Readathon - tips og tricks

 

Jeg har i skrivende stund deltaget i tre forskellige 24-timers readathons, hvor jeg har været seriøs omkring min deltagelse - LockdownReadathon i januar 2021, ReopenReadathon i april 2021, og EtDøgnMedBøger i august 2021.

I forbindelse med sidstnævnte tikkede der en besked ind i mind indbakke, hvor jeg blev spurgt til, om jeg ville dele nogle tips og tricks til et kommende readathon. Det vil jeg selvfølgelig gerne! Jeg spurgte ligeledes på instagram, om andre havde lyst til at byde ind, så listen indeholder en blanding af mine egne erfaringer og andres tips og tricks. De, der kom med deres egne gode råd og erfaringer, skal selvfølgelig have en tak for det!

Jeg har med vilje valgt at dele de forskellige gode råd op for at gøre det mere overskueligt.

Mental forberedelse inden et readathon

• Husk, det er hygge - ikke en konkurrence. Det er okay at tage en pause og slappe af undervejs - og man behøver ikke være med samtlige 24 timer.
• Hvis du gerne vil nå meget, kan det være en god idé at arbejde på din læsehastighed allerede nu. Der findes læse-øvelser online, der kan hjælpe dig, og det er en god idé at holde det ved lige.
• Måske kender du én, som kan og vil deltage i readathonet sammen med dig?
• Det kan gøre meget for motivationen undervejs (og relationen til vedkommende) at det er noget, I gør sammen, så I kan holde humøret og energien oppe i fællesskabet undervejs.
• En anden løsning kan være at deltage på discord med kamera tændt (men mikrofonen slukket, selvfølgelig). Så får man stadig følelsen af at deltage sammen med andre.

Overvejelser om TBR-stak (altså de bøger, du gerne vil læse)

• Lydbøger er et MUST, hvis man kan koncentrere sig om det - blandt andet når du laver mad, eller har brug for at gå en tur undervejs!
• Bland gerne bøger i forskellige genrer - det er ikke sikkert du har lyst til eller mod på at læse episk fantasy alle 24 timer, og barsk socialrealisme kan altså også blive for meget!
• Bland gerne almindelige papirbøger med lydbøger og graphic novels for variationens skyld
• Tænk over bøgernes længde og sværhedsgrad. 
• Jo længere og sværere bøgerne er, jo sværere bliver de også at overskue ud på de små timer - så gem gerne noget lettere til sidst.
• For nogen er det virkelig motiverende at se stakken af læste bøger vokse, så for dem kan det være en stor fordel at vælge bøger tiltænkt en yngre målgruppe og i en genre man er vant til - så løber det hurtigere op.

Overvej, hvor - og hvordan! - du sidder, hvis du gerne vil holde alle 24 timer!

• Det er rart - og fristende - at sidde blødt og varmt, men det er også søvndyssende!
• Variér gerne undervejs, - sid på forskellige stole, i sofaen eller på gulvet.
• Husk at komme op og røre dig en gang i mellem. Det kan også hjælpe med et koldt bad.
• Få frisk luft undervejs! Åbn vinduerne, eller (hvis du er tryg ved det i løbet af natten) gå en tur med en lydbog i ørene - så får man stadig læst noget.
• Når det begynder at blive mørkt, gør det en stor forskel med masser af lys indendørs. 
• Tænd gerne ekstra meget lys i det lokale, du sidder i. 
• Overvej dog om du kan undvære levende stearinlys og fyrfadslys, da de også kan virke søvndyssende for nogen - men måske dem på batteri kan være en løsning for dig.

Mad og drikke

• Husk at få ordentlig, nærende mad undervejs. 
• Husk lydbogen, hvis du selv laver mad - eller allier dig med nogen, der gør det for dig (familie, venner, readathon-buddy - eller udbringning?). Mange retter kan i øvrigt forberedes dagen før, så det bare skal varmes, og du ikke behøver tage tid fra din læsning.
• Sæt eventuelt din telefon til at minde dig om at spise ordentlig mad undervejs, hvis du har tendens til at blive for opslugt af læsningen.
• Det er fedt med dine yndlingssnacks undervejs - men overvej en bredere vifte.
• Måske er det nødvendigt at have ingredienserne til en kage stående?
• Udskåret frugt og grønt kan løbende give et fint energi- og friskheds-boost!
• Derudover er det altid godt med snacks, der ikke fedter for meget, og kan spises mens man læser! 😂
• Kaffe, sodavand og energidrikke kan virkelig redde én i løbet af natten!

Der er naturligvis ingen garanti for at samtlige tips og tricks vil virke for dig som individ, men jeg håber, det som minimum kan bruges som inspiration. Langt hen ad vejen handler det også om at mærke efter, hvad der giver mening for én selv.

God fornøjelse, og så ses vi forhåbentlig til næste 24-timers readathon!

Hvor ingen ser det (Onshore, #2)

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2021

Hvor ingen ser det er en uafhængig efterfølger til bogen Hvor jeg hører til. Bøgerne foregår i samme fiktive univers og er parallelle i tid, men følger hver sin hovedperson. Selvom bogen her, Taylors historie, godt kan læses uafhængigt af forgængeren om Hannah, kan det dog være en fordel at have læst Hannahs historie først - så er der nogle enkelte plottråde, der giver bedre mening.

Har man læst Hannahs historie, ved man også, at Taylor flyttede hjemmefra relativt tidligt, og det er antydet, at hans liv ind til nu ikke har været en dans på roser. Ellers var han sandsynligvis heller ikke endt som medarbejder på caféen. Taylor bærer på en hemmelighed, som han helst ikke vil ud med, - den har allerede kostet ham dyrt på den sociale front, og den usikkerhed, dét førte med sig nager ham stadig.

Taylors historie er barsk og hjerteskærende - og det kan være svært at forstå, hvad der kan få folk til at behandle mennesker som Taylor sådan som Taylor bliver behandlet. Især at forældre kan behandle deres børn på den både, som Taylor oplever det. Det virker urimeligt og umenneskeligt, - men er desværre skræmmende tæt på virkeligheden i mange tilfælde, og så er Taylors historie endda et mildere eksempel end mange af de skræmmehistorier, man ellers kan finde.

Det er en helt særlig oplevelse at få lov til at opleve en periode af Taylors liv fra hans egen synsvinkel og følge de tanker, der går gennem hans hoved - både i "nutiden" i den periode, hvor Hannahs historie foregår, men også i diverse flashbacks til perioder før det. Taylor er en meget levende karakter, der fremstår virkelig og realistisk, og han er én af de karakterer, man kan få lyst til at hive ud af bogen og give et kram - for han fortjener virkelig, at der er nogen, der passer på ham, bekymrer sig for og tænker på ham.

Bogen er vedkommende og ærlig, og får vist en del af det at være menneske. Det handler om et opgør med forældede strukturer og tankemønstre, og det handler om at finde sig selv og sin egen måde at leve livet på - til trods for hvad man kommer fra. Det handler om at mærke efter, og lytte til sine egne oplevelser, og at finde ud af, at man er god nok som man er - at man ikke skal lave om på sig selv, fordi andre ikke kan håndtere hvad og hvem man er.

Som sin forgænger er Hvor ingen ser det en barsk fortælling, der er uhyre vanskelig at slippe igen, når man først er kommet i gang, - og så kan det anbefales at have Kleenex ved hånden under læsningen. Det gør ondt i hjertet, og måske især fordi jeg selv er forælder, kan jeg virkelig blive forarget over den måde, Taylors forældre behandler ham på, også selvom jeg ved, at det kommer skræmmende tæt på virkelighedens verden for rigtig mange.

Man kan dog tydeligt mærke, at der i arbejdet med romanen her er gjort en masse forarbejde, og at der er foretaget en solid research på Taylors situation. Det forekommer realistisk og ligetil, og der er arbejdet respektfuldt med emnet på en måde, der er nænsom for de, der er i samme situation som Taylor, og som samtidig kan være med til at gøre alle andre bare en smule klogere på det hele.

Samlet set er det her en overordentlig vellykket ungdomsroman, og selvom det efterhånden er lidt siden at forgængeren udkom, har ventetiden været det hele værd. Kan anbefales fra udskolingen og op - og er bestemt egnet til undervisningsbrug, hvor der er rigeligt at tage fat på i forhold til identitet. Men den er bestemt også værd at læse for os, der for længst har forladt folkeskolen. Der er noget at lære, nærmest uanset hvilken årgang man er fra. Altså - skal du kun læse én bog i år, kan jeg sagtens anbefale at det skulle være denne her!

Du gætter aldrig hvad de gjorde ...

 Forfatter: Thomas Arnt - Illustrator: Ane Gudrun - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Historie fortalt til børn kræver sin forfatter. Det er alt for nemt at falde i og gøre det teksttungt, kedeligt og svært at komme igennem, og det kan gøre, at mange børn giver op, allerede inden de er kommet rigtigt i gang med historien - til trods for, at der er mange interessante ting at finde, hvis man graver lidt efter det.

Det er dog heldigvis lykkedes for Thomas Arnt og Ane Gudrun at lave bøger, der be'r om at blive læst af børn. Det er tydeligt at Thomas Arnt brænder for historien, og at han er gået langt for at finde de helt rigtige nedslag i historien at tage med i bøgerne, og Ane Gudruns streg komplimenterer teksten på allerbedste vis.

Man keder sig ikke, når Thomas Arnt er forfatteren, - heller ikke i bøgerne her. Det bliver klamt og ulækkert, - men også sjovt og virkelig interessant, og selv for mange voksne kan der være noget at lære om de forskellige perioder. Og hvem ved, - måske kan disse bøger netop være det, der for alvor vækker børnenes historie-interesse, og får dem til at dykke endnu længere ned?

Bøgerne anbefales til børn fra 3.-4. klasse, og er tilpas korte til, at de kan sluges i løbet af en eftermiddag for de fleste læsere. Der er masser af stof til både at lade fantasien vandre og sætte gang i leg for de børn, der stadig gider det, men også i forhold til at gå på jagt efter flere informationer om de forskellige tidsaldre - hvis ikke de kan fungere som et supplement til historieundervisningen i folkeskolen, hvor de som minimum vil kunne give nogle lette point over for læreren.

Pixie lever stadig

 Forfatter: Sofie Riis Endahl - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2021

Pixie lever stadig er fortællingen om tiden omkring sidste studentereksamen og tiden efter. Det er fortællingen om den identitetskrise, der kan fylde så utroligt meget hos rigtig mange unge. For hvem er man uden for gymnasiets faste rammer med et allerede fastsat socialt hierarki? Det kan være svært at finde ud af, hvad man så skal - hvad skal tiden gå med, og hvem skal nu være en del af ens liv?

Det at komme ud på den anden side af gymnasiet er en skillevej, der er med til at forme og danne det enkelte menneske. For nogle er de fremtidige valg oplagte og lige til, mens det for andre er langt mere kompliceret at finde den rette hylde og meningen med tilværelsen. Det kræver benhårdt arbejde påny at finde fodfæste, og kan ind i mellem tage lang tid.

Mange unge føler sig pressede af samfundet, af familien, af vennerne, af tidligere og nuværende lærere, og mange andre, - måske endda også af sig selv - i forhold til at skulle vælge noget bestemt, at skulle agere på en bestemt måde, at skulle vælge sig ind på en uddannelse lige efter gymnasiet. Desværre er de løsninger, andre ser som værende rigtige for én, ikke altid det rigtige for den enkelte. Samtidig sker der noget i vennernes lejre, i kraft af at de står over for lignende udfordringer, og de måske bevæger sig i en anden retning.

Vi som mennesker udvikler os hele tiden, i forskelligt tempo og i forskellige retninger, og vi bliver ikke ved med at være de mennesker, vi var engang. Det kan være svært at tage afsked med det, der var engang, - netop fordi det kræver en del at skulle til at definere, hvem og hvad man så skal være. Det er en proces at finde ud af, og det er ikke altid lige til at finde ud af, hvordan ens egen proces kommer til at være.

Sofie Riis Endahl har efterhånden en del realistiske ungdomsromaner bag sig, og hun har en helt særlig evne til at ramme, der hvor det gør ondt. Tonen, sproget, temaerne, det sociale omkring de unge, er som taget ud af virkeligheden. Mange af tingene er mere eller mindre evigtgyldige, og gjorde sig også gældende for 10, 20, eller 30 år siden - men der er også meget, som er noget helt særligt for nutidens unge, heriblandt brugen af sociale medier, og for at fange det, kræver det altså at man selv er med, hvor det gælder, og har en finger på pulsen.

Pixie lever stadig er, som de andre romaner fra Sofie Riis Endahl, et helt særligt friskt pust i dansk, realistisk ungdomslitteratur. Det er bøger, der taler til danske unge med indhold, der giver mening og er relaterbart i forhold til netop deres virkelighed. Man kan sige meget om - og få meget ud af udenlandsk realistisk ungdomslitteratur, men (og måske lyder jeg gammeldags her) noget andet med litteratur, der er skrevet om og for netop de danske unge ud fra en samfundsstruktur, som de selv har levet og som de selv er en del af.

(Huen er i øvrigt fra min egen studentertid 😁)

Kongen af Malmø

 Forfatter: Flemming Jensen - Forlag: Alahambra - Udgivet: 2021

Det mærkes tydeligt i fortællestilen, at Flemming Jensen kommer fra en verden af revy. Ikke at det er et problem, for det fungerer, og er virkelig gennemført, - men man skal være forberedt på, hvor anderledes det er fra mange andre romaner.

Perspektivet er skiftet en smule, så det par, der er lagt op til, at man skal følge, er set udefra med en tredje persons øjne, og det skift i fokus gør noget specielt for dynamikken. For det er ikke den traditionelle romantiske historie, der fortælles, men nærmere en komisk kommentar til og en kritik af den måde, vores samfund fungerer på, og hvor absurde mange politiske og lovgivningsmæssige tiltag i virkeligheden er.

Bogen vender mangt og meget i løbet af dens små 400 sider, og det kræver ofte sin læser at holde rede i, hvad der foregår, og hvad de enkelte karakterer er ude på, - for mange vil gerne have noget at skulle have sagt, og de har hver deres agenda, som ikke nødvendigvis kan forliges.

Det er spændende, morsomt, og tankevækkende, - og helt i tråd med meget af det, vi ellers har set fra Flemming Jensen. Det er en type af finurlig humor, som man skal ville, før det giver mening at give sig i kast med romanen her, - men er man i forvejen til Flemming Jensens arbejde, er det også et mustread.

*Anmelder-eksemplarer* Xanas bog 1+2

 Forfatter: Søren Juhler - Forlag: Byens forlag - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer fra forfatteren. Alle holdninger er mine egne.

Tidens Fange og Molks Hævn er de første to bøger i serien Xanas Bog, som er en fantasy-serie der henvender sig til især børn og unge fra 5.-6. klasse og op. 

Der er fart over feltet fra start til slut, og det er netop på tempoet, at bøgerne virkelig henter point hjem og står stærkt; man keder sig ikke, og det er konsekvent fristende lige at få det næste kapitel med for at se, hvor vores hovedpersoner føres hen næste gang og se, om de klarer skærende. Det illustreres blandt andet ved, at mange replikker er skrevet I VERSALER, - især i den første bog,  Tidens fange, hvor karaktererne ofte får rodet sig ud i nogle situationer, hvor det hele bliver meget hektisk, og de af gode grunde er fyldt med adrenalin.

Bøgernes bærende karakterer er i 13-14-års alderen, og de er skrevet meget tro mod hvad man kan forvente af unge mennesker i dén aldersgruppe. De er spontane og ofte drevet af deres umiddelbare impulser, og glemmer ofte at standse op og vurdere situationen, før de kaster sig ud i det - og selvom det for en voksen læser kan virke frustrerende, at karaktererne ikke tænker sig om(!), er det noget af det, der gør karaktererne så virkelige. Også voksne kan have tendensen til at reagere umiddelbart, når adrenalinen slår ind, og der er ikke altid tid til at tænke nærmere over konsekvenserne før man står i det.

I løbet af de første to bind kan der nemt opstå en række spørgsmål til universets opbygning, - blandt andet i form af, hvordan tidsrejserne, de blå krystaller og det blå lys reelt virker, og hvad reglerne for magi er i dette univers. Og så kan man naturligt blive nysgerrig på, hvordan der i universet skelnes mellem drager og dinosaurer, - for der er brugt flere forskellige begreber om de store dyr, som karaktererne flyver på undervejs, og som også er afbilledet på begge forsider. Det er ikke alle svar, vi nødvendigvis skal have allerede nu, og det er heller ikke det hele, karaktererne nødvendigvis selv har behov for at få svar på, men som læser kan man sagtens komme til at undre sig, - og så kan man jo håbe, at nogle af mysterierne bliver løst i bog 3, som jeg kan forstå er under udarbejdelse i skrivende stund.

Der er lagt op til at vi følger eventyrernes klassiske hjem-ude-hjem model. Pigen Xana befinder sig i starten af fortællingen i hvad der svarer til middelalderen med sin søster, men finder sig pludseligt i vores tidsalder hos jævnaldrende. Følges eventyrernes model bliver det spændende at se, om hun finder sig til rette blandt sine nye kammerater og falder til i vores verden, eller om hun genfinder sin søster og livet i middelalderen. Uanset hvordan fortællingen drejes, er det spændende at se, hvordan problematikkerne gribes an, for ender hun i middelalderen må det også være med visheden om, hvilke forandringer der vil komme til at ske i verden omkring hende, mens livet i vores tid kan blive på bekostning af relationen til søsteren, som også betyder meget for Xana.

Intet er dog afgjort endnu, og handlingen har endnu mulighed for at tage mange forskellige drejninger, både i forhold til de store plottråde, som endnu ikke føles helt afsluttede, men også i forhold til relationerne mellem karaktererne, hvor der også er rig mulighed for, at der kan udfoldes flere ting.

Skæbnekløver #1 - Stjernedrømme

 Forfatter: Mikkel Wendelboe - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

I kraft af, at jeg har været svært begejstret for de tidligere udgivelser fra Mikkel Wendelboe, fulgte der næsten af naturlige årsager også en række forventninger med til bogen her. Derudover lover  forsiden i sig selv en masse, og kan let give associationer til blandt andet Disney-filmene Skatteplaneten og Atlantis (som i øvrigt begge er svært underratede, og sagtens kunne bruge noget mere positiv opmærksomhed!), - der er lagt op til eventyr af en helt særlig art, allerede inden man overhovedet får åbnet for bogen.

I bogen følger vi Emilia. Der er nogle helt særlige forventninger til, både hvordan Emilia opfører sig, og hvordan hendes fremtid helt skal arte sig - primært på baggrund af hendes fars status. Emilia følger da også godt med i skolen og får gode karakterer, og ser langt hen ad vejen ud til at være på rette spor. I hvert fald ind til Stacy dukker op. Stacy er sprudlende, vild, udadvendt, uforudsigelig og med på den værste, - og hun sætter tanker i gang hos Emilie, der begynder at stille spørgsmål, som hun tidligere ikke havde turdet stille.

• Det er anderledes og forfriskende, og noget helt for sig.
• Det er en historie om at følge sine drømme og at turde tro på sig selv.
• Det er en historie om at se muligheder i stedet for lukkede døre. 
• Det er en venlig påmindelse til de voksne om faktisk at lytte til deres unge mennesker, og at tage udgangspunkt i, hvor de er - i stedet for at trække ens egne ønsker og drømme ned over hovedet på dem. 
• Det er en venlig påmindelse til de unge om, at de voksne ikke altid har ret - og at det godt kan betale sig at kæmpe for det, man drømmer om, uanset hvad de andre tænker.
• Det er idéen om, at tingene ikke altid er som de ser ud på overfladen, samt påmindelsen om at være kritisk over for systemet, og at det, selvom det er fristende at følge flowet og strømmen, kan være en stor befrielse i stedet at finde sin egen vej i tilværelsen.

De sproglige finesser er ikke helt så svært tilgængelige som i de andre bøger fra Mikkel Wendelboe, hvor sætningerne til tider godt kunne blive lidt kringlede, og hvor Wendelboe virkelig fik demonstreret et stort ordforråd. Der er stadig mange termer i spil, denne gang, af naturlige årsager, meget teknisk og om universet, - men det bliver på et niveau, hvor det er bredere tilgængeligt, og hvor flere kan være med. Wendelboe har en helt særlig måde at formulere sig på, så man kan næsten ikke være i tvivl, når det er én af hans bøger, man får i hånden - sætningskonstruktionerne og det imponerende ordforråd taler for sig selv, og selvom der er skruet en smule ned, er man ikke i tvivl om, hvem ophavsmanden er.

Det er, for mig at se, dybt fascinerende at få lov at følge Wendelboes udvikling som forfatter og se, hvordan der sker noget - for selvom jeg var vild med Aiña-fablen, er den her alligevel lige dét vildere, både i forhold til worldbuilding, plot, sprog og relatérbare karakterer. Jeg ser frem til at få fat i bog 2!

- Nattøj venligst udlånt af min datter 😅 -

*Anmelder-eksemplar* Undergang

 Forfatter: Søren Poder - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2021 - Sidetal: 264

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Undergang handler om Niels. Han er i sit livs efterår og har problemer med helbredet, og han er derfor i risikogruppen, da corona-pandemien spreder sig til Europa i foråret 2020.

Undergang handler om den frygt, rigtig mange mennesker sad med, da vi som samfund fik besked om de første nedlukninger. Hvad skulle det dog ikke udvikle sig til? Hvor omfattende ville det her blive? Der var ikke rigtigt nogen, der havde nogle definitive svar - for det hele var stadigvæk så nyt - og selv i dag, over et år senere, er der stadig mange usikkerheder at tage højde for, når vi snakker restriktioner og forholdsregler.

Det er også en roman om frustrationer og magtesløshed i kampen mod systemet - her eksemplificeret med corona, men princippet gør sig for mange gældende uanset. Sundhedsvæsnet er for mange en jungle at finde hoved og hale i, uanset på hvilken måde man har med det at gøre, og hvilken aldersgruppe, man tilhører - og kritikken vil derfor også føles berettiget for en pæn portion af befolkningen.

Undergang står stærkt som en rørende fortælling om en mand, der i bund og grund bare gerne vil have lov til at komme i kontakt med sin kone, - hvilket af flere årsager ikke rigtigt kan lade sig gøre. Og efterhånden som desperationen for at komme til at se konen igen, bliver Niels også mere villig til at tage alternative metoder i brug for at nå hende.

Jeg skal indrømme, at selvom jeg med dén forside nok burde have været forberedt på det værste, blev jeg faktisk positivt overrasket over de drejninger, historien tog. Selvom historien tager afsæt i corona-pandemiens indtog i Danmark, handler det i højere grad om relationen mellem mennesker og det, der holder os sammen som samfund. Det, der gør, at hverdagen er til at holde ud for de fleste af os. De humane og medmenneskelige handlinger der gør, at det er til at være til, side om side, uanset alder, køn, hudfarve og andre nuancer. Og det er vel egentlig en smuk tanke - at det kan lade sig gøre at arbejde sammen på trods af menneskelige forskelle. Trods alt.

Den Usynlige Krig - Tavse Verdener #1

 Forfatter: Boris Hansen - Forlag: CarlsenPuls - Udgivet: 2021

Den Usynlige Krig har muligvis været den mest hypede danske ungdomsroman overhovedet i 2021 - i skrivende stund, blandt andet takket være 60uger-dokumentaren, som er blevet til i samarbejdet mellem Boris Hansen og Nanna Foss (forfatter til Spektrum-serien).

Det var egentlig min plan at deltage i readalong på bogen gennem instagram - arrangeret af @bogdoktor, @hellolasse, @sofie.amalie_lit og @sofiesbogverden - og det gik da også nogenlunde den første uge, før jeg glemte at holde øje med sidetallene og kom til at læse bogen færdig.. Hovsa.

Der er fart på i Den usynlige krig, og man skal som læser være indstillet på at det med mellemrum går fra den ene yderlighed til den anden på relativt få sider. Det kan være overvældende og svært at forholde sig til, - og det er bestemt ikke en roman, man kommer sovende til. Der sker noget hele tiden, og man skal være vågen for at få alle detaljerne (og pistacienød-referencerne) med!

Konceptet i sig selv med muligheden for at rejse ind i bøger er virkelig interessant at udforske, og jeg er vild med, at der løbende også er små hints til hvordan denne teknologi virker, og hvilke muligheder og begrænsninger der er ved den - for det virker heldigvis naturligt indarbejdet, og der er tænkt over, at der selvfølgelig er fordele og ulemper ved alt man foretager sig, og at de valg man tager, også inde i litteraturen, kan have store konsekvenser.

Som mange måske kender det fra Boris Hansens Panteon-sagaen falder karaktererne lidt ind i nogle stereotypiske kasser, hvor de har en tendens til at leve op til måske ikke alle, men i hvert fald en del af de gængse fordomme, der kan være om disse typer. Her i Den Usynlige Krig bliver karaktererne dog mere udfordrede på deres standpunkt og forsøges rykket fra deres udgangspunkt, så der er rum til og mulighed for at vokse som karakter - hvilket vi forhåbentlig for alvor kommer til at se i de kommende bøger i serien.

Trods den løbende og nærmest konstante forvirring i forhold til hvad der foregår, er det en stærk begyndelse på serien her, og jeg glæder mig til at læse videre! (Hvornår kommer bog 2, Boris? 😉)

Rosenholm-trilogien

 Forfatter: Gry Kappel Jensen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2019, 2020, 2021

Læserækkefølge:

1. Roser og violer
2. Forglem mig ej
3. Natskygge

Rosenholm - titlen på serien - er navnet på en kostskole. Her går unge mennesker på hvad der svarer til en gymnasial uddannelse, - men de traditionelle gymnasiefag er skiftet ud med undervisning i forskellige typer af magi. Her møder vi fire piger, der skal dele værelse i løbet af deres tid på Rosenholm. Det bliver naturligvis nogle hektiske år, hvor det nærmest føles som om at slottet Rosenholm bider fra sig, - magi er ikke sådan at spøge med, især ikke når spøgelser involveres, og de levende får smag for magt.

Rosenholm-trilogien er velskrevet og umulig at lægge fra sig, når først man er kommet i gang. Især med den tredje bog i serien, Natskygge, er det vanskeligt, og selv skulle jeg i hvert fald liiige have det næste med, - det var egentlig min intention at overholde læseplanen lagt for bogen i forbindelse med et readalong, men da jeg først var kommet i gang, glemte jeg at stoppe igen.. Sådan går det nogle gange.

De fire hovedpersoner - Kirstine, Kamille, Malou og Victoria - er meget forskellige, hvilket naturligvis betyder at det også skulle være lige til at finde én af dem, man kan identificere sig med og spejle sig i. Pigerne har hver deres at slås med, og kommer fra vidt forskellige baggrunde, og fremstår som dybe, realistiske karakterer, som jeg i hvert fald ofte (især i den sidste bog!) havde lyst til tage ud og give et kram.

Hver bog har nogenlunde den samme struktur, hvor vi følger hovedpersonerne i løbet af det, der svarer til et skoleår, cirka, hvor de bliver præsenteret for de udfordringer, de har i vente, og gradvist må udføre noget detektivarbejde for at løse de udfordringer, de møder. Med fire så forskellige hovedpersoner som disse er en del af spændingen også at følge, hvordan deres interne dynamik udvikler sig undervejs og ændrer karakterer efterhånden som pigerne lærer hinanden bedre at kende og formes af de udfordringer der møder dem.

Rosenholm er dystert, magisk, og spændende, - og det er fristende at drømme sig væk til slottets mystik, hvis ellers man kunne være garanteret et noget mere fredeligt ophold end hvad Kirstine, Kamille, Malou og Victoria oplever. Jeg skal blankt indrømme, at jeg er vild med serien her - og at jeg med garanti kommer til at besøge Rosenholm igen på et tidspunkt. - Det her - er dansk fantasy, når det viser sig fra sin bedste side.