hvordan Julie M. Day har udviklet sig som forfatter siden den første bog i serien her; der er et andet flow i sprog og handling, og karaktererne virker dybere og mere realistiske.

I relation til det, virker især de allersidste kapitler meget, meget virkelighedsnære og naturtro i den måde, karaktererne reagerer efter strabadserne (ingen navne nævnt, ingen glemt - så undgår vi også spoilere her). Desperationen, stressen, og det at følelserne tager overhånd er til at tage og føle på, og man kan næsten ikke undgå selv at blive revet med.

Den rejse, vi følger karaktererne på denne gang, fylder en del, men der sker så tilpas meget undervejs at det aldrig bliver kedeligt.

Forhandlingerne med Skyggefolket har en god effekt, så man kan blive helt i tvivl om, hvem der holder med hvem, og hvem man i det hele taget kan regne med, og den her unavngivne karakter, Grace snakker med under fire øjne gør kun det endelige opgør mere interessant.

Generelt er her tale om en vellykket bog 3 og en fantastisk afslutning på serien, - det var absolut værd at vente på, og trods murstens-størrelsen på alle tre bøger, kan det kun anbefales at forsøge at overvinde dem.

Grænsen til Trafallas - Den sidste alliance er udgivet i 2019. Den er 565 sider lang, og har ISBN 9788771713930.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Formskifter

 Forfatter: Steve Feasey - Dansk forlag: Flachs - Original serietitel: Changeling

Kort om bog 1: Er han en dreng eller et uhyre? Trey går rundt og tror, at han er en helt almindelig teenager, lige indtil han møder Lucien Charron - en mystisk fremmed med flammende øjne og en hud, der bobler op i solskin. Og inden han når at se sig om, er han flyttet ind i en luksuriøs penthouselejlighed i hjertet af et mærkværdigt og uhyggeligt imperium, der er bygget på kraften fra en anden verden - Nederverden, hvor vampyrer, dæmoner, troldkarle og djinner huserer. Og Trey opdager sin egen hemmelighed: en kraft, der brøler efter at blive sat fri.  

Om bog 1, Den indre dæmon, skrev jeg: Det her er en super og og ret vild start på serien. Jeg gik til bogen med et åbent sind - jeg skal blankt indrømme, at det jeg kender til serien på forhånd var meget begrænset af, at jeg har fundet bog 3 og 5 til mit lokale biblioteks bogsalg, og kun valgte dem grundet coveret. Jeg kunne desværre ikke finde resten af serien, og disse er derfor lånt via eReolen. Serien har jeg endnu ikke fundet omtalt andre steder på dansk grund, og den virker underligt under-rated i forhold til, hvor spektakulær min egen læseoplevelse var her.

Der er fart over feltet og gennem næsten 300 sider var det for mig næsten umuligt at gøre andet end at læse i en udstrækning, hvor jeg glemmer mig selv, jeg glemmer mad og drikke osv.

Mytologien bag de forskellige væsner og samspillet mellem dem virker gennemtænkt og gennembearbejdet, og jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig gennem resten af serien. Sproget virker naturligt og flydende, og personerne er ægte. Der er ikke meget at sætte en finger på i denne etter, så reelt kan jeg kun anbefale at man læser bogen!

Dog en bemærkning, at det er urealistisk vanskeligt at finde en fysisk udgave af serien andre steder end via biblioteket.. Det er en skam!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 288 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Changeling.

Kort om bog 2: Det er kun et par måneder siden, at 14-årige Trey Laporte opdagede, at han er en varulv, og at vampyren Caliban ønsker at dræbe ham. Nu ligger Lucien, hans mentor og beskytter, bundet til en hospitalsseng, og det er kun Trey, der kan redde hans liv. Han sendes på en farlig mission til Island, hvor hans evne til at styre sine overnaturlige kræfter bliver testet til det yderste. Caliban og Nederverdenens ondskabsfulde troldkvinde Gwendolin vil nemlig gøre alt for at besejre Trey og hans rejsefælle, Luciens smukke datter Alexa. Og hvem er Gwendolin egentlig?

Om bog 2, Sort måne, skrev jeg:

Det overrasker mig virkelig, at denne serie ikke har fået mere opmærksomhed end den har på dansk grund. Den har rigeligt at byde på, og sproget er der ikke noget i vejen med; der er et godt flow i plottet, så man hele tiden bliver ført frem mod det næste, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, forstærket undervejs af små cliffhangers før fortællingen skifter synsvinkel og vi må vente på at få at vide hvad der sker med en bestemt karakter.

De indbyrdes relationer karaktererne i mellem udvikler sig i et fint, naturligt tempo, og især Treys person er interessant at følge; man kan faktisk mærke, at han "kun" er en teenagedreng på en 14 - 15 år med alt hvad det indbærer af hormonelle forandringer, spirende følelser for Alexa og en række identitetsspørgsmål, som trænger sig på. Det følger alt sammen med, når man er i den alder, og det forekommer naturligt, at det hele ikke kører på skinner for ham.

Jeg er stadig hooked, og glæder mig til at læse videre i serien.

Jeg gav bogen - ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 342 sider lang og er første gang udgivet i 2009. Originaltitlen er Dark moon.

Kort om bog 3: Den sidste fuldblodsvarulv i verden har fundet sit kobbel, men det er et grusomt, blodtørstigt og utæmmet selskab. Trey har fået nok af vampyrer, dæmoner og troldkvinder. Han har brug for at være sammen med sine egne - den slags med pels, hugtænder og dræberinstinkter. Men det varulvekobbel, der hyler mod månen i Canada, er ikke helt, som han havde forventet. Og uden vampyren og dæmonjægeren Lucien Charrons beskyttelse er hans familiehemmelighed endnu farligere, end han nogensinde havde forestillet sig. Kan varulven i ham mon tæmmes?

Om bog 3, Blodulv, skrev jeg:

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan Steve Feasey har formået at holde tempoet i denne serie. Selvom efterskriftet fra forfatteren dog antyder, at det da heller ikke har været uden vanskeligheder, er der ikke noget at mærke på hverken plot, karakterudviklingen eller sproget undervejs; det lader ved første øjekast til at køre på skinner. Og det er vel netop magien ved, at vi som læsere som oftest kun ser det færdige produkt, og er forskånet for meget af processen bag den endelige bog.

Trey har brug for at finde svar om sin familie og sit biologiske ophav, og eftersom hans onkel er hans eneste tilbageværende familiemedlem, er det naturligt at opsøge ham, trods advarslerne fra Lucien og det faktum, at onkel Frank ikke er guds bedste barn - eller videre charmerende selskab, for den sags skyld.

I kraft af mit eget ophav som adopteret, har Treys længsel efter nogle konkrete svar været til at tage at føle på. Det er en længsel, som kan være vanskelig at sætte sig ind i, hvis ikke man selv har gennemlevet det, og alligevel kan jeg blive imponeret over, hvor realistisk, denne følelse skildres i visse værker. Det er aldrig helt det samme hver eneste gang, men overraskende ofte kommer det faktisk uhyggeligt tæt på min egen oplevelse af følelsen. Trods man egentlig lever under ordentlige forhold, hvor man udadtil ikke lader til at mangle noget, hverken materialistisk eller i forhold til relationer til sine medmennesker, kan man godt være efterladt med følelsen af, at der mangler noget, - som om der er nogle puslespilsbrikker, der er forsvundet, og som man absolut MÅ finde.

Derfor rør Treys rejse i denne bog mig måske også særligt dybt. Han får ikke alle de svar, han nok havde regnet med, han ville få, da han rejste hjemmefra, men han vender alligevel tilbage som et andet, og sandsynligvis mere fuldt menneske end han var i starten af fortællingen.

Dog er rejsen endnu ikke slut for Trey og hans venner. Hvad hans videre færd har at byde på, ser jeg frem til at opleve og læse..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 320 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Blood wolf.

Kort om bog 4: To piger holdes fanget i Nederverdenen, og en ung varulv er fast besluttet på at redde dem. Men er Trey Laporte stærk nok til at vinde De Dæmoniske Lege? For mennesker er Nederverdenen et grusomt og frygtindgydende sted. For Trey er det der, hvor hans største fjende ligger på lur. Men en menneskepige er blevet bortført af en ond dæmonherre - og vampyrens datter, Alexa Charron, er taget efter hende. Kun Trey er modig nok til at krydse grænsen til Nederverdenen for at redde dem begge. Kun Trey er dumdristig nok til at tro, at han kan besejre de dæmoniske horder og vinde pigernes frihed ...

Om bog 4, Dæmoniske lege, skrev jeg:

Jeg er målløs over, hvordan det er lykkedes endnu en gang at udvide universet her med nyskabelser og flere elementer end tidligere, uden at det virker anstrengt eller påtaget, men i stedet som en naturlig forlængelse af det univers, der er blevet skabt og stablet på benene i løbet af de foregående tre bøger i serien.

Trey kæmper stadig en kamp for at være ærlig over for sig selv og for ikke at bryde med de værdier, der står ham nær; han vil gerne være noget for dem, der betyder noget for ham, og han spiller på sine egne vilkår, men det er svært at vide, hvem faktisk kan stole på undervejs. Det er en balancegang, som Trey heldigvis kommer godt igennem her, og selvom hans færd ikke er uden problemer, når han alligevel langt hen ad vejen at få opfyldt de mål, han stiller sig selv.

Også Alexa og Lucien kæmper deres egne kampe, og mens Alexas karakter er klart defineret, og det er let at tolke, hvad baggrunden for hendes handlingsmønstre er, samt hvad hendes mål med det hun gør er, kan det være sværere med Lucien. Hans færd er mere mystisk, og vi kender endnu ikke alle svarene på, hvorfor han reagerer som han gør, eller hvad hans plan er, - det bliver spændende at se, hvor meget han har mod på at delagtiggøre andre i det, han finder ud af, og hvordan hans udvikling bliver i den sidste bog, samt hvordan det kommer til at påvirke de andre karakterer.

Desværre så vi ikke så meget til Tom i denne bog, - han har ellers en tendens til at kunne lette stemningen og være det forbillede, Trey har brug for, så man kan håbe, at vi kommer til at se mere til Tom i seriens afslutning.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 362 sider lang og er første gang udgivet i 2010. Originaltitlen er Demon games.

Kort om bog 5: Trey Laporte er måske nok en varulv, men er han stærk nok til at møde en hel zombiehær ... og overleve? Det endelige opgør nærmer sig. Den grusomme vampyrfyrste Caliban og hans onde troldkvinde Helde er fast besluttet på at overtage verdensherredømmet. Dæmonjægeren Lucien Charron og hans datter Alexa forbereder sig på kampen. Men pludselig får Trey nok af deres evindelige kamp mod Nederverdenen ... Da Calibans blodtørstige zombiehær begynder at tage form, føler Trey så sin skæbne eller vender han ryggen til det hele? Kan menneskeverdenen overleve uden den sidste fuldblodsvarulv på sin side?

Om bog 5, Dødehæren, skrev jeg:

Den her serie er uhyre (pun intended) vellykket.

Mytologien og world-buildingen er på plads og er fuldkommen gennemtænkt. Der er masser af overnaturlige væsner af forskellig art at tage fat på, og med mange overnaturlige væsner er der også mange karakteristika at holde styr på og detaljer, der skal tænkes med i forhold til væsnernes relationer og den måde, de forholder sig både til artsfæller, andre racer og verden i det hele taget på.

Karaktererne, deres personligheder og handlemønstre virker realistiske. Især Treys teenage-liv virker realistisk med de kvaler og den tvivlen på sig selv, der hører til; Trey er, udover at være varulv, trods alt stadig en teenagedreng fyldt med hormoner og konfliktfyldte tanker om sin identitet, både når han er alene og i forhold til især Alexa, som han har et særligt bånd til, men også til de varulve, han genetisk har mere til fælles med, men som han vælger ikke at betragte som sin familie.

Sproget glider og er flydende, og bøgerne i serien er stort set umulige at lægge fra sig, - jeg har læst flere af bøgerne i denne serie i en enkelt sitting, og selvom mit læseår 2020 p.t. tegner godt, er jeg alligevel lidt imponeret over, hvor hurtigt det lykkedes at få serien her læst.

Generelt er her tale om en virkelig vellykket serie, som jeg kun kan anbefale at man får læst.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er 297 sider lang og er første gang udgivet i 2011. Originaltitlen er Zombie Dawn.