*Anmelder-eksemplar* Regnbuefortællingerne

 Forfatter: Ane Azalea Gildberg - Illustrator: Susanne Wermer Boge

Serien er modtaget fra forfatteren som anmeldereksemplarer og er læst i samarbejde med min i skrivende stund fire-årige datter. Alle holdninger er naturligvis mine (og min datters) egne.

Læserækkefølge:

1. Den røde regnbuefortælling om Rod og Rose
2. Den orange regnbuefortælling om Rav og Reje
3. den gule regnbuefortælling om Gnist og Glæde
4. Den grønne regnbuefortælling om Vind og Vinge
5. Den blå regnbuefortælling om Takt og Tone
6. den lilla regnbuefortælling om Vid og Vidne
7. Den hvide regnbuefortælling om Dug og Dråbe

Serien her dukkede op i en fin, farverig indpakning, som min datter modtog med største glæde, - en begejstring, der kun blev større, da hun så de fine bøger, som pakken indeholdt. Vi havde da heller ikke haft åbnet for pakken ret længe, før hun havde bladret flere af bøgerne igennem på egen hånd, og læst de første tre med sin far. 

Nå jah, det var ikke hele serien på én gang, - men i en alder af fire år kan tre bøger i rap også være rigeligt, og så kan man altid tage resten senere. Herhjemme er der i hvert fald grænser for, hvor længe barnet kan sidde stille af gangen.

Bøgerne er hver især bygget nogenlunde ens op. Vi introduceres for to karakterer ved navn, altid en dreng og en pige, og hvordan deres hverdag ser ud. Der opstår en konflikt, som karaktererne så må løse.

Hver enkelt bog fokuserer på noget forskelligt, men grundstenene er venskaber, fællesskab og lykke, - og at finde de ting, der betyder noget for den enkelte.

Forudsætningen for at løse de konflikter, der opstår, er ofte, at begge de to hovedpersoner må gøre en indsats, men at den enkelte også kan gøre meget.

Det er positivt, at bogen selv stiller spørgsmål til, hvad læseren ville stille op i den enkelte situation, og hvad læseren mener, karaktererne kan gøre for at løse den enkelte konflikt. Spørgsmålene er placeret strategiske steder, hvor det er oplagt at tage en samtale med det barn, man læser med, om det der sker, - og tvinger også den voksne læser til at huske, at bogen også skal læses for samtalens skyld, og ikke kun for at få sidste side vendt.

Herhjemme har det været en stor bonus, at bøgerne lægger så meget op til en samtale om det læste. For et nysgerrigt og videbegærligt barn er det guld at få serveret de her bøger, hvor der er noget at tænke over og forholde sig til, i stedet for at hun ofte "bare" får serveret let underholdning fra TV eller nogle af de andre bøger, vi har stående, hvor kvaliteten kan være varierende.

Derudover er illustrationerne virkelig flotte, og både barnet selv og vi voksne har haft meget glæde af dem, - og da de i sig selv også fortæller en historie, giver de også anledning til mange samtaler.

Trods det, at vi endnu ikke har haft bøgerne så længe, er det nærmest helt sikkert, at de kommer til at være blandt favoritterne det næste lange stykke tid. Barnet herhjemme er i hvert fald svært begejstret.

Regnbuefolket

 Forfatter: Lise Bidstrup - Forlag: Facet

Om bog 1, Den gamle, skrev jeg:

En fin start på fortællingen om Regnbuefolket, hvor Silje fra start står skarpt som karakter, - og der er lagt op til både eventyr og personlig udvikling for hende. Det bliver spændende at følge hende og Gustav i de næste tre bøger.

Bogen er relativt let læst, og tilpas kort til, at den kan læses i løbet af ingen tid - og skulle derfor være til at overskue for selv de, der har lidt vanskeligheder.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, Dæmonjagten, skrev jeg:

Silje og Gustav er taget ind i en labyrint for at finde nogle glaskugler emd deres egne dæmoner i.

En ting er, at labyrinten kan være vanskelig nok at finde rundt i - men de støder også på andre udfordringer undervejs, og Silje og Gustav har nu grund til at frygte for deres liv.

Deres venskab bliver også testet undervejs - for det er ikke sådan lige til at håndtere udfordringer og uenigheder, når man er under pres, og ikke har kendt hinanden ret længe.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Glaspusteren, skrev jeg:

Det bliver mere og mere interessant for Silje og Gustav.

Kommer de nogensinde hjem til deres egen verden? De opgaver, de bliver sat over for, virker vanskelige, og det kan knibe med at finde ud af, hvordan man kommer ud af problemerne.

Oven i det bliver Silje og Gustavs spirende venskab endnu en gang sat på prøve, - for kan Silje regne med Gustav, når det virkelig gælder?

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Forræderen, skrev jeg:

Det bliver mere og mere intenst, efterhånden som handlingen skrider frem, og man kan helt blive i tvivl om, hvordan det nogensinde skal blive godt igen.

Når alt kommer alt, er det dog til at regne ud, hvem skurken er, og hvordan det hele hænger sammen, - i hvert fald fra et voksent perspektiv, og Siljes laster og personlighed ved seriens begyndelse taget i betragtning.

Undervejsudvikler Silje sig heldigvis til det bedre, og hendes snobbede attitude forsvinder næsten helt undervejs i serien, så hun bliver lettere at holde af, efterhånden som hun lærer hvad det vil sige at være en god ven og kæmpe for mere end bare sig selv.

Alt i alt en sød, letlæst serie, som en relativt stærkt læser hurtigt kommer igennem - den er til at overskue, og har masser at byde på.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.