Skæbnekløver #1 - Stjernedrømme

 Forfatter: Mikkel Wendelboe - Forlag: Krabat - Udgivet: 2021

I kraft af, at jeg har været svært begejstret for de tidligere udgivelser fra Mikkel Wendelboe, fulgte der næsten af naturlige årsager også en række forventninger med til bogen her. Derudover lover  forsiden i sig selv en masse, og kan let give associationer til blandt andet Disney-filmene Skatteplaneten og Atlantis (som i øvrigt begge er svært underratede, og sagtens kunne bruge noget mere positiv opmærksomhed!), - der er lagt op til eventyr af en helt særlig art, allerede inden man overhovedet får åbnet for bogen.

I bogen følger vi Emilia. Der er nogle helt særlige forventninger til, både hvordan Emilia opfører sig, og hvordan hendes fremtid helt skal arte sig - primært på baggrund af hendes fars status. Emilia følger da også godt med i skolen og får gode karakterer, og ser langt hen ad vejen ud til at være på rette spor. I hvert fald ind til Stacy dukker op. Stacy er sprudlende, vild, udadvendt, uforudsigelig og med på den værste, - og hun sætter tanker i gang hos Emilie, der begynder at stille spørgsmål, som hun tidligere ikke havde turdet stille.

• Det er anderledes og forfriskende, og noget helt for sig.
• Det er en historie om at følge sine drømme og at turde tro på sig selv.
• Det er en historie om at se muligheder i stedet for lukkede døre. 
• Det er en venlig påmindelse til de voksne om faktisk at lytte til deres unge mennesker, og at tage udgangspunkt i, hvor de er - i stedet for at trække ens egne ønsker og drømme ned over hovedet på dem. 
• Det er en venlig påmindelse til de unge om, at de voksne ikke altid har ret - og at det godt kan betale sig at kæmpe for det, man drømmer om, uanset hvad de andre tænker.
• Det er idéen om, at tingene ikke altid er som de ser ud på overfladen, samt påmindelsen om at være kritisk over for systemet, og at det, selvom det er fristende at følge flowet og strømmen, kan være en stor befrielse i stedet at finde sin egen vej i tilværelsen.

De sproglige finesser er ikke helt så svært tilgængelige som i de andre bøger fra Mikkel Wendelboe, hvor sætningerne til tider godt kunne blive lidt kringlede, og hvor Wendelboe virkelig fik demonstreret et stort ordforråd. Der er stadig mange termer i spil, denne gang, af naturlige årsager, meget teknisk og om universet, - men det bliver på et niveau, hvor det er bredere tilgængeligt, og hvor flere kan være med. Wendelboe har en helt særlig måde at formulere sig på, så man kan næsten ikke være i tvivl, når det er én af hans bøger, man får i hånden - sætningskonstruktionerne og det imponerende ordforråd taler for sig selv, og selvom der er skruet en smule ned, er man ikke i tvivl om, hvem ophavsmanden er.

Det er, for mig at se, dybt fascinerende at få lov at følge Wendelboes udvikling som forfatter og se, hvordan der sker noget - for selvom jeg var vild med Aiña-fablen, er den her alligevel lige dét vildere, både i forhold til worldbuilding, plot, sprog og relatérbare karakterer. Jeg ser frem til at få fat i bog 2!

- Nattøj venligst udlånt af min datter 😅 -