Ind i det ukendte

 Forfattere: Sørine Amanda Nielsen, Nanna Andersen, Karin B. Danmark, Mathilde N. Rybka, Morten Vestergaard, Laura Holmegaard, Gudrun Østergaard og Mia Louw Håkonsen

Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2020 - Sidetal: 278 - ISBN: 9788793349506

Bogen er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om Ind i det ukendte skrev jeg:

Wauw!

- Som oftest foretrækker jeg romaner, og egentlig allerhelst serier. Min begrundelse er, at man ofte på den måde får mulighed for at komme mere ind under huden på karaktererne, lære dem bedre at kende, plottet får lov til at udfolde sig i højere grad, og der er større mulighed for at gå på opdagelse i universet.

Og alligevel sidder jeg her med en novellesamling, hvor fællestrækket er, at det er fantasy, - hvor man skulle tro, at det blev meget vanskeligt på én gang at opbygge et troværdigt univers, lære karaktererne at kende og gennemføre plottet i løbet af de relativt få sider man har til rådighed for at det stadig kan kaldes en novelle.

Man må dog bestemt sige at det er lykkedes her. Ikke bare én gang, men hele otte gange. Otte noveller i hvert deres unikke univers, med hver deres karakterer, der står over for deres egne helt særlige udfordringer.

Det er gennemført, velskrevet og det VIRKER bare.

Hver enkelt historie rummer sine helt egne quirks, og man kommer til at holde af karaktererne for de træk, der gør dem til noget særligt, - uanset race, køn, og de udfordringer, de står med.

Uanset om man er vant til at læse noveller eller ej (og måske endda er skeptisk over for konceptet, - for indrømmet, det har jeg også haft tendens til at være), så vil jeg klart anbefale novellerne her til fantasyfans. Det er det hele værd, - og så er det til at overskue at tage én novelle ad gangen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner

*Anmeldereksemplar* Mågesang

 Forfatter: Claus Peter Horstmann - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 204 - ISBN: 9788794083034

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Om Mågesang skrev jeg:

Bagsideteksten i sig selv antydede, at det her ville blive en vild og surrealistisk læseoplevelse, - og det kunne fortællingen da bestemt også leve op til.

Jesper og Gert er brødre. I første del af bogen oplever vi udpluk af deres opvækst og liv frem til nutiden gennem Gerts øjne med fokus på de oplevelser, de har haft sammen, og det han husker om sin bror. I anden del af bogen oplever vi et stykke af nutidens Jespers gøren og laden, nu i højere grad gennem Marias øjne, - en kvinde, som Jesper har mødt, og i mindre grad gennem Gerts øjne.

Dét at opleve hovedpersonens gøren og laden gennem en anden persons øjne er lidt en surrealistisk oplevelse. Især fordi meget af bogen drejer sig om Jespers kamp med sit mentale helbred og nogle af de personlighedstræk ved Jesper der gør, at han skiller sig ud.

For Jesper er ikke som de fleste, og allerede fra barnsben er han anderledes. Jesper har som voksen svært ved at holde på et arbejde, og han er ofte indlagt grundet udsving i sit mentale helbred.

Gerts liv har været meget anderledes end Jespers. Han husker om deres barndom, at selvom der har været positive oplevelser, så er der også hændelser, der allerede her har påvirket Jesper negativt.

I løbet af voksenlivet har deres møder været mere sporadiske, selvom de dog har holdt kontakten, og i fortællingens nutid har Jesper da også folkeregister-adresse hos Gert og hans kone, trods det, at Jesper er flyttet ud i skoven.

På den ene side kunne det være interessant at have fået historien fortalt af Jesper selv for på den måde at få et indblik i, hvorfor han reagerer som han gør, og hvilke tanker han gør sig om de forskellige episoder, vi bliver præsenteret for. Men på den anden side giver denne fortælling, hvor vi ser Jesper gennem Gerts og Marias øjne, et andet syn på Jesper som person.

Vi bliver ikke hevet ind i et tankemylder, og selvom vi langt hen ad vejen må gætte os lidt til, hvad der får Jesper til at reagere, så gør det også noget helt særligt at vi får lov til at opleve hvordan verden reagerer på Jesper. For Jesper er ikke som de fleste andre. Og det er de færreste, der kan undgå at reagere på det, - på én eller anden måde.

Jespers skiftende mentale helbred giver associationer til bl.a. Erlend Loes forfatterskab, herunder især bogen om Doppler, hvor hovedpersonen går gennem noget lignende, og det er især måden der fortælles på, der adskiller de to. Humoren er langt hen ad vejen det samme, og der er også noget ved den måde, hvor bøgerne kommenterer på samfundsstrukturen på. For selvom Jesper ikke som Doppler er verbal om den måde, samfundet er skruet sammen på, og hvordan det kan ændres, siges det dog implicit mellem linjerne.

Mågesang kan virke som spøjs læsning. Den forlanger noget af sin læser, og man må tage stilling. For det er en kompliceret tilværelse, Jesper lever. Men det er også læsningen værd. Den er ikke et hurtigt læse-fix, og de er ikke noget, man nødvendigvis bare stryger igennem. Bogen bliver siddende i kroppen efter endt læsning, og får én til at fundere og tænke over tingene. Men måske netop derfor er det også dét værd at få den læst.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Basismagi C

 Forfatter: Katrine Skovgaard - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 321 - ISBN: 9788793839113

Om BasisMagi C skrev jeg:

Er det ikke enhver fantasy-nørds drøm, at ens kemibog pludselig forvandler sig til en grundbog i kemi? Det var det i hvert fald for mig (ærlig talt brød jeg mig heller ikke ret meget om kemi, - men det er en anden historie).

Dét er hverdagen for Signe og fire andre heldige unge, der har anlæg for magi, og nu må jonglere undervisning udi forskellige magiske discipliner ved siden af deres normale hverdag. 

I kraft af at de fem unge mennesker går på hver deres ungdomsuddannelse med de krav, der følger med, fagligt og socialt, kan det være vanskeligt nok i sig selv at skulle overskue ekstra undervisning og lektier i magi.

Naturligvis kan de dog ikke nøjes med det, da Signes mor og flere andre bliver syge, - og det skyldes noget magisk af en art. Men hvem står bag? 

Det kan Signe og de andre ikke lade være med at undersøge, - nogen må jo gøre noget, når de voksne tilsyneladende har svært ved at finde den skyldige og gøre noget ved det.

Men kombinationen af unge mennesker med de hormoner, der følger ungdommen med, magiske kræfter, de først lige har lært at kende, og følelser i klemme er ikke nødvendigvis for det bedste. Det skaber selvfølgelig nogle handekraftige unge, der får taget nogle hurtige beslutninger, - men de får også hurtigt handlet før de får tænkt sig om, og det kan have konsekvenser. Især, når man har med magi at gøre.

Plottet er interessant og godt skruet sammen, - bogen var i hvert fald for mit vedkommende svær at slippe igen, da jeg først var kommet i gang.

Signe er som de andre meget intuitiv, og hendes alder taget i betragtning er det nok meget naturligt. Det kan dog være svært at se, hvad det er, hun bliver ved med at se i Frederik fra gymnasiet, når han gennem flere måneder kun viser hende meget lidt opmærksomhed, - det er i hvert fald ikke meget, vi støder på det i teksten, - og det ville umiddelbart virke mere naturligt at den energi, hun bruger på at savle over Frederik, i stedet kunne være brugt på at udvikle relationen til bl.a. Sebastian, som hun har en noget bedre relation til. Deres forhold bliver til gengæld meget underspillet, og man kan nemt komme til at savne noget mere fyld her.

At hun uden videre tilgiver Julie, når Julie har været en dårlig veninde, virker også lidt absurd.

Selv blev jeg lidt forarget over, at Signe ikke var bedre i stand til at sige fra på egne vegne, når Frederik og Julie behandler hende dårligt, når hun til gengæld er god til at tage kampen på sin mors vegne. Hun viser jo netop at hun har energien og drivet, - men har åbenbart svært ved at gøre noget ved det, når det gælder hende selv.

Ser man bort fra frustrationerne omkring Signe er det dog en virkelig velskrevet fortælling, som der er god mulighed for at arbejde videre på, - for selv om man kunne HÅBE på den fortsættelse, der endnu ikke har været snak om, er der dog rig mulighed for selv at tænke sig på fremtidige scenarier for Signe, Julie, Sebastian og de andre.

For hvad kan Signe og Sebastian ikke udvikle sig til?

Hvor længe varer deres magiske uddannelse, - og hvad kan de bruge den til, når de skal uddanne sig videre i den ikke-magiske verden?

Hvad giver det dem at udvikle et netværk med andre magikere, - både på kort og på lang sigt?

Spørgsmålene er mange, - og der er nok at fodre fantasien med.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

#moderneeventyr

 Forfattere: Nicole Boyle Rødtnes, Lea Kala Landgreen, Beatrix M. G. Nielsen, Maja Møller, A. Silvestri, Jacob F. H. Petersen, Lars Ahn, Tenna Vagner, Annette Skibby og Sigrid Groth

Bogen er udgivet i 2018 hos forlaget Silhuet. Den har ISBN 9788799809493 og er 239 sider lang.

Om #moderneeventyr skrev jeg:

Anskaffet i forbindelse med fantasy-festivallen 2020, hvor mange forlag havde tilbud på en lang række bøger. For, - hvorfor ikke?

Jeg har (sikker som så mange andre) set diverse fortolkninger af eventyr (både H. C. Andersens og folkeeventyr), blandt andet nogle stykker, hvor man genfortæller eventyret i en nutidig kontekst. Derfor skal jeg da også blankt indrømme, at jeg holdt eventyrene her op i mod hvad jeg ellers har set og læst, - det kan man næsten ikke undgå.

Det skuffede heldigvis ikke, og eventyrene i denne bog er velskrevet og lette at relatere til, - det er underholdende, og kan måske endda være med til at give unge i udskolingen og op en bedre forståelse af, hvad der menes med eventyrene, og hvad budskabet er, nu eventyrene rent faktisk tager udgangspunkt i noget, de kender.

For budskaberne er der ikke pillet ved, - det er "bare" gjort mere nutidigt og mere spiseligt for nutidens unge.

Langt væk fra Asgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2020

Sidetal: 312 - ISBN: 9788793835740

Om Langt fra Asgård skrev jeg:

Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder. 

Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.

Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag. 

Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.

Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.

Magiske væsner i Danmark

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Anbefalet læserækkefølge:

1. Ingrid og troldene
2. Dagmar og havfolket
3. Ingrid og åmanden
4. Dagmar og lysalferne
5. Ingrid og ellefolket
6. Dagmar og nisserne

Jeg har - i skrivende stund - læst de første 5 bøger i serien om Magiske væsner i Danmark, da den sjette bog i serien, Dagmar og nisserne, endnu ikke var udkommet, da jeg anskaffede mig de første fem. Bogen står dog på min ønskeseddel, og jeg skal naturligvis have den læst, så snart jeg kan få fat på den. Dog udtaler jeg mig ad gode grunde udelukkende om de bøger i serien, jeg har læst.

Ingrid og Dagmar er søstre, og selvom de er meget forskellige i deres interesser, er de dog begge nysgerrige på den verden, der omgiver dem, - og det er denne nysgerrighed der gør dem åbne for at møde en række af de magiske væsner, vi ifølge myterne kan finde rundt om i Danmark.

Pigerne er i en alder, hvor en god fantasi stadig blomstrer og giver inspiration til leg og virke, og det kan måske være drivkraften til, at de ikke blankt afviser eksistensen af magiske væsner, men faktisk er med på at høre de magiske væsners side af sagen.

Der er ingen fordømmelse at spore hos pigerne, når nogen gør noget, som andre ser ned på, - pigerne gør nærmere deres bedste for at finde plads til, at alle kan være der, og at alle har lige muligheder for at gøre dét, der gør netop deres liv meningsfyldt.

Læser man bøgerne ud fra et børneperspektiv er det en fantastisk inspirationskilde til videre leg og til at gå på opdagelse i den natur, der omgiver os, - også selvom man ikke nødvendigvis er lige så heldig som Dagmar og Ingrid, og ikke selv finder nogle af de magiske væsner.

Og så er bøgernes budskab om, at der skal være plads til os alle, også værd at tage med, - for man kommer naturligvis også som voksen langt med åbenhed og nysgerrighed, samt villighed til at indgå et kompromis, så alle har mulighed for at være her.

To Sleep in a Sea of Stars

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2020

Sidetal: 880 - ISBN: 9781529046502

Om To Sleep in a Sea of Stars skrev jeg:

Jeg må indrømme, at som stor fan af Christopher Paolinis debut-serie om Eragon, var mine forventninger til bogen her høje. For selvom det at have skrevet én god bog (eller i det her tilfælde, en serie), er det ikke garanti for, at det efterfølgende fra samme forfatters hånd vil være af samme kvalitet.

Paolini imponerer - og leverer - dog igen, og standarden er virkelig høj. Selvom der er enorm forskel på To Sleep in a Sea of Stars og Eragon, så rummer bøgerne alligevel nogle grundlæggende fællestræk med en hovedperson, der trods åbenlyse kvaliteter alligevel laver fejl med mellemrum. Hverken Eragon eller Kira stoler på sig selv hele tiden, og kæmper med selvværdet, - og de er nok i bund og grund begge enspændere, der, selvom de i perioder nyder andres selskab, også har brug for at være alene for at lade op.

I Kiras tilfælde er det netop nogle af disse ting, der gør henne så menneskelig og så nem at relatere til, - for selvom vi allerede nu lever i en tidsalder, hvor de fleste af os stort set altid har mobiltelefoner, computere eller lignende inden for rækkevidde, er der alligevel stadigvæk et godt stykke fra vores dagligdag til den, Kira lever. Det er netop hendes uperfektheder der gør, at hun bliver relevant og at hun er lige til at spejle sig i for mange af os.

Kira er et klasse-eksempel på, hvordan en stærk kvindelig hovedperson kan skrives. Hun laver fejl, men har et mål for øje og kæmper for at nå det, uanset de nederlag, der møder hende på vejen - uanset om det er selvforskyldt eller skyldes noget udefra. Hun tør tage kampen op, selvom det hele ser håbløst ud - fordi hun ikke har andre valg, hvis hun vil gøre bare en lille forskel. Ikke nødvendigvis for sig selv, men for dem, hun elsker og holder af, - og for at sørge for, at dem hun har mistet undervejs, ikke er gået bort forgæves.

Og selvom To Sleep in a Sea of Stars kan virke intimiderende med sine mange sider, er det netop den her meget menneskelige hovedperson der gør det sjovt at læse og svært at slippe bogen (jeg selv blev færdig under halvandet døgn efter jeg havde åbnet bogen, og selvom jeg læser hurtigt, er dét altså uhørt med så lang en bog - selv for mig).

Sproget er flydende og legende - og selvom der, som i så mange andre science fiction romaner, er mange fremmedord undervejs, står vi stadig tilbage med en grundlæggende forståelse af det, der er sket. De enkelte karakterers følelser er tilpas menneskelige og realistiske, - og man fristes til at blive ved, bare for at få lov til at kæmpe side om side med Kira og de andre.

Så ja, 880 sider er en MUNDFULD. Men orker man science fiction, er det virkelig det hele værd.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Rød og Blå

 Forfatter: Nicole Boye Rødtnes - Forlag: Alvilda

Om bog 1, Den Sorte Enkes By, skrev jeg:

Det her er imponerende.. Virkelig.

Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.

Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.

Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.

Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Sorte Enkes By er udgivet i 2019. Den er 440 sider lang, og har ISBN 9788741506074.

Om bog 2, Den hvide enkes død, skrev jeg:

Jeg er ikke okay.

Det skal åbenbart være en ting at slutte bøgerne i serien her med cliffhangere, - hvilket kan være en smule hårdt for læserens mentale helbred.

Generelt kræver bogen, som sin forgænger, en god portion kleenex undervejs, - man skal være ualmindeligt hårdhudet for ikke at blive påvirket at de brutaliteter, der foregår i Viduana. Det er bestemt ikke for sarte sjæle.

Uanset hvordan man har det med enkernes måde at styre byen på, er det svært ikke at få øje på hvor hårdt især den sorte enke, Justina, dømmer folk for lovovertrædelser på Dommens Dag. Hun viger ikke fra sine holdninger, og kan være vanskelig at diskutere med, fordi hun er så stædig som hun er, - og hun har svært ved at se, at tingene kan foregå på andre måder end den, hun selv har besluttet sig for.

Og det er vel i bund og grund derfor, at Viduana ikke er det idyl, som enkerne havde håbet, det kunne være. Der er ikke plads til afvigelser eller forskelligheder, når der bliver slået ned på alt, der ikke går nøjagtigt efter Justinas hoved. Uanset hvor meget hun vil byen og dens indbyggere, er det også hendes stædighed, der er årsagen til den ulmende uvilje mod systemet.

Det er svært ikke at have medfølelse for Clara, Elias, Silas og de andre. Trods det at Viduana ved første øjekast kan synes det trygge og idealistiske valg, er der også en del ting i den måde, byen er bygget op på, der virker bedst på papiret, - og som i virkeligheden er med til at skabe splid og at få folk til at tænke i oprør. 

Bogen er velskrevet, og dét, at vi ser handlingen gennem flere forskellige karakterers øjne fra kapitel til kapitel, giver en super god vekselvirkning, der nuancerer plottet og tempoet, så bogen er næsten umulig at lægge fra sig igen.

Trods de barske sider af handlingen er det svært ikke at holde af serien. Men det betyder også, at jeg både ser frem til og frygter hvad tredje bind i serien har at byde på. For selvom jeg gerne vil have afslutningen med, kan mængden af brugte kleenex i forbindelsen med læsningen af de første to bøger måske give en idé om, at seriens klimaks bliver vildt.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Den Hvide Enkes Død er udgivet i 2020. Den er 440 sider lang og har ISBN 9788741506111.

*Anmelder-eksemplar* Dag 0 - Mørkehav

 Forfatter: Annemette Gravgaard Larsen - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: 2020

Sidetal: 248 - ISBN: 9788770189507

Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar fra forlaget.

Hold nu fast, en tur! - Den her bog var slet ikke til at slippe igen.

Forestil dig historien om "Palle alene i verden" - men i en udgave målrettet unge.

Lasse, hans lillesøster og venner er en aften gået på opdagelse i en bunker, da de bliver fanget i den. Da de kommer ud igen, er der ikke et menneske at finde i miles omkreds. Nu går jagten naturligvis ind på dem, de holder af, - men også på informationer om, hvad der er sket. For hvordan kan alle mennesker pludselig forsvinde? De finder flere dyr på deres vej, så hvorfor er det kun mennesker, der er forsvundet? Og hvad sker der for de meget aggressive ørne og ulve, som gruppen møder på deres vej?

Vi får nogle hints undervejs til hvad der kan være foregået, - men vi har endnu ingen reelle svar.

Vi ved ikke, hvad der fik alle mennesker til at forsvinde, - vi ved blot, at det var uundgåeligt.

Vi har en idé om, at Lasse kan en del af løsningen på problemerne, - men nøjagtig hvordan det skal foregå ved vi ikke endnu.

Der er lagt op til det helt store drama i bog 2.

Konceptet er virkelig interessant.

Selvom det minder en del om "Palle alene i verden" er løsningen her ikke nær så simpel. Det er ikke nok at vågne op, og så er det hele på magisk vis tilbage til det, vi kender. Der skal mere til, og kampen er ikke nær så simpel. Men med en ældre målgruppe må det også være at forvente.

Som vi ser det fra andre dystopier er der flettet en videnskabelig forklaring ind, eller i hvert fald en idé om en, så idéen om at alle mennesker pludselig er forsvundet fra jordens overflade synes mulig, - og selvom idéen stadig virker lige fantastisk nok til at være virkelig, er det svært ikke at blive en smule skræmt og overvældet. For hvad nu hvis..?

Sproget er flydende og let, og i samspil med en handling, hvor der er fart over feltet, bliver man hurtigt fanget og skal liiiige have det næste med.

Derfor har bogen naturligvis også mine varmeste anbefalinger.

*Anmelder-eksemplar* Spektrum-serien

 Forfatter: Nanna Foss

Seriens første fire bind er oprindeligt udgivet hos forlaget Tellerup, men er genudgivet hos Gyldendal.

SpektrumReboot (de nye udgaver af de første fire bind) er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget, og er derfor reklame.

Om bog 1, Leoniderne, skrev jeg:

Spektrum-serien er en serie, som man får virkelig meget ud af at læse allerede ved første gennemlæsning.

Men en gennemlæsning åbner virkelig læserens øjne for mange af de små detaljer om foreshadowing der er lagt ind allerede fra bog 1 her.

Det gør så meget for læseoplevelsen, at man i nærmest hvert kapitel får en aha-oplevelse, og kan blive ved med at forundres over den store mængde detaljer, der er kommet med.

Det er "kun" anden gang jeg læser serien (første gang var den gamle udgave fra Tellerup, anden gang den nye udgave fra Gyldendal), og jeg er derfor sikker på, at en tredje gennemlæsning vil gøre, at jeg lægger mærke til endnu flere ting, - især efter vi får de kommende bøger i serien.

Jeg kan allerede mærke, det kommer til at blive en ting at genlæse serien, efterhånden som der kommer mere på, - for jo flere informationer vi får med, jo flere aha-oplevelser kan man også få ud af en genlæsning.

Der er imponerende, hvor gennemtænkt og gennemarbejdet bogen er, og selvom det har kostet masser af energi at nå frem til den nye udgave her, gør det en mærkbar forske, at der er kælet mere for de små ting. De store ting i serien har været helt på plads fra den første bog, - men de detaljer, der er ændret i den nye udgave, gør virkelig en forskel.

Sproget er mere up-to-date og mere inkluderende, - og selvom det ikke er SÅ mange år siden bogen kom, er der sket ret meget på den sproglige front. Heldigvis har Nanna Foss god føling med, hvad der rør sig, og hvad der har været væsentligt at gøre noget ved, - for selvom det ikke er alle kritiske vendinger, der er redigeret væk, kan der sagtens argumenteres for at beholde de, der stadig er at finde i bogen.

Jeg elskede serien allerede ved første gennemlæsning, - og jeg elsker den nye udgave endnu mere. Plottet er fantastisk, og der er kælet ekstra for både omslag og sprog. 

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner, - og gav den gerne flere.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2014 med ISBN 9788758813707 og et sidetal på 541.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308143 og et sidetal på 387.

Om bog 2, Geminiderne, skrev jeg:

Man skulle tro, at noget af det nervepirrende og spændende ved serien blev dæmpet lidt her ved anden gennemlæsning. Det er ikke tilfældet for mit vedkommende, - jeg sidder stadig helt ude på kanten af stolen af spænding, trods det, at jeg altså godt kan huske hvilken retning historien tager...

Det er de mange detaljer, der gør hele forskellen i genlæsningen. Der er så meget foreshadowing i Spektrum-serien, at det er utroligt Nanna Foss selv kan holde styr på det og holde den røde tråd.

For hold nu op, hvor er der meget, der bliver meget mere klart, nu man får det genlæst, og man begynder at kunne se alle de små tråde, der leder frem til noget senere i serien, og som man nemt kan overse ved første gennemlæsning! Det kommer lidt bag på mig, hvor lidt af det jeg opfangede første gang, og hvor meget mere det hele giver mening nu.

Det er netop det, der er de sjove ved Spektrum-serien, - for uanset hvor god, man TROR man er til at regne plottwists ud, så skal serien nok overraske og komme bag på én. For Nanna Foss gør det fænomenalt godt, og hun har heldigvis en super-snørklet hjerne (og det mener jeg som en kompliment!), der kan kreere en labyrint af sidespring og sideløbende fortællinger, der på magisk vis går op i en højere enhed.. Hvordan hun holder hovedet koldt undervejs fatter jeg ikke!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2015 med ISBN 9788758816302 og et sidetal på 656.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308150 og et sidetal på 465.

Om bog 3, Ursiderne, skrev jeg:

Nasrin er en type, som kan være vanskelig at komme ind under huden på, - men når man først kommer tæt på hende, er det det hele værd, - hun har mere at byde på, end hvad førstehåndsindtrykket umiddelbart viser.

Her i Ursiderne bliver vi præsenteret for en lidt anden udtryksform i løbet af bogen, som er en helt særlig repræsentation af Nasrins mentale tilstand, - og det er på én gang uhyre veludført og skræmmende læsning. For med disse visuelle udtryk får vi som læsere et helt andet indblik i, hvordan Nasrin har det, og hvorfor hun reagerer som hun gør, end hvad vi havde fået på andre måder. Og selvom jeg har læst bogen før, kom det alligevel bag på mig hvor virkningsfuldt det er, og hvor stærkt det kan påvirke læseren. Man kan ikke undgå at blive revet med og føle en del af den smerte, som Nasrin selv brænder inde med meget af tiden.

Genlæsningen af Spektrum-serien påvirker mig, som jeg ikke før har oplevet at en genlæsning af en serie gør, - for hvor det ofte handler om nostalgi, handler det denne gang også om at finde mange spor og ledetråde, som skal bruges senere i serien, - enten i det, som allerede er udgivet, eller det, som kommer. Og det er imponerende hvor meget mere, man kan samle op og få med her anden gang, som jeg i hvert fald selv missede første gang.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2017 med ISBN 9788758823317 og et sidetal på 547.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308167 og et sidetal på 443.

Om bog 4, Kvadrantiderne, skrev jeg:

Det er imponerende, hvad Noah STADIG kan gøre ved ens hoved, selvom det er anden gang man læser bogen.. Man skulle tro, jeg var forberedt på, hvad jeg gik ind til, - men jeg bli'r STADIG blæst bagover.

Selvom det er knapt så forvirrende, nu hvor jeg trods alt vidste lidt mere om hvad jeg gik ind til, er det stadig kaotisk og en voldsom oplevelse at få en tur i Noahs hoved, - og uanset hvor hardcore man ellers er, skal man nok nå at blive overrasket.

Førstehåndsindtrykket af Noah i den første bog var da heller ikke udelukkende positivt, - selvom han forsvarer Emilie over for en klassekammerat, er Noah stadig mest sin egen, og har svært ved at rumme andre mennesker.

Derfor hjælper det en hel del på indtrykket af ham, at vi nu får lov at opleve verden gennem hans øjne og høre nogle af årsagerne til, at han er blevet så fjendsk og udadreagerende.

Det er ikke en undskyldning for at være grov, men det forklarer meget. Og det er nok netop det der skal til for at man kan varme lidt op over for ham.

For selv en bad boy som Noah kan også have bløde sider, - og når man giver sig tid til at lære ham at ende, er han god nok på bunden. Han er langt fra perfekt, og har stadig en del udvikling til gode, - men det må være hvad man kan forvente af en teenager med den bagage, Noah bærer rundt på.

Har man først læst om Noah, giver det virkelig stof til eftertanke i forhold til hvordan man møder andre, - og netop derfor står bogen så stærkt. For gennem tre bøger har vi nu mødt den Noah, der handler og taler før han får tænkt tingene igennem, han er grov og svær at komme ind på livet af, - men nu, hvor vi kender ham bedre, er han meget mere end hvad han først viser os. Og sådan er det vel også med så mange andre, - at det, man først ser, ikke er hele personen. De fleste af os gemmer på hemmeligheder, som man skal grave for at få frem og på den måde få det fulde billede af, hvem vi er som mennesker, - så uanset hvem, man møder, handler det vel i bund og grund om at være åben og nysgerrig på, hvad der gemmer sig bag overfladen. Det er dét, der gør Noahs bog til noget helt særligt hos mig. At vi får set, hvor meget ekstra en person kan gemme på bag den hårde overflade.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019 med ISBN 9788758831060 og et sidetal på 698.

Den blev relanceret i 2020 med ISBN 9788702308174 og et sidetal på 527,