Viser opslag med etiketten romantasy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten romantasy. Vis alle opslag

05 maj 2026

*Anmeldereksemplar* Løgneralliancen (Det Røde Daggry, #2)

Forfatter: C. A. Wolters - Udgivet: 2026 - Forlag: Peoples

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne. 

Løgneralliancen er andet bind i serien Det Røde Daggry. Jeg har også anmeldt første bind i serien, Den Som Hvisker; den anmeldelse kan læses her.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den her serie er mørk, dyster, og meget 18+.

Løgneralliancen, eller Evighedsbogen, har været nogle år undervejs. Jeg var også vild med første-udgaven af forgængeren, Den Som Hvisker, men den er altså blevet løftet af at få nye øjne på hos nyt forlag

Man fornemmer tydeligt at der er lagt mange kræfter i bogen her, og at der har været mange overvejelser bag de mange fine detaljer undervejs, både i forhold til karakterer og plot.

Fokus og tematikker har skubbet sig en smule i forhold til i bog 1, men de grundlæggende elementer er bibeholdt. Verdenen er stadig den samme, - men det er naturligvis ikke helt uden drama at indtage tronen. Nu venter et andet spil for Shiroin, Kuro og Kiel, - og de andre, der også gerne vil have indflydelse.

Det er på ingen måde fredsommeligt, - men man kan måske heller ikke forvente så meget andet, så længe Kuro er indblandet.

Alle kører naturligvis deres eget spil, og dét er kompliceret, når forskellige karakterers ønsker ind i mellem er meget modstridende.

Shiroins indre kamp (med sig selv, og med Kuro) fylder helt naturligt stadig en del, og det gør meget for både karakterudviklingen og hele fortællingen, at vi får lov at se noget mere fra (til?) Kuro denne gang og får lidt flere perspektiver på, hvad det egentlig er, der rumsterer i Shiroin. Det er ingen let kamp, og det bliver det vist heller ikke i bog 3, kan man fornemme.

Det Røde Daggry serien er noget helt for sig på den danske litteratur-scene; det er svært begrænset hvad der findes inden for lige præcis denne niche-del af romantasy-genren på disse kanter. Men det kan også noget. Det har en vibe, som man ikke får hos de udenlandske forfattere, og der er lagt noget andet og mere i hvad bogen kan og skal, fordi det danske marked bare har den størrelse det har; kvaliteten bliver med mellemrum lige dét højere!

Skal du læse med? 




05 februar 2026

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker (Det røde daggry #1) - Ny udgave

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Peoples' - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dette er en genudgivelse af Den som hvisker; bogen udkom første gang i 2021 hos forlaget Ulven og Uglen. Min anmeldelse af dén udgave kan findes her

Den som hvisker er mørk, dyster, makaber og mystisk. Den er barsk, rå og voldsom; og det er særligt til den voksne læser!!

Shiroin lever med en stemme inden i sig, som snor sig gennem hende, kræver lydighed og opfordrer til vold. Samtidig ønsker Shiroin sig sin retmæssige plads på tronen, men vejen dertil er ikke sådan lige til, - og med sin livvagt Kiel må hun begive sig ud på lidt af et eventyr, i mere end én forstand.

Den som hvisker falder ind under genren "romantasy", og som en del andre i dén genre, er relationerne bestemt ikke altid til den pæne side, - hvorfor jeg også nævner at det her er en meget VOKSEN bog.

Det er sådan en fortælling, der er vanskelig at slippe igen; Shiroin og Kiels relation er på én gang giftig og dragende. Den frister, og man skal lige have den næste del med.

Samtidig er særligt Shiroins indre kamp noget helt særligt og dybt fascinerende. Det er et spil både i forhold til hvad hun selv tror hun vil, hvad hun reelt vil og hvad omgivelserne forventer og forlanger af hende, - og med stemmen i sit indre bliver det blot endnu mere komplekst.

Fortællingen har fået en overhaling siden den udkom første gang, og det er den altså kun blevet bedre af.

Jeg ELSKER det her univers, og glæder mig til at læse videre!


15 januar 2026

*Anmeldereksemplar* Flugten fra Timanoon (Sila-sagaerne, #1)

 Forfatter: Line Juhl Kronow - Forlag: Facet - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Flugten fra Timanoon er første bind i serien om Sila-sagaerne, og blander science fiction med romantasy.

Forestil dig et univers lidt lig Star Wars, blot uden lyssværdene; næsten uendeligt mange planeter, folkefærd, livsformer, og kulturer. Steder, hvor levestandarden varierer, blandt andet takket være varierende natur og vejrforhold på den enkelte planet. Et univers, hvor der er mulighed for at dykke ned i flere forskellige måder at anskue tingene på.. Dét kan Flugten fra Timanoon

Det er selvfølgelig ikke uden omkostninger, at hovedpersonen Tamira de andre karakterer bryder med det, de kender, i jagten på et bedre liv. Det er barske forhold de kommer fra, - men brutaliteten findes også andre steder i universet.

Det er råt, følelsesladet og vildt. Det er et univers til de, der både vil et stærkt univers med masser at byde på - og stærke karakterer, som man virkelig får lov til at komme ind under huden på.

Flugten fra Timanoon er endnu blot første bind i serien, og er derfor præget af en god portion world-building og karakterudvikling, men den kan bære det; universet er stort, og det kræver noget at få det til at fungere. 

Fortællignen er velfortalt, og både sprog og tempo sidder helt rigtigt. Jeg glæder mig til at læse videre i næste bind!



25 april 2024

Bride

 Forfatter: Ali Hazelwood - Udgivet: 2024

Ali Hazelwood er primært kendt for at skrive romancer, hvor den kvindelige hovedperson har sit daglige virke inden for noget med matematik eller videnskab, - og dét er Ali Hazelwood god til. Bride er den første af forfatterens romaner, der er fantasy-baseret og ikke foregår i den verden vi kender, men det virker altså også.

Hazelwoods romaner er på ingen måde stor litteratur. Det er dog stadig fængende og fængslende på sin egen måde, og romanerne er vanskelige at slippe igen; lige som en god romance skal være. 

Man kan hurtigt ende med øjnene klistret til siderne og fundere over hvad det næste bliver, og hvilken retning historien nu tager. Selvom de har en tendens til at blive en anelse forudsigelige og man derfor nemt kan regne ud hvordan de ender til sidst er det alligevel spændende at gætte med på, hvilke drejninger og twists bogen tager undervejs.

Bride er på ingen måde et mustread, heller ikke for vante romantasy-læsere. Men den er alligevel charmerende på sin egen måde, og kan bestemt bidrage med noget interessant og anderledes, også for dem der har læst meget i genren i forvejen.

Skal noget trække særligt ned virker hele idéen om at have en Alpha inden for varulve-pak efterhånden en smule forældet og outdatet, og derfor lige rigeligt cliché. Personligt er det i hvert fald noget, jeg stejler en smule over når jeg ser det brugt; men kan man se bort fra det, kan resten af bogen stadig noget.

*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...