25 september 2020

Livet tilbage

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2019 - Forlag: Alvilda 

Sidetal: 403 - ISBN: 9788741501451

Årh...

Det her var mit hjerte SLET ikke klar til!

Hold nu fast..

Argh..

Følelses-overload, much?

Jamen..

Av.

En rørende, smertefuld fortælling om de tanker, der kan gå gennem hovedet på én, der ikke bare overvejer selvmord, men rent faktisk har gjort det, og som er blevet givet en chance til i de levendes verden. Det er ikke småting, der rør sig, og det er ikke for sarte sjæle at læse en bog som denne her.

Den er ikke repræsentativ for alle, der begår selvmord, - der er ikke to tilfælde, der er ens. Men den kan trods alt give et indblik i, hvad bevæggrundende er, når livet gør så tilpas ondt, at man når helt derud, hvor man tager livet af sig selv. Det er ikke et nemt valg. Det er aldrig den nemme løsning. Og selvom det for uvedkommendes perspektiv kan virke egoistisk og selvisk at gøre i stedet for at søge hjælp, er det så meget mere end det.

Dermed kan fortællingen være en støtte. Både til de, der selv står med problemer så store, at de er på vej i en helt forkert retning, og har brug for at se, at der er hjælp at hente, og at der findes andre måder at løse problemerne på. Men også for de pårørende til en psykisk sårbar, der ikke ved, hvordan de skal tackle situationen, og hvordan de kan være behjælpelige.

Sprogligt er det ikke mere avanceret end at de fleste burde kunne være med, og skiftet i synsvinkler mellem tre karakterer med hver deres indgangsvinkel og perspektiv i forhold til handlingen gør, at man kommer rundt om utroligt mange aspekter af problematikken og de udfordringer, som knytter sig til det.

Selvom det gør ondt og er svært, har bogen mine varmeste anbefalinger.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

The wrong bachelor

  Forfatter: Alexandra Moody The Wrong Bachelor  er rom-com i et high school miljø. Skolen arrangerer et reality-dating forløb over nogle ug...