*Anmelder-eksemplar* Nannas rejse

 Forfatter: Bente Hahne - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2021

Sidetal: 308 - ISBN: 9788794049832

- Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar fra forfatteren. -

Helt kort handler Nannas rejse om en kvinde i 50'erne, der tager orlov fra sit arbejde for at rejse og finde tid til at male. Undervejs får hun mulighed for at arbejde med sig selv, - blandt andet i mødet med den mand, hun i første omgang rejser til Sydafrika med.

I princippet synes jeg konceptet er rigtig godt. Der er noget ved idéen om, at sætte hverdagens trummerum på pause, at se verden og få muligheden for virkelig at få gjort noget ved dét, man brænder for. Det er spændende at lege med tanken om, hvad man ville gøre, hvis midlerne til det og muligheden for det var til stede, - uanset hvad ens passion nu måtte være.

Desværre blev, hvad der potentielt kunne have været en fantastisk læseoplevelse om at udleve sine drømme, ødelagt for mig af, at Nanna virkede uhyrre irriterende. Hun havde ærligt en del at slås med, og det meste af bogen kom hun til at fremstå usympatisk, selvoptaget, og uden reel selvindsigt.

Allerede i starten får vi et indblik i Nannas karakter, da hun til dels virker ked af, at hun ikke har et bedre og mere konsistent forhold til sine veninder, - hvilket kan være en reel problematik for mange voksne, ind til vi finder ud af at det skyldes, at Nanna ikke selv er særligt god til at initiere kontakten, hvorfor relationerne naturligvis lige så stille forsvinder af sig selv.

Da Nanna i planlægningen af sin rejse leder efter en rejsepartner, følger vi hendes overvejelser omkring de ting, hun vil fortælle om sig selv. Måske særligt fordi jeg selv er nonbinær og panseksuel virkede det påtalt at Nanna tog stærkt afstand fra at formulere sig på en måde, så folk kunne tro, at hun måske - måske ikke var biseksuel. Og selvom man godt kan forstå dilemmaet i forhold til at finde en rejsemakker, hvor rejsen ikke behøver have romantisk eller seksuel karakter, virkede hendes reaktion alligevel slående.

Omkring halvvejs i bogen er Nanna tilbage til Danmark på ubestemt tid efter at datteren har slået hovedet, og Nanna virker frustreret og ved siden af sig selv. Hun har nu været i Danmark i noget tid, og der spørges ind til, om hun skal tilbage til Afrika, nu hvor familien kan klare sig selv, - 

Det har de sgu kunnet hele tiden. Nanna sagde det ikke højt, men indædt for sig selv.

Få sider senere snakker Nanna med en venindes teenage-datter, Gina, der altså er jævnaldrende med Nannas egen datter, Emilie. Her udtaler Nanna, - 

Du er så fornuftig, Gina. Du skulle høre Emilie. Det er sgu en anden snak! 

Som udenforstående kan jeg ikke lade være med at sammenligne de to citater, der vel at mærke stammer direkte fra bogen, for så at overveje hvorvidt det er en generel ting, at Nanna omtaler sine børn på denne måde, eller om det er et enkeltstående tilfælde. Er det en generel ting, ser jeg det i hvert fald selv som værende helt forståeligt, at hendes familie trækker sig, og at hendes søn, der på det her tidspunkt i handlingen for nyligt er blevet far, tilvælger sin svigermor oftere end Nanna selv.

Når det så er sagt skal vi ret langt hen i fortællingen før vi overhovedet finder ud af, at Nanna skal være farmor, og der findes endnu et argument for, at sønnen har trukket sig, i, at Nanna har planlagt en længere udenlandsrejse i den periode, hvor sønnens partner forventes at have terminsdato. Nanna ved sandsynligvis at svigerdatteren er gravid med termin i november/december, da hun planlægger sin rejse i løbet af sommeren, og det undrer i hvert fald mig en del, at hun ikke har planer om at være hjemme til at opleve det at skulle være bedsteforælder for første gang - at hun overhovedet er hjemme i den periode sker kun på baggrund af at Nannas datter er faldet og har slået hovedet, hvorfor Nanna er rejst hjem til Danmark. Det lugter af, at Nanna ikke tænker på andre end sig selv, at hun knapt værdsætter sin søn, og at hun har svært ved at prioritere hvad der for alvor betyder noget. Det er først, da barnebarnet er kommet til verden at Nanna giver udtryk for bitterheden over, at barnets mormor prioriteres anderledes - hvilket måske er forståeligt nok, hvis den nybagte mormor i højere grad har været til stede, tilgængelig og engageret i løbet af graviditeten.

Senere sidder Nanna i Rom og observerer en gruppe unge mennesker. Nanna konkluderer, at de unge er meget optagede af deres mobiltelefoner og at selviscenesætte sig selv for likes. I betragtning af at Nanna kun observerer dem udefra og derudover ikke selv har styr på hverken sit liv eller sin situation - hun har på dette tidspunkt knapt et sted, hun kan kalde sit eget, fordi hendes lejlighed i Danmark er lejet ud mens hun rejser - virker det arrogant at dømme de unge ud fra et øjebliksbillede, og afspejler måske i bund og grund Nannas egen usikkerhed omkring sig selv og det hun gerne vil.

Nanna står lidt senere og kigger sig selv i spejlet, hvor hun tænker følgende;

I modsætning til så mange kvinder havde hun aldrig været utilfreds med sin krop.

 Det er naturligvis hende selv, der er i fokus, og vi får som læsere indblik i, at hun nok sammenligner sig selv med andre mere end hvad hun vil vide af, - at hun overhovedet kigger på sin krop på dén måde og gør sig tanker om hvordan andre vil tænke om deres kroppe, siger mere om Nannas reelle selvbillede og selvværd end det gør om resten af befolkningen, hvis indre univers vi af gode grunde ikke kan nå rundt om i bogen.

Generelt fremstår Nanna som én, der er nået til et sted i livet, hvor hun må gøre op med sig selv hvilke konsekvenser hendes valg i livet har haft, hvilket nok meget naturligt følger med i Nannas stadie i livet. Sønnen har startet sin egen familie og datteren er gammel nok til også snart at skulle hjemmefra, og Nanna begynder så småt at være usikker på, hvad hun så skal fylde livet ud med, hvorfor tilværelsen må tages op til overvejelse. Det er en proces at finde et nyt ståsted i tilværelsen og at finde meningen med livet på ny, og det er bestemt ikke lige nemt for alle. 

Generelt oplever jeg Nanna som en kvinde, der er meget impulsiv og styret af lyst og pludselige idéer. Hun er typen, der er lidt over det hele, og som måske nok egentlig har behov for at blive holdt i kort snor og få fortalt hvor jorden er, så hun kan finde ud af hvad der er op og ned. Det betyder også, at når hun føler, så bliver det ufatteligt intenst, og logik kan være svær at finde, - det er i hvert fald ikke altid, tingene bliver tænkt over mere end den ene gang, de dukker op, før Nanna kaster sig ud i det som var det det eneste rigtige at gøre.

Nannas rejse var, trods det lovende koncept, en roman, jeg havde ret svært ved at færdiggøre, netop fordi jeg slet ikke kunne snuppe Nanna og hendes væremåde. Derudover var der nogle små sproglige ting, der generede mig, som i kapitel 15, der er skrevet i nutid i stedet for datid som resten af bogen, hvilket bliver forvirrende og træls at læse.

Det er en bog, der giver stof til eftertanke i forhold til, hvad vi vælger at bruge vores liv på, og hvad der betyder noget i tilværelsen, - så derfor kan bogen sandsynligvis være god til den rette læser, som forhåbentlig ikke synes at Nanna er lige så irriterende som jeg syntes hun var.