*Anmelder-eksemplar* Fjendeland - Legendens Ridder, #2

Forfatter: Jeanette Sigtenborg - Forlag: Straarup & co. - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen (og dens forgænger) er modtaget som anmeldereksemplar fra forlaget. Alle tilkendegivelser for holdninger er dog mine egne.

Min anmeldelse af første bog i serien, Legendens Ridder - I krig, kan læses her. 

Jeg genlæste Legendens Ridder - I krig i forbindelse med udgivelsen af Fjendeland, - jeg har læst den før, men havde brug for at få genopfrisket nogle detaljer, nu hvor der er gået et års tid siden sidst. Allerede da vinderen af debutant-prisen til Årets Danske Fantasy 2021 løb af stablen var jeg ikke i tvivl om, hvorfor bogen havde vundet den pris - og det fremstår kun stærkere efter en genlæsning.

I serien her bliver man hurtigt draget af det eventyr, vores hovedperson Elena bevæger sig ud på, og det er en fortælling man nemt bliver grebet af uanset alder, da der trods bøgernes relativt få antal sider bliver vendt en del aspekter af både plot og karakterernes motiver.

Elena er ung og præget af det sind, der hører alderen til; som i den første bog har hun en tendens til at være impuls-styret, ligefrem og handle før hun tænker, også selvom det er blevet en smule lettere for hende at styre, - om det så er en naturlig karakterudvikling eller at hun er blevet mindet om sin opdragelse udi måden at opføre sig ordentligt på som kvinde er svært at vide, men det er nok højst sandsynligt en blanding af de to.

Både i forhold til sprog og dybde mærker man tydeligt at det her er bøger, der kan læses fra mellemtrinnet og op. Det er ikke altid super kompliceret, og nogle gange virker det som om det går lige let nok. Herunder virker det spøjst at Elena nu, hvor hun er smuttet over en landegrænse, ikke mærker noget til hverken sproglige eller kulturelle forskelle. Det virker udelukkende på baggrund af den tiltænkte målgruppe, - havde det været mere voksen fantasy var det noget jeg havde stejlet noget mere over.

Både I krig og Fjendeland er bøger, hvor man som læser holdes i gang, - man flytter sig let ud på kanten af stolen i bare spænding, og skal lige have den næste del med. Det er bøger, der for mange nok let vil kunne sluges i ét stræk, netop fordi de er tilpas spændende til at holde læseren fanget hele vejen igennem, og til dels fordi deres længde gør det muligt at læse dem i løbet af en eftermiddag (med forbehold for at der læses i et nogenlunde tempo).

Legendens Ridder er en serie, der kan læses af både børn og voksne. For børnene er det en virkelig fin introduktion til actionpræget fantasy, som samtidig er normkritisk i forhold til kønnede stereotyper, - for selvfølgelig kan man også gå i krig og redde verden, selvom man er født i en pigekrop. Til de voksne bydes der på relativt letlæst underholdning, der, trods det normkritiske, passer fint ind i den klassiske fantasygenre. Det er letfordøjeligt, og nemt at have med at gøre, hvis tid eller energi ikke er til at gå i gang med et større læseprojekt - og bestemt det hele værd.

For at opsummere kort, - læs dem! Men også - hvornår mon der er udsigt til bind 3?

*Anmelder-eksemplar* I krig - Legendens Ridder, #1

 Forfatter: Jeanette Sigtenborg Rasmussen - Forlag:  Straarup og Co. - Udgivet: 2021

Sidetal: 200 - ISBN: 9788775490981

Bogen er modtaget som fri-eksemplar fra forlaget og er derfor reklame. Alle udtryk for holdninger her i anmeldelsen er dog mine egne.

I Krig er den første bog i det, der gerne skulle blive en trilogi om Legendens Ridder. I kraft af, at den "kun" er 200 sider lang, og derfor relativt kort i forhold til mange andre fantasy-fortællinger, er det heldigvis nemt at overkomme at få den læst, og de hurtige vil sandsynligvis kunne nå at læse den på en enkelt eftermiddag.

Her i første bog følger vi Elena, der er prinsesse i et land i krig, og desværre ikke på den side, der har overtaget. Der florerer dog en myte i landet om en Legendens Ridder, der dukkede op og reddede dagen, sidste gang, landet var i knibe, - og det siges, at kun den næste udvalgte er i stand til at finde denne ridders rustning. Det viser sig naturligvis at være Elena, der ellers ikke har fået lov at drage med i krig, fordi hun er en pige. Slagmarken er dog ikke helt, hvad hun havde forventet..

Legendens Ridder blander elementer af fantasy-universer og eventyr i plot og struktur, - og i kombination med et relativt enkelt sprog vil de fleste elever på mellemtrinnets klasser kunne få glæde af fortællingen.

Det betyder da også noget særligt, at vi har en kvindelig hovedperson, der lader til at være den udvalgte; der er nok at snakke om alene på baggrund af netop idéen om, at piger ikke skulle kunne deltage i krig på lige fod med drengene.

Elena er i starten relativt selvsikker, og hendes måde at tale til sine lærerinder, sin far og dennes embedsmænd minder mere om noget, der ville finde sted i dag end i et traditionelt middelalder-miljø. 

Det kan virke meget ude af karakter for en pige af hendes stand at tale og opføre sig som hun gør, men til en målgruppe, der hedder 10+, vil det måske netop falde i god jord, at Elena er meget nede på jorden og siger og gør hvad hun tænker uden at overveje, hvad andre måtte synes om det. 

Det gør dog også, at der bliver en lille smule Pyrus over hende, for det hun siger og gør er ikke altid helt hensigtsmæssigt, og hun får derfor rodet sig ud i nogle ting, hun ikke havde set komme på forhånd, - og det skal selvfølgelig løses hen ad vejen.

Også for den voksne læser bliver Elena nem at holde af, fordi hun kan tale til noget af det, de fleste af os har været igennem; den her følelse af at blive mødt med uretfærdighed, som vi har svært ved at gøre noget ved, og så det her clash mellem forventninger og virkelighed, der kan opstå.

Overordnet set var jeg selv svært begejstret for bogen, og min største anke er nok netop, at den er lige til den korte side, - hvornår kommer der mere?