*Anmeldereksemplar* Du og jeg, Anna

 Forfatter: Eva Munk - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2025

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg ved ikke hvad det er med Eva Munk og hendes forfatterskab, men det er altså ikke første gang én af hendes bøger har bragt tårerne frem!

I Du og jeg, Anna møder vi Anna på 16 år. Hendes forældre er for nyligt blevet skilt, og hun bor nu med sin far og er startet på gymnasiet, - mor ser hun ikke meget til, og far arbejder alt for meget, så Anna er ofte overladt til sig selv og sine egne tanker.. og dét er svært.

Du og jeg, Anna bevæger sig på kanten mellem virkelighed og det overnaturlige, - takket være Annas til tider ret mørke tanker, der især får lov at fylde i kraft af at der ikke er nogen til for alvor at se hende, og hvordan hun reelt har det bag masken.

Det bliver til tider både mørkt og dystert, - og selv som voksen læser kan det være til at få det helt skidt af at følge Annas rejse.

Man skal være opmærksom på, at det er en bog hvor et skidt selvbillede fylder -en del-, så det er ikke for hvem som helst. For de mere sårbare læsere kan det være en god idé at alliere sig med nogen, man føler sig tryg ved at snakke med, når det bliver svært og hårdt. Og så er det altså også sådan en bog, hvor det er okay at lave en Joey Tribbiani og lægge den lidt på køl, når man har brug for at tage en pause fra læsningen, - så kan man vende tilbage senere, når overskuddet er til det.

Du og jeg, Anna er teknisk set en ungdomsroman. Det er den aldersgruppe, bogen henvender sig mest til, og det vil sandsynligvis være dem, der har lettest ved at spejle sig i Anna. Men også de voksne, der har med unge mennesker at gøre til daglig, - som forælder, værge, pædagog/lærer/træner eller lignende, - netop for indblikket i nogle af de ting de mest sårbare unge mennesker kan slås med.

Du og jeg, Anna er velskrevet, dragende og vanskelig at lægge fra sig, - også selvom den gør ondt!

*Anmeldereksemplar* Rejsen med Havørnen

 Forfatter: Nicklas Larsen - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Efter et mislykket selvmordsforsøg kommer Sara på 19 år med ombord på et skoleskib. Herfra venter masser af oplevelser, der naturligvis skubber hende og danner hende personligt.

Rejsen med Havørnen er magisk realisme og en dannelsesrejse. Sara vokser langsomt, men stødt i gennem romanen i forsøget på at finde sig selv og finde ro i tilværelsen, - hvilket ikke er voldsomt nemt med hendes baggrund.

Vi får primært fortællingen fra Saras synsvinkel med bidder af handling set fra andre karakterer, - og det fungerer egentlig glimrende at vi får set Sara fra flere vinkler, både i forhold til Saras indre verden i tiden op til og på skibet, men også i forhold til hvordan hun påvirker folk omkring sig i mødet med hende og i tiden efter.

Personligt savner jeg dog en smule at Saras egne kapitler var skrevet med en jeg-fortæller, der kunne have givet endnu mere dybde til hvem Sara er og hvorfor hun reagerer som hun gør på så mange ting. Det kunne have givet en anden vinkel og mere kant til fortællingen, selvom det dog også virker udmærket i sin eksisterende form.

Rejsen med Havørnen er emotionel og medrivende, og kan læses fra cirka 14-15 år og opefter, - og fordi den kun indeholder en snert af magisk realisme, behøves man ikke have erfaring med fantasy genren for at læse med.

Spindelmanden

Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: ReadDieRepeat - Udgivet: 2024

Spindelmanden blander historien om et ungt menneske med en alvorlig sygdom - den slags, der trendede helt vildt for nogle år siden - med en snert af gys / magisk realisme.

Vi følger Berte, der står med en følelse af at hun nærmest bor på hospitalet, så meget er hun der. Hun bor på stue med en anden patient, ind til Spindelmanden en dag kommer ind p åstuen, - og derfra er det Bertes enestue. Hun slår sig sammen med to jævnaldrende, der begge er indlagt og som også har haft set Spindelmanden, i kampen for at finde ud af hvad figuren vil og hvordan de får den stoppet. Men dét er selvfølgelig vanskeligere end først antaget ...

Det er en fortælling, der rummer de mange aspekter af et ungdomsliv, der afviger fra det, de fleste har. De tre unge vi følger har andre forudsætninger i livet end andre teenagere, og det mærkes. De har en anden vinkel på og tilgang til livets op- og nedture end den typiske teenager, men dét betyder ikke, at de slipper for de følelser, almindelige teenagere også skal rumme.

Livet på hospitalet er altid kompliceret, og er ikke uden udfordringer. Det er særligt hårdt når det er børn og unge mennesker, der er involveret, og det påvirker helt naturligt stemningen i bogen. Trods det at vi kun får Bertes synsvinkel i bogen mærker man da også tydeligt at alle involverede voksne er ramt i en eller anden grad af situationen, - og læser man selv med som voksen kan det være svært ikke at få en klump i halsen undervejs.

Spindelmanden er følelsesladet og meget ægte i sit udtryk - og kan læses fra cirka 11-12 år og op.

 

*Anmeldereksemplar* De Sorte Magter - Voldens Bog

 Forfatter: Thomas Rud Jensen - Forlag: Tyr - Udgivet: 2024

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Vold, mord, blod, sex, racisme,  islamofobi, ableisme, objektivisering af især kvinder.

De Sorte Magter - Voldens bog handler om Robert. Han kan ikke huske fortiden på grund af en trafikulykke. Den Sorte Kat har kidnappet hans hustru og datter, og han har kun få ledetråde at gå efter. Robert bliver kaldt Troldmanden fordi han har en særlig intuition for at se begivenheder, men han kan ikke forklare hvorfor. Det betyder dog at politiet bruger ham som særlig rådgiver. Men Den Sorte Kat leger med ham..

Det er mørkt og dystert, og blander en mafia-fortælling med thriller genren. Der er flere tråde at gå efter undervejs, der stikker i hver sin retning, men også hænger sammen og flettes ind i hinanden undervejs. Man skal holde tungen lige i munden undervejs, for dét der nogle gange virker forvirrende, giver tilsyneladende snart mening, - og så alligevel ikke.

Det er bestemt ikke læsning for sarte sjæle, da både vold og mord - og i mindre grad sex er beskrevet relativt grafisk flere gange i løbet af bogen.

Samtidig er hovedpersonen selv, Robert McPherson, et ufatteligt irriterende bekendtskab. Han er arrogant, selvisk og usympatisk. Han ryger og drikker, muligvis for at drukne sine sorger. Man kan godt komme til at savne noget desperation og inderlighed, en vilje og motivation for at få hustru og datter tilbage. Selvom hans tanker ind i mellem ledes hen imod dem, er det frustrerende at hans tiltrækning og lyst til andre kvinder får mere spalteplads.

Bogen er på forsiden beskrevet som en fantasykrimi, - og krimi, det er det. Det er i hvert fald det, der får lov at fylde langt mest i bogen. Fantasy-delen er mere underspillet, for selvom Robert HAR syn, er der et godt stykke mellem dem, og langt hen ad vejen er det i lige så høj grad hans IT-kundskaber, der bliver spillet på. Derfor kan det da også diskuteres om det reelt ER fantasy, eller om der er tale om underspillet magisk realisme.

Undervejs i bogen dukker der med mellemrum referencer til Harry Potter serien op. I princippet giver det udmærket mening i kraft af at Robert bliver kaldt Troldmanden. Men man må også erkende at den sidste Harry Potter bog udkom i 2007 - for sytten år siden. Meget er sket siden da, og det virker en smule outdated og kliché stadig at referere bøgerne, og med det stormvejr J. K. Rowling har været igennem de seneste år virker det efterhånden bare unødvendigt og som en provokation at bringe det på bane.

Omslaget er dog i sig selv iøjnefaldende, indbydende og spændende, og rummer også noget af bogens dybde og de forskellige lag, som vi undervejs bliver mødt af. Robert på forsiden bliver vist som værende meget intens og alvorlig, hvilket han da også langt hen ad vejen er i løbet af bogen. Og så er det samtidig sådan en forside, man kan blive ved med at stirre på, fordi der dukker flere og flere fine detaljer op.

Kan bogen anbefales? Jovist. Men man bør ikke være sart, og man skal være forberedt på en hovedperson, der er uhyre vanskelig at holde af, og som det kan være svært at finde noget positivt at sige om.

*Anmelder-eksemplar* Skyggelinsen - Manden fra Sombra

Forfatter: Jakob Drud - Forlag: Brændpunkt -  Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Skyggelinsen - Manden fra Sombra er magisk realisme til mellemtrinnet og udskolingen.

Vi møder en gruppe elever i 7. klasse, der ikke er synderligt begejstrede for en øget mængde overvågning af skolen, - så det vil de gerne have standset. Det er bare ikke sådan lige til. Fortællingen veksler mellem elevernes møder, hvor de forsøger at få overvågningen stoppet, og den enes liv hjemme, hvor han i forvejen har rigeligt at se til.

Den del af bogen, hvor vi følger karakteren Martin i hans hjemmeliv, følger forholdsvist meget i bogen i betragtning af hvor lidt betydning det reelt har for den kamp, Martin og hans kammerater kæmper på skolen. Der er dog lagt kraftigt op til, at det der sker i Martins privatliv får langt større betydning i en kommende efterfølger, så der er naturligvis en grund til det er med. Dog er det med til at trække spænding og intensitet ud af fortællingen, og man kunne sagtens have ønsket sig at det stod mere i baggrunden til fordel for mere af det, der reelt er problemet i denne bog.

Bogens primære omdrejningspunkt handler netop om overvågningen på skolen, som eleverne gerne vil have skåret ned på. Det i sig selv kan sagtens fylde meget mere end det gør i bogen, som det ser ud her, for problemet og debatten er interessant, både for de voksne læsere og de unge selv. Spørgsmålet om i hvor høj grad vi skal finde os i overvågningen i dagligdagen kan nemt splitte folk - og der er mange indgangsvinkler til debatten, som kunne have været med, både fra hovedpersonerne selv og de voksne omkring dem. Der er sjældent noget galt i at lade de unge mennesker kæmpe sagen selv, men netop i en fortælling som denne kunne det have været en interessant vinkel også at få de voksne på banen. Hvad tænker forældregruppen om øget overvågning af deres børn? Hvad synes lærerne om det? I kraft af at det er en bog til børn og unge er det naturligvis ikke de voksnes perspektiv, der skal tage hele fokus, - men det måtte godt have fyldt lidt mere.

Sprogligt er bogen let tilgængelig og både den stærke læser i 4. klasse og den udfordrede læser i udskolingen vil kunne derfor få noget ud af den, både i forhold til tekstens sværhedsgrad og bogens indhold. Det er heller ikke en af de længste bøger på markedet, hvilket også gør den overskuelig for mange, og samtidig er den rimeligt tidssvarende i forhold til talemåder, vaner og karakterernes brug af sociale medier.

Jeg kalder bogen magisk realisme, men det er ikke magien, der fylder alverdens gennem bogen, så man skal ikke forvente fantasy. Det er realisme-delen, der fylder, og gruppen af hovedpersoners kamp for egen sag. Trods det at jeg sagtens kunne have ønsket mig mere af bogen, vil jeg alligevel anbefale den til de unge læsere, er ønsker sig virkelighedsnære problemstillinger med et twist, - uden at det hele behøver gå op i kærlighedsdramaer eller fantasy.

*Anmelder-eksemplar* Radio Popov

Forfatter: Anja Portin - Dansk forlag: Strraarup & Co. - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Radio Popov formår på én gang at være varm, omfavnende og kærlig - OG kold og hjerteskærende.

Det handler om børn, der lever i hjem, hvor de voksne prioriterer andre ting over børnene, og børnene derfor ofte er overladt til sig selv i længere perioder ad gangen langt før man ellers kan forvente at børn ville være i stand til den slags. De skal selv sørge for alle basale nødvendigheder i livet, og selvom børn naturligvis gradvist skal lære at tage vare på sig selv, er disse børn dog i en situation, hvor de ikke kan spørge en voksen om hjælp, hvis og når der er behov for det.

Uanset om man har med børn at gøre til hverdag eller ej, er det her noget, der kan mærkes, og man skal være ualmindeligt kold for ikke at blive en smule påvirket af disse børns helt urimelige skæbner, - fordi faktum desværre er, at denne type børn også findes ude i det virkelige liv. Og trods det at man kunne ønske sig, at de alle sammen blev opdaget og hjulpet, er det desværre langt fra altid sådan virkeligheden ser ud, og selv hvis de bliver opdaget, er det begrænset hvad man så rent faktisk kan gøre for dem. Jeg fik løbende associationer til blandt andet Astrid Lindgrens Mio, min Mio og den ensomhed, som også er beskrevet her, - som ingen børn burde opleve i den ideelle verden.

Det er én af de bøger, som virkelig har mulighed for at røre den voksne læser et ømt sted, - og forhåbentlig få læseren til at standse op og tænke over sin egen måde at omgås andre på. Og for de børn, som er i den primære målgruppe for bogen, kan den forhåbentlig få nogen til at kigge deres kammerater i øjnene en ekstra gang og gøre dem opmærksom på dem, der lever under andre vilkår end dem selv.

Bogen kan sagtens læses af børnene selv fra de er på mellemtrinnet, men vil også fungere fint som en del af et undervisningsforløb eller anden form for fælleslæsning, hvor der bliver diskuteret nogle af de temaer, bogen tager op i forhold til netop ensomhed, men også i forhold til mobning og klasseforskelle. Der er masser at snakke med børnene om, både før, under og efter læsningen af en bog som denne, og som voksen kan det være en god idé netop at spørge ind til barnets oplevelse af bøger som denne, da man kan risikere at især sarte børn godt kan blive påvirkede af bogen.