09 november 2026

*Anmeldereksemplar* Omdannernes tidsalder (Arven fra Himmelkrystallen, #1)

 Forfatter: Mette Østergaard Filsø - Forlag: Forfatterskabet.dk - Udgivet: 2026

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Denne bog er første bind i serien om Arven fra Himmelkrystallen, - en serie, der fortsætter i universet fra Himmelkrystallens børn af samme forfatter.
Jeg modtog også første bind i dén serie som anmeldereksemplar; min anmeldelse af bogen kan findes her.

Omdannernes tidsalder er første bind i serien om Arven fra Himmelkrystallen; en serie, der foregår i forlængelse af Himmelkrystallens børn af samme forfatter. Det vil derfor give rigtig god mening at læse den første serie, før man kaster sig over den her, - det vil i hvert fald være en stor hjælp til at forstå universet, strukturen og systemet i denne serie.

Dette er endnu kun begyndelsen, - starten på en ny tidsalder, som titlen også indikerer. Derfor er der endnu ikke lagt op til de helt store konflikter. ENDNU. Det er selvfølgelig ikke fredeligt, - der sker noget her og der, og man kan fornemme der er noget større på vej, men dramaet venter endnu forude.

Til gengæld har karaktererne fået lov at udfolde sig og blomstre; der er masser af personlig udvikling, og de personlige rejser, vel nærmest dannelsesrejser, er så småt begyndt.

Her vil jeg især fremhæve følgende citat fra kapitel 6, som mange i den virkelige verden kunne have godt af at reflektere over;

"Du kan ikke bestemme noget som helst. Det vil ikke ændre noget. Din krop er en drengs, men dit sind er en piges.Det sker. Guderne er ikke perfekte. Nogle gange sker der en forbytning, når et menneske dannes. Som et bygkorn i en sæk med hvedekerner."

Også universets magisystem begynder gradvist at sætte nye skud; der sker noget her og der. Det er en lidt anderledes vinkel på det overnaturlige, men det har bestemt potentiale.

Omdannernes tidsalder er en spændende start på nye eventyr i et rigtig spændende univers, - og jeg glæder mig til at se, hvad denne arv fra Himmelkrystallen har at byde på!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

*Anmeldereksemplar* Efter det tolvte slag

  Forfatter: Sigurd Guldbrandsen - Forlag: Facet - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninge...