Forfatter: Mads Lund - Forlag: Leitura - Udgivet: 2023
Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.
Jægernes Løfte handler om Alanna, der er vokset op alene med sin far. Faderen vil gifte hende væk, og i protest går Alanna kirkens vej, hvor hun får mulighed for at lære mere om de væsner, der tog hendes mor, og forhåbentlig være med til at bekæmpe dem.
Bogen er delt i tre dele, og især den første, starten på Alannas eventyr og forklaringen på hendes valg af levevej, skilder sig ud fra de to efterfølgende afsnit, hvor vi følger hendes rejse ud i verden og mødet med de uhyggelige væsner.
Wurdulac Mora, som væsnerne bliver kaldt, har flere karaktertræk der minder om både vampyrer og varulve, men væsnerne er alligevel helt deres egne, og indgyder derfor naturligvis også frygt blandt mennesker på en anden måde end hvad vi ofte oplever i andet fantasy. Det er mørkt, makabert, men også virkelig gennemført i de forskellige måder, civiles reaktioner på mødet med væsnerne portrætteres på.
Jægernes Løfte er generelt fortalt i et rigtig fint tempo og med et spændende og varieret sprog, så fortællingen er vanskelig at lægge fra sig. Undervejs kan man dog nemt komme til at sidde med flere undringsspørgsmål om måden, jagten på disse Moraer fungerer på, - hvorfor lige sætte en søger og en jæger sammen, og hvorfor er det altid jægeren der bestemmer? Slutningen er heldigvis rimelig åben, så man kan jo krydse fingre for at der kommer en efterfølger på et tidspunkt, der samler op på dét.
Personligt er jeg fan af at de andre slet ikke studser over, at karakteren Ethan er åbenlyst tiltrukket af eget køn, og at han samtidig får lov til at stamme. At hans skæbne så ikke er den bedste er en dog en detalje, der lidt for ofte er set før. Samtidig kunne man sagtens ønske sig at Jael blev sat mere på plads for sine tilnærmelser over for Alanna; jovist bliver der sagt nej, men det skærer lidt at han får lov til at blive ved gentagne gange uden det fører større konsekvenser med sig.
Fortællingen er gennerelt vellykket og velfortalt, men er som nævnt ikke perfekt. Der levnes altså plads til, at der forhåbentlig kommer en pæn afrunding på et senere tidspunkt i en forhåbentlig efterfølger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar