*Anmelder-eksemplar* Tanker om at flygte

 Forfatter: A. Silvestri - Forlag: Screaming Books - Udgivet: Maj 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tanker om at flygte er en samling af 10 noveller, der i deres udtryk på én og samme tid er meget ens, men også meget forskellige.

Det er et indblik i menneskets skyggesider og i de tanker og idéer, som ellers kan have en tendens til at blive gemt væk.

Nogle gange er det mørkt, horribelt, skræmmende, - andre gange er det et vindue til noget større, der rummer både håb og drømme.

Det horrible og skræmmende kommer både til udtryk i det absurde og nogle gange virkelighedsfjerne, - men mindst lige så ofte i de scenarier, der lige så godt kunne have været en scene fra det virkelige liv.

Det er noveller, der har godt af at blive taget over tid, og de fleste kan sagtens tåle at blive læst mere end den ene gang for at man kan være sikker på at få det hele med. Noveller er i kernen kortfattede, men er alligevel indholdstunge, og i disse er der rigtig meget at komme efter.

Disse noveller rummer både dybde og mening, både overordnet og på sætningsplan. Der er masser af ekstra at hente i ordvalg og sætningskonstruktioner. Men det er stadig på et niveau, hvor den casual læser i novelle-genren kan være med, uden at man nødvendigvis kommer på overarbejde i analysen. Det at læse noveller er i og for sig en smagssag, men her er der meget at hente, uagtet hvor hjemmevant man er i genren.

Tanker om at flygte er ikke som andre noveller. De er mørke, men taler også til en side af det at være menneske som ofte bliver fortiet, som er tabubelagt og uudtalt. De berører emner og idéer som ind i mellem kan dukke op, men som mange brænder inde med i frygten for at miste social status, - heraf kunne titlen meget vel også være spundet ud fra. Trods dysterheden og det rå og barske i mange af novellerne er det også det, der gør dem ægte og nærværende.

Her er altså tale om en række anderledes, voksne noveller, som måske især vil tiltale vante novelle-læsere, men også sagtens kan læses af andre. Det er netop fordelen at teksterne i sig selv er så korte at de er hurtigt læst, - og at de så godt tåler at man vender tilbage til dem og læser dem igen. Det er velskrevet og velfortalt, - og meget tankevækkende.

*Anmelder-eksemplar* Øjendråber

 Forfatter: Torben M. Husum - Forlag: Magnild - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Øjendråber er en samling fortællinger i mikroformat, - alle er på max 100 ord og skrevet i forbindelse med FebruaryFiction. 

De spreder sig over flere forskellige genrer og rummer både fantasy og realisme. Alle har de dog tilfælles at de rummer glimt af liv og et kig ind i en virkelighed, mange vil kunne relatere til - i en eller anden grad, og hvis ikke til alle, så i hvert fald til enkelte af teksterne.

Resultatet er en række fortællinger, der i kraft af deres kortfattethed er letlæste og relativt letfordøjelige. Samtidig rummer alle fortællinger en dybde der gør, at der er masser af stof til eftertanke, - uanset om man nøjes med en enkelt fortælling ad gangen, eller man tager flere.

Det er historier fyldt med humor. De rummer små stikpiller og kommentarer til mange forskellige slags mennesker, på tværs af køn, alder, beskæftigelse, religion og politisk overbevisning, - alt sammen med glimt i øjet, en frækhed og stadig en respekt for vores forskelligheder.

Med en samling fortællinger som disse viser Torben M. Husum sig som en alsidig forfatter med øje for både præcise formuleringer og en dybde, som mange andre fortællinger må kigge længe efter. At fortællingerne kun fylder en side hver betyder at de er til at overskue for de fleste læsere - uanset hvor meget og hvor lidt man normalt læser. De fleste kan rumme mindst én eller to om dagen, og i kraft af at fortællingerne er selvstændige og fungerer uafhængigt af hinanden betyder det knapt så meget hvis man ikke lige får læst hver dag; man starter bare hvor man er kommet til, og behøver ikke samle op.

Øjendråber er små fortællinger til den voksne læser. Det er en fin "snack" til de, der er vant til at læse meget, og kan måske netop være det, der sparker læselysten igang hos resten; den tilpas dyb og tankevækkende til at man tager noget med sig, og tilpas kort til at den er let at overskue. Anbefales derfor bredt - uanset foretrukken genre.

*Anmelder-eksemplar* Det ordner sig

 Forfatter: Signe Amtoft - Forlag: Lindhart og Ringhof - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som en del af en goodiebag i forbindelse med litteraturfestivallen Ordkraft.

Det ordner sig er strengt taget en rejsedagbog. Signe Amtoft tager til Island i en måned, rejser landet rundt og indviger os læsere i sine oplevelser undervejs, - både i forhold til at dokumentere de ting hun har set, mærket og hørt, men også i forhold til hendes indre rejse i løbet af rejsen.

Island og Danmark har en række fællestræk, heriblandt en fælles historie, - men der er også mange forskelle, både i naturen og i indbyggernes mentalitet og måde at gå til hverdagen på. Afhængigt af indgangsvinklen kan der findes blandede holdnigner til det hele; søsterskabet er på godt og ondt.

Trods det at her er tale om en rejsedagbog, trækker bogen også tråde til dannelsesrejser. Man fornemmer at rejsen til Island ikke blot har været med til at forme romanen her, men også har rørt noget hos Signe Amtoft selv, i mødet med den islandske natur og den islandske befolkning. Der sker noget med individet, når vi tør åbne os op over for andre måder at gøre tingene på end det, vi er vant til, og måske har begge parter taget en smule med fra netop dette møde.

Det ordner sig er en bog, der har størst mulighed for at tale til en læser, der til dels er nysgerrig på andre tilgange til livet og verden, og til dels tør kigge på egen natur og oprigtigt overveje hvad vi kan lære af hinanden på tværs af ligheder og forskelligheder. I vores uperfekthed rummer dialogen og åbenheden en masse muligheder, og det er især med disse at vi som individer har størst potentiale for udvikling.

I løbet af fortællingen dokumenterer Signe Amtoft ikke blot sit møde med Island, men er også bund-ærlig om hendes egen tilgang til landet, og det er en fornøjelse undervejs at kunne mærke hvordan interaktionerne med den islandske befolkning gradvist tilpasses i takt med at landet også sniger sig ind under huden på Signe Amtoft selv. Det er små detaljer, der skal kigges efter, der kræver en smule opmærksomhed at få øje på, men det kan bestemt noget at se hvordan vi som individer udvikler os i mødet med mennesker hvis tilgang til og vinkel på tilværelsen adskiller sig fra vores egen.

Trods det at Det ordner sig på mange områder ligger langt fra det, jeg normalt læser, har det været en fornøjelse at læse med, og den kan bestemt anbefales.

*Anmelder-eksemplar* Sundial

 Forfatter: Catriona Ward - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: april 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings (lånt liste): Ableisme, børnemishandling (on-page), mishandling af partner, utroskab, forbrug af alkohol og stoffer, selvskade, mord, dødsfald (dyr), forsøg på dyr, dyremishandling

Sundial er mit første møde med Catriona Ward, - og hvilket møde! Bogen er syret, anderledes, mærkelig, og helt klart noget der kræver, at læseren er vågen og oplagt til lidt af hvert, for det er bestemt ikke småting vi bliver præsenteret for i løbet af bogen. Det betyder også at bogen bestemt ikke er for sarte sjæle, og det skal understreges at potentielle kommende læsere bør konsultere en liste med trigger warnings før de kaster sig over bogen - både for bogens og læserens skyld.

Sundial fortjener nemlig at blive læst. Ikke af alle og enhver, for den rammer bestemt ikke lige så bredt som mange andre titler, men af læsere, der har overskud og kapacitet til at sætte pris på litteratur, der ikke passer ind i de faste kasser, de fleste andre bøger hører ind i. Sundial er en helt særlig læseoplevelse for de få, - men den slags skal der også være plads til.

I bogen bliver vi præsenteret for Rob og Callie, mor og datter, der tager til Robs barndomshjem, fordi Rob er bekymret for Callie. Begge karakterer har deres at slås med, og bærer rundt på mentale udfordringer, - men det er ikke bare sådan lige at få styr på, og hemmelighederne dukker langsomt op efterhånden som bogen skrider frem.

Sundial er helt sin egen og det er barsk læsning, men det er også velskrevet og velfortalt, så selvom det er en fortælling der kan virke urimeligt hård at skulle igennem til tider, er den bestemt det hele værd. Også selvom den kan få én til at kigge sig en ekstra gang over skulderen og måske lige tjekke op på omgangskredsen en ekstra gang her og der.

Samtidig er det også en bog, der med sine mange mørke tematikker kan være vanskelig at komme igennem for nogle, hvorfor man også bør kigge trigger warnings igennem. Det er hårdt, og det gør ind i mellem ondt at læse, men det også en type fortælling der dermed bliver vigtig at få ud. Ikke fordi læserne nødvendigvis skal trækkes igennem fortællinger der er svære at holde til, men fordi den trods alt sit mørke også afspejler lommer af virkeligheden, hvor ægte mennesker går igennem mange ting, der ligner det Rob og Callie oplever. Fiktionen drejer, gradbøjer og forvrænger, - men det er stadig en afspejling af noget virkeligt, som alt for mange desværre lever med til hverdag.

Sundial er ikke for hvem som helst, og læsere bør tage sine forholdsregler. Men for den voksne, mentalt robuste læser er den bestemt det hele værd.

*Anmelder-eksemplar* Slaget om Kejserstaden (Skyggefjenden, #3)

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i serien.

Min anmeldelse af bog 1, Slaget ved Danubris, kan læses her.

Min anmeldelse af bog 2, Slaget i Dostor, kan læses her.

Der sker noget særligt med en bogserie, når den nærmer sig sin afslutning. Det er altid interessant at se om historien kan bære, om trådende bliver samlet, og hvorvidt vi som læsere får svar på de mest presserende spørgsmål, - dog uden at vi nødvendigvis får endegyldigt svar på alle de spørgsmål der måtte være dukket op undervejs.

Med Slaget om Kejserstaden lykkes det heldigvis fortræffeligt, og det er en fornøjelse at læse med. Man kan stadig kende karaktererne, ikke bare på deres navne, men på deres personligheder, der trods en gradvis naturlig udvikling hen over de tre bøger heldigvis stadig rummer spor af det, der var engang.

I forbindelse med læsningen af den første bog skrev jeg noget i retning af, at jeg syntes der skete meget i betragtning af at fortællingen var tænkt som værende karakterdrevet og som en dannelsesrejse, - og måske netop derfor glædes jeg i særdeleshed over den udvikling serien har taget, hvor vi nu ser karaktererne i et lidt andet lys end vi har gjort tidligere, og deres personligheder og indbyrdes relationer har fået lov at fylde lidt mere. Det er en befrielse at se levende karakterer med et sundt mindset, der trods de skurke og fristelser der omgiver dem stadig er ægte og oprigtigt vil deres medmennesker det aller-bedste, uden absolut at skulle have noget igen.

Som sine forgængere er Slaget i Kejserstaden en bog, hvor der sker rigtig meget. Der er meget drama, der skal udfoldes, og mange ting der skal gå op i en højere enhed inden den samlede fortællings afslutning. Men det klæder immervæk fortællingen at det har fået lov til at udfolde sig i et tempo, hvor det er til at følge med og holde styr på hvem man har hvor i forhold til resten af karaktererne, og hvor karaktererne får lov til at komme i mål med deres individuelle udvikling samtidig med at deres indbyrdes relationer også lige får det sidste, - alt sammen uden at det trækkes alt for meget i langdrag, så man undgår at kede sig undervejs. Det hjælper også på det at man kan mærke, at der er noget på spil for karaktererne, og selvom vi som læsere kan danna os en overordnet idé om hvordan det hele muligvis vil komme til at gå, er det tydeligt at uanset hvad der sker, vil det have konsekvenser for karaktererne. Man bliver hurtigt revet med, når der er nogen at holde af og at holde med, - og når det hele ind i mellem bliver lige ægte nok.

Samtidig er der gennem hele serien opbygget et solidt univers, hvor min største anke ærligt er, at jeg savner et landkort at orientere mig i undervejs. Magisystemet er veludviklet, og selvom det ikke er alle nuancer ved universet der bliver forklaret i detaljer, er det alligevel tilpas udviklet til at det giver mening i de kontekster hvor magien for alvor spiller ind. Der er forskellige racer og arter, der navigerer mellem hinanden på kryds og tværs, og gerne med et blik til hvordan pågældende racer tidligere er blevet beskrevet. Det virker måske stereotypt, men det virker, når man med en smule fantasy i bagagen nemt og hurtigt kan orientere sig i hvordan den politiske scene i universet sandsynligvis vil udfolde sig alene på baggrund af en række karaktertræk der går igen - og i en så stor genre som fantasy gør dét bestemt ingenting.

Det giver næsten sig selv at det er en anelse vemodigt at skulle tage afsked med en serie, hvor man virkelig er kommet til at holde af både univers og karakterer, - men det har også været en stor fornøjelse at læse med og at få lov til at være med på rejsen, - blandt andet fordi der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne på alle parametre. Serien om Skyggefjenden er bestemt ikke for nybegynderen i fantasy-genren; dertil bliver det vist lige kompliceret nok. Men der skal også være noget til den voksne, rutinerede fantasy-læser, og til dem er det fantastisk at se noget, hvor originalsproget er dansk, og der er substans og indhold i fortællingen, så man har god mulighed for at tage noget med sig.

Serien om Skyggefjenden er et stærkt bidrag til den danske fantasy-scene, og det har været en stor fornøjelse at læse med. Så kan man altid håbe på og krydse fingre for at det kort til universet en dag bliver skabt.. Og ind til da, - få så lige læst serien. Din lokale boghandler kan nok skaffe den hjem, og ellers kan biblioteket sandsynligvis hjælpe.

*Anmelder-eksemplar* Lydie

 Forfattere: Zidrou og Jordi Lafebre - Forlag: Umpff - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Sorg, spædbarnsdød

Lydie er en tegneserie, målrettet voksne. Og så er den alligevel på ingen måde for alle. Ved første øjekast virker den fine forside let munter og hyggelig, - men man bemærker hurtigt at noget er off, at der mangler et eller andet.

Lydie er navnet på et barn, der døde enten under fødslen eller allerede i sin mors mave. Men moderen har svært ved at finde sig til rette med tabet af datteren, og et par måneder senere viser hun derfor alligevel stolt "Lydie" frem, - og hele kvarteret tager sig hurtigt kærligt af både mor og "barn".

Det er tragisk og smertefuldt at læse, måske isærdeleshed hos de, der selv er forældre, og/eller de, som har mistet en graviditet. Så trods det lette tegneserieformat kan det tage tid at komme igennem en bog som denne, fordi der sagtens kan være brug for pauser undervejs til lige at trække vejret.

Men samtidig rummer fortællingen en snert af håb for noget bedre og noget godt i det enkelte menneske. Idéen om at sammenhold og viljen til at gøre noget godt for andre, uden forventningen om at få noget igen, kan noget helt særligt.

Lydie er velfortalt, både i tekst og illustrationer. Trods det barske indhold og brutaliteten i den sorg mange går og gemmer på, er det læsningen værd. Især, hvis man efterfølgende husker at give sig god tid til at reflektere over hvor stor en forskel selv den mindste gode gerning kan gøre.

*Anmelder-eksemplar* Credokæden

 Forfatter: Lone Sole - Forlag: Krabat - Udgivet: Marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Credokæden er nytænkende dansk fantasy, der kan læses fra 12-13 års alderen. Det foregår i et fiktit London, hvor der er forskel på klasser i befolkningen, blandt andet med magi som en af de afgørende faktorer for skellet mellem befolkningsgrupper.

Vi følger Stef og Claes på skift og får gennem dem indblik i en verden rig på begreber og ting, der på én gang virker anderledes end meget andet fantasy, men også helt naturligt i netop dette univers. Samtidig er der brugt begreber, der er til at udtale, og som trods det unikke virker naturlige og helt rigtige for netop de ting de dækker over.

Netop begrebernes naturlighed og ligefremhed gør det en smule lettere at følge med undervejs i et handlingsforløb, hvor der ellers er rigeligt at holde styr på, og hvor det er let at blive forvirret over den rene mængde informationer og twists undervejs. Det er bestemt én af de fortællinger, hvor man er nødt til at holde tungen lige i munden undervejs for at kunne følge med, og for at undgå at blive hægtet af.

Credokæden er en spændende fortælling, hvis største styrke er dens worldbuilding, - og det alene gør det dét værd at kaste sig over bogen. Det er en fornøjelse at se hvor godt det hele fungerer, og så kan resten af fortællingen sådan set godt tåle at man læser den flere gange for at få alle detaljerne med.. Overordnet set er her dermed tale om en udmærket tilføjelse til den danske fantasy-scene, hvor det er en fornøjelse at læse med, - især hvis man interesserer sig for de helt gennemførte verdener, hvor der virkelig er kælet for detaljerne.

*Anmelder-eksemplar* Mørkets tjener

 Forfatter: Anne Elvedal - Forlag: Straarup & Co. - Udgivet: marts 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mørkets tjener er tredje og sidste bog i serien om Dødens spil. De første to bind i serien, Dødens Spil og Den Sorte Brud, har jeg anmeldt her.

Hvis du har læst bare en smule om de to forgængere til Mørkets tjener ved du også, at serien er creepy, spooky, og små-uhyggelig. Det er ikke en serie, der hører til blandt de mest uhyggelige gysere, men den er bestemt stadig læsningen værd, - især, hvis man endnu er grøn i genren og blot er nysggerig på hvad det har at byde på.

Serien om Dødens spil arbejder med Ouija boards - eller på dansk det der hedder et åndebræt. De er relativt almindelige i de gysere, der arbejder med spøgelseshistorier eller på anden måde involverer kommunikation med en anden dimension, og i denne kontekst bevæger Dødens spil sig ikke langt væk fra den sti mange andre historier har betrådt før.

Det, der alligevel gør serien til noget særligt, er til dels at den bliver ved at være spændende, også hele vejen gennem bog tre her. Jovist trækkes der på tematikker, der er brugt før, men det er stadig sin egen selvstændige historie, der kan blive ved at overraske og bevæge.

Individuelt er bøgerne ikke længere end en almindelig ungdomsroman, hvilket derfor er forholdsvist overskueligt, uanset om man er hjemmevant i genren eller ej; serien er tilpas lang til at worldbuildingen fungerer, karaktererne er relaterbare og virkelige, og at både deres personligheder og indbyrdes relationer når at gennemgå en realistisk udvikling.

Til de, der allerede har læst de foregående bind i serien, der der stadig masser af uhygge at se frem til. Spænd selen og forvent en historie, der kan være vanskelig at slippe igen, - fyldt med desperation og frustration, men også en gnist af håb, og den der my af noget større end karaktererne selv.

Til nye læsere.. hvad venter I på?

I forhold til tekstens sværhedsgrad kan bøgerne læses fra 5. klasse, mens det tematiske gør at mange læsere vil nyde godt af at vente til mindst 7. eller 8. klasse før de kaster sig over bøgerne, - for nogle måske endnu længere, baseret på individuelle skøn.

Det er dog en fornøjelse at læse med, og der vil være meget at hente, nærmest uanset læserens alder og foretrukne genre - netop fordi bøgerne har meget forskelligt at byde på.

*Anmelder-eksemplar* Fra sabelkatte til levende drager

 Forfatter: Mikala Rosenkilde - Forlag: 2 Feet Entertainment - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Til at starte med: Bogen er baseret på podcasten De mystiske dyr, som bl.a. ligger på eReolen (her kan man logge ind med samme oplysninger som hos det almindelige bibliotek; CPR- eller lånernummer og selvvalgt fire-cifret kode). Bogen kan dog sagtens læses uden at man behøver lytte til podcasten, - men det er et fint supplement at have.

Fra sabelkatte til levende drager fortæller hvordan en lang række dyr, der ellers normalt anses for uddøde, stadig observeres rundt omkring i verden, - og at man også kan finde beretninger om dyr, som videnskaben endnu ikke har haft succes med at beskrive eller i det hele taget komme tæt på.

Derfor handler bogen i høj grad om de forskellige øjenvidne-beretninger, hvorfor man især kan savne at der bliver dedikeret et afsnit enten først eller sidst i bogen til at udpensle for især de yngste potentielle læsere at det altså er dyr, som folk mener, de har set, men at der i skrivende stund ikke er fundet reelle beviser på dyrenes stadige færden. Det handler ikke om at det behøver fylde en hel masse i bogen, men i betragtning af hvor lette de yngre læsere ofte er at påvirke ville det være en sund påmindelse.

Når det så er sagt er det også en bog, der kommer bredt omkring og ind på mange forskellige spændende dyrearter. Uanset smag inden or dyreverdenen er det svært ikke at blive betaget og nysgerrig på at lære mere om nogle af de fund, der er gjort rundt omkring.

I kraft af at hvert af de omtalte dyr i bogen kun får relativt få siders spalteplads, må bogens primære målgruppe siges at være udskolingselever, men den kan med god vilje sagtens læses fra mellemtrinnet. Den indeholder dog både billeder og beskrivelser, der kan virke voldsomme for den sarte læser. En robust læser vil sagtens kunne læse det på egen hånd, men det kan være en god idé at have en voksen at snakke med om indholdet, i tilfælde af at det bliver for voldsomt.

Til trods for bogens unge målgruppe er der dog også meget at hente for den nysgerrige voksne, der har mod på at åbne sig for hvor meget vi endnu har at lære om den verden, vi lever i, - og hvor store områder der endnu er u-udforskede. Det er en vigtig påmindelse om, at mennesket ikke ved alt, og hvordan vi må forholde os til hvor meget vi ikke ved.

Overordnet er Fra sabelkatte til levende drager velskrevet og tilpas balanceret mellem de fakta, vi kender om de dyr, bogen bearbejder, og spørgsmål til om dyrene mon stadig lever derude et sted.

Noter om at overleve

Forfatter: Christian Engkilde - Forlag: Silhuet - Udgivet: 2022

Christian Enkilde kan noget særligt med de her dystopiske fortællinger, hvor klima- og naturforandringer drastisk har forandret den måde vi lever på. Fra samme forfatter er allerede udkommet den afsluttede trilogi om Pandora (Vulkanvinter, Sandstorm, og Jordskælv), som jeg selv har været svært begejstret for.

Noter om at overleve foregår i noget, der ligner vores samtid, og starter i Københavns-området. Helene på 16 bor egentlig hos sin mor, men er på vej hjem til sin far på weekend da det pludselig begynder at regne med meteorer. Snart er byen fuldstændigt ødelagt, og det gælder om hurtigt at finde ud af byen og starte en ny tilværelse - og så vidt muligt undgå at blive overfaldet, berøvet, eller dét der er værre, først..

Det er barske sager, karaktererne kommer ud for, og det er bestemt ikke for sarte sjæle at læse med. Vi støder især på to slags triggere undervejs, som læsere bør være opmærksomme på.

• Allerede i de indledende kapitler, hvor meteornedslag ødelægger København, er angst og panik nogle af de bærende følelser, og det er grafisk beskrevet.
• Efterfølgende er det mødet med ind til flere potentielle overfaldsmænd, der kan frembringe nogle af de samme følelser. 
• Samtidig spiller magtesløsheden en fremtrædende rolle, for uanset hvor meget Helene kæmper for at klare sig, er der hele tiden faktorer der ikke kan styres. Angsten bliver ved at sidde der, og det er svært at stole på nogen, uagtet deres gode intentioner.

Afhængigt af læserens egne erfaringer med lignende hændelser kræver det derfor en smule agtpågivenhed at kaste sig over en bog som denne, - og det må derfor være op til den enkelte om man har mod på at se den salgs i øjnene.

I en tid hvor de fleste tager velfærdssamfundets goder for givet kan handlingen i en bog som Noter om at overleve være en smule skræmmende. Allerede da corona gjorde sit indtog i landet sås tendenser til at flere hamstrede - trods det at der reelt ikke var mangel på dagligvarer - og man var gerne sig selv nærmest. Her, hvor der faktisk er udsigt til mangel på dagligvarer, er kampen om det tilbageværende naturligvis intensiveret, og mange viser sig fra deres allerværste side for at få det, de gerne vil have.

Kampen for basale nødvendigheder virker realistisk. Langt hen ad vejen virker også Helenes reaktion på de enorme omvæltninger også virkelige, omend der findes emner, som med lidt god vilje godt kunne have fyldt bare en lille smule, - for trods faderens mange overvejelser i sin notesbog har den sandsynligvis ikke kunnet rumme alt. Nok er Helene en gæv hovedperson, hvor man kan se noget af faderens kølige overblik begynde at spire, men hun er endnu uerfaren og, må man gå ud fra, til en hvis grad påvirket af normer i samfundet og blandt kammeraterne - hvorfor bekymringer om blandt andet personlig hygiejne må forventes at være en ting. Det er detaljer, det handler om, og kunne sagtens være løst i en sidebemærkning undervejs - eller eventuelt som et kapitel i faderens notesbog, hvor man trods alt kan håbe, han også har haft dén slags med i overvejelserne.

Noter om at overleve minder på visse områder en del om Pandora trilogien. Begge handler om efterspillet af en naturkatastrofe, og begge har en ung, kvindelig hovedperson, der kæmper for at finde sin rette hylde i en verden, der på mange måder er så ulig det, vi er vant til, - men på andre områder desværre også skræmmende ens, fordi der nok bare er visse dele af menneskets egen natur der er vanskelig at ændre på.

Fortællinger som både denne og Pandora kan især to ting. Til dels tør man næsten håbe på en fremtid hvor individet får mulighed for at dyrke lige præcis de ting, som vedkommende er allerbedst til, og at det at sætte folk i bås baseret på overfladiske karakteristiska forhåbentlig kan udfases. Og til dels cementerer de vigtigheden af at mennesker står sammen i stedet for at modarbejde hinanden. Mennesker er og bliver et flokdyr - af mangel på bedre udtryk. Vi er som art afhængig af at alle spæder til med egne spidskompetencer og nicheinteresser for at det hele i sidste ende skal gå op i en højere enhed.. Og uanset ekspertise bør der kunne findes en respekt for dem, der er anderledes en én selv.

Noter om at overleve er velskrevet og virkelig vanskelig at lægge fra sig - og må næsten være et must-read til både de, der savner Pandora, og generelt til dig, der er til dystopiske fortællinger. Den rummer den intensivitet og desperation, som gør genren til noget helt særligt, og trods brutaliteten er det med til at fastholde læseren. Der er nemlig store følelser på spil, som man nemt kan komme til at ville have mere af.

Jeg kunne dog godt ønske mig at Helenes fars notesbog blev udgivet som en slags spin-off. Ikke at den behøver fylde alverdens - det ville netop være naturligt at den var kort og præcis - men den kunne være et fint supplement.