Status for 2020 og TBR for 2021

 Status for læse-året 2020

Da vi startede året 2020, var jeg personligt helt uforberedt på det år vi havde i vente. Jeg vidste, at jeg skulle skrive et bachelor-projekt og (forhåbentlig) afslutte min læreruddannelse i juni, og jeg havde planer om bryllup i juli. Jeg havde endda forhåbninger om huskøb, da min familie og jeg havde snakket om det i det meste af et års tid allerede på dét tidspunkt. Men rygterne om corona havde jeg fuldstændigt undervurderet, og havde ikke overvejet det som en påvirkning i Danmark. Jeg satte derfor mit oprindelige læse-mål for 2020 efter det, jeg allerede vidste, så pr. 1. januar 2020 satte jeg mig for, at jeg i løbet af året ville læse:

Mindst 100 bøger - og / eller 36.600 sider

Jeg har i flere år nu sat mig for at læse 100 bøger om året. Det svarer til cirka 2 bøger om ugen, og det vidste jeg, at jeg magtede. For sidetallet handlede det om at få læst 100 sider om dagen, hvilket også har været en prioritering. Selvom det bestemt ikke er alle dage, jeg har fået læst lige meget, gav det dog en struktur at have sat et mål og vide, hvor jeg nogenlunde var på vej hen.

Men så kom corona og blæste det hele bagover. Det var, indrømmet, også sværere end jeg havde forudset at koncentrere sig om studier og bachelorskrivningen, så læsning af de bøger, jeg selv valgte, blev hurtigt min overspringshandling, og jeg nåede derfor mit mål lige hurtigt nok. Allerede 1. april 2020 forhøjede jeg derfor mit mål til at ville læse:

Mindst 200 bøger - og / eller 50.000 sider

Det var en pæn forøgelse, og heller ikke urealistisk. Jeg har før ramt begge mål, så det var inden for, hvad jeg ville kunne nå, hvis jeg arbejdede for det, - det vidste jeg.

Deadline for bachelorprojekt nærmede sig, og bryllup var også inden for rækkevidde, så tempoet blev sat ned. Det hjalp ikke meget på tempoet, at min familie og jeg sidst på sommeren fik øjnene op for et hus, vi gerne ville købe, og som vi endte med at skrive under på en købsaftale for, - dog først med overtagelse 1. december.

Det betød også, at det først blev omkring 1. oktober, at jeg igen gjorde noget ved min mentale målsætning for læseåret 2020. Jeg havde på dét tidspunkt opgivet at gøre noget ved mit mål på Goodreads, da jeg ikke mente jeg ville få meget ud af at justere på det hele tiden, men i stedet satte jeg mig for, at det ville være befriende mentalt at nå at læse;

Mindst 250 bøger - og / eller 75.000 sider

Målet om 250 bøger var det første jeg nåede. Der var lidt længere op til de 75.000 sider. Her havde jeg oprindeligt tænkt tallet som 73.200, hvilket svarer til 200 sider pr. dag i gennemsnit, men tænkte også, at 75.000 så pænere ud - arrogant som det lyder - så det blev dét, jeg stilede efter.

Med flytning i december blev det dog lettere sagt end gjort, og hele første halvdel af december var afsat til at finde på plads i det nye hus. Det lykkedes dog rimeligt, og i kraft af, at corona fik lagt en dæmper på sociale sammenkomster i anden halvdel af december, kunne jeg også afsætte mere tid til læsning, og tog dermed revanche.

Det lykkedes da også at runde de 75.000 sider på falderebet; de blev rundet den 30. december, så der til slut var tid til at nyde nytårsaftens dag med familien.

Hvad er min målsætning for 2021 så?

Som sidst vælger jeg at køre den sikre løsning og sætte mig et mål om 100 læste bøger i det kommende år.

Har jeg lært én ting af 2020, må det være, at vi ikke ved, hvad fremtiden byder os, og at vores hverdag med et trylleslag blive vendt på hovedet. Derfor vælger jeg med vilje at sætte mit mål lavt.

Jeg ved, at 100 bøger på et år kan virke meget for mange, - men for mig er det lige til, og det virker umiddelbart realistisk.

TBR for 2021

Jeg har naturligvis gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil læse i det kommende år. Det er meget påvirket af, hvad jeg allerede har stående i min bogreol, og så skal der selvfølgelig være plads til nye udgivelser og genlæsninger af gamle favoritter undervejs. 

Der er nogle enkelte bøger på min liste, der ikke er udkommet i det nye år, - de er udelukkende med, fordi jeg enten ved med sikkerhed eller krydser fingre for, at de får en udgivelsesdato i løbet af 2021, og at jeg derfor kan nå at få dem læst.

Listen kan man finde herunder. Den er sat i vilkårlig rækkefølge, og den eneste faktor er, at de bøger, der indgår i samme serie, også står sammen.

• Aurora Rising af Amie Kaufman og Jay Kristoff
• Aurora Burning af Amie Kaufman og Jay Kristoff

• The Raven Boys af Maggie Stiefvater
• The Dream Thieves af Maggie Stiefvater
• Blue Lily, Lily Blue af Maggie Stiefvater
• The Raven King af Maggie Stiefvater

• Rejsen til Falkien af Christina Bonde
• Kampen for Valianien af Christina Bonde
• Tilbage til Izola af Christina Bonde

• Skyriel af Lene Dybdahl
• Blodbæst af Lene Dybdahl
• Ildstorm af Lene Dybdahl

• Drømmerens datter af Pernille Eybye
• Drømmejægeren af Pernille Eybye
• Drømmernes hersker af Pernille Eybye
• Drømmernes slot af Pernille Eybye
• Drømmernes kamp af Pernille Eybye

• Himmelherren af Kenneth Bøgh Andersen

• Helgi Daner af Josefine Ottesen

• Sjæleoffer af Henriette Hesselholdt
• Gudernes Krig bind 4 af Henriette Heselholdt

• I månens skygge af Pernille Eybye

• The Fall of Gondolin af J. R. R. Tolkien

• Hår(d) af Dennis Jürgensen

• Sprækken til Luscuro bind 4 af Julie Midtgaard

• Jernulven af Siri Pettersen (på norsk, vel at mærke.. kryds fingre for mig..)

• Låsen og Vogteren af Louise Haiberg

• Bondekongens Rejse af Christina E. Ebbesen

• Silhuet af Nick Clausen

• Et manipuleret liv af Pernille L. Stenby

100 timers mørke

 Forfatter: Anna Woltz - Forlag: Turbine - Udgivet på dansk: 2016 - Sidetal: 256

Om 100 timers mørke skrev jeg:

Den her overraskede mig heldigvis positivt. Ikke at jeg tænkte skidt om den, før jeg gik i gang, - men jeg havde ikke hørt om hverken den eller forfatteren før, og var derfor meget uklar i forhold til, hvad jeg havde i vente.

Her har vi at gøre med en teenage-pige fra Holland. Hendes far er involveret i en skandale derhjemme, og hun flygter derfor til New York, hvor hun slår sig sammen med tre andre unge, mens en orkan rammer byen.

Hvor mange har ikke på et tidspunkt haft en konflikt med deres forældre, der har gjort, at de som minimum har haft lyst til at stikke af hjemmefra og lægge det hele bag sig? Jeg kender i hvert fald ikke ret mange, der ikke har haft tanken. Ingen af os er trods alt perfekte.

Men jeg kender ingen, der har taget skridtet i en grad, som vores hovedperson gør det her, - og hun owner det. Trods det, at det er en skræmmende virkelighed, der åbner sig op for hende. Trods det, at det ikke er så gnidningsfrit, som hun måske havde forestillet sig.

Det er en øjenåbner for hovedpersonen selv, at tingene foregår en smule anderledes, end hvad hun oprindeligt havde tænkt, og den udvikling, hun er nødt til at gennemgå for at omstille sig til den nye virkelighed, er super-interessant.

For det er vel en del af det at vokse op og blive voksen - eller, som 14-årig bare det at blive ældre - at vi finder ud af, at ikke alting kan være, som vi ønsker os, at de skal være. Og nogle gange er det også helt okay, for det kan jo være, at vi i stedet får noget, som vi havde mere brug for, end det, vi oprindeligt troede, vi ønskede os. Nogle gange er den nye virkelighed også helt som den skal være, - og passer måske bedre til os, end vi havde troet.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

*Anmelder-eksemplar* Pandora #2 - Sandstorm

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2020

Sidetal: 496 - ISBN: 9788793839373

Reklame. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle udtryk for holdninger er dog mine egne.

Om Sandstorm skrev jeg:

Her kan man virkelig tale om en værdi efterfølger.

Serien om Pandora foregår i vores verden i en relativt nær fremtid, - men meget er forandret, og det er minimalt hvad man kan genkende fra den verden, vi kender.

I den første bog om Pandora udforskede vi, sammen med Pandora, en del af landskabet omkring det sted, hvor Pandora voksede op, og vi fik mulighed for at lære mennesker at kende, for hvem livsvilkårene i en vis grad mindede om Pandoras egne. I forhold til miljø og persongalleri var der derfor tale om en relativt blød opstart, hvor vi bliver introduceret til meget af det, vores hovedperson allerede er kendt med, - og selvom der var en del ukendte faktorer, var Pandora alligevel langt hen ad vejen godt med.

Det gør sig ikke på samme måde gældende her i bog 2, hvor Pandora og barndomsvennen Alexander er taget videre ud i verden og går på opdagelse i arealer, som er helt fremmede for Pandora. Hun er hjemmevant i bjerglandskabet, og er nu kommet ud, hvor landskabet er mere jævnt, så alene her er det nyt og anderledes for hende. Men også de mennesker, hun støder på undervejs, er meget anderledes end dem, hun kender og er vokset op med. Slummen og storbyerne er fremmede for hende, og det hele er meget fremmed for Pandora.

Hendes utilpashed er til at tage at føle på, og hendes desperation undervejs når ind under huden på læseren; det er svært at stå både med følelsen af ikke at passe ind i alt det fremmede og ikke at slå til i det, hun har sat sig for - ting, de fleste af os sandsynligvis vil kunne sætte sig ind i.

Heldigvis er Pandora STÆDIG (ja, i versaler!), og hun kæmper for at nå sit mål, også selvom der er bump på vejen.

Hvor hun i den første bog langt hen ad vejen virkede utilnærmelig og vanskelig at komme ind på livet af, er hun det også til dels her i bog 2. Men hun er også ved at modnes og åbne op. Hun er ved at lære at omgås andre mennesker på en måde, som hun ikke har været vant til før. Langt hen ad vejen er det med Alexander som drivkraften bag det. Det er ham, der sætter skub i hende og sørger for, at hun udvikler sig som person i stedet for at stå i stampe, hvilket ellers havde passet den Pandora, vi mødte i starten af bog 1, helt fint.

I Pandoras udforskning af landet syd for hendes jævnstavn er det virkelig interessant at se, hvordan forskellige grupper af folk har tilpasset sig den nye verden på meget forskellige måder, og at de har valgt meget forskellige måder at organisere sig på og finde ud af, hvem der skal bestemme - og hvordan netop det skal foregå. I forhold til de psykologiske forhold der er på spil i den nye verden, især blandt den del af befolkningen, der er gamle nok til at kunne huske en verden "før", er der rigtig meget at gå på opdagelse i og undres over. For mange af de her mennesker nåede jo netop at opleve konsekvenserne af de styreformer, de selv praktiserer, før i tiden - ikke nødvendigvis på egen krop, men de må sandsynligvis have lært om det, da de gik i skole, og hørt om det i nyhederne. At de så alligevel tyr til de styreformer kan ved første øjekast måske undre, - men det siger også meget om menneskeheden, vores psykologi, og hvordan vi fungerer i grupper, uanset hvad der er etisk korrekt. For hvem tænker ikke på sig selv først i en så presset situation, folkene i denne verden befinder sig i? Nok har man læst historie, - men man skal også tage det til efterretning, før man for alvor kan lære af det. 

Der er mange interessante ting at tage fat på i serien om Pandora, og derfor er den bestemt anbefalelsesværdig - fra 13-14 års alderen og op. Og dét nærmest uanset om man læser det, fordi man er vild med dystopier, eller om man er mere til relationerne mellem mennesker og hvordan vi udvikler os personligt, som også virkelig er i spil her.

Det siger måske også lidt om min læseoplevelse, at det lykkedes mig at læse bogen, der fylder cirka 500 sider, i løbet af én enkelt dag, og det endda med den 4-årige hjemme.. (Ingen børn har dog lidt overlast i løbet af læsningen 😉)

Pandora #1 - Vulkanvinter

 Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2019

Sidetal: 215 - ISBN: 9788793839076

Jeg har læst denne første bog i serien om Pandora før. Følgende anmeldelse er baseret på min anden gennemlæsning af serien. Anmeldelsen efter første gennemlæsning kan findes her.

Det har taget en smule længere at læse bogen denne gang, end det gjorde første gang, - omstændighederne ændrer sig. Jeg står dog ved, at jeg ville ønske, jeg havde haft tiden og overskuddet til at læse bogen i ét stræk, - for historien om Pandora kan virkelig noget helt særligt, som jeg ikke har set andre steder i lignende bøger.

I mange af de andre dystopier, der er på markedet, kan de ting, der har ledt op til historien, virke langt ude i fremtiden, og det er sjældent noget, der vil være realistisk at forvente inden for vores egen levetid.

Med Pandora er det anderledes.. For uanset hvor skeptisk man end er, er det svært at nægte, at klimaet ændrer sig. Og så kan det være vanskeligt ikke at lade fantasien løbe. For det er ikke alle klimaforandringer, vi kan gøre noget ved.

Ikke nok med det, spilles der også på noget af det, der sker med mennesker, når ressourcerne er sparsomme, og det er svært at klare sig.

I nutiden er de fleste bekvemme og vant til en pæn mængde luksus, - og det er det, mange af de voksne på Pandoras tid er vokset op med. Nu må de kæmpe og vitterligt slide for hvert et måltid, og det er en omvæltning, når man har været vant til noget andet.

Der er allerede skrevet flere romaner om det at klare sig på en øde ø med sparsomme ressourcer, - Robinson Crusoe, Fluernes Herre, Skjult på øen osv., - men fælles for dem er, at her kan man undervejs håbe, det får en ende.

I Pandoras verden er det permanent; der er ikke nogen, der kommer og redder dem, og de må selv kæmpe med at få hverdagen til at fungere under nye vilkår.

Det er barskt, hårdt, og enormt skræmmende at forholde sig til. Og det er måske netop det, der gør at Pandoras historie bliver siddende i kroppen. For hvad nu hvis det var én selv, der kom til at opleve det her?

Selvom Pandora som person kan være vanskelig at komme ind på livet af, er det alligevel svært ikke at komme til at holde af hende undervejs og heppe på hendes mission. Hun har noget at kæmpe for, og vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at nå sit mål. Hendes stædighed kan mange nok nikke genkendende til, når der er noget, man virkelig vil.

Og en del vil også kunne nikke genkendende til den akavede relation, der langt hen ad vejen er mellem Pandora og Alexander, fordi deres individuelle idéer om og ønsker for deres relation i løbet af bogen er så forskellige, netop fordi deres personligheder og deres opvækst stikker i hver sin retning. Det er på én gang tå-krummende akavet og underholdende, og det bliver interessant at se, hvordan deres relation får lov til at udvikle sig.

Jeg ser i øvrigt virkeligt frem til at komme i gang med bog 2, som jeg har været heldig at modtage som anmeldereksemplar fra forlaget, og som naturligvis snarest muligt skal læses. Forhåbentligt på lidt kortere tid en det har været tilfældet med bog 1 i denne omgang..

Større end os

 Forfatter: Christina Bonde - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 267 - ISBN: 9788758840840

Om Større end os skrev jeg:

Hvad sker der for, at jeg føler jeg får knust mit hjerte i de fleste af de bøger, jeg læser for tiden?

Det er som om, jeg er kommet ind i en stime af den slags, - og det ved jeg altså ikke helt, om mine følelser kan holde til i længden!

Pointen må være, at det er meget vigtigt at huske kleenex, når man læser bogen her, - for hold nu op, hvor bliver der åbnet for sluserne med jævne mellemrum..

Op mod jul tager 18-årige Caroline tilbage til det sted, hvor hendes bror mistede livet fem år tidligere. 

Hendes liv har ikke været det samme siden, og hun ved med sig selv, at hun må gøre et eller andet.

Hvad der nøjagtigt skal ske er hun vist ikke engang selv helt klar over, - bare der sker noget.

Det kommer dog bag på Caroline, hvad der møder hende, og den følelsesmæssige rejse, hun selv er taget ud på, er overvældende - både for Caroline og den læser, der følger hende.

Kan og skal man tilgive alt? Er det overhovedet nødvendigt at tilgive? Hvad skal der til for at Caroline kommer op af sit hul og videre med sit liv?

Hun kan ikke glemme det, der skete med hendes bror, - og det er heller ikke meningen, hun skal det. Men det liv hun har levet siden broderens liv er ikke et helt liv, - det er en lettere forkrøblet tilværelse, hvor der ikke er ret meget, der hænger sammen. Og det er mildt sagt hjerteskærende at følge. For det bør ingen gå igennem alene, - og især ikke i så ung en alder, som Caroline oplever det.

Men oven i det, er det her også en meget hjertevarm fortælling, hvor vi møder folk, der tør åbne sig for andre og se ud over egne sorger og laster for at kunne imødekomme andre. Det er fortællingen om, hvordan fællesskabet og sammenholdet, samt dét at turde åbne op og tale om tingene, er en vigtig del af processen med at heale og komme sig. Og det er historien om, hvor magisk julen kan være, - også i den virkelige verden.

Større end os har mine varmeste anbefalinger. Men husk de kleenex!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Asfalteksem

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup - Udgivet: 2020

Sidetal: 256 - ISBN: 9788758839059

Om Asfalteksem skrev jeg:

Årh, mit hjerte!

Amalie går i 2.g og spiller i et band sammen med sin nu eks-kæreste Signe og to andre.

At Amalie og Signe har en fortid som par kan gøre det vanskeligt at finde et nyt fælles fodslag i bandet.

Det gør det ikke lettere at Signe er begyndt at date Lau fra bandet, og at Lau også gerne vil have, at bandet spiller hans sange, i stedet for primært at spille dem Amalie har skrevet.

Samtidig viser det sig, at Laura fra klassen ikke er helt som Amalie havde troet, - og Amalies storebror er også ved at flytte hjemmefra.

Hvordan holder man fast i sig selv, når alt omkring én ændrer sig?

Det er svært at være teenager, - der er mange ting at forholde sig til og at tage stilling til, og det er nemt at ty til at blive vred på verden og bebrejde folk omkring sig.

Og mange vil nok kunne nikke genkendende til mange af de frustrationer, Amalie står tilbage med, når det føles som om det hele bare kommer på én gang.

Derudover er det fantastisk at læse en historie om en pige, der tilfældigvis er homoseksuel, uden at det er dét, der er hele historien eller hele hendes personlighed; selvom det naturligvis er en del af Amalie, så rummer hun så meget mere end dét.

Det er så vigtigt, at hun bliver præsenteret som værende et helt menneske med interesser, hobbyer og op- og ned-ture, der ikke kun bunder i hendes seksualitet, - nøjagtigt som det er tilfældet i den virkelige verden.

Jeg gav Asfalteksem 4 ud af 5 mulige stjerner.

Sort måne

 Forfatter: Haidi Wigger Klaris - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Blodarv, skrev jeg:

Det her er starten på noget stort og meget spændende!

Connor er som hovedperson nem at identificere sig med; hans frustrationer med sin situation, mosteren og morfaren, byrådet og byen er til at tage at føle på, og teenage-hormonerne kan de fleste nok nikke genkendende til.

Der er noget mystisk på færde i den by, Connor må flytte til efter moderens død, - men nøjagtigt hvad det er, er svært at gennemskue. Og netop dette mysterie er noget af det, der virkelug driver plottet.

For hvad er det, byrådet skjuler. Hvorfor er reglerne i DENNE by så anderledes og konservative?

Det er en interessant begyndelse, - og jeg ser frem til resten af serien!

Bogen er udgivet i 2020 og er 287 sider lang. Den har ISBN 9788758838762.

The Trials of Apollo #5: The Tower of Nero

 Forfatter: Rick Riordan - Forlag: Disney-Hyperion - Udgivet: 2020 - Sidetal: 416

Denne bog er den femte i serien om The Trials of Apollo (på dansk: Apollons prøvelser).

Om The Tower of Nero skrev jeg:

Årh!! Sidste side blev vendt med tårer i øjnene..

Det er en epoke, der er slut, og det er virkelig mærkeligt, at der ikke er en ny serie på vej fra Rick Riordan (han har ikke afvist at skrive flere i fremtiden, men så vidt jeg ved skriver han ikke på noget nyt p.t.).

Det er derfor et emotionelt farvel til et univers, jeg selv har fulgt gennem en del år efterhånden, og som samlede mig op, da Harry Potter var overstået.

Så hvad skal jeg mon gøre af mig selv nu? Det er lidt som at stå med en identitetskrise og skal til at definere sig selv igen.

Da vi mødte Apollo var han ærlig talt vanskelig at holde ud. Han var arrogant, overfladisk og narcissistisk.

Det har derfor været interessant at følge hans rejse gennem 5 bøger, hvor han virkelig er kommet på prøve, og har udviklet sig som person; selvom han stadig kan vise nogle mindre charmerende sider af sig selv, er han endt ud som en langt bedre person, der også er meget lettere at omgås end hvad vi har oplevet tidligere. Han er vokset med opgaven.

Som sædvanligt fra Rick Riordan er der fart over feltet fra første kapitel, og man kommer næppe til at kede sig (så er min påstand i hvert fald, at man ikke læser bøgerne rigtigt).

Humor og action er i højsædet, og det er næsten umuligt at slippe bogen igen, når man først er kommet i gang.

Med Riordans univers er det sådan, at mere vil have mere.

Det er ikke til at undvære, når man først er startet, - og det er svært at forestille sig at ikke at skulle have læst bøgerne. For selvfølgelig!

Sku ikke hunden på hårene - og 10 andre noveller om ordsprog

 Forfatter: Gudrun Østergaard, Anette Skibby, Maria Kjær-Madsen, Flemming Johansen, Francesca Kurtain, Michael Ganz Andersen, Pernille Grand Moestrup, Susanne Thrane, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Sofie Boysen

Forlag: Silhuet - Udgivet: 2016 - Sidetal: 245 - ISBN: 9788799809417

Om Sku ikke hunden på hårene - og 10 andre noveller om ordsprog skrev jeg:

En række i bund og grund velskrevne og interessante noveller, der tager udgangspunkt i hvert sit ordsprog. 

De er skrevet i meget forskellige genrer, og tager, grundet ordsprogenes meget forskellige natur, også udgangspunkt i nogle meget forskellige problemstillinger. 

Det gør dem interessante at arbejde med blandt unge mennesker fra udskolingsklasserne og op, - især de ordsprog, som man må forvente at de unge i mindre grad hører i det daglige end tidligere generationer har gjort det. 

Der er også rig mulighed for at koble novellerne sammen med noget, de unge har læst / hørt / set / spillet tidligere, da der vil være flere af temaerne, der vil virke velkendte. 

Dog er der forskel på i hvor høj grad den enkelte novelle gør ordsproget forståeligt for målgruppen, hvorfor der sandsynligvis må lægges noget arbejde i at få budskabet frem og forstå meningen med ordsproget. 

Alligevel kan det være et fint springbræt til selv at arbejde med ordsprog på lignende vis.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Tågespind

 Forfatter: Signe Fahl - Forlag: Ulven og Uglen

Bøgerne er vundet i en konkurrence på sociale medier i anledningen af at forlaget rundede 1000 følgere på instagram.

Om bog 1, Ellekongen, skrev jeg:

Jeg synes idéen med bogen her er virkelig fascinerende, - og jeg var derfor naturligvis også meget glad for at have vundet den OG dens efterfølger i konkurrencen hos Ulven og Uglen, da jeg fik muligheden.

I starten får vi et indblik i livet hos en jævn dansk piges liv i 1730'erne, - men er man vågen, finder man hurtigt ud af, at der er noget, som ikke er, hvad det giver sig ud for at være, og det bliver hovedpersonen Karen dog også opmærksom på.

Karen fremstår ofte lidt mere naiv og i sine følelsers vold en hvad godt er, hvilket også bliver antydet af madmor og husbonden på den gård, hvor hun tjener.

Det gør også noget ved læserens oplevelse af Karen, at hun oplever tiltrækningen til denne Daniel, og at hun opfatter, at han nok ikke bare er en tilfældig ung mand, - men at hun ikke gør noget ved det.

Der er flere røde lamper der blinker, der bør vække mistanken om, at Daniel er mere end blot det, han fortæller Karen om, - men Karen er ikke for alvor i stand til at reagere på det.

Derfor kan man let komme til at sidde tilbage med en masse frustrationer, og en følelse af, at Karen da bør gøre et eller andet, - men der sker ikke ret meget de første 200 sider, hvor vi primært følger Karens daglige pligter, der primært går ud på at malke køerne.

Først cirka halvvejs begynder handlingen at tage fart, - men så bliver det til gengæld også spændende, og bogen er vanskelig at lægge fra sig.

Ud over Daniel hører vi en del til Mikkel, som Karen har kendt længe, og der er en u-udtalt forventning om, at der skal ske noget mellem dem, hvilket dog ikke rigtigt bliver til noget. Ud fra moderne standarder kan jeg da også godt være lidt (meget) skeptisk over for Mikkel, som viser tegn på at have lige rigeligt temperament, og som ikke rigtigt forstår et nej. 

Overordnet er historien dog vellykket, og det er et virkelig interessant take på elverfolket og religion.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 403 sider lang. Den har ISBN 9788793349230.

Om bog 2, Elleskudt, skrev jeg:

En spændende fortsættelse, hvor Karens skæbne og dagligdag ser betydeligt anderledes ud end i den første bog. Der er ikke flere køer, der skal malkes, og der er ikke flere hårde pligter for at få hverdagen til at hænge sammen.

Men det betyder ikke, at det hele er nemt, eller at det hele for den sags skyld er så godt, som Karen havde håbet det ville være.

For man kan ikke få alt hvad man ønsker sig.

Mosen tager og giver, som den har lyst til, - og måske er Daniel ikke den, som Karen troede, han var?

Deres relation - og Karens og Mikkels relation for den sags skyld - får lov at udvikle sig i nye retninger her i bog 2, og vi får lov til at opleve sider af Daniel, som han selv forsøger at skjule. Og selvom jeg stadig kan være skeptisk over for Mikkels karakter, er det blevet mere tydeligt at han vil Karen det bedste, - og at han er ærlig omkring både hvem han er og sine intentioner, hvilket man ikke kan sige om Daniel. Kan man være på #TeamMikkel selvom han og Karen ikke længere sådan rigtigt kan røre hinanden?

De to bøger i Tågespind serien er magiske på deres helt egen måde, og det er svært ikke at blive draget af dem og de karakterer, der følger med. Jeg vil have mere!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 422 sider lang. Den har ISBN 9788793349421.