*Anmelder-eksemplar* Blåhjerte (Pigen fra Månehøjen, #3)

 Forfatter: Lene Krog - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Blåhjerte er tredje bog i serien om Pigen fra Månehøjen. De første to bøger i serien, Grå Magi og Heksens Storm, har jeg tidligere anmeldt her.

Som det første må det generelt siges om serien Pigen fra Månehøjen at det er en eventyrlig, fabelagtig serie, som man hurtigt kan komme til at knytte sig til. Universet virker, og der er tænkt over både samfundsstruktur, opbygning af det politiske system, religion, stridigheder mellem forskellige befolkningsgrupper, - og at der naturligt er forskel på karaktererne afhængigt af deres baggrund og opvækst.

Derudover kan forsiderne virkelig noget særligt, - og selvom jeg intet skidt har at sige om den gamle forside til bog 1, Grå Magi, klæ'r det virkelig bøgerne at have fået et løft. Så kan der være delte meninger om hvad man tænker om ansigter på coveret af bøger, men i det her tilfælde giver det ikke bare et billede af vores hovedpersoner, men er i høj grad også med til at skabe den helt rigtige stemning om bøgerne.

Det er en lidt anden virkelighed vi møder her i Blåhjerte i forhold til de to tidligere bøger i serien. Det er de samme karakterer, det samme univers, men der er noget grundlæggende, der har ændret sig, (hvad det er vil jeg dog ikke afsløre her i tilfælde af at nogen endnu mangler at læse bog 2). Man skal altså holde tungen lige i munden for at finde hoved og hale i, hvordan tingene nu hænger sammen, når noget fundamentalt ændrer på historien. Det er dog på ingen måde noget, der ødelægger oplevelsen. Til dels var det noget, man var forberedt på efter slutningen på bog 2, og til dels er det virkelig gennemført, og karaktererne er stadigt grundlæggende de samme, selvom historien har skubbet sig lidt.

At kernen hos vores hovedpersoner ikke ændrer sig væsentligt trods det at mange af grundelementerne i historien har skubbet sig er interessant at dykke ned i. For selvom vores hovedpersoners liv sandsyligvis ikke har ændret sig i årene op til handlingen udspiller sig, er der stadig en diskussion at tage om hvordan arv og miljø påvirker vores personligheder og måde at handle og tænke på. Ville vi stadig være de samme, hvis nogle af de store begivenheder i vores liv havde set anderledes ud? Det kan selvfølgelig være en vanskelig diskussion at have i teksten og svært at udføre uden at man kommer til at miste grebet om karaktererne, - man vil som læser i hvert fald hurtigt kunne få svært ved at kende karaktererne igen. Men det kunne trods alt have været værd at tænke over.

Blåhjerte er i det hele taget dog mindst lige så velskrevet som sine to forgængere. Det er nemt at blive grebet af fortællingen, - og uhyrre vanskeligt ikke at blive rørt i løbet af bogens sidste kapitler. Til dels på grund af hovedpersonernes skæbne (igen, ingen spoilers her!), til dels fordi afskeden med universet her er en anelse vemodig. Det er helt sikkert en serie, jeg kommer til at genlæse på et tidspunkt!

*Anmelder-eksemplarer* Dødens Spil og Den Sorte Brud

 Forfatter: Anne Elvedal - Dansk forlag: Straarup & Co. Dansk udgivelse: 2021 (begge bøger)

Reklame: Dødens Spil og Den Sorte Brud er modtaget som anmeldereksemplarer fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er helt mine egne.

Trigger warnings: Seksuelt overgreb, fysisk vold, død, tab af nær familie

Efter anmeldelsen følger min oplevelse af det bogblogger-event, forlaget inviterede på i forbindelse med lanceringen af Den Sorte Brud.

Anmeldelser

Dødens Spil og Den Sorte Brud er spøgelseshistorier, når de er bedst. Det er velskrevet, fængende, fængslænde og vanskeligt at slippe igen.

Som det ofte ses med spøgelseshistorier, oplever en levende at blive opsøgt af en afdød, fordi den afdøde af en eller anden grund ikke kan bevæge sig over på den anden side, - ofte fordi grunden til deres død ikke er opklaret endnu. Samtidig har de fleste, der har set en gyserfilm, nok også fundet ud af, at man skal være varsom med at lege med åndebræt, og at de ikke er for børn, - for de fører kun sjældent noget godt med sig. Begge dele gør sig naturligvis også gældende for bøgerne her, der inddrager åndebrættet i fortællingen om afdøde, der ikke har fundet deres endelige hvile endnu.

Samtidig gør bøgerne brug af det fremragende redskab at have teenagere i rollen som hovedpersoner, hvilket i sig selv ofte allerede er en drivkraft frem mod noget dramatisk, - og på bedste vis maler bøgerne da også et realistisk billede af den (skandinaviske) ungdom med alt hvad det indebærer af følelser, der stritter i alle (og ind i mellem modstridende) retninger - alle følelser er store følelser når man er teenager, spontanitet, handlekraft - og handlen uden først at tænke over kosnsekvenserne, forvirring, en stadigt stor retfærdighedssans og et stigende niveau af frustrationer og desperation - især over voksne, der ikke vil lytte. Og så er der naturligvis inkluderet en drukkultur med fester, der ind i mellem løber lidt af sporet.

Med teenagelivet som pendant til spøgelseshistorien skabes en fin vekselvirkning mellem det mystiske, det mørke og det dystre over for identitetsdannelsen og de varierende identitetskriser, der fylder for mange i teenageårene, - og det virker. Det er spændende at gætte med på gåderne og hvad der ligger til grund for at spøgelserne bliver ved at opsøge vores hovedpersoner, og bedst som man tror man er ved at regne det hele ud, opdages nye spor, der peger i en anden retning, - og så kan man jo starte forfra med sine mistanker. Det er bøger med et højt tempo, - der er fart over feltet og der sker noget hele tiden, så man kommer som læser bestemt ikke til at kede sig.

Generelt er her tale om nogle kvalitetsbøger til unge og voksne fra 13-14 års alderen og op, der har mod på kombinationen af spøgelseshistorien og de meget virkelige teenagefølelser. Spøgelserne er ikke for sarte sjæle - teenagelivet kan i sig selv også være en vanskelig størrelse 😉

Bogbloggerevent

I forbindelse med udgivelsen af bogen Den Sorte Brud inviterede forlaget på et blogger-event. Det inkluderede et Escape Room, en rundvisning på forlagets lager, og en booktalk om kommende udgivelser hos forlaget - samt rig mulighed for smalltalk, både med andre bogbloggere og forlagets ansatte.

Efter ankomst og en kort præsentation blev gruppen af bloggere delt i to. Nogen af os startede i escape room, resten startede med rundvisning i forlagets lager. Selve escape roomet var bygget op inspireret af universet omkring Dødens Spil og Den Sorte Brud, og indeholdt derfor blandt andet et åndebræt, - og så kan oplevelsen af et escape room i sig selv opleves som værende lettere spooky. Det forgik dog heldigvis i god ro og orden, og var på et niveau hvor de fleste burde kunne være med.

Den efterfølgende rundvisning på forlagets lager og den efterfølgende booktalk var også noget helt særligt. Det er som bog-interessert gerne noget specielt at få indsigt i hvad der sker bag facaden og se og høre om processen, systemet og nogle af de tanker, der hører med - og ikke mindst snakken om, hvad Straarup&Co. er for et forlag kontra hvad det er for et forlag, de sigter mod at være. Forlagsverdenen er i konstant udvikling, og det er super-spændende at følge med i, hvad der foregår, og hvilke ting, der er på vej i den kommende tid!

Derudover var det naturligvis skønt, sjovt og underholdende at få tid til at smalltalke med nogle af de andre bogbloggere, som man ofte ellers kun kender fra instagram. Ind i mellem kan der være så meget fart på diverse arrangementer, at der ikke for alvor er tid til at snakke, så dét at der bliver sat tid af til det, kan altså noget!

Pandora #3: Jordskælv

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2021

Jordskælv er tredje og sidste bind i serien om Pandora. Første bind i serien, Vulkanvinter, anmeldte jeg første gang her og anden gang her. Andet bind i serien, Sandstorm, modtog jeg som anmeldereksemplar fra forlaget, og min anmeldelse af dén kan findes her.

Serien om Pandora kan i mine øjne virkelig noget helt særligt. Nok er det en dystopisk serie, der i første omgang primært behandler klimaforandringer, men gradvist kommer vi også til at se hvordan det kan påvirke mennesker at komme ud i ekstreme situationer. Det er svært ikke at referere til Fluernes Herre og den kaos-energi, der opstår, når der hersker tvivl om, hvem der skal, kan og bør have magten i et samfund, hvor intet er som det plejer.

Pandora er en stærk, kvindelig hovedperson, der kan og vil en hel masse selv, og kommer hun i vanskeligheder, gør hun noget ved det i stedet for at vente på, at der kommer nogen og redder hende, eller tager valget for hende. Hun er en fighter, og har en veludviklet retfærdighedssans, så hun tager gerne kampen for dem, der ikke kan selv.

Det gør hende dog ikke perfekt. For Pandora har en tendens til at handle først, og spørge bagefter. Hun bliver gennem serien bedre til ikke at handle så spontant, og hendes handlinger bliver gradvist mere velovervejede, men hun kaster sig alligevel gerne hovedkulds ud i en opgave med det samme.

Samtidigt mærker man tydeligt at Pandora har været relativt isoleret i sin opvækst. Det har været begrundet fra faderens side - og man forstår godt hvorfor han har taget det valg. Men det gør også noget ved Pandoras evne til at opfatte mange af de små sociale signaler, andre hele tiden sender, og hun er længe om at opfatte hvad det betyder. Det er ikke fordi hun ikke ser, at der sker et eller andet, - hun observerer og ser det meste, for det er hun vant til efter at have brugt mange år i naturen, men hun opfatter ikke, hvad der ligger bagved, hvilket betyder at vi som læsere har mulighed for at samle nogle informationer op her og der, som Pandora ikke selv har læst eller tydet hos de andre karakterer endnu.

Pandora som hovedperson er helstøbt og realistisk. For naturligvis har hendes far, deres omstændigheder taget i betragtning, opdraget hende til at kunne tage vare på sig selv, og med idéen om, at hun må klare sig selv, når han ikke er der længere til at hjælpe hende, - for det har været det sikreste i nogle ellers usikre tider. Og naturligvis vil det også have nogle konsekvenser for Pandoras sociale intelligens, - se blot filmen Captain Fantastic med Viggo Mortensen som familiefar, der har opdraget sine børn langt fra den travle hverdag, mange af os i vesten er vant til, hvilket gør, at børnene nok er intelligente på mange parametre, men har svært ved at klare sig blandt jævnaldrene.

I bogen her oplever vi både kapitler fra Pandoras synsvinkel, hvilket er det bærende og de kapitler, der er flest af, men også kapitler fra Pandoras far, Tristans synsvinkel. Denne vekslen gør, i samspil med Pandoras gode observationsevne med dertilhørende manglende forståelse for hvad der ligger bag, at vi som læsere er væsentligt bedre informeret end karktererne, der langt hen ad vejen lever i en form for usikkerhed i forhold til, hvad der er sket med modparten. Det er interessant og underholdende, alvoren til trods, og til tider endda en smule frustrerende at vi ved mere end karaktererne, og derfor kan have en holdning til, hvad karaktererne måske burde gøre, når karaktererne så ikke altid handler på det.

Pandora serien er velskrevet og velovervejet. Den er virkelig veludført, og bliver flot rundet af. Men som det vel hører sig til når man kommer til at holde af historien og af karaktererne, er det fristende at ønske sig mere fra samme kant. Der er da også åbnet op for muligheden for en spinoff en dag, om det så er i form af fanfiction eller fra Christian Engkilde selv.. Men man har vel lov at krydse fingre!

*Anmelder-eksemplar* Et manipuleret liv

 Forfatter: Pernille L. Stenby - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bogen Et manipuleret liv foregår i samme univers som Inkarnation og Under Huden af samme forfatter, men kan læses uafhængigt af dem. Min anmeldelse af disse bøger kan findes her.

Hele Mestenes-universet kan noget helt særligt.

Det er fantasy i et univers, der på mange måder ligner en dystopisk udgave af den virkelighed vi kender, - med et twist af noget ekstra, noget ud over det.

Det er beskrivelserne af kampen for at finde fodfæste i verden, når man samtidig må slås med sin egen identitetsforståelse, - for hvem er man, når man ikke passer ned i de kasser, samfundet gerne vil have, man befinder sig i?

Det er en splittelse af individet, og mødet med nogle af de svære valg, vi møder i løbet af livet, som er med til at definere og skabe os som mennesker, - for uanset køn eller seksualitet er vi hele tiden nødt til at vælge til og fra, og tage stilling til det, vi møder. Nogle gange kommer valget indefra, andre gange kan man føle sig presset til det, - men valget skal tages.

Det er en kritik af samfundsstrukturen, ikke bare i denne fiktive verden, men også af den, vi lever i. Både i fiktionens og virkelighedens verden findes der grupper af mennesker, der ikke har de samme muligheder og rettigheder som resten af samfundet, - og som lever under nogle forhold, som ligger meget fjernt fra det, resten af samfundet oplever til hverdag. 

Det er forhåbentlig en øjenåbner i forhold til nogle af de privilegier, der følger med at tilhøre bestemte samfundsgrupper. Trods det, at tilhørsforholdet til disse samfundsgrupper ikke er noget individet selv vælger, må man også forholde sig til hvilke privilegier og benspænd det fører med sig at være markeret med et bestemt sæt labels.

Det er fortællingen om, hvordan vi som individer skabes, formes og påvirkes af ikke bare vores egne valg gennem livet, men også af de valg vi ikke selv har indflydelse på, som omverdenen tager for os - enten i form af enkelte individers valg gennem livet eller samfundets struktur som noget større.

Det er fortællingen om menneskets psyke og vores mentale helbred, og hvordan dét naturligt også påvirkes af det, vi møder i verden, - på godt og ondt. Det handler om, hvordan vores mentale helbred bliver påvirket af at være sammen med dem, vi elsker, - og hvordan det mentale helbred kan påvirkes af, at adskilelse fra dem, vi elsker, bliver brugt imod os.

Et manipuleret liv og resten af Mestenes-serien er altså ikke bare almindelig fantasy. Det er det også, - det er et formidabelt univers at gå på opdagelse i, med et helt særligt magisystem. Men det er også på bedste vis en kommentar til samfundet, til normer, til måden vi gør ting på, til måden vi møder verden på, - til måden, vi ser os selv og andre på. Det er gennemført og gennemtænkt - og det virker, trods det, at bogen her vistnok i første omgang blot var tænkt som at skulle være en novelle. Det klæ'r den at der er noget fyld på, at det blev en historie i romanlængde - det kan den sagtens bære!

Jeg skal blankt indrømme, at jeg har noget helt særligt for det her univers. Det kan virkelig noget, og jeg glæder mig afsindigt meget til, at der kommer mere!

*Anmelder-eksemplar* Dragernes Æra #2: Dragesværdet

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Klippe - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af første bog i serien, Drageægget, kan findes her.

Der er sket noget i dette univers, siden vi forlod det i bog 1, og det kræver en selvfølgelig en smule omstilling, hvilket dog føles helt naturligt og ubesværet. Hos mig var det i hvert fald ikke noget, der forstyrrede læseoplevelsen, da jeg først var kommet i gang.

I denne bog følger vi tre forskellige hovedpersoner i hver deres handlingsforløb, der dog er flettet sammen, - men det er især Sarinas karakter, der er interessant at følge.

Sarina er teenager, og hendes følelsesregister matcher naturligvis hendes alder og modenhed - på godt og ondt. Det er et spændingsfelt mellem de tidlige, spirende forelskelser, viljen til og modet på at ville gøre en forskel, tvivlen på at kunne og at slå til, nervøsitet, generel undren, og drømme og håb for fremtiden, - det hele i en intens grad, som mange netop primært oplever i ungdomsårene, hvor det hele føles ekstra overvældende.

Én af mine hovedpointer fra anmeldelsen af første bog i serien var, at bogens største styrke lå i beskrivelserne af karakterernes indre liv og hvordan deres følelsesregister var rigt og detaljeret beskrevet. Det samme gør sig gældende her i efterfølgeren, hvor det som nævnt er Sarinas karakter, der er virkelig interessant at følge, fordi hun i løbet af bogen når så mange følelser igennem,

Det er fantasy, hvor de fantastiske elementer denne gang får lov til at fylde noget mere end i forgængeren, og vi får lov at se lidt mere af, hvad universet har at byde på netop på denne front. Det var noget af det, jeg savnede en smule mere af i den første bog, så det er rart at se dét blive bragt på bane, og at der langsomt kommer mere og mere af det, - og så kan man kun håbe på, at det fortsætter på samme måde i næste bog i serien.

For mig står bøgerne om Dragernes Æra solidt som et godt bud på dansk fantasy. Det er meget karakterdrevet, men der er plads til, at fantasynørder også kan få opfyldt lidt af deres nysgerrighed på især fantastiske væsner af forskellig art og gå på opdagelse i, hvordan disse væsner interagerer med hinanden - og hvad disse interaktioner gør for plottet. Spændende!

Så er der vel kun tilbage at spørge, - hvornår kommer bog 3 mon?

*Anmelder-eksemplar* Indenfor - 24 noveller

 Forfattere: Massoud Kadkhodaee, Kasper Grandetoft, Charlotte T. Frobenius, Stine Højris, Gudrun Marie Jensen, Anne-Kirsten Brønserud, Bine Herold, A. Silvestri, Birgit Erup, Viveca Tallgren, Mette Hammeken Buch, Helle Kaare Lindberg, Lars Ahn Pedersen, Bjørn Isak, Ulla Bruhn, Keld Vorup Sørensen, Sten Jacobsen, Alfred Jensen, Niels Christian Larsen, Ane Gudrun, Mathias Ravnholt, Barbara Beatrice Davidsen, Wenche Thinnesen Vogtmann, Anne Klein

Forlag: Brændpunkt - Udgivelsesdato: 15. oktober 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Indenfor er en samling af noveller, der alle har det tilfælles, at de helt grundlæggende beskæftiger sig med et menneskes indre verden i nøje udvalgte situationer. Vi er med dér, hvor hovedpersonerne bliver pressede, står i uvante situationer, eller tingene spidser til. Vi er med, når mennesket oplever noget ud over det sædvanlige, hvad enten det skyldes noget fra omverdenen, eller det kommer indefra.

Det er en blanding af forskellige scenarier. Nogle scenarier kan mange af os nok kende fra vores egen hverdag. Enten har vi oplevet lignende på egen krop, - og vi har måske enten selv reageret som hovedpersonen, eller haft lyst til at gøre det. Andre scenarier virker mere fjerne fra det, mange af os (heldigvis) kommer til at opleve.

Novellerne kan alle, hver for sig og som en del af en helhed, være øjenåbnere for, hvordan den menneskelige psyke fungerer. Vi er som mennesker forskellige, og reagerer tilsvarende forskelligt i de situationer, vi møder, - og netop derfor kan det være virkelig gavnligt at få indblik i tankeprocessen, der danner grundlag for at andre mennesker reagerer på en bestemt måde. Især, når vi er uenige.

Det er vel netop dét, skønlitteratur kan, når det er bedst. At give et indblik i andre virkeligheder, oplevelser af og syn på verden end vores egen. At give os muligheden for at reflektere over forskellige mulige tolkninger af en given situation eller kontekst, både for at forstå os selv og lære os selv bedre at kende, men også for bedre at forstå verden og de mennesker, vi møder til hverdag. 

Novellerne i Indenfor er spiselige, og sproget er til at gå til. De er hver især helstøbte og gode, realistiske, reelle bud på det menneskelige sind i forskellige situationer. Om man så er enig med hovedpersonernes måde at tackle de givne situationer på er en anden sag, - det må være op til læseren selv at bedømme. Der er i hvert fald rig mulighed for indsigter i andres tilgang til tilværelsen - og i en form, så det burde være til at overskue for de fleste.

Inden det blå lys falmer

 Forfatter: Simon Zander - Forlag: Petunia - Udgivet: 2021

Det her er en vild roman. Virkelig. Det er svært ikke at blive revet med af fortællingen, af plottet, af relationen mellem karaktererne, af sproget, og af en række virkemidler, der bare spiller. For en debut står det her uamlindeligt stærkt, og jeg ser virkelig frem til, hvad der dukker op fra Simon Zander fremover!

- Med blåkraften følger overmenneskelige evner, pligten til at forsvare den sidste by i verden og et liv i luksus. Men det er også en dødsdom. Fra du får den, er der præcis ét år til, at du skal dø. 16-årige Noël bor i Grå Zone, den fattige del af Azrone. Han ­drømmer om at få den berømte blåkraft, at blive hædret og gøre en forskel. Men blåkraften er forbeholdt de, der er så heldige at bo i Blå Zone. En dag sker det utænkelige, og Noël har kun 365 dage tilbage at leve i. Var drømmen om blåkræften overhovedet værd at stræbe efter? Eller var det kedelige, trivielle liv at foretrække? Nedtællingen er begyndt. -

Noël som hovedperson er en helstøbt karakter. Han er teenager, med mange af de ting, der hører med teenage-tilværelsen. Han dyrker dem med blåkraften på samme måde som andre teenagere dyrker deres idoler. Han bliver forelsket. Han handler før han tænker. Han siger og gør ind i mellem det forkerte, og får dårlig samvittighed. Han drømmer. Han tvivler, på verden og på sig selv. Han er alt det, mange af os oplever i - eller i hvert fald husker fra - teenage-årene. Han føles virkelig og realistisk, og netop hans uperfektheder gør det svært ikke at heppe på og holde med ham.

Blåkraften, som giver dem, der besidder den, noget der minder om superkræfter, er i sig selv vanskelig ikke at blive fascineret af. Vi finder som læsere ikke ud af ret meget om, hvordan eller hvorfor den er opstået, og vi ved heller ikke ret meget om, hvilke begrænsninger der er. Og selv om det kan være frustrerende, at vi ikke finder ud af flere detaljer undervejs, er mystikken omkring den alligevel noget af det, der gør denne verden fascinerende, - uvisheden er med til at holde det spændende. Trods det at bogen umiddelbart er skrevet som en selvstændig roman, der sagtens kan stå alene, slutter den dog (ingen spoilers, bare rolig!) tilpas åbent til, at vi som læsere stadig kan håbe på, at der en dag vil komme mere i universet, og at vi får lov at se lidt mere af alt det, blåkraften kan, - og at vi kan få lidt mere at vide om, hvad den kommer af, og hvad den har af muligheder.

Én af romanens vel nok største styrker er LGBTQIAP+-repræsentationen, som i høj grad er til stede på en måde, så det er umuligt at ignorere, - og gjort på en naturlig måde, så man ikke sætter spørgsmålstegn ved det.

• Hovedpersonen Noël er tiltrukket af mænd. Det er ikke nogen coming-out-fortælling. Der er ikke nogen der kommenterer på det. Det er der bare. 
• Én af bipersonerne bruger hen-pronominer. Ingen undrer sig, ingen træder i det eller gør noget særligt ud af det, - og ingen bruger de forkerte  pronominer.

Det er befriende, forfriskende - og noget helt særligt hvor smooth det er integreret i fortællingen, så det bare er, på en måde som de fleste LGBTQIAP+ personer kun kan drømme om det i den virkelige verden. Dét at det er der, uden at der bliver gjort et nummer ud af det, kan forhåbentlig være med til at naturliggøre repræsentation i medier, - for selvom der stadig er brug for coming-out-historier, er der bestemt også brug for fortællinger som den her, hvor personer, der er andet end CIS-HET, kan få lov til at eksistere på lige fod med alle andre, med alt hvad der der tilhører af rettigheder og accept fra samfundet.

*Anmelder-eksemplar* Kymoras masker (Et varsel om storm, #3)

 Forfatter: Tobias Stenbæk Bro - Forlag: Ulven og Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er mine egne. 

Jeg har tidligere anmeldt de to første bøger i serien her. Disse er dog ikke anmeldereksemplarer.

Når man læser serien her, er der ingen tvivl om, at der er lagt et stort stykke arbejde i world-buildingen. Universet spiller og er virkelig gennemført, og der er tænkt over mange fine detaljer, som vi som læsere bliver præsenteret for på udvalgte tidspunkter. 

Selvom serien er fantasy, er det endnu kun sporadisk vi har fået lov at opleve de magiske elementer i universet. Landkortet og religionen er anderledes end det vi kender fra vores egen verden, og handlingen udspiller sig i en tid, der på mange parametre kunne ligne europæisk middelalder. Men i denne verden eksisterer der en række magiske væsner og brugere af magi, og selvom der er langt i mellem dem, er de der. I Kymoras masker får vi lov at se lidt mere af det, end vi har gjort tidligere, og det er spændende at følge og at få lov at opleve. Der er endda lagt op til at det kan komme til at fylde endnu mere i fremtidige bind i serien.

Det er dog ikke de magiske elementer der er bærende for serien, så trods det at det ikke ville være den samme fortælling uden de magiske elementer, er det ikke dét serien læses for. Det er nærmere dramaet, det politiske spil, og tre unge mænds kamp for at opnå det, der retmæssigt tilkommer dem. Og netop her viser universet sig fra sin bedste side, for uden et godt fundament og en velopbygget verden ville fortællingen ikke have været den samme. Det fungerer, og strukturen virker naturlig. Brødrene har en sag at kæmpe for, og selvom grundlaget for deres motivation skifter en smule for hver af dem undervejs i fortællingen efterhånden som de får nye oplysninger, er den hele tiden til stede, og vi er som læsere ikke i tvivl om, hvad det er, der driver dem frem.

Det kan mærkes, at serien har skiftet forlag mellem bog 2 og 3, om end det er gjort på en subtil måde. Forsiden klinger en smule mere af fantasy, og tilgangen til sprog og plot har været anderledes - der er skruet på nogle knapper hist og her, så ændringen lige nøjagtigt er mærkbar. Heldigvis har bogen været i gode hænder hos Ulven og Uglen, hvor den er kommet under kærlig behandling og står stærkere end sine forgængere. Karaktererne står tydeligere, plottet er mere strømlinet, og konceptet står stærkere end nogensinde før.

Serien Et varsel om storm kunne med de to første bind allerede noget helt særligt, men med Kymoras masker får fortællingen for alvor lov til at blomstre. Der har fra første bind i serien været lagt an til en fortælling, som sagtens kan måle sig med de helt store fortællinger. Vores hovedpersoner står over for en række vanskelige overvejelser, hvor der ikke er nogen lette genveje til succes, - og de vokser og gror hele tiden med opgaven.

For mig personligt hører Kymoras masker til blandt de bøger, hvor jeg efter at have vendt sidste side stadig ville have mere - trods det, at den er cirka dobbelt så lang som sine forgængere. Den er velfortalt og velskrevet, og selvom der er gået hele to år siden anden bog i serien, Blodets Sti, udkom, har det været det hele værd, - for der er virkelig blevet kælet for detaljerne i mellemtiden.

Et varsel om storm er en fortælling, der står virkelig stærkt, og som har utroligt meget at byde på - og Kymoras masker er virkelig med til at løfte serien. Derfor har både serien og bogen her naturligvis også mine varmeste anbefalinger, - især hvis læseren i forvejen er interesseret i europæisk middelalder, da der her er virkelig meget at hente.

*Anmelder-eksemplar* Den som hvisker

 Forfatter: C. A. Wolters - Forlag: Ulven & Uglen - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bagsidetekst: Siden hun var spæd, har Shiroin været hjemsøgt af en stemme der forlanger at blive hørt. Hun kalder den ’ormen’ fordi hun kan mærke hvordan den snor sig rundt i hendes krop. Hun ønsker sin fader, Storkejseren, død så hun kan kræve sin plads på imperiets trone, men først må hun overbevise de ti konger om at hendes køn ikke gør hende svag. Da ormen byder hende at flå kejserens strube ud, må hun dog sætte en alternativ plan i værk for at nå sin trone. Imens ulmer den profeterede dommedagskrig, og nekromantiske dæmoner lurer i Ødelandet. Shiroin og hendes elsalvianske livvagt, Kiel, må krydse kongerigerne for at komme til fronten, og sammen bevæger de sig ind i både hinandens og bjergskovenes allermørkeste skygger.

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville vente med den her til readalonget går i gang om en måneds tid i skrivende stund. Men jeg kunne altså ikke lade være med lige at se, hvad det var for noget, - måske lige fornemme stemningen og læse et par sider. Og så, pludselig, var bogen nærmest umulig at lægge fra sig, og i løbet af kort tid var den læst. Hvordan dælen kan det lade sig gøre med en bog på 500 sider? Jeg forstår det ikke! 😅

C. A. Wolters er en ny forfatter på banen, men dét mærker man ikke. Denne verden er spændende sat op, og der ligger helt sikkert mere og gemmer sig, som Den som hvisker ikke er nået omkring, - der er i hvert fald hintet til både myter, væsner og en verden i krig, og ser man på det politiske system lader det til at være virkelig interessant.

Selvom worldbuildingen er i en klasse for sig og er let at fortabe sig i, blandt andet takket være det fabelagtige kort, der er i bogen (og som er fulgt med både anmeldereksemplarer og forudbestillinger!), så er det dog plottet og relationen mellem hovedpersonen Shiroin og hendes livvagt, Kiel, der er dét, der får alvor gør bogen vanskelig at lægge fra sig.

I sig selv er Shiroin en spændende hovedperson, i kraft af at hun som individ er et helt menneske med håb, drømme og viljekraft. Hun er så ydermere plaget af en stemme, der bor i hende, og som kæmper for at overtage magten i hendes krop fra tid til anden. Det gør hende kompleks og til noget helt særligt, - og hvordan hun kan formå at holde sammen på sig selv, står lidt hen i det uvisse. Imponerende er det, i hvert fald.

Kiels indre liv kender vi kun i mindre grad i kraft af at det er Shiroins perspektiv på historien vi får, og det er langt fra alle hans hemmeligheder, der er kommet frem endnu, - og selvom man efter denne bog ikke er i tvivl om, at han har stor betydning for både Shiroin og de større plottråde (ingen Kiel = ingen Shiroin), så kan tankerne let blive ledt hen på, at han med tiden vil få en endnu mere betydningsfuld rolle for fortællingen. Det er især de små hints til hans baggrund, der er værd at lægge mærke til, og der er noget her, der endnu er ufortalt, som kan komme til at blive vigtigt.

Blandt andet fordi der er nogle benspænd for Shiroins mentale virke er deres relation til tider meget op og ned og det har nogle udsving - og det er spændende hvordan det aldrig helt er til at vide, hvor de har hinanden. Bølgegangen i relationen giver nogle virkelig intense scener. Det bliver hot og dramatisk, men det er svært ikke at heppe på dem undervejs. Kiel holder ved, trods den kamp, det kan være, - og Shiroin har brug for al den støtte, hun kan få!

Det er voksent, sensuelt, varmt og lækkert, uden at kamme over. Det er lige på grænsen, men aldrig for langt. Det er en hårfin balance at ramme forholdet lige dér, hvor man kan mærke begæret, lysten og det der driver dem, uden at det bliver for meget. Men Wolters mestrer det.

Den som hvisker er fantasy for voksne, det er der ingen tvivl om. Og det er heldigvis godt fantasy. Det er lige tilpas magisk, spændende, dramatisk og intenst til, at man bliver hængende, - og kunne ønske sig, at der snart kom mere. Så, - hvis du skal læse én fantasydebutant i den kommende tid, så er den her i hvert fald et rigtig godt bud!

*Anmelder-eksemplar* Den anden komponent (Academia, #1)

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2021

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg før har været ret vild med Line Wenzels skrivestil og universer, hvor jeg blandt andet har rost serien om Mindelandet i stor stil. Serien er i mine øjne uhyre veludført, og magisystemet er velkomponeret - det giver mening, selv for en garvet fantasy-læser. Også Academia - Den anden komponent er noget helt for sig, - jeg har i hvert fald endnu ikke stødt på noget helt lige som det her.

Det handler om rivaliserende amerikanske universiteter, der alle fokuserer på noget bestemt, - hermetik (noget med kemi og grundstoffer), astronomi (stjerner) og divination (forudsigelser). Da en vigtig regeringsbygning styrter sammen, har universiteterne travlt med til dels at pege fingre af hinanden, og til dels at rense eget navn i forhold til hvor fejlen og skylden ligger. En hermetiker og en astronom bliver sat sammen i håbet om at opklare, hvad der skete - og rense deres respektive universiteters navne, og undervejs bliver de til dels mødt med egne fordomme om hinanden, og til dels får de indblik i en række hemmeligheder både hos egne universiteter - og de andre. Men hvem mon er ansvarlig for den sammenstyrtede bygning?

Når serien hedder Academia antydes det, at det er en fortælling om det, der sker, når akademikere sættes sammen. Det er en del af det - men den rummer også meget mere end det, og selvom det til tider kan blive en anelse filosofisk, skal det ikke være dét, der skræmmer en potentiel læser væk. For det er også en fortælling, der er fortalt i øjenhøjde og med hovedpersoner, der er nede på jorden og meget menneskelige. I det større perspektiv handler det ikke om den akademiske del, men om det, der sker, når mennesker af forskellige tilhørsforhold bliver sat til at arbejde sammen, - hvilket i sig selv kan være en virkelig interessant fortælling. Hertil hører det, at det akademiske bliver en bi-fortælling, som naturligvis har sin plads i serien, fordi det er det, der i første omgang gør hovedpersonerne skeptiske over for hinanden, men det er ikke det akademiske, der fylder det hele.

Kemien mellem hovedpersonerne er virkelig interessant, og måden dynamikken skifter løbende er underholdende at følge, - og nok meget reel i den givne situation. Det er naturligt at de ikke falder hinanden om halsen, når de kommer fra rivaliserende universiteter, men hvad relationen kan føre til på den lange bane bliver spændende. Deres baggrunde er ind til videre kun hintet en smule til (fjerde-generations hermetiker over for den første akademiker i familien, hvor resten af familien driver et bageri), og mon ikke også dette får lov at blive udfoldet yderligere i kommende bøger i serien? Det giver allerede nu en smule kant til karaktererne, og med det, der ellers sker i bogen, er det stadig begrænset hvor godt vi kender dem, - så at kende mere til deres baggrund kunne bestemt give dem noget mere dybde.

De her er kun første bog i serien, så der er stadig en række spørgsmål, der er ubesvarede, og der er hintet til, at vi får flere sider af universet at se i kommende bøger. Det er vel naturligt, når det nu er første bog i en serie. Der er stadig mysterier, der skal løses, og karakterer, vi skal lære bedre at kende, - det her er kun starten, og jeg er personligt virkelig spændt på hvilke drejninger den her fortælling kommer til at tage, for det lover godt.

Sproget er levende, og Line formår at balancere det akademiske over for det almene på en måde, så selv de læsere, der ikke selv er akademiske, kan være med og forstå, hvad det drejer sig om, og hvad vores hovedpersoner laver - selv når det bliver en smule avanceret. Det spiller og er tilpas nede på jorden til, at de fleste kan forstå det, uden at det tager noget af magien og flowet i fortællingen.

Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre i serien med tiden, - hvornår udkommer bog 2 mon?