Viser opslag med etiketten havfruer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havfruer. Vis alle opslag

17 november 2020

Magiske væsner i Danmark

 Forfatter: Sidsel Katrine Slej - Forlag: Tellerup

Anbefalet læserækkefølge:

  1. Ingrid og troldene
  2. Dagmar og havfolket
  3. Ingrid og åmanden
  4. Dagmar og lysalferne
  5. Ingrid og ellefolket
  6. Dagmar og nisserne

Jeg har - i skrivende stund - læst de første 5 bøger i serien om Magiske væsner i Danmark, da den sjette bog i serien, Dagmar og nisserne, endnu ikke var udkommet, da jeg anskaffede mig de første fem. Bogen står dog på min ønskeseddel, og jeg skal naturligvis have den læst, så snart jeg kan få fat på den. Dog udtaler jeg mig ad gode grunde udelukkende om de bøger i serien, jeg har læst.

Ingrid og Dagmar er søstre, og selvom de er meget forskellige i deres interesser, er de dog begge nysgerrige på den verden, der omgiver dem, - og det er denne nysgerrighed der gør dem åbne for at møde en række af de magiske væsner, vi ifølge myterne kan finde rundt om i Danmark.

Pigerne er i en alder, hvor en god fantasi stadig blomstrer og giver inspiration til leg og virke, og det kan måske være drivkraften til, at de ikke blankt afviser eksistensen af magiske væsner, men faktisk er med på at høre de magiske væsners side af sagen.

Der er ingen fordømmelse at spore hos pigerne, når nogen gør noget, som andre ser ned på, - pigerne gør nærmere deres bedste for at finde plads til, at alle kan være der, og at alle har lige muligheder for at gøre dét, der gør netop deres liv meningsfyldt.

Læser man bøgerne ud fra et børneperspektiv er det en fantastisk inspirationskilde til videre leg og til at gå på opdagelse i den natur, der omgiver os, - også selvom man ikke nødvendigvis er lige så heldig som Dagmar og Ingrid, og ikke selv finder nogle af de magiske væsner.

Og så er bøgernes budskab om, at der skal være plads til os alle, også værd at tage med, - for man kommer naturligvis også som voksen langt med åbenhed og nysgerrighed, samt villighed til at indgå et kompromis, så alle har mulighed for at være her.



25 september 2020

*Anmeldereksemplar* Gudrun - begyndelsen

 Forfatter: Anne Provst - Forlag: Pentagram - Sidetal: 233 - ISBN: 9788797226605

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget.

Åh, hvor kunne jeg ønske mig, at der havde været noget mere redigering inde over den her, - og måske et par betalæsere til hjælp til de ting, der altså bare ikke sidder lige i skabet.

For konceptet ER godt, stærkt og super-interessant, og det har så meget at byde på.

Det bliver bare vanskeligt at få øje på bag de ting, der ikke virker så godt.

Der er rigtig mange navne og væsner at holde styr på, og der sker rigtig mange ting, som lader til at være en engangs-forestilling, vi ikke rigtigt ved, hvad hovedpersonen Gudrun skal bruge til fremover.

HVORFOR møder hun de her væsner, og HVORFOR skal hun de her ting igennem?

Jeg vil give bogen, at der er lagt op til at der skal komme en 2'er på et tidspunkt, der forhåbentlig kan samle nogle af de her tråde op, - men ind til da kan jeg ærge mig over, at der er mange karakterer og settings der kun er ultrakort beskrevet, og som sagtens kunne være udfoldet mere, så man fik en bedre fornemmelse af, hvad der foregik, - eller de kunne udelades helt, hvis ikke de skal bruges videre i historien.

Ved første øjekast virker omslaget tilforladeligt nok, men det rummer desværre ikke helt, hvad bogen fortæller, og virker som en tam billedliggørelse af universets skel mellem verdener. Her kunne der også med fordel være brugt lidt mere energi på en forsideillustration, der rummede mere af bogens essens og det eventyr, Gudrun begiver sig ud på.

Overordnet set synes jeg som nævnt at konceptet er rigtig godt, og der er mange gode elementer med i bogen, men den mangler noget på gennemførelsen, hvor den ikke kommer helt i mål, desværre.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

 


*Anmeldereksemplar* Dragekrigene (Magiens alfabeter, #3)

  Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Forlag: Alvilda - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdni...