XY

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2015 - Sidetal: 240

Årh.. Hvordan har jeg på mystisk vis fået fat i så stor en stak bøger, der får mig til at tude? Og så fra første kapitel, allerede! Det er nærmest ikke til at arbejde med, og det er da utroligt hvad små, sorte kruseduller på hvidt papir kan gøre ved tårekanalerne.

Uanset læserens kønsidentitet må XY her kunne sætte tanker i gang hos modtageren i forhold til vedkommendes indstilling til køn, og hvorvidt man opfatter det som en social konstruktion eller som noget mere biologisk - eller hvor man nu befinder sig rent holdningsmæssigt. For hvilke betingelser skal der egentlig opfyldes for, at man er det ene eller det andet? Er det det, man har mellem benene, eller de kromosomer, man er født med - eller det det, man føler sig som, der bør gælde? Debatten raserer ivrigt rundt omkring, og det er nok for meget at håbe på, at alle får en forståelse for, hvad det egentlig drejer sig om, og hvordan det kan føles at være fanget i en forkert krop, og / elller ikke turde dele sine tanker om køn og seksualitet af frygt for, hvordan omverdenen vil tage imod det. Men bogen her kan forhåbentlig sætte skub i nogle ting, og udbrede i hvert fald en smule forståelse for, hvordan det kan være at være inde i hovedet på én, der ikke er som de fleste andre på dette punkt.

Romanen er velskrevet, og karkatererne har masser af dybde, - trods det, at det hele er fiktion, kunne man sagtens møde Christoffer eller Asta ude i den virkelige verden. Og man må sige, at står man med de problematikker, som Christoffer og Asta står med, eller noget lignende, har man rigeligt at se til - uden også at skulle forholde sig til andres fordomme og idéer om, hvordan det hele hænger sammen. Derfor er det gavnlig læsning at forsøge at bevæge sig ind bag facaden og få et indblik i, hvordan andre mennesker tænker, og forsøge at sætte sig ind i, hvorfor og hvordan man overhovedet kan komme i tvivl om noget så omfattende som kønsidentitet, hvilket mange, der ikke har oplevet det på egen krop, kan tænke må være mærkeligt og forvirrende.

Overordnet en velskrevet bog med nogle uhyre vigtige problemstillinger, som vi som samfund er nødt til at få italesat for at udbrede kendskabet til de minoriteter, der er særligt udsat. Det gavner os alle på den lange bane, at der også er plads til de skæve eksistenser og dem, der ikke passer ind i de traditionelle kasser - der skal være plads til os alle sammen.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmeldereksemplar* Will og den sorte havn

 Forfatter: Mie L. S. - Forlag: Forfatterksbaet.dk - Udgivet: 2020 

Sidetal: 340 - ISBN: 9788793927056

Bogen er modtaget som anmelderesksemplar fra forlaget.

Der er desværre langt imellem de forventninger jeg havde til bogen her og min egentlige læseoplevelse, blandt andet takket være den under-skønne forsideillustration, som i mine øjne er noget af det mest positive ved bogen. Den giver umiddelbart associationer i retning af Pirates of the Caribbean, hvorfor jeg også havde håbet på en læseoplevelse i samme stil som netop dét univers. Det var dog ikke helt det, jeg blev mødt med, og jeg stod tilbage med en følelse af at have flere spørgsmål efter sidste side, end jeg havde, da jeg begyndte.

Bogen hedder Will og Den Sorte Havn, hvilket egentlig er en udmærket arbejdstitel til en roman, der handler om pirater. Men hvor vi befinder os på kloden og hvordan klimaet er, samt cirka hvornår vi er i forhold til årstal blev jeg aldrig rigtigt klog på, - hvor er den her sorte havn egentlig? Er det et sted på det verdenskort, vi kender, eller er det i en alternativ virkelighed med et andet verdenskort? Rent tidsmæssigt kunne jeg ikke helt finde ud af, hvilket århundrede, jeg skulle placere historien i, og jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvilken teknologi, karaktererne havde til rådighed, så jeg kunne blive ledt i en bestemt retning. Navnene gjorde mig ikke klogere, da de peger i vidt forskellige retninger, både i forhold til geografisk og tidsmæssig oprindelse.

Vi finder ret hurtigt ud af, at der er et eller andet med nogle spøgelsessoldater, som vist nok skyldes en forbandelse af en art. Men jeg fandt ikke rigtigt ud af, hvad det var med den her forbandelse. Hvad gik den helt nøjagtigt ud på? Hvor mange var påvirket, og hvordan blev de påvirket af den? Hvad havde den at gøre med Wills far og bedstefar (som kun ultrakort er nævnt)? Hvorfor skulle den løses som den skulle?

Og nu vi er ved uopklarede spørgsmål; hvorfor skulle Elisabeth ligge i en komalignende tilstand i netop dén periode? Hvad var den egentlige grund til, at hun endte i denne tilstand, og hvorfor skulle hun løses fra den på netop den måde?

Hvad skete der for denne Ashlay og hendes kuffert, - hvad er hendes historie egentlig? Og hvorfor dukkede kufferten altid op hos hende eller Will på tilfældige tidspunkter? Hvor kom alle de sedler fra, de fik, - og hvordan endte de på mystisk vis i kufferten?

Rent sprogligt er der ikke tale om noget imponerende værk. Det er læseligt, og i forhold til stavning og grammatik er der nærmest ikke en finger at sætte, men sætningskonstruktionerne er ikke videre komplicerede, men lyder nærmere som en folkeskoleelev, der har fået fat i en ordbog (læs: noget i retning af det afsnit af Friends, hvor Joey skal skrive en anbefaling af Monica og Chandler til adoptionsbureauet og bruger synonymordbogen på hele sin tekst - her er det bare ikke hvert eneste ord, men stadig for mange). Det er ikke fordi ordene er brugt forkert i sætningerne, - de virker bare ofte malplacerede i konteksten.

Jeg kunne dog virkelig godt lide grundkonceptet for historien; det her med, at der er et sted eller en familie, der er blevet forbandet på én eller anden måde, hvilket familien eller en helt så skal rejse ud og gøre noget ved, er der rigtig meget potentiale i. Desværre skal der lidt mere redigering til for, at det for alvor bliver en succes i mine øjne. I denne fortælling er der for mange ubesvarede spørgsmål. Persongalleriet er for stort, så vi når ikke for alvor ind under huden på de væsentligste karakterer, - man kunne måske med fordel have skåret ned på antallet af søstre, som Will skulle rede, for så at skrue op for relationerne i familien, ligesom der kunne skæres ned på antallet af personer de møder undervejs, da disse også kun når at blive præsenteret ganske overfladisk. Overordnet så jeg personligt gerne, at der var brugt mere energi på at lære personerne at kende og udvikle relationen mellem dem, i stedet for at beskrive det, der var en gang i dialogerne, og at præsentere så mange forskellige karakterer. Det bliver simpelthen for forvirrende at holde styr på dem alle sammen i længden, - for hvem var det nu lige der var hvem, hvad var deres historie, og hvem havde de en relation til?

Derudover kunne der med fordel også være skåret ned på antallet af synsvinkler, så vi for eksempel kun følger én karakter i et kapitel, og gerne så det er markeret tydeligere, hvis synsvinkel vi følger i det pågældende afsnit, så man som læser ikke skal bruge så meget energi på at sætte sig ind i, hvem det nu er vi er hos i det pågældende meget korte afsnit. Det tager for meget fokus på det, der reelt sker i historien på netop det tidspunkt.

I det hele taget vil jeg vurdere, at jeg sagtens kan se idéen med fortællingen her. Den rummer og kan virkelig meget, og mere, end hvad der desværre endte med at blive det færdige resultat. Det ville klæde den med et par ekstra omgange redigering undervejs, - så kunne den til gengæld have siddet lige i skabet.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

What if it's us?

 Forfattere: Becky Albertalli & Adam Silvera - Udgivet: 2018 - Forlag: HarperTeen

Sidetal: 437 - ISBN: 9780062795250

På mange måder er der her tale om en følsom, rørende og nærmest hjerteskærende historie, og man kan tydeligt mærke begge forfattere i teksten, har man bare læst en smule af det, de ellers har skrevet.

Men jeg holder dog, ærligt talt, ikke helt så meget af denne fortælling som jeg havde håbet jeg ville.

Bogen virker forceret og tvunget, og selvom konceptet er fint, er det desværre bare ikke ført helt til dørs. Becky Albertalli og Adam Silvera har begge flere succesfulde bøger bag sig, hvilket måske er årsagen til, at de nu kan læne sig lidt tilbage og gøre knapt så meget ud af efterbearbejdningen af et ellers fint koncept.

Man må formode at makkerparret har skaffet sig en fanskare, der automatisk køber alt, der har forfatternes navn trykt, uden at tænke over, hvad de køber. Og det kan måske også få det til at køre rundt i en periode, men man skal da være varsom med at blive for overmodig og uforsigtig, men måske huske at gennemredigere den ekstra gang eller to for at få kvaliteten af bogen helt i top næste gang.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Vingeskudt

 Forfatter: Trine Juul Hansen - Forlag: Alrune - Udgivet: 2016 - Sidetal: 151

Av.. Når man læser beskrivelsen af bogen må man også forberede sig på, hvor barsk den er. For den er barsk. Det er hårdt og uretfærdigt, og det gør ondt i sjælen.

Amalie bliver udsat for et seksuelt overgreb til en fest, og bruger det meste af weekenden på skiftevis at sove og at gå i bad. Både hendes mor og søster kan fornemme, at der er et eller andet med hende, men det er svært at tale om.

Den her måde, hvorpå Amalies tanker konstant drejer sig om, hvad hun selv kunne have gjort anderledes for at undgå overgrebet, er nok meget almindelige for personer i hendes sted - uanset køn, men det gør det ikke mere behageligt at beskæftige sig med. Skyldfølelsen hører for mange med, og gør det vanskeligt at overskue en almindelig hverdag igen. Selvbebrejdelserne vil næsten ingen ende tage, uanset hor lidt skyld man selv har haft i processen.

I disse tider, hvor der er kommet ny samtykkelovgivning, er debatten ekstra interessant, - for ville handlingen så have set anderledes ud? Ville gerningsmanden have ageret anderledes - og ville Amanda have tænkt anderledes om situationen? Det er svært at vide - men man kan håbe, det ville have gjort en forskel.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

A very large expanse of sea

 Forfatter: Tahereh Mafi -Sidetal: 310 - Udgivet: 2018 - ISBN: 9780062866561 

Jeg er ikke helt klar over, hvad jeg forventede, da jeg gik i gang med bogen her, men det var bestemt noget andet end det, jeg tog med mig - på en positiv måde. Den overraskede og var vanskelig at lægge fra sig.

Den portrætterer to teenageres flirt gennem et skoleår og viser nogle grimme sider af, hvad racisme og fordomme gør ved de personer, det går ud over - på den hårde måde. Det er barsk læsning, der giver stof til eftertanke, og man kan næsten ikke undgå at gå sine egne ord og handlinger efter i sømmene efter læsning som denne her; og det er vel egentlig meget sundt? Selvom det kan være usundt at blive krænket over alting og ingenting, er det kun meget godt at vi tænker over, at de ting vi gør og siger ikke kun påvirker os selv, men også folk omkring os - på godt og ondt.

Budskabet er nobelt, og bliver endda fortalt uden at være bedrevidende eller for at virke som en løftet pegefinger, men nærmere som en venlig påmindelse og en fin gestus.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Et varsel om storm

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Turbine - senere Ulven og Uglen

Om bog 1, Væddermændenes Nat, skrev jeg:

Væddermændenes nat er en forrygende begyndelse på hvad der snidlt kan blive en episk fortælling, som jeg absolut glæder mig til at følge med i fremover.

Selvom her i denne bog ikke er tale om klassisk fantasy med magien eller fremmede racer i centrum, er det forfriskende at se, hvor meget energi der er lagt i spillet mellem karaktererne og deres indbyrdes relationer, hvilket giver potentiale til masser af drama fremadrettet i kommende bøger.

Dog ser jeg bestemt også frem til at se mere af den verden, fortællingen udspiller sig i, og de væsner der hører sig til her, da det endnu er meget begrænset, hvad vi er blevet introduceret for af disse ting. Jeg kan dog se, at der hører kort med til bog 2, Blodets Sti, hvilket er gode tegn, - det bliver spændende at gå på opdagelse og finde ud af, hvad de forskellige lokationer har at byde på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og har ISBN 9788740650815. Den er 325 sider lang.

Bog 2, Blodets Sti

Jeg er begejstret.

Hvor Væddermændenes Nat lagde grundstenene til noget stort, er der her i Blodets Sti kommet mere retning på fortællingen, og som læser er man ikke længere på samme måde overladt til en uvished om, hvad fremtiden bringer for de tre unge brødre.

Vi får også med tiden, blandt andet takket være den skiftende synsvinkel, bedre indblik i brødrenes tanker om både deres indbyrdes relationer og deres idéer om, hvad fremtiden byder på for dem hver især. Det taler til deres fordel, at de alle tre portrætteres som nuancerede, hele mennesker, med de fejl og uperfektheder det nu engang indebærer. Man kan ikke lade være med at holde af dem alle tre, men det indbyrdes drama brødrene imellem kan dog godt trække i retning af, at man til tider holder mere af én af brødrene end de andre, afhængigt af hvem man spejler sig mest i.

Der er mange detaljer, der skal med, og tempoet er derfor ikke det hurtigste, men det er godt givet ud til fordel for at lære karaktererne at kende. Sprogligt har romanen her også rykket sig i forhold til sin forgænger og er lettere at gå til.

Overordnet en utrolig vellykket roman i et univers jeg ser frem til at lære endnu bedre at kende fremadrettet.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788740657067. Den er 372 sider lang.

The Upsite of Unrequited

Forfatter: Becky Albertally - Udgivet: 2017 - Forlag: Penguin

Sidetal: 336 - ISBN: 9780141356112

Fortællingen om Molly er jo SUPER CUTE og svær ikke at elske.

Molly ligner lidt mig, da jeg var på hendes alder, hvilket måske også er grunden til, at jeg ikke kan lade være med at holde af hende.

Hun tvivler på sig selv, og hendes raktion på hvordan verden tager imod hende er realistisk og meget virkelig.

Becky Albertalli leverer altså endnu en velskrevet, velfortalt, gennemtænkt og helt genial fortælling, der trækker tråde til fortællingen om Simon VS the Homo Sapien Agenda og Leah on the Offbeat, men den kan sagtens læses som et selvstændigt værk.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Den Underjordiske Jernbane

 Forfatter: Colson Whitehead - Dansk forlag: Politikens forlag - Udgivet: 2017 

Sidetal: 299 - ISBN: 9788740049305

Originaltitel: The Underground Railroad

Den underjordiske jernbane er intens, nervepirrende og skræmmende - mest af alt fordi den ligger så tæt op af noget, der meget vel kunne have været virkeligt, og desværre uhyrre tæt på nutiden. Og lige så slemt er, at farvede stadig kæmper en kamp for bedre vilkår i det neste af (hvis ikke hele) verden.

Hvis man ikke sidder tilbage med en skidt følelse i maven efter endt læsning, har man ikke læst den grundigt nok, - start forfra!

Selvom jeg til tider havde svært ved at relatere til hovedpersonen og med mellemrum var uenig i hendes valg, kan det næsten ikke undgås at have den dybeste medfølelse med hende. Ønsket om en bedre fremtid for hende er stort, omend det er meget usikkert om det er realistisk, og det er vanskeligt ikke at ønske sig at kunne gøre en forskel for hende og andre i hendes sted.

Pointen er klar, og stadig relevant - det er umenneskelige vilkår, mange farvede lever under, se lv den dag i dag, og vi andre er forpligtede på at gøre vores for at forbedre det. For vores alle sammens skyld, - for en bedre verden for os alle.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Two Can Keep a Secret

 Forfatter: Karen M. McManus - Udgivet: 2019 - Forlag: Penguin 

Sidetal: 327 - ISBN: 9780141375656

Selvom jeg egntlig havde rigeligt med planer den weekend, jeg satte mig for at læse bogen her, kunne jeg nærmest ikke lægge den fra mig.

Plottet er velgennemtænkt og velkonstrueret. Karaktererne er lette at relatere til.

Som så mange andre lignende historier er der undervejs en del små spor og ledetråde, der peger i retning af flere forskellige mulige gerningsmænd, og den snu læser vil muligvis være i stand til at samle trådene, der leder frem til den rigtige gerningsmand.

Til den negative side virker relationen både internt mellem hovedpersonerne, tvillingerne Ellery og Ezra, og relationen mellem tvillingerne og deres bedstemor ubeskrevet og relativt u-udforsket, og det kunne med lethed have fyldt mere. Når Ellery beskriver hendes relation til sin bror, men det ikke vises i beskrivelsen af hans handlinger, virker det kun som tomme ord.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Twilight

 Forfatter: Stephenie Meyer

Om bog 1, Twilight, skrev jeg:

Jeg må være ærlig og indrømme, at selvom jeg på den ene side godt kan se, hvorfor der er rigtig mange, der ikke bryder sig om serien (mere om det senere), kan jeg også SAGTENS forstå, hvorfor andre er helt forgabt i serien. Bøgerne er letlæste, for nogen vil det være nemt at se sig selv i Bella; det er en fantasi for nogle, at man kan blive dybt forelsket i denne her mystiske fremmede, som så kan redde én fra den mere eller mindre miserable tilværelse, man tidligere har levet.

Der kan være dem, der kommer fra vilkår lig Bellas, hvor man ikke rigtigt føler, at man passer ind nogen steder. Det kan være svært at få venner, og den første forelskelse har ikke for alvor meldt sig. Man kan føle sig ensom og fremtiden kan virke usikker. Naturligvis er det dragende at finde nogen, som tager én ind lige som man er, og som accepterer én uden at forvente yderligere. Den her følelse af at høre til er desværre ikke alle forundt, - og selvom man ikke nødvendigvis kan sætte ord på, at det er dét, man mangler, kan det alligevel gøre sig gældende for flere end man umidelbart regner med.

MEN. Og der er selvfølgelig et men. Bellas og Edwards forhold er ikke sundt. Som i, slet ikke. Edward er jaloux og kan ikke håndtere, at Bella snakker med andre end sin egen og hans familie uden at han skal puste hende i nakken hele tiden. Han kan ikke tåle, at Jacob fortæller Bella, hvor godt hun ser ud til prom (come on, Bella har allerede fortalt dig, at det skal være jer to for altid). Han har stalker-tendenser. Og han kan ikke finde ud af, om han vil såre Bella eller ej, - den her vekslen mellem at ignorere hende og tale til hende som om intent er galt, helt ud af det blå, er virkelig mærkeligt, og burde få alle advarselslamper til at blinke.

Til gengæld knus-elsker jeg Bellas far, Charlie. Han er jo fantastisk, og noget af det, der virkelig holder mig oppe, når jeg læser serien. Havde det ikke været for ham og Alice havde jeg næppe læst serien mere end den ene gang. Charlie gør hvad han kan for sin datter, - og selvom man kan betvivle om det er nok, og om det er det rigtige, kan han ikke gøre det anderledes med de værktøjer, han har til rådighed. Han vil sin datter alt det bedste, og forsøger virkelig som far, men der er desværre ikke meget at gøre.

Når nu Midnight Sun er udkommet, hvor vi følger noget af historien fra Edwards synspunkt, og vi har fået en udgave hvor kønnene er bytte om i Life & Death, kunne jeg virkelig ønske mig, at der blev skrevet en alternativ udgave, hvor vi følger Charlie Swan og Billy Blacks venskab og deres kamp mod vampyrerne. Og så kunne man godt undre sig over, at jeg ikke selv skriver den fanfiction, - men det skriver jeg vist ikke godt nok til at føre ud i livet. Har nogen et link til en fanfiction af den type i god kvalitet, må I meget gerne henvende jer!

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, New Moon, skrev jeg:

Selvom jeg ikke har valgt hold og derfor ikke er 100 % på hverken Team Edward eller Team Jacob, kan det godt lyde som om jeg hælder til Team Jacob, når jeg fortæller hvilke lettelse det er at læse New Moon, - især fordi Edward ikke har så meget taletid og at han er trukket meget i baggrunden.

For mig handler det dog ikke udelukkende om, at Jacob får lov til at komme til orde, men at jeg som tidligere nævnt er stor fan af især Bellas far, Charlie, der får vist noget mere af sig selv i bogen her. Vi får set lidt af det maskuline, når han til dels befinder sig i selskab med Billy og Harry fra reservatet, og når han skal markere sig over for Edward. Og han får vist en mere blød side af sig selv, når han bliver meget bekymret for Bella, og reagerer både med omsorg og i frustration. Han er meget til stede, og gør sit bedste, - og selvom han ikke nødvendigvis er perfekt i alt hvad han gør, kan man mærke, at han vil gøre alt hvad der står i sin magt for at være der for Bella, uanset hvad.

At jeg så stadig mener, at Edward er dobbeltmoralsk, at han er creepy, for meget og vanskelig at holde ud er hvad det er - og jeg har stadig svært ved at se, hvad Bella ser i ham, for langt hen ad vejen er han for meget. Ud over at Bella mener, at han ser godt ud, og at han som vampyr har særstatus i forhold til de "almindelige" drenge fra hendes high school, har jeg svært ved at få øje på hvad der skulle være drivkraften i deres forhold, for hvad er det egentlig de har til fælles?

Jacob er ikke meget bedre, men viser dog fra dag 1 en interesse i Bellas person, og viser nogle flere humane sider, - der er, no pun intended, mere liv i ham, og han viser et bredere spektrum af følelser. Og selv om hans intense følelsesudbrud ikke altid er hensigstsmæssige for den situation han står i, og til tider risikerer at gøre mere skade en gavn, viser han trods alt en mere passioneret side af sig selv, end hvad vi nogensinde har set fra Edward - Jacob lægger ikke skjul på hvad der betyder noget for ham, og dét er fantastisk at følge.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3, Eclipse, skrev jeg:

Yay! - Alice-tid! Ser man bort fra Charlie, er Alice min absolut favorit-karakter i serien her, og jeg ELSKER at vå får set meget mere af hende i bogen her. Selvom hun stadig ikke helt har fået sin forløsning og kender hede sit ophav endnu, er hun stadig brilliant, excentrisk, optimistisk, støttende og livlig på de helt rigtige tidspunkter, - man kan regne med hende, og selv Charlie falder tidligt for hende, hvilket naturligvis kun er en bonus i mine øjne.

At der så stadigvæk er en del problematikker i forhold til Jacob / Bella / Edward relationen er hvad dét er.

Jacob viser sig fra en væsentlig mere negativ side end han har gjort tidligere, og kan ikke selv se, at han ikke er så perfekt som han påstår han er, - nok er han fysisk modnet meget gennem bog 2 og 3, men mentalt er han stadig meget umoden, og absolut ikke værd at bruge tid på.

Edward er mere positiv og knapt så creepy som han har været, og han får, i hvert fald i mine øjne, indhetet nogle point i denne bog. Han er mere overbærende, mere tilgivende, og lader til i højere grad at have fået øjnene op for, hvad Bella virkelig har brug for fra ham, - det vil sige plads og noget albuerum til at være sig selv, både når det handler om det, han bryder sig om, og det, han bryder sig knapt så meget om. Han stoler mere på Bella end tidligere og det er en kæmpe bonus, at han har lagt nogle af de mere jaloux træk væk, - selvom han fysisk ikke har ændret sig gennem bøgerne, er han alligevel mentalt modnet og har rykket sig meget gennem bøgerne, hvor han er gået fra et meget konservativt syn på tilværelsen til et mere frit syn på samme, og det klæ'r ham.

Rosalie viser også nogle flere bløde sider i bogen her, og selvom hun og Emmet stadig ikke for alvor får den spalteplads jeg kunne ønske for dem, er deres historier også fantastiske at få lov til at følge på lidt nærmere hold.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 3,5, The Short Second Life of Bree Tanner, skrev jeg:

Historien i sig selv har noget potentiale, - hvem er Bree Tanner? Hvor kommer hun fra, og hvorfor ender hun som hun gør? Vi får en lille flig af det, men det, vi ved om Bree, er trods alt kun en meget lille del af, hvad Bree måtte gå igennem i sin tilværelse som nyfødt vampyr.

Der er forsøgt lagt en stil med et højt tempo, hvor der hele tiden sker noget, og man ikke kommer til at kede sig undervejs, - men det er også kun en meget kort historie. Der er ikke for alvor dybde i histrien, og vi får ikke rigtigt lov til at gå i dybden med Bree, Diego, Fred eller nogle af de andre, - og når det endelig skal være, kunne der sagtens være gjort endnu mere ud af det.

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 4, Breaking Dawn, skrev jeg:

Av, av, av.

Selvom det udefra ligner en lykkelig slutning for flere parter i fortællingen her, virker det alligevel som om det er lidt tamt, og at det er sluppet for nemt.

Jeg har INTET imod lykkelige slutninger overhovedet, men det føles som om det her ikke er helt slut. Det, at Volturierne stadig sidder på magten gør, at truslen stadig vil hænge over hovedet på Cullen-klanen, - og det vil den gøre, in til Volturierne ikke eksisterer længere.

Det betyder, at jeg sidder tilbage med en underlig følelse af tomhed, og at der mangler en hel masse.

Jeg ved godt, at der på det seneste har været snak om, at serien vil fortsætte med en historie, der foregår 4 år efter slutningen på Breaking Dawn, - men længe har Breaking Dawn trods alt været proklameret som værende slutningen på serien, og det virker bare ikke helt godt nok - ikke helt gennemtænkt.

DERUDOVER mangler jeg seriøs Charlie- og Alice-tid! Der er karakterer, som man synes er interessante, og der er karakterer, man ikke kan få nok af. Charlie og Alice hører for mit vedkommende til den sidste kategori, og det er synd og skam, at deres spalteplads er begrænset her. Jo, de har da deres moments, - men der kunne sagtens være mere!

Jeg gav bogen 2 ud af 5 mulige stjerner.

Om Life and death, Twilight re-imagined skrev jeg:

Edythe-Beu forholdet lader til at være sundere end Edward-Bella forholdet på mange måder, og slutningen virker på sin egen måde også mere passende end den originale slutning på Twilight.

Når det er sagt, så mangler jeg noget Archie, - jeg ville have mere, og kan blot tænke på, hvad Charlie ville have tænkt om ham.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 5, Midnight Sun, skrev jeg:

Midnight Sun er, i hvert fald i mine øjne, en del bedre end Twilight var det. Om det så er fordi Stephenie Meyer er blevet mere sikker i sin skrivestil kan sagtens være, - men det giver altså også en helt særlig bonus at man ikke kun får Edwards perspektiv på begivenhederne, men også flere andre karakterers tanker om samme. Det giver mange flere nuancer til historien end hvad vi først fik.

Forholdet mellem Bella og Edward er stadig usundt. Det benægter jeg ikke. Men at få Edwards tanker om, hvorfor han handler som han gør, forklarer meget. Det retfærdiggør ikke, at jeg stadig synes han er creepy, jaloux og overbeskyttende, men det gør en del, at man får hans egne tanker om, hvorfor han handler som han gør, og at der følger en begrundet overvejelse med. Igen - nuancer kan gøre rigtig meget til og fra i en historie som den her.

Derfor får Midnight Sun også fire ud af fem stjerner herfra. Ikke fordi jeg er blevet større fan af relationen mellem Edward og Bella, men fordi den er bedre begrundet her.

Og så naturligvis fordi Alice får endnu mere spalteplads denne gang. ;-)

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.