Viser opslag med etiketten vundne bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vundne bøger. Vis alle opslag

24 november 2020

Tågespind

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen

Bøgerne er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om bog 1, Ellekongen, skrev jeg:

Jeg synes idéen med bogen her er virkelig fascinerende, - og jeg var derfor naturligvis også meget glad for at have vundet den OG dens efterfølger i konkurrencen hos Ulven og Uglen, da jeg fik muligheden.

I starten får vi et indblik i livet hos en jævn dansk piges liv i 1730'erne, - men er man vågen, finder man hurtigt ud af, at der er noget, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være, og det bliver hovedpersonen Karen dog også opmærksom på.

Karen fremstår ofte lidt mere naiv og i sine følelsers vold en hvad godt er, hvilket også bliver antydet af madmor og husbonden på den gård, hvor hun tjener.

Det gør også noget ved læserens oplevelse af Karen, at hun oplever tiltrækningen til denne Daniel, og at hun opfatter, at han nok ikke bare er en tilfældig ung mand, - men at hun ikke gør noget ved det.

Der er flere røde lamper der blinker, der bør vække mistanken om, at Daniel er mere end blot det, han fortæller Karen om, - men Karen er ikke for alvor i stand til at reagere på det.

Derfor kan man let komme til at sidde tilbage med en masse frustrationer, og en følelse af, at Karen da bør gøre et eller andet, - men der sker ikke ret meget de første 200 sider, hvor vi primært følger Karens daglige pligter, der primært går ud på at malke køerne.

Først cirka halvvejs begynder handlingen at tage fart, - men så bliver det til gengæld også spændende, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

Ud over Daniel hører vi en del til Mikkel, som Karen har kendt længe, og der er en u-udtalt forventning om, at der skal ske noget mellem dem, hvilket dog ikke rigtigt bliver til noget. Ud fra moderne standarder kan jeg da også godt være lidt (meget) skeptisk over for Mikkel, som viser tegn på at have lige rigeligt temperament, og som ikke rigtigt forstår et nej. 

Overordnet er historien dog vellykket, og det er et virkelig interessant take på elverfolket og religion.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 403 sider lang. Den har ISBN 9788793349230.

Om bog 2, Elleskudt, skrev jeg:

En spændende fortsættelse, hvor Karens skæbne og dagligdag ser betydeligt anderledes ud end i den første bog. Der er ikke flere køer, der skal malkes, og der er ikke flere hårde pligter for at få hverdagen til at hænge sammen.

Men det betyder ikke, at det hele er nemt, eller at det hele for den sags skyld er så godt, som Karen havde håbet det ville være.

For man kan ikke få alt hvad man ønsker sig.

Mosen tager og giver, som den har lyst til, - og måske er Daniel ikke den, som Karen troede, han var?

Deres relation - og Karens og Mikkels relation for den sags skyld - får lov at udvikle sig i nye retninger her i bog 2, og vi får lov til at opleve sider af Daniel, som han selv forsøger at skjule. Og selvom jeg stadig kan være skeptisk over for Mikkels karakter, er det blevet mere tydeligt at han vil Karen det bedste, - og at han er ærlig omkring både hvem han er og sine intentioner, hvilket man ikke kan sige om Daniel. Kan man være på #TeamMikkel selvom han og Karen ikke længere sådan rigtigt kan røre hinanden?

De to bøger i Tågespind serien er magiske på deres helt egen måde, og det er svært ikke at blive draget af dem og de karakterer, der følger med. Jeg vil have mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 422 sider lang. Den har ISBN 9788793349421.



22 november 2020

Ind i det ukendte

 Forfattere: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Danmark, Mathilde N. Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen

Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020 - Sidetal: 278 - ISBN: 9788793349506

Bogen er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om Ind i det ukendte skrev jeg:

Wauw!

- Som oftest foretrækker jeg romaner, og egentlig allerhelst serier. Min begrundelse er, at man ofte på den måde får mulighed for at komme mere ind under huden på karaktererne, lære dem bedre at kende, plottet får lov til at udfolde sig i højere grad, og der er større mulighed for at gå på opdagelse i universet.

Og alligevel sidder jeg her med en novellesamling, hvor fællestrækket er, at det er fantasy, - hvor man skulle tro, at det blev meget vanskeligt på én gang at opbygge et troværdigt univers, lære karaktererne at kende og gennemføre plottet i løbet af de relativt få sider man har til rådighed for at det stadig kan kaldes en novelle.

Man må dog bestemt sige at det er lykkedes her. Ikke bare én gang, men hele otte gange. Otte noveller i hvert deres unikke univers, med hver deres karakterer, der står over for deres egne helt særlige udfordringer.

Det er gennemført, velskrevet og det VIRKER bare.

Hver enkelt historie rummer sine helt egne quirks, og man kommer til at holde af karaktererne for de træk, der gør dem til noget særligt, - uanset race, køn, og de udfordringer, de står med.

Uanset om man er vant til at læse noveller eller ej (og måske endda er skeptisk over for konceptet, - for indrømmet, det har jeg også haft tendens til at være), så vil jeg klart anbefale novellerne her til fantasyfans. Det er det hele værd, - og så er det til at overskue at tage én novelle ad gangen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner


25 september 2020

De 7 synder

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2016 - Sidetal: 312

Bemærkning: Bogen er vundet i en konkurrence gennem K. L. Bergers facebookside.

Selv om jeg selv ikke er troende, er jeg dybt fascineret af forskellige religioner og måden, de kan blive fortolket på, - og De 7 Synder hører i min optik til blandt de mere interessante.

De 7 synder er blevet fortolket på mange forskellige måder i forskellige typer af medier gennem tiden, og man ser dem brugt både i litteratur og i tv-serier, hvor special effects kan give personifiseringerne af synderne et helt særligt udtryk.

Det er dog interessant at tage diskussionen om hvordan synderne skal fortolkes - for hvornår er der tale om en synd? Er det ved den første lille tanke om noget, eller er det de mere ekstreme variationer af de forskellige synder?

Berger skriver fængende og fængslende, og jeg var selv opslugt fra de første kapitler. Man skal nok ville konceptet, før det for alvor er interessant, - men har man mod på de her mere tekniske definitioner af aspekter af religioner, er den virkelig interessant, også i forhold til noget højere og noget mere filosofisk.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner,



*Anmeldereksemplar* Dragekrigene (Magiens alfabeter, #3)

  Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdni...