Pumpkin Spice Caféen

 Forfatter: Laurie Gilmore - Forlag: HarperCollins

Pumpkin Spice Caféen var vældig populær i efteråret, og jeg forstår egentlig godt hvorfor. MEN, trods de fem stjerner jeg  selv smed efter bogen på goodreads, kan jeg også sagtens sætte mig i kritikernes sted! 😅

Det er sukkersød romance ala en Hallmark film, der kører nogenlunde efter samme manuskript som rigtig mange bøger før den. Storbypigen flytter til en lille by, hvor hun skal bestyre en café, og hun forelsker sig i én af de lokale, - og så er det selvfølgelig krydret med lidt drama undervejs.

Vi har set det før, og fortællingen er på ingen måde unik. Den er fortalt om og om igen, i forskellige formater og med forskellige baggrundstæpper, men stort set de samme karakterer. Har du først været igennem én af den her slags, kan det næsten føles som om du har været igennem dem alle, - for så stor er variationen heller ikke. Det er forudsigeligt og lige til.

Men er det ikke også noget af det, der er så charmerende ved den her genre, - og  det, der får mange til at vende tilbage gang på gang? Vi ved nøjagtigt hvad det er vi bliver serveret og hvad det er, der venter os.

Jovist, bøger vi bliver klogere af, som provokerer os og får os til at opleve verden på en ny måde kan deres, - men det  kan den her slags bøger altså også.

Det er et varmt kram på en dag, hvor overskuddet ikke er til det helt vilde, - hvor  man bare har brug for at være til, smække benene op, og pakke sig ind i yndlingstæppet eller yndlingssweateren med en god kop te / kaffe / varm chokolade og bare eksistere i sit eget vakuum.

Det er den slags bøger, hvor man nærmest føler man kan koble hjernen fra (eller i hvert fald sætte den i dvaletilstand) for en kort stund og bare være til.

Og DET kan altså noget helt særligt. DET er nemlig også magisk, på sin helt egen facon.