Numairs fortælling

 Forfatter: Tamora Pierce - Dansk forlag: Tellerup

Om bog 1, Venner & fjender, skrev jeg:

En helt igennem fantastisk fortælling er startet her med første bind i serien om Numair, som jeg absolut ser frem til at lære bedre at kende.

Her i den første del af fortællingen følger vi Numair Salmalin i sine ungdomsår, hvor han går under sit fødenavn Arram Draper, der figurerer som et barne-geni på universitetet og ad flere omgange har sprunget hele semestre over, og endda får eneundervisning i de fleste lektioner, - noget, der kun er de ældre studerende forundt i én eller to lektioner, og det endda kun i sjældne tilfælde. Arram er lidt af et vidunderbarn, som godt nok kommer galt afsted nogle gange, fordi han er uerfaren og endnu ikke helt kan styre sine kræfter, men han slipper - i hvert fald ind til videre - godt fra det hver eneste gang. Og dét uanset om det er fordi han har oversvømmet et klasseværelse, eller han har mødt en guddom, som er kommet til at tage en fugl med sig, som ikke burde være fjernet fra sit hjemsted, - Arram kommer naturligvis til at love at tage sig af fuglen, og slipper godt fra det, trods det, at man ikke må have kæledyr på universitetet. Alt for vidunderbarnet.

Hele universet er velgennemtænkt til mindste detalje, hvor der både er styr på samfundsstrukturen i forhold til det politiske, hvilke klasser, samfundet består af, og hvilke samfundsgrupper, der kommer overens, samt hvilke, der absolut ikke kan sammen, og i forhold til det religiøse, hvor forskellige folkeslag naturligvis tror på hver sit, og ikke mindst hele det her med, at magien kommer et sted fra, og ikke bare ud af ingenting. De, der har med magi at gøre, finder også frem til en kerne af magi inden i dem selv, som de kan opbruge på samme måde, som vi bruger energi på andre projekter, og nogle har så bare lettere ved at få adgang til denne kerne end andre, lige som der også er forskel på, hvor meget magi den enkelte er i stand til at mestre. Det kan selvfølgelig trænes, som enhver anden muskel, men noget er også talent - og Arram, som han endnu hedder ved denne bogs afslutning, har et unaturligt stort talent for magi.

Det bliver spændende at følge hans videre færd.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen udkom på dansk i 2018 og er 360 sider lang.

Om bog 2, Uvejr & blodbad, skrev jeg:

Tamora Pierce er fænomenal som fantasy-forfatter, og hendes bøger er ofte et sikkert valg, - bøgerne om Numairs fortælling er absolut ikke nogen undtagelse.

Endnu en gang skal det bemærkes at vi her i del 1 og 2 følger Numairs unge dage, hvor han går under sit fødenavn, Arram Draper, og hvor vi følger ham i sine universitetsdage, hvor han er lidt af et vidunderbarn, der både har sprunget flere års undervisning over, får topkarakterer i alt, hvad han rør ved, og får eneundervisning i de fleste af sine fag i modsætning til sine kammerater, der skal være heldige hvis de overhovedet får eneundervisning i blot et enkelt af deres fag.

Arram, som han endnu hedder, fortsætter sin færd hvor vi slap ham, og hans to venner, Ozorne og Varissa fra den forrige bog, rykker han kun nærmere på her. Ud over dem er det begrænset hvor mange af de andre studerende han har kontakt til, og han bliver i stedet hånet for at være undervisnernes kæledække.

Til gengæld bliver relationen til flere af underviserne tættere som tiden skrider frem, hvilket også sætter skub i både Arrams personlige og trolddomsfaglige udvikling, som bliver tydeligere for hvert kapitel. Med det følger så også, at Arram ind i mellem får rodet sig ud i noget, han ikke helt selv er herre over, og især det med det guddommelige kan være svært at magte, men ind til videre går navigationen dog stødt og roligt, - og trods vanskeligheder klarer han sig igennem.

Arram er en karakter, man nærmest kun kan holde af, og jeg ser frem til at lære ham og hans venner bedre at kende i fremtidige bøger i serien.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen udkom på dansk i 2018 og er 275 sider lang.