Forfatter: C. C. Thybro - Forlag: Read.Die.Repeat - Udgivet: 2026
Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.
Skyggekanten er anden bog om Skyggeaksens kald. Min anmeldelse af første bog i serien, I skyggen af Udgårdsø, kan læses her.
Karaktererne var egentlig kommet nogenlunde ud på den anden side, og var færdige med Skyggeriget efter I skyggen af Udgårdsø - var de ikke? Eller, - gemmer der sig flere mystiske ting, der skal opklares?
Der er i hvert fald nogen, der er forsvundet, og det lyder som om, der er mere ved den historie, end man lige skulle tro.
Og på trods af, eller måske netop fordi vores hovedpersoner allerede har været involveret i noget lignende, er det lidt som at finde et "rabbit hole"; man kan ikke rigtigt lade det ligge, men skal lige se, og så bliver man hurtigt optaget, draget, fanget af det, og må se sig opslugt ind til det er løst.
Bøgerne om Skyggeaksens kald er gys, - forvent ikke mindre. Det kommer snigende, og inden man får set sig om bliver man draget ind af noget mystisk, der er svært at forklare - svært helt at sætte en finger på - svært at finde - svært at navigere i og ud af.
Det er dragende, og det er noget nær umuligt at slippe, når man først er kommet i gang, - sådan som det skal være med god litteratur.
Jovist, både Skyggekanten og dens forgængere når over 600 sider, så de kan nemt forekomme lettere intimiderende. Men god gys kræver plads til worldbuilding, plot og karakterudvikling, - og der er altså masser af godter at komme efter i begge bøger på alle tre områder.
Samlet set er der nok at gå i gang med - og det er altså lige sagen at kaste sig over nu, hvor efteråret for alvor er over os, - med de kolde tider i vente, er der så noget bedre end at krybe sammen hjemme i varmen med en god bog?
.jpg)