Viser opslag med etiketten creepy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten creepy. Vis alle opslag

25 september 2020

Jeg er Frankenstein

 Forfatter: Bjarke Schjødt Larsen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2016 - Sidetal: 72

Om Jeg er Frankenstein skrev jeg:

Jeg er Frankenstein er intens, creepy, mystisk - og en anelse uhyggelig.

For kan det virkeligt lade sig gøre at genoplive de døde ved hjælp af en maskine? Hvor er det, videnskaben er på vej hen?

Der er godt med referencer til det oprindelige værk af Mary Shelley, hvilket kun er en humoristisk bonus for de, der har læst Frankenstein.

Den store forskel ligger i, at fortællingen her er ført ind i en tid, der ligner vores samtid - hvilket netop er det, der gør den ekstra creepy og uhyggelig.

For når man som almindeligt menneske ikke forstår videnskaben til fulde, vil der altid være konspirationsteorier om, hvad videnskaben vil og kan, både nu og på lang sigt.

Frank, som er hovedpersonen her, er bare en helt almindelig dreng, der efter at være blevet dræbt i et biluheld ufrivilligt bliver rodet ind i noget, han aldrig har bedt om at skulle være en del af. Det er tragisk, at han må opgive den tilværelse, han kender, - men er der mon en snert af håb for, at han en dag kan få en nogenlunde normal tilværelse igen? Det er op til dig som læser..

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.



Den druknede

Forfatter: Kristoffer Jacob Andersen - Forlag: Turbine - Udgivet: 2014 - Sidetal: 214

Tilpas creepy til, at jeg sidder med gåsehud på armene. Tilpas velfortalt til, at man lige skal have et kapitel mere - og så et til - og så er bogen slut.

Karaktererne er realistiske, og de konstante skift i fortæller gavner forståelsen af karakterernes bevæggrunde.

En garvet læser vil sandsynligvis relativt tidligt kunne regne ud hvem den "egentlige" skurk er, men det er stadig sjovt at gætte med på forskellige karakterers mulige motiver og overveje, hvilke løsninger der kan være på problemet.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.


 

*Anmeldereksemplar* Moe og Monis diademet

  Forfatter: Susanne Ransborg - Forlag: Skriveforlaget - Udgivet: 2026 Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for hol...