*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker (Det røde daggry #1) - Ny udgave

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Peoples' - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dette er en genudgivelse af Den som hvisker; bogen udkom første gang i 2021 hos forlaget Ulven og Uglen. Min anmeldelse af dén udgave kan findes her. 

Den som hvisker er mørk, dyster, makaber og mystisk. Den er barsk, rå og voldsom; og det er særligt til den voksne læser!!

Shiroin lever med en stemme inden i sig, som snor sig gennem hende, kræver lydighed og opfordrer til vold. Samtidig ønsker Shiroin sig sin retmæssige plads på tronen, men vejen dertil er ikke sådan lige til, - og med sin livvagt Kiel må hun begive sig ud på lidt af et eventyr, i mere end én forstand.

Den som hvisker falder ind under genren "romantasy", og som en del andre i dén genre, er relationerne bestemt ikke altid til den pæne side, - hvorfor jeg også nævner at det her er en meget VOKSEN bog.

Det er sådan en fortælling, der er vanskelig at slippe igen; Shiroin og Kiels relation er på én gang giftig og dragende. Den frister, og man skal lige have den næste del med.

Samtidig er særligt Shiroins indre kamp noget helt særligt og dybt fascinerende. Det er et spil både i forhold til hvad hun selv tror hun vil, hvad hun reelt vil og hvad omgivelserne forventer og forlanger af hende, - og med stemmen i sit indre bliver det blot endnu mere komplekst.

Fortællingen har fået en overhaling siden den udkom første gang, og det er den altså kun blevet bedre af.

Jeg ELSKER det her univers, og glæder mig til at læse videre!

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bagsidetekst: Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med den her til readalonget går i gang om en måneds tid i skrivende stund. Men jeg kunne altså ikke lade være med lige at se, hvad det var for noget, - måske lige fornemme stemningen og læse et par sider. Og så, pludselig, var bogen nærmest umulig at lægge fra sig, og i løbet af kort tid var den læst. Hvordan dælen kan det lade sig gøre med en bog på 500 sider? Jeg forstår det ikke! 😅

C. A. Wolters er en ny forfatter på banen, men dét mærker man ikke. Denne verden er spændende sat op, og der ligger helt sikkert mere og gemmer sig, som Den som hvisker ikke er nået omkring, - der er i hvert fald hintet til både myter, væsner og en verden i krig, og ser man på det politiske system lader det til at være virkelig interessant.

Selvom worldbuildingen er i en klasse for sig og er let at fortabe sig i, blandt andet takket være det fabelagtige kort, der er i bogen (og som er fulgt med både anmeldereksemplarer og forudbestillinger!), så er det dog plottet og relationen mellem hovedpersonen Shiroin og hendes livvagt, Kiel, der er dét, der får alvor gør bogen vanskelig at lægge fra sig.

I sig selv er Shiroin en spændende hovedperson, i kraft af at hun som individ er et helt menneske med håb, drømme og viljekraft. Hun er så ydermere plaget af en stemme, der bor i hende, og som kæmper for at overtage magten i hendes krop fra tid til anden. Det gør hende kompleks og til noget helt særligt, - og hvordan hun kan formå at holde sammen på sig selv, står lidt hen i det uvisse. Imponerende er det, i hvert fald.

Kiels indre liv kender vi kun i mindre grad i kraft af at det er Shiroins perspektiv på historien vi får, og det er langt fra alle hans hemmeligheder, der er kommet frem endnu, - og selvom man efter denne bog ikke er i tvivl om, at han har stor betydning for både Shiroin og de større plottråde (ingen Kiel = ingen Shiroin), så kan tankerne let blive ledt hen på, at han med tiden vil få en endnu mere betydningsfuld rolle for fortællingen. Det er især de små hints til hans baggrund, der er værd at lægge mærke til, og der er noget her, der endnu er ufortalt, som kan komme til at blive vigtigt.

Blandt andet fordi der er nogle benspænd for Shiroins mentale virke er deres relation til tider meget op og ned og det har nogle udsving - og det er spændende hvordan det aldrig helt er til at vide, hvor de har hinanden. Bølgegangen i relationen giver nogle virkelig intense scener. Det bliver hot og dramatisk, men det er svært ikke at heppe på dem undervejs. Kiel holder ved, trods den kamp, det kan være, - og Shiroin har brug for al den støtte, hun kan få!

Det er voksent, sensuelt, varmt og lækkert, uden at kamme over. Det er lige på grænsen, men aldrig for langt. Det er en hårfin balance at ramme forholdet lige dér, hvor man kan mærke begæret, lysten og det der driver dem, uden at det bliver for meget. Men Wolters mestrer det.

Den som hvisker er fantasy for voksne, det er der ingen tvivl om. Og det er heldigvis godt fantasy. Det er lige tilpas magisk, spændende, dramatisk og intenst til, at man bliver hængende, - og kunne ønske sig, at der snart kom mere. Så, - hvis du skal læse én fantasydebutant i den kommende tid, så er den her i hvert fald et rigtig godt bud!