*Anmeldereksemplar* Dæmondybet (De Glemte Vogtere, #3)

Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dæmondybet er tredje bog i serien om De Glemte Vogtere.
Jeg har tidligere anmeldt både første og andet bind i serien.
Anmeldelse af første bind, De Glemte Vogtere, kan læses her.
Anmeldelse af andet bind, Tidsdyret, kan læses her.

Dæmondybet er det tredje og afsluttende bind i serien om De Glemte Vogtere. Det betyder naturligvis også, at fortællingen her byder på masser af action og drama, - og at vores helte må kigge langt efter noget, der ligner fred og fordragelighed undervejs.

Særligt de seneste hændelser fra bind 2, Tidsdyret, har sat sine spor hos Vogterne, og Asger er ikke længere helt den samme, nervøse dreng, som vi mødte i første bind; han er mere selvsikker, har mod på mere, og tør tro på, at han godt kan.. Det meste af tiden, i hvert fald.

Men også de vogtere får vi lov at se fra andre sider end hidtil; vi kommer mere ind under huden på dem, og det giver en hel masse, at vi, sådan for alvor, får en smule indsigt i, hvorfor de nu også er, som de er. Det klæder både karaktererne og fortællingen, at der bliver bundet en fin sløjfe om mange, fine detaljer.

Også på plot- og worldbuilding-fronten nås der rundt omkring de tilbageværende løse ender, og det hele får på aller-bedste vis løbende lov at gå op i en højere enhed.

Det her er dansk børne-/ungdomslitteratur, når det viser sig fra sin bedste side. Det er velskrevet og velfortalt - med et glimt i øjet.

Fortællingen er, som de rigtig gode bøger nu engang er, gode til både børnene fra 11-12 år og deres voksne, - og der er meget at hente, uanset alder.

Fantasy-delen er lige så fantastisk, som den bør være. Vogternes personligheder oser af barndommens nysgerrighed på verden og den frie tilgang til tilværelsen, før det halv-voksne ungdomsliv for alvor sætter ind, - hvilket er en kæmpe befrielse at følge med i, i en verden hvor børn i så høj grad kun er børn i alt for kort tid. Det er et vindue til noget, der er virkelig nemt at drømme sig væk i, og dét kan altså noget helt særligt!

*Anmeldereksemplar* De Glemte Vogtere 2; Tidsdyret

 Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag:: Gyldendal - Udgivet: 2023

Reklame: Bogene er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tidsdyret er anden bog i serien om De Glemte Vogtere. Første bog i serien har jeg anmeldt her.

Fortællingen om De Glemte Vogteres møde med Tidsdyret starter nogle måneder efter første bind slap dem. Der er sket en udvikling, især med Asger, der har fået mere selvtillid og i højere grad har lært at omfavne sine kræfter som Vogter, og det klæder ham virkelig. Det er en fornøjelse at se hvordan worldbuildingen omkring Vogterne får lov at udvikle sig gradvist, og vi lærer mere om hvordan kræfterne bruges i deres arbejde.

Universet får mere og mere dybde, blandt andet med introduktionen af Horace, der bor i Rio de Janeiros favela, og som er vokset op i en helt særlig familie, der giver ham mulighed for at manipulere tiden, - men kræfterne er tilknyttet et bestemt dyr, som er forsvundet, og derfor mangler hans familie. Han er desperat, og kun derfor vokser samarbejdet med Vogterne.

Tidsyret er spændende og velfortalt; der er masser af action, men der er også god plads til personlig udvikling blandt karaktererne, - naturligvis følger vi Asgers udvikling på nærmeste hold, men der sker også mærkbar forandring hos de andre undervejs, og det er altid fedt at se at der også er tænkt over netop dét aspekt.

Vi oplever mere af verden her i bog 2, ikke bare i udviklingen af Asgers kræfter som Vogter, men også den verden vi kender med besøg blandt andet i Rio de Janeiros favela. Vi får udforsket nogle af de muligheder (og tilhørende begrænsninger) både Arkivet og Vogternes kræfter har, - og det samme med Horaces evner inden for manipulation af tiden. Det kan noget, at karaktererne selv diskuterer paradokser, muligheder og begrænsninger, og at der ikke er uendelige muligheder for hvad der kan ske.

De Glemte Vogtere vandt - velfortjent - prisen for Årets Fantasy Debut i 2022. Med Tidsdyret beviser Andreas Boeskov, at der faktisk er noget om snakken med serien her. Den har masser af potentiale til at tryllebinde både børn og voksne!

*Anmeldereksemplar* De Glemte Vogtere

 Forfatter: Andreas Boeskov - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

De Glemte Vogere er fantasy primært skrevet til store børn på 11-12 år og opefter, men kan også sagtens læses af voksne.

Vi følger hovedpersonen Asger, som ofte er overladt til sig selv, både i skolen og hjemme. Han elsker at tegne, men det er som om tegningerne flyder fra hans hænder uden at han tænker over det, - og det kommer der som regel overnaturlige væsner ud af. Han tror i hvert fald de er overnaturlige - ind til én af dem viser sig i levende live, og han får lov at se nogle børn bekæmpe det. Snart er Asger blevet en del af en verden, han slet ikke havde troet mulig.

Asger er en introvert dreng, der ofte tvivler meget på sig selv og kæmper med selvtillid og selvværd. Han er forsigtig og usikker, og det er en kamp for ham at se sine egne styrker, - og undervejs bliver vi som læsere også præsenteret for eksempler på, hvad årsagen er, for ros sidder bestemt ikke på træerne, hverken hjemme i den "gamle" verden eller i den nye, Asger får lov at gå på opdagelse i.

Asger er en uhyre interessant person at dykke ned i, for mens de karakterer vi støder på andre steder i fiktionen med lignende mentale kampe ofte finder en særlig fortrolig at støtte sig til, har Asger endnu ikke fundet dén person, der er der for ham, uanset hvad. Der er også noget usagt mellem Asgers nyfundne kammerater der gør, at Asger langt hen ad vejen føler sig overflødig og tilovers, - og det er svært at rykke det helt vilde ved fra Asgers banehalvdel.

Worldbuildingen i universet her virker gennemtænkt og velovervejet, og der er mange finde detaljer med, herunder en stor mængde referencer til bøgerne om Peter Pan, som også har indflydelse på bogens plot. Det kan heldigvis sagtens lade sig gøre at være med, selvom man kun kender Peter Pan af omtale eller gennem en filmatisering, så længe man holder sig nysgerrig og er opmærksom på detaljerne.

For mange mennesker, der er introverte og / eller som har oplevet ensomhed tæt inde på kroppen, vil det være lige til at identificere sig med en karakter som Asger, hvor modløsheden og det knækkede selvværd får lov at fylde, og som læser ligger det lige for at håbe på at ensomheden og manglen på venskaber er noget af det, der bliver lavet om på for Asger efterhånden som serien skrider frem, - så længe han stadig får lov at være introvert og eftertænksom, for den slags karakterer har vi stadig brug for.

Omvendt vil mange nok også kunne se sig selv i Asgers vilje til at bruge sin fantasi, men også i hvor svært det kan være efterhånden som man bliver ældre og glemmer at lege på samme måde som da man var lille, - fordi livets alvor kommer snigende, først med skole og uddannelse og senere arbejde. Der er et håb i en verden som denne, hvor magien og fantasien får lov at fylde, og hvor der opfordres til at se det skæve i verden omkring os, til at lege og til at tænke anderledes, - for løsningen på vores udfordringer er ind i mellem mere lige til, hvis blot man giver sig selv lov til at tænke kreativt.

De Glemte Vogtere er en virkelig stærk 1'er i en serie, hvor jeg er spændt på hvordan den kommer til at fortsætte, - og jeg glæder mig til at kunne dele den med min datter om nogle år, når hun er klar til den.