Viser opslag med etiketten biografi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten biografi. Vis alle opslag

14 februar 2024

The Woman In Me

Forfatter: Britney Spears

Britney Spears var - og er - for mange et kæmpe ikon, der var nærmest umulig at komme udenom i løbet af særligt 00'erne. Hendes fortælling er dog på ingen måde rosenrød, hvilket bogen her er vidnesbyrd på.

Det er Britneys historie, fortalt med henders egne ord. Selvfølgelig er den ensidig og bærer præg af at vi her kun har den ene side af historien, men det er stadig vanskeligt ikke at krumme tæer undervejs ved tanken om nogle af de grumme tung, Britney er blevet udsat for gennem årene.

Det er nemt at frustreres på Britneys vegne, og i betragtning af at medierne så oftte gennem årene har været hurtige til at dømme uden hendes eget perspektiv på sagen, har bogen bestemt sin ret. Den er med til at nuancere den fortælling der har været omkring Britney, og kan forhåbentlig bidrage til at læsere bliver mere kritiske overfor hvorvidt mediernes dækning af en sag altid beskriver den fulde sandhed - eller kun den del, der sælger.

Skrivestilen og sproget er på ingen måde prangende, men fortællingen er alligevel interessant og tankevækkende, og bestemt læsningen værd, hvis man har fulgt en smule af Britneys liv fra sidelinjen i løbet af årene.


25 september 2020

Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned?

Forfatter: Jacob Wendt Jensen - Forlag: Gyldendal - Udgivet: 2020 - Sidetal: 368

Om bogen Kan ham der den høje ikke lige sætte sig ned? skrev jeg:

Niels Olsen virker, set udefra, som en sympatisk og behagelig mand, og som værende virkelig godt selskab, skulle man have fornøjelsen deraf.

Denne biografi bekræfter kun min mistanke.

Som læsere får vi indblik i en stor del af Niels' liv, lige fra barndomshjemmet i Århus til den igangværende turné med Ørkenens Sønner. Niels har lavet så tilpas meget i løbet af sit liv, så det er naturligt, at ikke alt kommer med, og at nogle af bogens kapitler får lov til at fylde mere end andre, - som de også har gjort det i det virkelige liv.

Det gives indblik i nogle af de ting, som har betydet rigtig meget fra Niels, og selvom der naturligvis er forskel på det, vi ser i bogen her, og hvad der gemmer sig bag facaden, kan man let komme til at bilde sig ind, at man kender mennesket bag, - i hvert fald en smule bedre, end vi gjorde før.

Vi hører om Niels' rolle i søskendeflokken og hans relation til forældrene.

Vi hører om hans oplevelse af skolegangen fra folkeskolen til teaterskolen.

Vi hører om nogle af de valg, der er taget i karrieren, og hvordan det har påvirket resten, - for alt påvirker hinanden på kryds og tværs. Tilvalg betyder samtidigt fravalg, men et tilvalg betyder også at nye døre kan åbne sig og føre i en ny retning.

Og vi hører en smule om, hvordan privatlivet har været, fra forholdet til ungdomskæresten, som ikke holdt, til det nuværende ægteskab, der både er et ægteskab i traditionel forstand, men også et arbejdsmæssigt ægteskab, selvom især Niels' kone har forsøgt at holde deres karrierer adskilt.

Det er svært at snakke forhold og ægteskab uden at nævne, at Niels har en datter, som også er interviewet til bogen her. Hun figurerer ikke med navn, og selvom årsagen ikke er beskrevet, må ønsket om relativ anonymitet respekteres. Dog vil jeg nævne, at interviewet med datteren netop er noget af det, der gør det lettere at få øje på mennesket bag masken, da det netop viser en blød side af Niels, som man ikke nødvendigvis tænker over, at han også indeholder, når man kun ser ham på scenen eller skærmen, og det er dermed med til at menneskeliggøre ham.

Derudover; forsidebilledet siger utrolig meget om Niels Olsens karakter, og det billede, bogen gerne vil danne af ham. Det siger noget om, hvordan han fungerer i sociale sammenhænge, - at han ikke trækker fokus mod mennesket Niels Olsen, trods det, at han godt kan få folk til at smile eller fokusere på den rolle, han spiller, og at man må skille tingene ad. Det siger noget om hans blik på situationen han befinder sig i, hvor han har det komfortabelt i flere aspekter af livet.

Overordnet er bogen absolut værd at læse, har man blot en smule interesse i mennesket bag facaden.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.






 

I ly af latter

 Forfatter: Flemming Jensen - Forlag: People's Press - Udgivet: 2016 - Sidetal: 442

Om I ly af latter skrev jeg:

Hr. Jensen er en umådeligt behagelig mand med en skøn fortæller-stemme og med en masse på hjerte, hvis man har mod på at lukke budskaberne ind og lytte efter.

Jeg er bestemt ikke enig i alle hans betragtninger, men de fleste står stærkt og er ikke til diskussion.

Flemmings historie byder på mange finurlige små eventyr, som det er spændende at gå på opdagelse i. Men det er også utroligt givende at få lov at lytte og tage i mod fra en mand, der har set og oplevet så tilpas meget som Flemming har det, - noget kan man lade passere, og andet kan man tage med sig videre. Man ved aldrig hvornår det kan vise sig nyttigt.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.



*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...