Når vinden hvisker mit navn - Azrone #2

 Forfatter: Simon Zander - Forlag: HiReader - Udgivet: 2024

Når vinden hvisker mit navn er bog 2 i serien Azrone. Min anmeldelse af bog 1, Inden det blå ly falmer, kan læses her.

I første omgang var jeg egentlig helt afslappet om at slippe Azrone efter Inden det blå lys falmer sluttede. Den er afrundet på en virkelig fin og elegant måde, og selvom man sagtens kunne drømme videre i universet, var der egentlig også bundet en fin sløjfe på dén del af handlingen. Troede jeg.

Så udkom Når vinden hvisker mit navn, hvor fokus er rykket videre til London, som vi allerede kender lidt til fra Inden det blå lys falmer, og Ames, der er ny i blåkraften. Både de og læserne har egentlig indtryk af at truslerne er væk og der ikke er så meget mere at lave for blåkræfterne og organisationen, der er bygget op om dem, - men det er selvfølgelig ikke sandt.

Der er flere trusler på vej, og det store spørgsmål er så hvor truslen kommer fra. Hvem står bag, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der bliver dækket over, og som befolkningen ikke kender til Spørgsmål er der nok af, og mange bliver besvaret, - og ender selvfølgelig alligevel med en håndfuld nye, ubesvarede spørgsmål når sidste side er vendt. For hvad handlede dén slutning lige om?

Der er fart over feltet, og det er super intenst. Det gør en masse, også for forståelsen af den første bog, at vi denne gang får fortællingen fortalt fra mere end én synsvinkel. Tildels har London og Ames hver meget forskellige roller at spille efterhånden som deres udfordringer udspilles, men deres måde at tænke dem på er også unikke for hver af dem, i kraft af hvad de hver har stået over for før vi møder dem.

Simon Zander har leveret endnu end pageturner, - og denne gang er det uhyre vanskeligt bare at lade universet ligge. Jeg vil have mer', og med den cliffhanger bogen her ender på, kan det næsten ikke gå hurtigt nok!

Inden det blå lys falmer

 Forfatter: Simon Zander - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Det her er en vild roman. Virkelig. Det er svært ikke at blive revet med af fortællingen, af plottet, af relationen mellem karaktererne, af sproget, og af en række virkemidler, der bare spiller. For en debut står det her uamlindeligt stærkt, og jeg ser virkelig frem til, hvad der dukker op fra Simon Zander fremover!

- Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø. 16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han ­drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone. En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække? Nedtællingen er begyndt. -

Noël som hovedperson er en helstøbt karakter. Han er teenager, med mange af de ting, der hører med teenage-tilværelsen. Han dyrker dem med blåkraften på samme måde som andre teenagere dyrker deres idoler. Han bliver forelsket. Han handler før han tænker. Han siger og gør ind i mellem det forkerte, og får dårlig samvittighed. Han drømmer. Han tvivler, på verden og på sig selv. Han er alt det, mange af os oplever i - eller i hvert fald husker fra - teenage-årene. Han føles virkelig og realistisk, og netop hans uperfektheder gør det svært ikke at heppe på og holde med ham.

Blåkraften, som giver dem, der besidder den, noget der minder om superkræfter, er i sig selv vanskelig ikke at blive fascineret af. Vi finder som læsere ikke ud af ret meget om, hvordan eller hvorfor den er opstået, og vi ved heller ikke ret meget om, hvilke begrænsninger der er. Og selv om det kan være frustrerende, at vi ikke finder ud af flere detaljer undervejs, er mystikken omkring den alligevel noget af det, der gør denne verden fascinerende, - uvisheden er med til at holde det spændende. Trods det at bogen umiddelbart er skrevet som en selvstændig roman, der sagtens kan stå alene, slutter den dog (ingen spoilers, bare rolig!) tilpas åbent til, at vi som læsere stadig kan håbe på, at der en dag vil komme mere i universet, og at vi får lov at se lidt mere af alt det, blåkraften kan, - og at vi kan få lidt mere at vide om, hvad den kommer af, og hvad den har af muligheder.

Én af romanens vel nok største styrker er LGBTQIAP+-repræsentationen, som i høj grad er til stede på en måde, så det er umuligt at ignorere, - og gjort på en naturlig måde, så man ikke sætter spørgsmålstegn ved det.

• Hovedpersonen Noël er tiltrukket af mænd. Det er ikke nogen coming-out-fortælling. Der er ikke nogen der kommenterer på det. Det er der bare. 
• Én af bipersonerne bruger hen-pronominer. Ingen undrer sig, ingen træder i det eller gør noget særligt ud af det, - og ingen bruger de forkerte  pronominer.

Det er befriende, forfriskende - og noget helt særligt hvor smooth det er integreret i fortællingen, så det bare er, på en måde som de fleste LGBTQIAP+ personer kun kan drømme om det i den virkelige verden. Dét at det er der, uden at der bliver gjort et nummer ud af det, kan forhåbentlig være med til at naturliggøre repræsentation i medier, - for selvom der stadig er brug for coming-out-historier, er der bestemt også brug for fortællinger som den her, hvor personer, der er andet end CIS-HET, kan få lov til at eksistere på lige fod med alle andre, med alt hvad der der tilhører af rettigheder og accept fra samfundet.

The Extraordinaries og Flash Fire

 Forfatter: T J Klune - Udgivet: 2020 og 2021

T J Klunes forfatterskab - eller i hvert fald The Extraordinaries, Flash Fire og The House in the Cerulean Sea (Eventyrhuset på dansk) - er omtalt en del på instagram i løbet af de sidste måneder, så det har helt naturligt været vanskeligt at stå for fristelsen. Lidt medløber er man vel, - jeg ville i hvert fald gerne finde ud af, om der var noget om snakken i forhold til de her bøger. Jeg har stadig The House in the Cerulean Sea til gode, men The Extraordinaries og Flash Fire blev læst i løbet af få dage - jeg elskede dem, og de var meget vanskelige at lægge fra sig (pokkers IRL forpligtigelser der gør, at man er nødt til at standse op en gang i mellem og gøre noget andet!).

I en verden, hvor enkelte individer har fået særlige superkræfter - vi ved ikke hvor mange, hvor forskellige kræfterne er, eller hvorfor det netop er de pågældende individer, der får superkræfter - følger vi en dreng, der går i high school. Han har ADHD, og har det med at rode sig ud i nogle bemærkelsesværdige situationer. Og så er han mere end almindeligt optaget af to af de Extraordinaries, som dem med superkræfter bliver kaldt, der befinder sig i netop hans by, i en grad, hvor han skriver fanfiction om dem.

Tempoet er højt, det er komisk, og der er en sitcom-vibe over det. Der er undervejs i plottet lagt mange hints ud til hemmeligheder, som vores hovedperson først får afsløret langt senere, men som den vågne læser måske vil være i stand til at samle op undervejs. Der er plottwists, man kun kan elske. 

Og så der er LGBTQIAP+ repræsentation med på en helt naturlig måde, - det bliver ikke gjort til en TING at der er karakterer, der er det, og det er ikke en coming-out fortælling. Det er der bare. Som det også er i virkeligheden. Det er gjort til noget helt almindeligt, dagligdags, nede på jorden noget, der ikke behøver fylde eller blive gjort til noget ud over det sædvanlige. Og det er måske netop det, jeg elsker bøgerne allermest for. At repræsentationen ikke bliver gjort til noget stort, men at det er en del af en fortælling, der egentlig handler om noget andet - superhelte, at gøre det rigtige, at finde sammen med den, man elsker - og så er flere karakterer så tilfældigvis en del af LGBTQIAP+. Det er sådan det skal skrives! Ja tak..

Jeg har kun læst de her to bøger af T J Klune, men jeg er solgt. Jeg er vild med dem, og jeg synes personligt godt, at de kan leve op til den hype, der har været omkring dem. Og det får mig kun til i højere grad at glæde mig til The House in the Cerulean Sea.

Skyggepigen

 Forfatter: R. L. Stine - Forlag: Borgen - Udgivet: 2001 - Sidetal: 152

Det blev ikke helt den fortælling, jeg havde regnet med det ville, da jeg startede på bogen.

Men derfor blev det stadig en fin fortælling om at lytte til sig selv og egne behov, og huske på, at der er ligger noget til grund for andres opførsel, - så man skal passe på med at dømme andre for hurtigt.

Det er en interessant bog, og det er spændende at følge med i, hvorvidt man blindt vil acceptere den vej, der er lagt for én - tilsyneladende, i hvert fald - eller om man vil forsøge at skabe sin egen.

Og i kraft af at vores hovedperson er 12 år gammel og derfor netop i gang med at skabe sin egen identitet - ikke bare i forhold til de ting, der sker omkring hende i bogen, men i det hele taget - bliver emnet ekstra aktuelt for aldersgruppen, og det er et spændende twist af netop dén tematik.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Spectres serien

 Forfatter: Adam Silvera

Om bog 1, Infinity Son, skrev jeg:

Det her er grundlæggende en idé, der har så meget potentiale, at det er synd, det desværre ikke blev så episk som jeg havde håbet på.

Fønixer spiller en rolle i flere fortællinger og også i nyere fantasy, men der er alligevel langt i mellem, at de har så fremtrædende en rolle, som de har i serien her, og mytologien omkring dem er faktisk virkelig gennemført og er velfungerende.

Der præsenteres en række termer for mennesker, der på den eller anden måde har nogle overnaturlige kræfter, og det synes jeg i bund og grund er en rigtig fin tanke, og det er et godt fundament i forhold til at skabe noget splid og drama, som man kan arbejde med i plottet. Desværre går det lige hurtigt nok med at få forklaret forskellene på de her forskellige termer, og det kan være vanskeligt at finde rundt i.

Derudover får vi præsenteret en stor mængde forskellige karakterer, der nok har hver deres personligheder og handlemønstre, men fordi der er så mange, når vi ikke at lære ret mange af dem særlig godt at kende, og der er ikke nok plads til for alvor at gå i dybden med, hvorfor de forskellige karakterer gør som de gør, - og det er ellers her, Adam Silvera plejer at være stærk. Dog har hans andre romaner et noget mindre persongalleri, hvor det er lettere at nå omkring alle involverede.

Man kan håbe, at der i de kommende romaner i serien bliver plads til både at lære de enkelte karakterer og deres evner bedre at kende, men også til at få bedre styr på de forskellige befolkningsgrupper og de konflikter, der er mellem dem.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 fra forlaget Simon & Schuster. Den er 368 sider lang og har ISBN 9781471187803.