01 juni 2023

The Sun and the Star

 Forfattere: Rick Riordan og Mark Oshiro - Udgivet: 2023

The Sun and the Star er historien om Nico Di Angelo og Will Solace fra Rick Riordans mytologiske univers, - Nico er kendt som ham Hades' søn, der holder sig mest for sig selv, mens Will, som er Apollo's søn, er udadvendt og har svært ved at undvære sit menneskebad.

Det giver bedst mening at læse bogen her efter serien The Trials of Apollo (Apollos prøvelser), da der er enkelte detaljer fra bogen her der kan spoile dele af både den og serierne om The Heroes of Olympus og Percy Jackson and the Olympians.

The Sun and the Star er en standalone, hvilket hører til sjældenhederne fra Rick Riordans hånd, - men det gør bestemt ingenting, for trods det at historien er afrundet i dette bind, kommer vi pænt rundt om både den aktuelle problemstilling og ikke mindst relationen mellem Nico og Will, der virkelig får lov at blomstre.

Nico har altid været sin helt egen, og der kan være meget delte meninger om hans karakter og hvorvidt man bryder sig om ham. Om man gør det eller ej må være op til den enkelte, men med den her fortælling får vi vist sider af ham, som måske kan skubbe indtrykket af ham i en mere positiv retning. Der gør noget særlig at få lov at rode i hans bevidsthed, hans mørke tanker, hans skyldfølelse og alle de andre ting, der er med til at formørke hans karakter, og for alvor at kunne se hvor stor en forskel Will gør for hans måde at opleve verden på.

Er man en smule nostalgisk om universet, er det svært ikke at blive følelsesladet undervejs på rejsen her, og jeg skal da blankt indrømme at der med mellemrum indfandt sig en tåre i øjenkrogen. Det er ikke nødvendigvis det store mustread, men vi får til dels samlet op på nogle løse plottråde fra tidligere, og gensynet med universet vil for mange nok altid kunne noget helt særligt.

The Sun and the Star er for den erfarne Rick Riordan læser, og der bruger universet som comfort read. Det er en kærlig omfavnelse og en følelse af at være hjemme, og dét er guld være.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dronningens Udvalgte: Skyggespil og Maskespil

  Forfatter:  Julie Midtgaard  Dronningens Udvalgte -serien fra Julie Midtgaard foregår i samme univers som Sprækken til Luscuro -serien, og...