Forfatter: Christin Marie Guild - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2019
Sidetal: 364 - ISBN: 9788793755765
Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger er dog helt mine egne.
*TRIGGER-WARNING* Indeholder pædofili, incest og overgreb begået mod børn
Om Eva under isen skrev jeg:
Av, av, av mit hjerte.. (Nej, det slår slet ikke til med et enkelt "av"). Det her er en BARSK fortælling, og bestemt ikke for de sarte, - husk kleenex undervejs! Her fik tårerne i hvert fald frit løb indtil flere gange i løbet af læsningen.
Vi følger i første del af bogen to piger, der i løbet af deres barndom og årene før deres pubertet begge oplever overgreb fra den samme mand.
Det er, ærligt, grusomt og hjerteskærende at følge med i på sidelinjen, trods det, at der ikke er direkte beskrivelser af det, de bliver udsat for.
Til dels er bare det, at mennesker, og især børn og unge, skal udsættes for den slags, utilgiveligt, og ligger så langt fra det, de fleste af os heldigvis oplever, at det er svært at rumme og kapere.
Og til dels er pigernes oplevelse af ikke at blive lyttet til nærmest lige så forfærdelig. Når situationen bliver tiet ihjel, får pigerne ikke mulighed for ordentligt bearbejde det, de går igennem, og bliver låst fast i nogle knapt så hensigtsmæssige mønstre, der kommer til at sætte spor langt ind i deres voksenliv, hvis ikke i resten af deres liv.
I anden del af bogen er der gået en årrække. Pigerne er nu i 20'erne, og har begge svært ved at leve en almindelig, gennemsnitlig voksentilværelse, takket være de dæmoner, deres barndomstraumer har bragt med sig. De starter derfor begge i en terapi-gruppe, hvor det hurtigt går op for dem, at de har en gerningsmand tilfælles, og vi får et indblik i både deres terapi-forløb og den retssag, de vælger at køre mod deres gerningsmand.
Det er ikke et eventyr eller en dans på roser. Historien har ikke den lykkelige slutning, man kan håbe på, selvom begge hovedpersoner undervejs når et godt stykke hen ad vejen med at arbejde med sig selv og deres traumer
Havde det været en drama-historie som så mange andre, havde domsafsigelsen efter retssagen været det endelige klimaks. Det er det ikke her. For sådan er virkeligheden ikke altid for ofrene. Selvom det kan hjælpe noget at en gerningsmand får sin dom, vil ofrene altid skulle leve med de traumer, de er blevet påført. Derfor slutter Eva under isen også først flere kapitler senere.
Jo jo, der er lys for enden af tunnelen. Selvom vores hovedpersoner som nævnt nok altid vil være mærket af det, de har været igennem, har de fået stof at arbejde med. De er nået videre, end de nogensinde var nået på egen hånd. De fandt nogen, der lyttede, nogen som de kunne spejle sig i, og nogen, som ville dem det bedste.
Og det er vel egentlig det, der er det grundlæggende for os alle, uanset hvilken situation vi befinder os i. Selvom ikke alle har behovet for at finde den, man kan spejle sig i 1:1, har vi alle brug for, at der er nogen, der lytter, og som er der for os, når vi har brug for det, - én, vi kan læsse af til, når det hele bliver for meget og er ved at kamme over. Uanset hvad det så end er for nogle dæmoner, vi kæmper med.
Det er nogle særligt barske temaer, der tages op i bogen her, - og der omtales en række tabuer, som er særligt vanskelige at snakke om. Pædofili og overgreb på børn er noget af det, som rigtig mange helt forståeligt har berøringsangst over for; vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal stille op eller hvordan vi skal forholde os, og som bogen også selv nævner, ved de fleste af os knapt hvilke tegn vi skal kigge efter hos det enkelte barn for at opdage det. Det er det, der gør det så vanskeligt.
Men mon ikke vi skal blive bedre til generelt at mærke efter om vores medmennesker nu også reelt har det godt? Husker vi at lytte til mere end bare det, der bliver sagt med ord? Og husker vi at byde ind med bare at være der og være til? For nogle gange har den berørte ikke nødvendigvis behovet for at snakke eller læsse af, men bare, at der er én der er hos dem, når det hele er svært. Det er en kunst at rumme stilheden sammen, - men det kan være nok så udbytterigt for begge parter.
Hjerteskærende, forfærdelig, men også virkelig velskrevet. Et imponerende værk, som jeg kun kan anbefale, at man forsøger at kæmpe sig igennem, hvis man har hjertet til det, - for det er barske sager. Men for alle de udsatte børns skyld, - skylder vi dem så ikke at lytte? Selvom det ikke er deres historie, der bliver fortalt her, og tegnene hos den enkelte kan variere, kan man håbe, at det her kan være med til at hjælpe bare nogle stykker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar