*Anmelder-eksemplarer* C & C forever

 Forfatter: Lotte Kontala - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2020, 2021

Reklame: Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Læserækkefølge: Den mystiske julebog - Den mystiske nøgle - Den mystiske dukke

Den første bog i serien om Cecilie og Clara er grundlæggende en okay start på serien om de to veninder. Den lægger grundstenene for deres venskab, og selvom pigerne har været veninder i længere tid før vi møder dem, er det en fin introduktion til hvem de er. Når det så er sagt, føles bogen også som en præsentation og en introduktion til serien, og den har svært ved at stå alene.

Starten kan nemt komme til at føles lang og deprimerende, - én af veninderne er flyttet, og den anden sidder tilbage ensom i klassen ind til forældrene fortæller at hendes familie også skal flytte. Midten af fortællignen er spændende, og der er masser af fart over feltet - og det kan komme til at føles en smule forjaget i betragtning af, at det er her nærmest hele plottet foregår, og både indledning og udtoning fylder nogenlunde lige så meget. I forlængelse af det kommer slutningen også til at trække ud i langdrag. Alt det spændende er overstået, og alt ånder fred og ro, - så man kan let forvirres som læser over at det ikke afsluttes. Kommer der mere? Var der noget, jeg ikke havde fanget? Hvad sker der?

En lille kommentar skal også lyde til relationen mellem Cecilie og hendes bror. I starten af bopgen er deres relation anstrengt, og de går ikke til hinanden, hvis der er noget de har brug for at snakke om, - og i betragtning af at hun er 9 og han er 12 er det måske ikke så mærkeligt. Men ret hurtigt bliver de tætte, og selvom nogle voldsomme oplevelser selvfølgelig godt kan bringe søskende tættere sammen, kan det da godt undre hvad en 12 årig dreng pludselig ser i sin 9 årige lillesøster, som han tidligere ikke har haft nævneværdig relation til.

Anden bog i serien, Den mystiske nøgle, står strammere, både i forhold til struktur og karakterudvikling. De enkelte personer fremstår tydeligere og med en mere klart defineret personlighed, og vi begynder langsomt at komme mere ind på livet af dem.

Plottet er skarpere, og der er færre sidespring, der ikke er relevante for hovedplottet, - og det er fantastisk at gå på jagt efter små hints til hvad der kommer til at ske senere, både som førstegangslæser og i forbindelse med genlæsninger. De gemmer sig flere steder.

Bogen er spændende og nervepirrende, og det er en af de bøger, der er meget vanskelig at lægge fra sig, fordi man lige skal have det næste med. 

Den mystiske dukke er tredje bind i serien, og her er det som om strukturen endelig er lagt helt fast. Det står strammere end nogensinde før, og selvom der stadig er ting der står ubesvarede i forholdet til plottet, er det detaljer, som man nok vil bide mest mærke i som voksen læser, mens det før børn måske ikke vil undre i samme grad.

- Hvad er julemandens råd for noget? Hvorfor får vi ikke mere at vide om det?

- Hvordan kan to kvinder eksistere som dukker i 10 år? Vi har før konstateret at der er en form for magi i universet, men hvordan får de næring undervejs? Kan de forblive dukker for evigt?

- Hvorfor har gerningsmanden ikke forsøgt at løse konflikten i de mellemliggende år og bruge det, at han har sine ofre i sin varetægt til sin fordel - i stedet for at de bare står og samler støv på hylden?

Så selvom historiens struktur generelt er strammere, er der altså nogle plothuller, der virker spøjse, og som sætter tanker i gang hos den vågne læser.

Titlen på serien, C&C forever, vil for mange sætte tanker i gang i forhold til hvad serien handler om. Man skal dog ikke forvente den traditionelle, realistiske venindebog, hvor det er pigernes regulere hverdag, der er fokus på, - det hele foregår i forskellige skoleferier, hvor pigerne kommer ud for forskellige mystiske ting.

Overordnet set er bøgerne hurtigt læst og fint materiale til børn fra mellemtrinnet, der gerne vil mystik og magisk realisme, - og for den stærke læser vil den sidste side hurtigt være vendt. Bøgerne kan hver især have lidt svært ved at stå alene, så det anbefales at de læses i den nævnte rækkefølge, da der i så fald vil være nogle ting, der begynder at give mening.

*Anmelder-eksemplar* Noah og vennerne - Jagten på julekuren

Forfatter: Kim Linnet - Forlag: :||forandre||: - Udgivet: 2020

Sidetal: 184 - ISBN: 9788797243602

Bogen er modtaget som anmeldereksempar.

Langt hen ad vejen er her tale om nogle helt klassiske træk, både i børnelitteratur, men også i forhold til julekalendre. Vi kender efterhånden mønstret;

- Noget går galt, så den jul, vi kender, er i fare, - noget må gøres, og nogen må redde dagen.

- Det er naturligvis børnene, der må stå i spidsen for missionen.

- De voksne, vi møder undervejs, er enten skurke, eller meget umodne og fjollede, - det er børnene, der fremstår som modne, velovervejede og beslutsomme til sammenligning.

I den her fortælling går historien på, at alle verdens grantræer har fået granpest og er visnet, og dét lige omkring 1. december. Nu kan folk ikke få rigtige træer som juletræer, men må nøjes med dem af plast.

Det er ikke godt nok for Noah og hans venner, som tager ud i for at finde en kur, der kan kurere træerne. Men det er ikke så simpelt, for dem, der laver plast-juletræer er ikke interesserede i, at der findes en kur til grantræerne, - og langt hen ad vejen er Noahs forældre ikke til megen hjælp.

Der er fart over feltet fra start til slut; her er ikke sparet på hverken action eller fjollede indslag.

Sproget er sobert, hvilket betyder at børn kan være med fra omkring 6-7 års alderen. Dog kan teksten være tilpas vanskelig at bogen skal læses højt for de, der endnu ikke er stærke til at læse, - og selv for de stærke læsere optræder der ord, som kan være vanskelige at gå til - heriblandt ord på svensk.

Det kan derfor være en god idé at have en voksen til at læse med over skulderen og hjælpe, når det bliver for svært. Bogen er da heldigvis også fint egnet til, at det er én, man kan læse sammen, - og kapitlerne er af en tilpas længde til, at man sagtens burde kunne overskue ét kapitel hver dag som ved andre julekalendre.

Undervejs støder vi på en række fantastiske elementer, jo længere vi kommer hen i bogen, dog uden at det kommer til at fylde det hele; vi støder på trolde og julemandens sønner, der alle påvirker Noah og vennernes rejse mod målet. Der er ikke tale om væsner, der er decideret uhyggelige, men snarere væsner, der allerhøjst kan finde på at drille lidt, - så det burde ikke blive alt for skræmmende. Til gengæld kan det starte en fin snak om hvad trolde og nisser også kan være, og hvordan vi forstår væsnerne.

Blandt Noah og de to venner, der er med på turen, er der en særlig dynamik. Når det kommer til venskabet mellem dem, vil børn i indskolingen sagtens kunne nikke genkendende til nogle af de påfund, der opstår, og den tone, der er mellem dem. De lidt ældre børn vil oven i dét kunne spejle sig i den begyndende interesse for kærester, som så småt begynder at spire, - og som Noah naturligvis selv oplever, selvom det endnu kan være svært at formulere og få sagt.

Selvom fortællingens kapitler er korte, rummer den alligevel meget, og der er mange ting som man kan snakke om efter hvert kapitel. Hvorfor mon Noahs far er så fjollet? Hvordan mon barnet ville have det med, at deres egen mor eller far var sådan? Hvordan med julestemningen, - kan man undvære et rigtigt træ juleaften, og ville det være okay at de alle sammen var af plast? Osv.. Her kan inddrages både etiske overvejelser og mere personlige ting, afhængigt af det enkelte barn, - der nok at tage fat på.

Illustrationerne undervejs er fine, men kunne med fordel have fået en smule farve og flere detaljer, - og der kunne sagtens have været flere af dem til at supplere historien.

Overordnet set er der dog tale om et fint bud på en julekalender, man kan læse med børnene, - og som lægger op til, at man læser den sammen, og gerne som familie eller andre sammenhænge, hvor man kan snakke om det læste kapitel.