Viser opslag med etiketten love simon. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten love simon. Vis alle opslag

26 september 2020

The Upsite of Unrequited

Forfatter: Becky Albertally - Udgivet: 2017 - Forlag: Penguin

Sidetal: 336 - ISBN: 9780141356112

Fortællingen om Molly er jo SUPER CUTE og svær ikke at elske.

Molly ligner lidt mig, da jeg var på hendes alder, hvilket måske også er grunden til, at jeg ikke kan lade være med at holde af hende.

Hun tvivler på sig selv, og hendes raktion på hvordan verden tager imod hende er realistisk og meget virkelig.

Becky Albertalli leverer altså endnu en velskrevet, velfortalt, gennemtænkt og helt genial fortælling, der trækker tråde til fortællingen om Simon VS the Homo Sapien Agenda og Leah on the Offbeat, men den kan sagtens læses som et selvstændigt værk.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.



Simon vs the Homo Sapiens Agenda

 Forfatter: Becky Albertally - Udgivet: 2015 - Forlag: Balzer + Bay

Sidetal: 303 - ISBN: 9780062348678 

Simon går i high school, og klarer sig udadtil godt. Han har gode venner, der bakker ham op, og hans familie er, også efter dansk standard, helt almindelige. Simon er dog nået frem til, at han er homoseksuel, men han er ikke ude af skabet endnu. Det er der én af hans skolekammerater, der finder ud af ved et uheld, og nu forsøger han at afpresse Simon og true med at fortælle alle, at Simon er homoseksuel.

Romanen er sød, sjov, romantisk, og en smule dramatisk.

Simon føles virkelig og ægte, som kunne han være en gennemsnitlig fyr på gaden - det gør ham relaterbar og vanskelig ikke at elske.

Hans venner elsker ham for den han er, og bakker ham op fuldt ud. Kunne man dog blot ønske sig, at alle, også i den virkelige verden, ville være så støttende som Simons venner - så ville verden da være et bedre sted.

Fortællingen vil flere unge kunne spejle sig i, da flere af Simons kvaler er universelle, og gælder, uanset køn eller seksualitet.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.




25 september 2020

Leah on the Off Beat

 Forfatter: Becky Albertalli - Udgivet: 2018 - Forlag: HarperCollins/Balzer + Bray

Sidetal: 352 - ISBN: 9780062643803

Jeg er helt vild med Leah på nuværende tidspunkt. Hun er sjov, ærlig, hun er ikke bange for at vise, hvad hun tror på, og hun vil ikke ændre på sig selv for nogen, - og det kan jeg kun respektere.

Fortællingen har den rigtige mængde vittige, sarkastiske kommentarer og intertekstuelle referencer, og Leahs tanker og tvivl virker ægte og realistiske; selvom jeg måske er blevet ældre og en smule sentimental minder det mig om mig selv, da jeg var på Leahs alder.

En stor tak til Becky Albertalli for at skrive hendes bøger, hvor hun skriver om virkelige, ægte emner, der er relevante for mange unge mennesker. At de kan se sig selv repræsenteret er supervigtigt, og det er kun godt, at nogen tager kampen op med tabuer og får folk til at se, at minoriteter også er mennesker, samt at de er lige så valide som alle mulige andre, - at der skal være plads til os alle sammen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.



*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...