*Anmeldereksemplar* Mira & Mikkel - Jordens sang

 Forfatter: Eva Ehler - Forlag: Himmelheltene - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mira & Mikkel - Jordens sang er fantasy til børn fra 9-års alderen og op. 

Mira skal som vanligt tilbringe sommerferien hos sine bedsteforældre, - og finder ud af at deres nabo også har sit barnebarn, Mikkel, på sommerferie. Da de er ved at lære hinanden at kende bliver de ved et tilfælde transporteret til en anden verden, hvor der venter dem masser af eventyr.

De to hovedperson er vidt forskellige, og vil sandsynligvis tiltale to meget forskellige typer børn. Mira virker umiddelbart inspireret af Pippi Langstrømpe; hun er nysgerrig på naturen, på mennesker og dyr, fuld af gå-på-mod og virker ikke bange for noget. Modsat er Mikkel mere tilbageholdende, og ville helst have brugt sin sommerferie hjemme ved computeren, - men åbner dog gradvist op for Mira især.

Eventyret om Mira og Mikkel er spændende, også for børn fra 9 års alderen og op. Dog kan flere ord og udtryk virke svært tilgængelige for især de yngste læsere, og samtidig er der nogle af bogens emner, der også kan virke komplicerede. Derfor er det også én af de bøger, der fungerer særligt godt til at blive læst op (jo, det kan man også godt med større børn), så man kan tale om handlingen undervejs, - og så tage ét eller to kapitler ad gangen, afhængigt af overskud. Både for at få den grundlæggende forståelse af ordene på plads, men også for at snakke om emner og temaer undervejs.

Der er nemlig lagt op til en fin snak om den måde vi behandler jorden på, hvordan det påvirker naturen og dyrene omkring os, og hvad vi kan gøre anderledes, - og netop for at børnene ikke skal overlades til sig selv med så store spørgsmål kan det være ekstra smart at have en voksen med inde over til at styre, så det ikke kommer til at virke alt for håbløst.

Mira & Mikkel - Jordens sang er eventyrlig, spændende og giver potentielt anledning til masser af leg og interessante tankeeksperimenter. Det er en bog, der lægger op til at børnene selv kan gå på opdagelse og udforske, både hjemme hos dem selv og i deres lokalområde, og få øjnene op for de mange muligheder de fleste trods alt har - og ofte tættere på end hvad man lige regner med.

Der er nogle enkelte bandeord med i bogen, især fra Mikkels kant, hvilket trækker en smule ned for mit vedkommende. Det er ord og udtryk, børnene givetvis har hørt i forvejen i skolen, til fritidsaktiviteter eller med vennerne, - men det er samtidig udtryk, som fortællingen sagtens kunne have været foruden, da det ikke er noget der tilføjer en hel masse ekstra, hverken til karakterer eller handling.

Overordnet set synes jeg dog bogen er rigtig fin til målgruppen, - altså børn fra 9 år og opefter. Dog fungerer den allerbedst i samspil med en voksen, netop på grund af sproget og de lidt tungere sider af bogen. Samtidig fungerer det glimrende at der er lavet en malebog med nogle af de fine illustrationer til bogen, så de børn der måtte have lyst til det, kan farvelægge billederne mens de får læst højt. 

*Anmelder-eksemplar* Tananarive

 Forfattere: Sylvain Vallée og Mark Eacersall - Forlag: Umpff - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Tananarive er en graphic novel, eller på godt dansk - en tegneserie til voksne. Den handler om de to mænd, der er nydeligt illustreret på forsiden. Da den ene dør, begiver den anden sig ud i verden for at finde den søn, vennen har efterladt sig, - men opdager samtidig hemmeligheder om sin kammerat, og lærer også nye sider af sig selv at kende.

Nu det er en graphic novel, skal er naturligvis kommenteres på de fine illustrationer. De taler sit helt eget sprog, og selvom man godt kan se hvornår fantasi og virkelighed smelter sammen undervejs, hvis man ved hvad man skal kigge efter, taler det til fortællingens fordel at man netop skal lede efter det.

Fortællingen rummer nemlig rigtig meget dybde, hvor vi ikke nøjes med en mands jagt på sin kammerats søn, men også får indblik i hvor kompliceret sindet kan være, og hvor meget der foregår bag facaden - hos os selv og dem, vi føler vi er tæt på. Der er ikke meget der er som det først så ud til at være, og man må forundres og tænke.

Tananarive fungerer STRÅLENDE som graphic novel, og det er virkelig en styrke for lige denne fortælling at vi får det grafiske med, fordi det netop giver en række muligheder for noget dybde, som havde været vanskelig at få ordentligt med i en ren tekstbaseret fortælling. Samtidig er det netop i illustrationerne at meget af humoren ligger - i det u-udtalte, mellem linjerne, i de akavade øjeblikke, i ansigtsudtryk og detaljer, som illustrationerne gør så godt.

Tananarive er ikke for børn. Den er humoristisk og underfundig. Den er spændende og virkelig en pageturner. Den er let læst, men har potentiale for at sætte spor hos sin læser og til at sætte tanker i gang. Og så er den proppet med referencer til bl.a. Tintin og fremmedlegionen, så der er især masser at komme efter for de voksne læsere, - mens der givetvis vil være en del, der går hen over hovedet på de helt unge læsere. Ikke at den hverken er voldsom eller har seksuelt indhold, men dens dybde taler primært til de voksne læsere. Afhængigt af modenhed vil visse teenagere muligvis godt kunne få noget ud af at læse med, - men bogen sigter efter et noget mere modent publikum, som dog også får varen leveret.

Tananarive har mine varmeste anbefalinger - til den voksne læser. Underfundigheden og humoren er det hele værd, uanset om man er vant til tegneseriemediet eller ej. Det er bestemt læsningen værd!

*Anmelder-eksemplar* Dragedronningen (Dragernes Æra #3)

 Forfatter: C. G. Valentin - Forlag: Leitura - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Min anmeldelse af første bog i serien, Drageægget, kan læses her.
Min anmeldelse af anden bog i serien, Dragesværdet, kan læses her.

I Drageægget fulgte vi primært Julianas færd i en verden meget ulig hendes egen - vores verden. I Dragesværdet fulgte vi hendes datter, Sarina, i samme verden. Her i Dragedronningen er synsvinklen splittet, og vi får både kapitler fra begge kvinder, men vi får også et gensyn med kapitler fra Queridor, som er introduceret i de tidligere bøger. Balancen mellem synsvinklerne og frekvensen mellem hvor ofte og hvor meget de enkelte karakterer kommer til orde virker godt og gennemtænkt. Det er en fornøjelse at flere kapitler ender på en måde, så man gerne vil have mere af den karakter man netop har efterladt et spændende sted, - og at man samtidig gerne vil høre nyt fra den karakter, der så dominerer det næste kapitel. Kombinationen af begejstring og frustration er en helt særlig følelse, især når der indimellem kan gå mange kapitler, hvor vi kun hører fra enten Juliana eller Sarina i kombination med kapitler fra Queriodors synsvinkel. Det er en kunst at fange læseren, så man sidder tilbage med begge følelser og bare gerne vil have mere, - men dét kan C. G. Valentin heldigvis, og det er fabelagigt at få lov at blive revet med endnu en gang.

Der er naturligvis forskel på hvordan drager som væsen bliver fortolket afhængigt af i hvilket univers man møder dem. Det er forventeligt, og sådan skal det jo helst være. Her i Dragernes Æra er de intelligente væsner med egen vilje, men det lader dog ikke til at der er fundet et fodfæste i kommunikation mellem drager og universets andre væsner. Dragerne bliver generelt behandlet mere som ridedyr eller udstyr frem for reelt tænkende væsner. Selvom dragerne i serien her ikke gør det helt vilde i at udnytte deres størrelse og kræfter, ville det ikke være urimeligt at tænke at det kunne være en bekymring på sigt, hvis ikke de blev behandlet med den respekt de som race selv mente de fortjente. I kraft af at Salina lader til at have en spirende evne til at skulle kommunikere med dragerne, kunne man dog godt have ønsket sig en smule mere kommunikation med dragerne - og det at se verden fra dragernes synsvinkel, og det havde givet en ekstra kant til historien at få dragernes vinkel på begivenhederne omkring dem. Det er dog samtidig noget, der ville komme til at fylde en del hvis det skulle gennemføres ordentligt, så det er fuldt forståeligt det ikke er kommet med, - og så må man jo nøjes med ønsketænkning på dét område i stedet.

"Sarina kunne ikke lade være med at smile, og i stedet for at svare faldt hun ind i armene på sin mor endnu en gang. Det var, som om det gav et usynligt klik indeni. Alting faldt på plads. Det var den manglende brik, der havde givet hende fornemmelsen af rodløshed så længe." - s. 243 (kap. 22)

- For én gangs skyld bringer jeg min egen baggrund som adopteret i spil i en anmeldelse. Måden Sarina og Julianas første møde beskrives er konkret og præcis. Selvom afsnittet måske nok godt kunne have fyldt endnu mere, koger den netop de virkelige følelser ned til noget der er til at tage og føle på, og kunne være taget ud af en virkelig situation. Det er (eller kan i hvert fald sagtens være) sådan det føles at finde én eller begge sine forældre efter mange års manglende kontakt. Selvom nogle måske vil påstå at tv-programmer, der genforener adopterede med deres biologiske familier, kan male for tykt på for seernes skyld (og jeg skal ikke benægte det kan være tilfældet i nogle eksempler), så vil det for mange også netop være en afspejling af den levede virkelighed. Det er følelsesladet. Det er vildt. Det er at genfinde de puslespilsbrikker, man ikke nødvendigvis viste man manglede. Og det er så vigtigt at der bliver sat ord på det. Uanset hvor god ens adoptivfamilie er for en, vil den adopterede altid risikere at stå med en følelse af at være udenfor og mangle noget - også selvom de ikke nødvendigvis selv fortæller det. 

Det ses også i Sarinas relation til hendes far, Daerín. Sarina ønsker sig brændende en positiv relation til ham, og trods det at det aldrig lykkes at gennemføre det på den måde, Sarina havde ønsket, gør det alligevel ondt. Det kan virke mærkeligt at sørge over tabet af noget, man aldrig har haft. Men ønsket kan for individer som Sarina fylde så meget, bevidst eller ubevidst, at det griber om sig, især hvis det ikke bliver bearbejdet. Underbevidstheden kan være en b*tch, der spiller spil med vores psyke, og dét skal ikke undervurderes.

"Alligevel var der stadig et stykke af hende, som drømte om en familie. En del af hende, der nu var knust og for evigt falmet." - s. 294 (kap. 34)

De to verdener vi bliver introduceret for, er linket sammen, og ikke blot af en portal. Uroligheder i den ene verden betyder uroligheder i den anden. Selvom der er forskel på hvordan disse uroligheder kommer til udtryk, er der dog ikke den store tvivl om at de har med hinanden at gøre. Det forklarer en hel masse, og kan afhængigt af standpunkt enten virke beroligende eller urovækkende at hvad end der sker, så kan skylden ikke nødvendigvis være placeret et bestemt sted, da det er et resultat af noget større.

Her i årene efter corona kom til har der været en del litteratur, der legede med tanken om, hvad der kunne være sket. Selvom den del af Dragernes Æra, der foregår i vores verden, også udspiller sig fra 2020 og frem, er det dog ikke corona, men naturen, der spiller med musklerne. Og selvom dét også er skræmmende, og budskabet om at passe på miljøet er helt på sin plads, er det alligevel rart at serien beskæftiger sig med andet end corona, - trods det at det nok kunne have været en let udvej.

Klimalitteratur som genre er også på vej frem, og der er mange måder at fortolke det på. Udførelsen her, hvor klimaforandringerne har en konkret, om end overnaturlig årsag takket være genren, er gennemført, og det er en fornøjelse at se de mange måder klimaproblematikken kan vendes og drejes på. Tolkningen er ny og kreativ, men den hører bestemt med blandt de bedste af sin slags.

I Dragernes Æra 2: Dragesværdet var en vekslen mellem reguler brødtekst og breve fra Salina en gennemgående ting, og også her i Dragedronningen bliver vi præsenteret for andre tekstformer. Denne gang er det uddrag fra Julianas dagbog, - eller, i hvert fald notater om Julianas dagligdag nedfældet på de stykker papir, Juliana nu har kunnet komme til. Det fungerer glimrende, da noget af det man godt kan mangle ved fortællinger der er skrevet i tredjeperson, netop er hovedpersonernes indre følelsesliv. Her får Juliana lov til selv at fortælle om sine oplevelser, og selvom reglen ved dagbogsoptegnelser er at skriveren selv vælger hvad der nedfældes, giver det alligevel et fint indtryk af hvordan Juliana håndterer situationen.

For sprognørder er det også interessant at se, at Juliana og Salina har nogle af de samme "misbrugsord", - altså ord eller udtryk, som går igen mange gange i et stykke tekst. Det kommer især til udtryk, når de starter en del sætninger med "men" eller "Nå, men". Det er tilnærmelsesvist talesprogs-agtigt at starte sætninger på den måde og ikke nær så brugt i skriftsprog. I kraft af at det går igen i både de tekster, Salina skriver i Dragesværdet og dem, Juliana skriver her i Dragedronningen, må man gå ud fra at der er tale om en fælles mor-datter-ting, også selvom mængden af dem gradvist mindskes, især for Juliana efterhånden som årene går og hun bliver ældre. 

Her kan måske tolke at det i mindre gad handler om hendes udvikling som skribent og i højere grad om hendes udvikling som menneske. I fortællinger, hvor man følger nogle af de samme karakterer over en længere årrække, er det kun et kvalitetstegn at det ikke kun er deres personlighed og væremåde der gradvist ændrer sig i takt med at de bliver ældre, men at det også gælder deres måde at formulere sig på i tanker, tale og på skrift. 

Samlet set er jeg virkelig imponeret af Dragernes Æra som serie. Selvom jeg vel nok kunne have ønsket mig lidt her og der, er serien gennemført og gennemtænkt. Det er dog især her i Dragedronningen at serien får lov at vise sig fra sin bedste side. Selvom de to første bind også var rigtig gode, gør kombinationen af Julianas og Sarinas historie noget helt særligt for bogen. Der sker ting og sager, når tingene får lov at gå op i en højere enhed. Selvom det altid er lidt vemodigt at sige farvel til en serie, får Dragernes Æra lov til at afslutte med et brag - og jeg kan garantere, at det er magisk! De forskellige plottråde bliver samlet op på bedste vis og rundet fornemt af. Og selvom der nok altid er ting man godt kunne ønske sig mere af i de bøger, man holder af, sidder jeg på ingen måde tilbage med en følelse af at der mangler noget.

*Anmelder-eksemplar* Ur

 Forfatter: Rasmus Hastrup - Forlag: Screaming Books - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Ur er en historie. Det er en type bog, der er nærmest umulig at sætte i bås. Det ligner en novelle-samling med flere kortere stykker tekst med hver sin hovedperson, i forskellige stilarter, og med meget forskellige måder at gå til sproget på. Men der er også en rød tråd, der binder karaktererne sammen og giver dem noget fælles, selvom det kan være svært at finde ud af nøjagtigt hvad det er.

Ur er ikke lineær, og man skal lede efter systemet i bogen. Det kan virke uoverskueligt og mærkeligt, - og det er i hvert fald anderledes end det meste andet litteratur.

Ur bryder på mange måder med normerne for hvad litteratur er for noget, og man skal som læser derfor ikke være bange for at kaste sig ud i noget nyt, - for det her er sandynligvis meget langt fra noget andet, man tidligere har læst.

Ur fortæller en historie om mennesker, om relationer og om samfundsstruktur. Den stiller spørgsmål og undres, og beder indirekte læseren forholde sig. Ikke bare til nutiden, men også til både fortid og fremtid. Hvad er det, vi kommer af, og hvordan skal det se ud på sigt?

Ur er grænsesøgende, både i sin udtryksform, der varierer en del over kapitlerne, men også overordnet set. Også på indholdssiden skubbes der til læserens forforståelse af hvordan verden hænger sammen, og der er afsnit, der kan virke decideret provokerende.

Ur er muligvis den bog, jeg har haft sværest ved at anmelde, - for den ligner simpelthen ikke noget som helst andet. Men det er også en bog, der skaber stof til eftertanke, og som efterlader brødkrummer at fundere over længe efter, - netop fordi den er så anderledes.

Ur er en helt særlig bog, og selvom den bestemt ikke er for alle og enhver, er den god til de læsere, der tør prøve kræfter med det absurde, med det anderledes, og det som skubber til normerne og forsøger at gøre noget andet end det, vi plejer. Den er tydeligvis helt sin egen, - men den gør det godt!

*Anmelder-eksemplar* Forstyrrelsen

 Forfatter: Steinar Bragi - Forlag: Screaming Books - Dansk udgivelse: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Forstyrrelsen er en science fiction roman, der foregår nogle år ude i fremtiden. Det handler om en parallelverden til vores egen og om kunstig intelligens, - men det er også en thriller, som virkelig kan få læseren til at tænke og undres.

Selve thriller-delen af bogen er i sig selv velskrevet og har et højt niveau. Det er langt hen ad vejen dét, der bærer bogen, - mens det, der fylder i efterbearbejdningen af bogen er de filosofiske og etiske spørgsmål om vores brug af teknologi, som forstyrrelsen også stiller. Det er spændende og virkelig interessant, hvis man går op i den slags, men det kan også blive meget teknisk, og det er en diskussion læseren skal orke.

Forstyrrelsen er en type bog, man skal vente med til overskuddet er der. Det er en bog, der kræver noget af sin læser, og beder én tage stilling og forholde sig, ikke bare til det, der foregår i bogen, men også til eget liv, eget forbrug af teknologi, og hvordan kunstig intelligens bliver brugt ude i den virkelige verden.

Det er også en bog, der fortjener at man har energi og overskud til den. For selvom de spørgsmål den stiller kan være krævende og meget, så er de virkelige og reelle, og de er vigtige både for den måde vi forbruger på i dag, men også i forhold til de beslutninger, vi tager på sigt, - både som individer og som samfund.

Samtidig skal man dog også have en smule tålmodighed til Forstyrrelsen, netop fordi den bliver så filosofisk og teknisk i sine overvejelser om kunstig intelligens. Vi bliver præsenteret for en række tekniske fagbegreber, som kan virke fremmede, hvis man ikke har megen kendskab til området i forvejen, og det kan måske få nogen læsere til at falde fra. Samtidig betyder mængden af tekniske begreber og etiske overvejelser at tempoet er trukket en del ud af bogen, så man skal ikke forvente masser af action, - tværtimod.

Forstyrrelsen er en på mange områder virkelig interessant bog, der har masser af potentiale til at sætte varige spor hos sin læser. Forstyrrelsen er sådan en bog, man husker, og som sagtens kan tåle at blive diskuteret og snakket om - for den giver så mange ting at forholde sig til og at tænke over.

Det betyder dog også at det langt fra er en bog for alle. Man skal ville den her type diskussioner, og det kræver både energi og mentalt overskud. Har man det, er det dog bestemt læsningen værd.

Sonetrilogien 1 - Sortørnens Øje

 Forfatter: Simon Zander - Forlag: HiReader - Udgivet: 2022

Sortørnens Øje er Simon Zanders anden bogudgivelse, men selvom den som forgængeren er fantasy, lægger den sig alligevel et godt stykke fra Inden det blå lys falmer. Tiden, omgangstonen, og relationen mellem karaktererne - og det, de enkelte karakterer forventer af omverdenen - er en hel anden. Derfor er det også en fornøjelse at se hvor gennemført det er.

World building i universet her sidder lige i skabet, og jeg er især vild med de små sproglige finesser der fortæller noget om køn, slægtskab og evner. Selvfølgelig er universet ikke en afspejling af en ideel verden (så havde der heller ikke været grundlag for en fortælling), - men det gør en kæmpe forskel at man kan mærke, der er tænkt over de små ting, og at sproget som så meget andet naturligvis også er nuanceret. Selvom det kan virke som en mindre detalje, er det, at karakterer vokset op forskellige steder i universet bruger forskellige ord og bøjninger om de samme ting, og at det skaber misforståelser og uenigheder undervejs når disse karakterer så mødes, en kæmpe styrke for fortællingen.

Her i første bog i serien følger vi fire meget forskellige hovedpersoner - Jafiel, Emba, Romilon og Benjah. Deres baggrunde er vidt forskellige, og det samme for deres personligheder, hvilket naturligvis også udmunder i hver deres tydelige fortællerstemmer med nogle helt specielle kendetegn og motivationer for at handle på en given udfordring. Deres temperamenter er helt deres egne, og det er en fornøjelse at følge dem alle fire, både når de er hver for sig og når deres veje mødes. Der er store følelser på spil, og blandt andet på grund af karakterernes temperamenter kan det være svært at vide, hvem man kan stole på undervejs, - og netop tillid til karaktererne kan ændre sig undervejs!

Denne verden er nemlig delt op i to, Zarnera og Tochoran,  med hver deres meget forskellige styreformer, - og dét danner naturligvis grundlag for nogle uenigheder (det kommer vel ikke bag på nogen). Et værdifuldt smykke med særlige kræfter er stjålet fra Zarneras regent, og modsat er den forlovede til Tochorans kongesøn bortført, - og i begge lande findes der naturligvis karakterer, der vil gøre hvad som helst for at få det stjålne tilbage. Men hvor langt når man, før følelserne overtager og kører missionen ud på et sidespor? Hvem formår at holde fokus?

Ingen af de to styreformer i Zarnera og Tochoran er perfekte - overhovedet, og der er meget at kritisere. I takt med at karakterer fra de to lande besøger det andet og oplever anderledes skikke end de er vant til går det da også op for flere, at der er flere måder at leve på, og at hverken deres egen eller de andres måde nødvendigvis er den bedste for alle parter, selvom hver styreform naturligvis har nogle fordele den anden ikke har. Med flere bøger på vej i serien - og konflikter under opsejling på begge sider af grænsen - kan man måske have lov at håbe at regeringsformerne også får en kærlig medfart, efterhånden som serien skrider frem.

Der er lagt op til drama og masser af intriger, - og det er slet ikke slut endnu. Der er nemlig flere bind på vej i det her univers, og med de cliffhangers bogen her endte på har jeg ærligt en smule svært ved at vente! Sortørnens Øje er spændende og velskrevet. Godt nok blev den overhalet inden om af Inden det blå lys falmer i forhold til udgivelsesdato, det har bestemt været den ekstra ventetid værd. Det er en fest at læse med, og jeg glæder mig til at se hvilke eventyr vi bliver taget med på i de kommende bind i serien!

*Anmelder-eksemplar* Novice - Dødemagersken #1

 Forfatter: Mariane Mide - Forlag: Krabat - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Novice handler om Arnina, der er vokset op i et samfund, hvor nogle har særlige kræfter, - men hvor disse også må leve for sig, væk fra resten af samfundet, fordi de er anderledes. Det viser sig naturligvis at Arnina også besidder særlige kræfter, og hun må forlade alt hvad hun kender, - kun for også at blive set skævt til blandt de, der burde være mest forstående.

Arnina er en spændende karakter at følge. Hun føler, og hun forholder sig, og selvom hun tydeligt er et produkt af det samfund hun er vokset op i (og gerne vil knokle for at leve op til samfundets forventinger til hende!), sker der også en udvikling allerede her i første bog i serien. Hun er stadig frustreret - af åbenlyse årsager, men hun er trods alt på vej mod noget større. Hun er ved at finde sig selv og acceptere tingenes tilstand, og hun har fået en øjenåbner i forhold til samfundets uretfærdigheder, - og hendes store energi har fået nyt fokus.

Magisystemet i universet her er bredt, og vi får kort præsenteret en række af de muligheder der er for særlige kræfter, - dog kun i overfladisk grad. Det er naturligvis Arninas kræfter der er beskrevet bedst, sammen med enkelte andre bærende karakterer. Det er dog kun begyndelsen, og man mærker tydeligt at der er plads til udvikling. Så kan man jo altid håbe, at det ikke kun er Arninas kræfter vi får lov at se udfoldet fremover.

Den generelle verdensopbygning får vi også lov til at opleve en smule af, både blandt de "almindelige" mennesker uden særlige kræfter, og især blandt de, der har. Også her er der potentiale for endnu mere udvikling, - for ikke blot er Arnina på vej til forhåbentlig at kunne gøre en positiv forskel for de, der bliver mærket og udstødt, men der er også dele af universet vi endnu ikke kender til. Herunder bliver det ekstra spændende at se hvilken betydning elverne får for plottet.

Det er især Arninas karakter og hendes begyndende udvikling, der er bogens styrke. Det er interessant at følge først hendes modvilje mod det ukendte, og med tiden hendes gradvise accept af tingenes tilstand kombineret med den stigende frustration over stadig ikke at blive accepteret. Det er store følelser hun står med i en ung alder, og det bliver naturligvis intenst, men det kan virkelig også noget helt særligt.

Novice er en stærk begyndelsen på serien om Dødemagersken, og jeg ser virkelig frem til at læse videre i serien!

*Anmelder-eksemplar* amigo

 Forfatter: Mikkel Guldager - Forlag: Rød Panda - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Bemærkning: Bogen berører en række ting, der for visse læsere kan virke meget grænseoverskridende. En (sandsynligvis ikke fuldkommen) liste over trigger warnings findes i bunden af denne anmeldelse.

I amigo følger vi på skift hr. L, der er skizofren og lever på kanten af samfundet, og William Kruse, der er digter, og som ser noget i Hr. L. Hele plottet foregår hen over en uge, og selvom det kan virke som kort tid er det bestemt ikke kedeligt, og meget kan nå at ske på relativt kort tid, - især fordi hr. L's udfordringer spiller ind, og William Kruse har ualmindeligt svært ved at sige nej til ham, trods kærestens gentagne protester.

Det er let at fatte sympati for begge karakterer fra første færd. De fleste har som hr. L. prøvet at føle sig svigtet, - af folk omkring én, af systemet og af samfundet. Han går dog stadig til det hele med en helt særlig livsenergi, og ved hvad han vil og hvor han vil hen, - men om målet retfærdiggør midlerne kan jo så diskuteres, især når man ser det hele udefra. Omvendt er der noget særligt ved Willam Kruses vilje til at omfavne bredt og at ville se ud over hr. L's kant og til tider lidt hårde ydre. Nok er det med idéen om selv at samle materiale til sine digte, men hans nysgerrighed er der, og han vil virkelig gerne hjælpe.

Hverken hr. L eller William Kruse er perfekte, og de handler begge ud fra egne, egoistiske motiver. De har dog også noget på hjerte begge to, og handler i efter bedste hensigt, selvom de begge mangler selvindsigt i forhold til hvordan deres handlinger påvirker folk omkring dem, - og hvordan andre opfatter deres handlinger. Hr. L. og William Kruse er på mange områder er vidt forskellige, siger deres fællestræk også en masse om, hvad der egentlig definerer os som mennesker, og at vi i sidste ende ofte er os selv nærmest, selvom vi udadtil forsøger at vise noget andet.

amigo stiller nogle etiske spørgsmål om den måde folk på kanten af samfundet bliver behandlet, både af systemet og samfundet, der prøver, men i realiteten ikke er designet til at inkludere skæve eksistenser, men også af folk omkring dem, der skulle forestille at være fortrolige, men sjældent har en stor forståelse for hvad det indebærer at være i en udsat position.

Det er et billede på at samfundet, trods mange indsatser, bare ikke er godt nok til at holde hånden under dem, der virkelig har behov for ekstra støtte. Samtidig viser den også hvor vanskeligt det kan være at hjælpe dem, der virkelig ikke vil hjælpes, fordi de selv mener at det er alle andre den er gal med, og de mangler forståelsen for hvad der skal til for at lette en række hverdagsudfordringer.

amigo er tankevækkende, og gør virkelig stort indtryk. Jeg skal blankt indrømme, at jeg selv var skeptisk over for om den overhovedet var noget for mig, og om den blev for speciel. Det er dog virkelig en gennemarbejdet bog, der trods det at den falder uden for normen på mange parametre, præsterer at servere en række af samfundets store udfordringer på en håndgribelig, spiselig måde, selv for de læsere, der ikke i forvejen har den store viden på området.

Heriblandt er den skiftende synsvinkel til stor hjælp, for hvor William Kruses måde at tænke på måske er let at relatere til for mange, ville det være en kende vanskeligere at sætte sig i hr. L's sted, hvis ikke vi fik hans indre følelsesliv med og hans overvejelser og tanker om det han oplever, og det han selv foretager sig. Indsigten i netop hr. L's indre liv er noget helt særligt, giver masser af stof til eftertanke.

amigo -er- noget specielt. Den foregår på kanten af tilværelsen, men arbejder også med helt almindelige, relaterbare udfordringer. Det er sådan en bog, man husker, - både fordi den er anderledes og skiller sig ud fra mængden, og fordi den gør det på en ordentlig måde, der er respektfuld over for dem, det hele handler om.

Derfor har amigo også en varm anbefaling herfra.

Trigger warnings for bogen: groft sprogbrug, stort alkoholforbrug, racisme, mentale udfordringer, trusler, overfald, mordforsøg

*Anmelder-eksemplar* Fate: The Winx Saga - Feernes Vej

 Forfatter: Ava Corrigan - Forlag: Dreamlitt - Udgivet: 2022

Fate: The Winx Saga - Feernes Vej udkom, som det permanente klistermærke på bogens forside antyder, samtidig med en Netflix-serie. Vi befinder os på en skole for teenagere, der skal lære at bruge deres magiske kræfter. Vi følger fem meget forskellige elever på skolen, der har hver deres styrkesider, - og der er både lagt op til drama og intense kampe.

Netop fordi bogen udkom i forlængelse af en tv-serie er tempoet anderledes end det, jeg i hvert fald er vant til fra lignende fantasy-bøger. Der skiftes synsvinkel flere gange undervejs, så hver synsvinkel får lov at fortælle én scene, og så skiftes der synsvinkel i den næste scene. Til gengæld er kapitlerne længere end normalt, og svarer til (hvad jeg går ud fra er) et afsnit af tv-serien.

Lige de mange skift i synsvinkel kan virke overvældende, hvis man som mig læser langt flere bøger end der bliver set film og serier, - og jeg skulle da også et stykke ind i bogen, før det kørte for mig. Jeg vil dog også sige til bogens forsvar at det er ualmindeligt godt gennemført, og det virker langt bedre end jeg først havde regnet med.

Skiftende synsvinkler gør noget for tempoet i bogen. Det kan noget, at vi kan følge med både der hvor kampen sker og der hvor andre karakterer forsøger at hjælpe et andet sted. Der er en fin dynamik i det, hvor vi får lige tilpas meget af hver synsvinkel, hvor man får en fornemmelse af hvad der foregår, og man egentlig gerne vil have mere, men også gerne vil høre hvad der sker hos de andre, hvor der jo også er drama i gang.

Når vi følger flere karakterer tæt i samme bog når vi af naturlige årsager ikke helt så meget ind under huden på dem alle som hvis de havde fået hver deres bog, eller hvis der kun havde været en enkelt hovedperson. I bogen her er det dog også især én af karaktererne, outsideren Bloom, vi lærer bedst at kende. Det er hendes historie der bliver fortalt, og fortællingens hovedproblematikker centraliseres om netop hendes fortid og dét, der gør Bloom til noget særligt i denne verden.

Bloom fungerer også glimrende som hovedperson. Hendes fortælling er interessant og hendes kræfter er interessante at udforske, - og der er god plads til at hun kan udvikle sig, fordi hun ikke på forhånd kender det store til denne magiske verden. Dog har resten af karaktererne også masser af byde på, og man kan jo altid håbe deres historier med tiden også får lov til at fylde, - for de har hver deres ting, som også sagtens kan fylde en bog (eller en sæson af en tv-serie, for den sags skyld).

Magisystemet i universet er ikke forklaret idetaljer, - men man får dog hurtigt indtryk af at der er forskellige styrker at trække på, så den enkelte bruger er særligt dygtig til for eksempel ild, som Bloom er det, til vand eller til andre ting, - og at det trækker på brugerens naturlige energireserver. Den super-nørdede læser (host, mig selv) kunne nok sagtens ønske sig endnu flere tekniske beskrivelser af hvad der gør magien, - men der skal naturligvis også være plads til udvikling her, og det fungerer glimrende at der er undgået tunge info-dumps. Tempoet skal selvfølgelig bevares, og det kommer i første række.

På dansk har Rosenholm trilogien af Gry Kappel Jensen været utrolig populær, og det er også i dén serie der er flest paralleller at hente i dansk fantasy. Min forestilling er lidt, at kunne man lide de bøger, vil man også kunne få en masse ud af at læse Fate: The Winx Saga.

Fate: The Winx Saga er YA fantasy i skole-regi, når det fungerer super-godt. Den er mærkbart anderledes fra meget af det andet litteratur i samme genre, især på grund af tempoet, men det klæ'r den, og man kan sagtens have fornøjelse af bogen uden at have været i nærheden af tv-serien først.

*Anmelder-eksemplar* Tid, ingen vil give mig

 Forfatter: Sabrina Rønning Gade - Forlag: Mellemgaard - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Stort forbrug af alkohol, forbrug af stoffer, vold, overgreb

Tid, ingen vil give mig er fortællingen om Oli og Mathilde. De går i 3.g i Århus, og har hver deres udfordringer at slås med. Bogen er opdelt, så første del fortælles fra Olis synsvinkel og foregår over cirka første halvdel af skoleåret, mens anden del af bogen fortælles fra Mathildes synsvinkel, og foregår fra juleferien og frem til studenterhuen kommer på.

Oli er egentlig nordjyde og er lige flyttet til Århus, så hans fortælling handler om at være den nye i et allerede etableret socialt fællesskab. Spillereglerne er anderledes end det, han er vant til fra tidligere, så det er ikke sådan lige at finde rundt i hvordan man går klædt og hvordan man opfører sig, - og tonen er også en anden end det, han er vant til.

Mathildes udfordringer handler blandt andet om en skæv relation til hendes mor, og om at navigere et ungdomsliv uden nogen tætte voksne relationer at spejle sig i.

Deres historier flettes sammen undervejs, og de kan ikke for alvor undgå hinanden i løbet af bogen, men hver især er deres udfordringer så omfattende, at de sagtens kunne have haft hver deres bog, - og mange flere kapitler til at udfolde det hele. Min største anke ved bogen er faktisk, at der sagtens kunne have været endnu mere af den, for med sine 159 sider bliver den meget kort i forhold til hvor meget den forsøger at omfavne.

Tid, ingen vil give mig vil en masse i forhold til ungdomsliv, identitet, og det at være en del af et fællesskab. Tonen er ungdommelig og god til at blande danske og engelske fraser, som det hører sig til for mange unge. Der bliver stillet store spørgsmål, både af de unge og til de unge, - og selvom Oli i starten af bogen er efter et fag som filosofi kommer man ikke uden om at bogen her selv skriver sig ind blandt de mere filosofiske ungdomsromaner.

Tid, ingen vil give mig er som skabt til at sætte tanker i gang. Ikke bare hos de unge, som måske vil kunne spejle sig i Oli og Mathilde, men måske især hos de unge menneskers voksne, der her får mulighed for at blive klogere på en ungdomsverden, hvor der er sket meget siden man selv var teenager.

Bogen er velformuleret - men som nævnt kunne den sagtens have fyldt det dobbelte sidetal uden at det havde gjort alverdens. Man kunne med fordel have givet Oli og Mathilde hver sin bog, - og deres veninde Clara sin egen også, og gjort det til en serie. Karaktererne og deres fortællinger kan bære det, for de har hver deres udfordringer at slås med, - og de fortjener at blive hørt og set. Alle tre.

*Anmelder-eksemplar* Når Stjerner Falder - Stjernetågen #1

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: HiReader - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg skal ikke sige mig fri for at have glædet mig meget til Når Stjerner Falder, - og at jeg generelt har været begejstret for det, Katja ellers har skrevet, så forventningerne også har været sat højt.

Heldigvis kan Når Stjerner Falder sagtens leve op til forventningerne. Det er velskrevet, intensivt, og svært at lægge fra sig. Som læser bliver man ledt gennem en stor del af følelsesregistret, - og der bliver spillet på både medfølelse og klamhedsfaktor.

Hovedpersonen Grace har gennem flere år levet en udfordrende tilværelse, hvor der konstant har skullet kæmpes for næste måltid og andre basale nødvendigheder. Selvom hun er blevet advaret kraftigt mod at deltage, ser hun på grund af sin opvækst alligevel en deltagelse i Overhøringen som en sidste udvej, - men det betyder også at hendes prøvelser langt fra er ovre endnu, for deltagelsen i Overhøringen er ikke uden konsekvenser, og det har hidtil været dødeligt for alle, der har forsøgt. Håbet for succes er minimal, og det er ikke småting, der møder Grace og de andre karakterer.

Når Stjerner Falder er en solid fortælling, der blander klimafiktion med elementer fra fantasy og science fiction. Klimaforandringerne kan vi ikke komme uden om er i gang allerede, - men hvad konsekvenserne vil være på lang sigt kan være vanskelige at spå om. Når Stjerner Falder skriver sig ind i en vækst at litteratur på netop dét område. Men hvor flere andre bøger i klimafiktionsgenren trods alt stadig drømmer om en beboelig jordklode i fremtiden, ser det sort ud i dette tilfælde, og Grace og flere andre ser sig nødsaget til at kigge mod andre planeter for at finde en løsning. 

Der er flere paraleller at finde til Hunger Games-universet, men Stjernetågen er alligevel helt sin egen, - og hvor Hunger Games kunne være barsk, tangerer Når Stjerner Falder til at være brutal. Der er i den grad skruet op for sværhedsgraden i de udfordringer deltagerne møder, og der er ingen garantier for noget som helst, - heller ikke for et lykkeligt udfald. Og Når Stjerner Falder dækker endda kun første del af de prøvelser, Grace og de andre karakterer skal igennem.

Når Stjerner Falder er i høj grad en bog om overlevelsesinstinkter. Men det er også en bog om det, der gør os til mennesker, og hvad der gør livet værd at leve. Det er en bog om medmenneskelighed og samarbejde, om gavmildhed og viljen til selvopofrelse for andres skyld. Det er en fortælling om styrke og vilje, om robusthed og at turde tro på sig selv, og hvordan det kan være en udfordring - også for dem, der udadtil lader til at have styr på det hele.

Da Hunger Games havde sin storhedstid var jeg fan. Det virkede, og det gav stof til eftertanke. Men Når Stjerner Falder giver for alvor Hunger Games baghjul, som jeg ikke havde troet det muligt - Hunger Games blegner til sammenligning.

Det er nogle af de samme budskaber og idéer der spilles på, men skaleret op i en grad hvor man som læser ikke er et sekund i tvivl om hvor brutal en tilværelse de hårdest ramte lever, hvilke uretfærdigheder de kæmper imod, og hvor vigtigt det er at kæmpe imod overmagten, uanset hvor umulig kampen synes.

Når Stjerner Falder er en stærk start på serien Stjernetågen. Den brillerer på både worldbuilding, plot og karaterudvikling, og jeg er spændt på hvor vi bliver ført hen i kommende bind. Med så vild en start er der i hvert fald håb om noget ekstraordinært og helt fantastisk, - for Når Stjerner Falder er i sig selv i stand til at sætte dybe spor hos sin læser.

*Anmelder-eksemplar* Skyggelinsen - Manden fra Sombra

Forfatter: Jakob Drud - Forlag: Brændpunkt -  Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Skyggelinsen - Manden fra Sombra er magisk realisme til mellemtrinnet og udskolingen.

Vi møder en gruppe elever i 7. klasse, der ikke er synderligt begejstrede for en øget mængde overvågning af skolen, - så det vil de gerne have standset. Det er bare ikke sådan lige til. Fortællingen veksler mellem elevernes møder, hvor de forsøger at få overvågningen stoppet, og den enes liv hjemme, hvor han i forvejen har rigeligt at se til.

Den del af bogen, hvor vi følger karakteren Martin i hans hjemmeliv, følger forholdsvist meget i bogen i betragtning af hvor lidt betydning det reelt har for den kamp, Martin og hans kammerater kæmper på skolen. Der er dog lagt kraftigt op til, at det der sker i Martins privatliv får langt større betydning i en kommende efterfølger, så der er naturligvis en grund til det er med. Dog er det med til at trække spænding og intensitet ud af fortællingen, og man kunne sagtens have ønsket sig at det stod mere i baggrunden til fordel for mere af det, der reelt er problemet i denne bog.

Bogens primære omdrejningspunkt handler netop om overvågningen på skolen, som eleverne gerne vil have skåret ned på. Det i sig selv kan sagtens fylde meget mere end det gør i bogen, som det ser ud her, for problemet og debatten er interessant, både for de voksne læsere og de unge selv. Spørgsmålet om i hvor høj grad vi skal finde os i overvågningen i dagligdagen kan nemt splitte folk - og der er mange indgangsvinkler til debatten, som kunne have været med, både fra hovedpersonerne selv og de voksne omkring dem. Der er sjældent noget galt i at lade de unge mennesker kæmpe sagen selv, men netop i en fortælling som denne kunne det have været en interessant vinkel også at få de voksne på banen. Hvad tænker forældregruppen om øget overvågning af deres børn? Hvad synes lærerne om det? I kraft af at det er en bog til børn og unge er det naturligvis ikke de voksnes perspektiv, der skal tage hele fokus, - men det måtte godt have fyldt lidt mere.

Sprogligt er bogen let tilgængelig og både den stærke læser i 4. klasse og den udfordrede læser i udskolingen vil kunne derfor få noget ud af den, både i forhold til tekstens sværhedsgrad og bogens indhold. Det er heller ikke en af de længste bøger på markedet, hvilket også gør den overskuelig for mange, og samtidig er den rimeligt tidssvarende i forhold til talemåder, vaner og karakterernes brug af sociale medier.

Jeg kalder bogen magisk realisme, men det er ikke magien, der fylder alverdens gennem bogen, så man skal ikke forvente fantasy. Det er realisme-delen, der fylder, og gruppen af hovedpersoners kamp for egen sag. Trods det at jeg sagtens kunne have ønsket mig mere af bogen, vil jeg alligevel anbefale den til de unge læsere, er ønsker sig virkelighedsnære problemstillinger med et twist, - uden at det hele behøver gå op i kærlighedsdramaer eller fantasy.

*Anmelder-eksemplar* Livseliksiren (Academia, #2)

 Forfatter: Line Wenzel - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, Den Anden Komponent. Anmeldelsen af dén kan findes her.

Jeg var svært begejstret for Den anden komponent, da den udkom, og genlæsningen op til læsning af Livseliksiren bekræftede mig kun i at det her univers kan noget helt særligt.

Livseliksiren fortsætter, hvor Den anden komponent slap, - og det går vildt for sig allerede fra de første få kapitler. Selvom vi nu er rykket et skridt væk fra universiteternes bygninger, er intrigerne kun fulgt med ud i New Yorks gader og i de involveredes egne hjem. Det lykkedes da også at få flere kapitler i streg til at ende så tilpas spændende, så når først man er kommet i gang, er det ekstra vanskeligt at slippe igen. Der sker meget på én gang, men det er elegant udført, og det er lige til at følge med, trods det umiddelbart kan virke en anelse hektisk.

Hvor Den anden komponent primært beskæftigede sig med til dels worldbuildingen og til dels den indledende opklaring af det mysterie serien grundlæggende handler om, er fokus i Livseliksiren flyttet til at beskæftige sig med karakterudvikling, relationen mellem mennesker fra forskellige baggrunde - både akademikere i mellem og fra andre samfundslag, men også mere etiske spørgsmål.

Bege hovedpersoner, Aden og Nia, rykker sig i løbet af bogen. Hvor Aden langsomt begynder at stille spørgsmål ved sit eget jeg og sine prioriteringer, får Nia blik for en del af New York hun ikke tidligere har beskæftiget sig ret meget med. Som barn af en akademikerfamilie er det kun i begrænset omfang hun har måttet omgås folk udenfor universitetsmiljøet, og hun skal lære at begå sig blandt nogle helt andre mennesker end hun er vant til. Tonen er anderledes, man snakker og opfører sig anderledes. Adens udvikling er mere subtil og rykker sig først for alvor hen mod slutningen af bogen, - og trods deres forskellige rejser er begge karakterers udvikling virkelig stilfuldt udført.

De etiske dilemmaer bliver taget op løbende, og knytter sig især til Aden og Nias loyalitetsforhold. For en karakter som Nia, der altid har gået meget op i fakta og det, der kunne måles, vejes, ses og mærkes, kommer det for alvor til udtryk, da hun i et kapitel begynder at overveje hvorvidt der kan være noget, der er vigtigere end sandheden. Realiteten står klarere for hende, og kan være en øjenåbner, også for mange læsere, fordi det netop viser at der til enhver situationer flere lag end hvad man umiddelbart skulle tro ved første øjekast, og det giver ikke bare scenen, men fortællingen som helhed, endnu mere dybde.

Livseliksiren stiller individets behov op imod fællesskabets behov, og fakta og sandhed op imod sociale spilleregler og samfundets forventninger. Selvom det er nogle få, små bidder, der for alvor stikker til læseren, kan det virke provokerende og tankevækkende, og det er spørgsmål der har potentiale for virkelig at sætte spor.

Academia serien er fantasy. Det er i en kategori af fantasy, hvor de fleste kan være med uanset tidligere erfaringer med genren. Her i bog 2 får vi snuset til en eliksir, der heler sår og sygdomme og har potentiale til at påvirke individets helbred på sigt. Samtidig gemmer divinatorerne på deres egne hemmeligheder, som forhåbentlig får lov at udfolde sig endnu mere i tredje bog i serien.

Dog er det ikke -kun- fantasydelen og det overnaturlige, der får lov at fylde. For Academia handler især om mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden afhængigt af social baggrund og den plads vi for tiden besidder i det sociale hierarki. Det handler om relationer og forskellige forventninger til forskellige sociale kontekster, og dét er nok især bøgernes styrke.

Fordi vi får kapitler fra både Nias og Adens synsvinkel får vi lov at opleve deres meget forskellige tilgange til de problemstillinger, de står over for, og de dilemmaer de får at tænke over undervejs, - og fordi de kommer fra hver sin baggrund, der kun overlapper på ganske få områder, er det virkelig interessant at følge med i. Det fungerer heldigvis virkelig godt, og man kan sagtens mærke at deres syn på verden ikke er ens.

Overordnet set er Academia ikke en serie, du må snyde dig selv for, - uanset om du interesserer dig for fantasy, for 1920'ernes USA, for kulturforskelle eller relationen mellem mennesker!

*Anmelder-eksemplar* Langt væk fra Midgård

 Forfatter: Thea Astrid - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Langt væk fra Midgård er en selvstændig fortsættelse til Langt væk fra Asgård af samme forfatter. De foregår i samme univers, og selvom der er nogle referencer til forgængeren i denne bog, kan den sagtens læses selv hvis ikke man har læst den første.

Her i Langt væk fra Midgård møder vi Frøydis, der har genetableret jætteøen Vølukur og arbjeder for at man her kan leve i fred, - dét er dog ikke så simpelt som det lyder, og kampen for den slags frihed involverer megen drama.

Vi får for alvor smag for hvordan en verden af jætter ser ud. Der er nogle helt særlige sociale spilleregler, der hører sig jætterne til, og Thea Astrid formår at fremføre det hele på overbevisende vis. 

Niveauet er tydeligt løftet i forhold til Langt væk fra Asgård. Sproget er mere flydende, universet fungerer bedre end nogensinde før, og karaktererne er blevet mere virkelige og relaterbare. Det er en fornøjelse at se en tydelig udvikling i et forfatterskab, og det her er bestemt ingen undtagelse.

En del vil nok associere jætter med "de onde", for det er ofte det, jætterne bliver skudt i skoene og sådan de bliver portrætteret. Det er en fest at få lov at opleve dem fra en anden side, hvor de viser en bred vifte af følelser og karaktertræk, og at de ikke blot bliver skåret over én kam. 

Det er især Frøydis' synsvinkel der dominerer i bogen, men undervejs bliver vi også præsenteret for synsvinkler fra nogle af de andre karakterer, vi møder undervejs. Hvor jeg ved forgængeren synes at de skiftende synsvinkler kom til at virke en anelse rodet, er det her virkelig gennemført, og det giver fortællingen nogle helt særlige nuancer og mere dybde, som absolut klæder den - og så er det blevet mere systematisk, så jeg i hvert fald oplever bogen som værende langt mere strømlinet.

Generelt er der tænkt over mange finde detaljer i plottet, og jeg elsker at se, at der virkelig er blevet knoklet igennem med udførelsen. Det er helt klart én af de læseoplevelser, der har megen potentiale for at sætte sig hos sin læser, og har man den mindste interesse i asatroen og fantasy-genren, kan jeg kun anbefale man kommer i gang med den!

*Anmelder-eksemplar* Alta

 Forfatter: Bjarne B. Pedersen - Forlag: Historia - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Der er ikke megen tvivl om, at en stor del af inspirationen til fortællingen om Alta kommer fra rollespil. Man mærker det i universets opbygning, måden at tale om de forskellige racer på, hvordan karaktererne taler med hinanden indbyrdes, hvordan karaktererne udvikler sig - og hvordan plottet i det hele taget anskues.

Der er naturligvis mange ligheder med traditionelle fantasy-romaner, men man skal som læser ikke forvente den karakternære dannelsesrejse, hvor hovedpersonens indre liv fylder det meste.

Første bog i universet her handler først og fremmest om worldbuilding. Der er plot og karakterudvikling, men det træder lidt i baggrunden. Der er mange begreber at holde styr på, selv for den garvede fantasy-læser, og der er flere karakterer, racer og stednavne at holde styr på, - og selvom jeg elsker at der følger kort med til bogen, kan man i ny og næ savne en ordliste bagerst i bogen, hvor man kan slå op når man bliver i tvivl.

Alta som helhed kan læses fra mellemtrinnet og frem, og kan sagtens læses af voksne - men må anbefales til de læsere, der i forvejen er hjemmevant i fantasy-genren, hvad enten det drejer sig om bøger, film, gaming eller rollespil, for der er tilpas mange indforståede detaljer undervejs, der kan gøre læsningen vanskelig eller uoverskuelig for andre, - for der vil sandsynligvis være for mange undringsspørgsmål.

Det er på ingen måde en skidt ting, for garvede fantasy-fans kan også have behov for at nørde igennem. Her er det blandt andet bogens store styrke hvordan worldbuildingen får lov at udfolde sig, og selvom der endnu er meget til gode til kommende bøger i serien, er der startet godt ud, og fortællingen har et godt fundament at bygge videre på. Så kan man blot krydse fingre for at udvikling af plot, intriger, karakterer og relationer får lov at fylde endnu mere fremadrettet.

*Anmelder-eksemplar* C&C forever - Det mystiske hus

 Forfatter: Lotte Kontala - Forlag: mellemgaard - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første tre bind i serien. Anmeldelsen af disse kan findes her.

Cecilie og Clara er startet i 5. klasse, og vi nærmer os Halloween. Snart forsvinder et par af pigernes klassekammeraterne, men de voksne vil ikke lytte på at der foregår noget mystisk i et hus tæt ved hvor pigerne bor - de tror blot at der er tale om nogen der har pyntet op, - så pigerne må tage sagen i egne hænder.

Som de tre tidligere bøger i serien er bogen bygget relativt simpelt op, og plottet holder sig også relativt stramt til mysteriet om de forsvundne kammerater. Det er spændende og nervepirrende, og når det går vildt for sig er det vanskeligt at lægge fortællingen fra sig. Det har tendens til at være meget creepy og uhyggeligt i en grad, hvor det mere sarte barn kan have behov for ekstra opmærksomhed.

Der afviges kort fra hovedplottet i starten og i slutningen med en mindre stridighed mellem Cecilie og Clara selv, hvor der slås tvivl om deres venskab. Her kunne man godt ønske sig netop den del af plottet udfoldet i endnu højere grad, for forløsningen kan virke en smule vag, - her kunne det have været oplagt med en mere uddybende samtale mellem pigerne om fundamentet for deres venskab. Det ville klæde både serien og karakterudvikling hos pigerne at der her blev gravet lidt mere frem, og at deres indbyrdes relation fik lov at fylde mere end den har gjort tidligere, - uden at det naturligvis behøver tage alt for meget fokus fra hoved-plottet. I kraft af at serietitlen netop henleder opmærksomheden på Cecilie og Claras venskab kunne man sagtens ønske sig at det fik lov at fylde lidt, - måske er det noget, der kunne tages op i kommende bøger i serien?

C&C forever er en fin serie til selvlæsning fra omkring 9 til 12 års alderen, - dog med forbehold for at de mere sarte læsere kan risikere at blive påvirkede af serien, og det derfor er at foretrække at læseren i forvejen har interesse for gyserhistorier med et strejf af noget overnaturligt.

*Anmelder-eksemplar* Skyggefjenden #2: Slaget i Dostor

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmelder-eksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har også anmeldt første bog i serien, Slaget ved Danubris. Min anmeldelse af dén bog kan findes her.

Trigger Warning: voldtægt, ekstrem jalousi og besidderiskhed 

Noget af det der trykkede mig efter forgængeren var, at der var lagt op til at hovedpersonen skulle ud på en dannelsesrejse, - men at fokus primært var på plottet og i langt mindre grad på karakterudvikling. Slaget i Dostor er som forgængeren primært plotdrevet, - men der er heldigvis gjort plads til at vi i endnu højere grad lærer både hovedpersonen og de andre karakterer at kende undervejs, og rent faktisk mere end bare overfladisk.

Karaktererne får - især efter en bestemt episode, som jeg nok skal undlade at spoile - langt mere dybde og kant, og dét klæder virkelig fortællingen. Vi lærer dem gradvist bedre at kende gennem hele bogen, men der er en specifik episode, der for alvor stadfæster dem som individer, og det er virkelig virkningsfuldt at flere af de bærende karakterer får plads til at være følsomme og få vist sider af sig selv, som tidligere blot har været antydet eller vagt beskrevet.

Plotmæssigt sker der også ting og sager, og det er ikke "bare" en to'er der skal overstås for at nå afslutningen i bind 3. Hemmeligheder afsløres, og hovedpersonerne har fået nogle interessante og forhåbentlig brugbare kort på hånden. Siderne bliver brugt fornuftigt, og det giver mening at det her skal være ent trilogi og ikke blot endnu en duologi med et stykke intetsigende tekst i midten. Der udvikles hele tiden på handlingen, og det står sjældent stille. Selvom det ikke er alle kapitler der indeholder lige meget action, bliver plottet synligt drevet frem hele tiden, - og som læser kommer man næppe til at kede sig.

Det er en ren fornøjelse at se hvor meget der er gjort ud af både world building, plot og karakterer her i bind 2 - ikke at det ikke var der i første bog, men det er virkelig blevet løftet, og der er tydeligt lagt meget energi i at få det til at spille og gå op. Det spiller på en helt anden måde end tidligere. Fortællingen har fået lov til at vokse og den fortjener bestemt at man giver den en chance for at udfolde sig, for den her meget potentiale, - uanset om man er til de plotdrevne eller de karakterdrevne fortællinger.

Spændingsniveauet fungerer også glimrende undervejs i bogen, og man er aldrig -helt- sikker på hvordan karaktererne mon slipper ud af en given konflikt, og om det overhovedet kan lade sig gøre.. Der er noget ved den her type fortællinger, hvor man faktisk reelt frygter hvad der sker karaktererne, og ikke som udgangspunkt går ud fra at alle klarer sig igennem og allerhøjest får overfladiske skrammer, - men at bekymringen for deres chancer bliver reel. Trods overbevisningen om at karaktererne har lagt den bedste plan mulige ud fra de kort de har på hånden, kan man alligevel tvivle på om det kan bæres hjem og gennemføres, - for modstanderne er bestemt ikke at kimse ad, og står også stærkt.

Min største anke var faktisk at karaktererne ikke havde nogen mistanke til en bestemt hemmelighed der bliver afsløret hen mod slutningen af bogen - men det er trods alt ikke værre end at der findes svar på dét idet hemmeligheden afsløres, og selvom det kan virke åbenlyst for læseren, virker det også mindre åbenlyst for karaktererne. Der er lagt brødkrummer ud gennem begge de to første bøger, og ved en genlæsning vil man sandsynligvis opdage endnu flere.

Serien om Skyggefjenden er ikke en af dem, der har fået mest opmærksomhed, - men den fortjener bestemt en masse kærlighed, og jeg er spændt på hvad der venter både os som læsere og karatererne i tredje og sidste bind.

*Anmelder-eksemplar* Dæmon

 Forfatter: Ulrik Lauritzen - Forlag: Brændpunkt - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Dæmon er en selvstændig fortsættelse til Flod. Min anmeldelse af dén bog kan læses her.

Trigger warnings: Mishandling af børn, vold, mord, salg af mennesker, tvangsoperationer, grafiske beskrivelser af blod

Titlen Dæmon henviser i dette tilfælde til en version af bibelhistorien om Adam og Eva, hvor Lilith var den første kvinde, men som blev forvist for sin selvstændighed, allierede sig med dæmoner og blev skyld i mange børns død.

Fortællingen er da også bygget op over en række børns forsvinden - og andre børns pludselige dødsfald. Sagerne lader til på én gang at være vidt forskellige og at have noget tilfælles, - noget mystisk er der i hvert fald sket, og nu er det op til ordensmagten at udrede hvad der er hoved og hale i det hele.

Der er flere spor igang og mange ledetråde at følge undervejs, så man skal som læser holde tungen lige i munden, - der er meget at holde styr på, både i forhold til plottråde og navne på karakterer. Det er derfor heller ikke en bog, man læser et kapitel eller to af om ugen. Skal man fange det hele, kan det være en fordel at læse så meget som muligt af den i streg, så det er i frisk erindring.

Dæmon er spændende og nervepirrende i en grad, hvor den bliver svær at slippe. Men den er samtidig enormt svær at komme igennem, især hvis man har med børn at gøre i det daglige, - for den er virkelig barsk, og kan efterlade læseren med en rigtig træls fornemmelse efterfølgende. Det er uhyggelig læsning,blandt andet fordi den her slags ting jo netop foregår ude i virkeligheden, og det er svært ikke at give sine børn et ekstra kram efter en bog som den her.

Fordi der stadig mangler et bind i serien, er der af naturlige årsager nogle ting vi stadig mangler at finde ud af om hovedpersonerne i Moritz familien, - og man kan håbe at dét får en del mere fokus i sidste bind, da relationen til dem endnu kan føles en smule distanceret.

Det er ikke de længste krimier på markedet, og det kan derfor være svært at nå i dybden med både plot og karakterer på begrænset sidetal, - men der er en klar forbedring fra forgængeren Flod til bind 2 her. Der er stadig rum at bevæge sig på, og der er stadig ubesvarede spørgsmål, som det skal være, når der endnu mangler et bind. Det giver dog altid noget ekstra til læseoplevelsen, at man får lov at føle noget for de karakterer, man følger, - og at relationen til dem bliver varmere, efterhånden som serien skrider frem.

Dæmon er velfortalt og velskrevet, men er bestemt ikke for sarte sjæle. Det er en barsk læseoplevelse, der forlanger at man ind i mellem tager en dyb indånding eller holder en kort pause, for det er hårde ting, vi læser om. For krimi-læseren er det dog absolut en interessant fortælling at dykke ned i, og bestemt læsningen værd.

*Anmelder-eksemplar* Jernstaven (Legenden om Agrat, #1)

 Forfatter: Anne Mette Asp - Forlag: Facet - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som uopfordret anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger Warnings: Aggresivitet, vold, beskrivelser af blod

Det første der faldt mig ind da jeg så at serie titlen hed Legenden om Agrat var, at det skulle være en historie fortalt af en anden en Agrat selv, og at der altså var tale om en tredjepersonsfortæller. Det er det ikke, kan jeg afsløre, - her er tale om en jeg-fortæller. Men selv om det i første omgang hylede mig en smule ud af den og forstyrrede mit læseflow lidt i begyndelsen, er det heldigvis ikke noget der i længden har betydning for fortællingen.

Legenden om Agrat foregår i en verden, hvor magi ikke er særlig udbredt. Det er der, men det kommer først i fokus relativt sent i fortællingen.

Her er snarere tale om en fortælling, hvor vi følger Agrat, der i begyndelsen kan virke naiv og som om han ikke helt har styr på sin egen fysik, - og hvordan han langsomt modnes og udvikler sig. Det er bog 1 i en serie, så Agrats dannelsesrejse er slet ikke slut endnu, men vi fornemmer stille og roligt hvor han er på vej hen, - og det er virkelig en fornøjelse at vi så tidligt i serien kan se tegn på at der sker noget i dén henseende.

Efterhånden som fortælligen skrider frem og Agrats færd tager sin begyndelse bliver vi også introduceret til objekter, som gemmer på mere end hvad man skulle regne med. Hvordan magisystemet helt nøjagtigt hænger sammen og hvilke muligheder og begrænsninger det har mangler vi stadig at få opklaret, og det håber jeg bestemt bliver berørt i de efterfølgende bind. Det er fint, at vi bliver præsenteret for flere udgaver af magien, og får set nogle af de muligheder den har, - det hjælper plottet frem at vi ser nogle af de muligheder der er, men jeg kunne godt ønske mig det udfoldet i endnu højere grad.

Legenden om Agrat handler naturligvis ikke kun om Agrat selv. Han får nogle interessante bekendtskaber på sin færd, og allerede her i første bind oplever vi nogle spændende forviklinger baseret på karaktererne og de hemmeligheder de gemmer på, - mange gemmer på hemmeligheder, som gradvist afsløres, og der er lagt op til endnu mere drama fremadrettet. Det betyder også at det ikke kun er Agrats udvikling, der er interessant at følge, men også mange af de karakterer, han møder undervejs.

Samtidig taler det til seriens fordel at der er malet et billede af tydelige kulturforskelle blandt de forskellige grupper af karakterer, og at forskellige dele af universet naturligvis har forskellige måder at gøre tingene på. Langsomt åbnes der op for at universet er mere kompliceret end Agrat havde regnet med.

Overordnet set er her tale om en helt fin begyndelse på en serie, som nok skal blive interessant at følge i de kommende bind.

*Anmeldereksemplar* Dødbringende dukker

 Forfatter: Karen Strange - Forlag: Petunia - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er tilsendt som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Mange af os er nok på et tidspunkt stødt på en lærer, hvor man i mødet med vedkommende kunne undre sig gevaldigt over hvorfor de havde valgt netop dét erhverv, - for udadtil lader det da bestemt ikke til at de har lyst til at have med børn og unge at gøre. Sådan en lærer er Magnus' dansklærer - og han er bestemt ikke fan. 

Da resten af skolens lærerstab begynder at opføre sig mærkeligt, falder hans mistanke da også hurtigt på pågældende lærer, der af en eller anden grund ikke er påvirket som de andre, - og det viser sig da også at der gemmes på mere end Magnus i første omgang havde regnet med...

Dødbringende dukker bygger på den klassiske præmis inden for børnelitteraturen hvor børnene må klare problemerne selv, når de voksne ikke vil lytte, tro eller tage affære, - og det bliver børnene, der har det store overblik og styr på tingene. Det gør dog bestemt ingenting, for mange børn kan nok sagtens nikke genkendende til følelsen af at de voksne ikke ser eller hører hvad der egentlig foregår, - eller at de voksne slet ikke kan følge med i deres tempo.

Magnus går i 5. klasse, og tænker mere på at spille fodbold end at følge med i timerne, - og er så småt begyndt at interesse sig for piger. Og selvom han godt kan synes at lillesøster er irriterende, bekymrer han sig meget for hende. Han er altså langt hen ad vejen en helt almindelig dreng, som mange børn i den primære målgruppe (cirka 9-12 år) nok vil kunne spejle sig i - i hvert fald på nogle parametre. Magnus er ikke perfekt, men han gør sit bedste, og får også rettet op på de ting, der ikke går helt efter planen.

Dødbringende dukker er spændende og velfortalt, - og den emmer langt væk af at være én af de bøger, der bliver vanskelige at lægge fra sig. Samtidig er den passende både at have stående på skolebiblioteket til lystlæsning, - og at inddrage i undervisningen, både i arbejdet med personkarakteristik og især til en snak om slutningen, og hvad der mon sker fremadrettet..

Det er ikke fordi Dødbringende dukker er perfekt. Det er der ingen bøger der er. Der er da også enkelte detaljer, der godt kunne have været mere strømlinede her, og med dén slutning kan man vel nærmest kun håbe på en efterfølger. Men overordnet står den virkelig godt som en selvstændig roman, og den har bestemt mine anbefalinger til elever på mellemtrinnet.

*Anmeldereksemplar* Den barske sandhed om Thor + Loke, bind 1 og bind 2, del 1

 Forfattere: Emil Blichfeldt og Søren Tim Nordbo - Forlag: Calibat - Udgivet: 2016 & 2022

Reklame: Bøgerne er modtaget som enmeldereksemplarer. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Trigger warnings: Blod, grafiske beskrivelser af overfald

Mon du, som jeg, har læst de danske Valhalla-tegneserier? Jeg lånte dem i hvert fald ivrigt med hjem fra biblioteket hver gang jeg fik chancen det meste af min barndom - og det var gerne dem, jeg stilede efter, når jeg kom på biblioteket.

Måske er du blot facineret af asatroen og de myter, der danner grundlag for mange af de traditioner, der stadig praktiseres i hele norden. Uanset om man selv er asatroene eller ej påvirker troen os stadig i én eller anden grad.

Den barske sandhed om Thor + Loke tager udgangspunkt i et par af de velkendte karakterer fra myterne, og nogle af dem de fleste trods alt har hør en lille smule om, uanset hvor meget man så ellers kender til asatroen.

Vi bliver som læsere præsenteret for nogle meget ungdommelige udgaver af Thor og Loke, der endnu ikke har fået deres gudestatus, og som stadig rummer meget ungdomsvildskab. De handler gerne før de tænker, de er udadreagerende, men har også en rig indre dialog, hvor de løbende reflekterer over både hændelserne omkring dem og deres eget selv.

Det er en fortælling, hvor der er sker noget, men også især en fortælling om to unge og deres komplicerede relation til hinanden. En relation, der allerede er stærk ved fortællingens start, og som vi får lov at dykke ned i og udforske styrken af - og de udfordringer der også kan være i en relation mellem to meget forskellige karakterer.

For Thor og Loke har naturligvis deres egne, vidt forskellige personligheder. De er dem selv, som vi kender dem fra fortællinger og myter, om end i en yngre og mindre poleret udgave. De er mere rå, mere brutale, og mere i deres følelsers vold, - som det hører sig ungdomsårene til.

Det her er de første to bøger i en serie, der fortolker asatroen og dens myter. Den er, så vidt jeg kan fornemme, rimelig loyal over for kildematerialet, og bearbejder det på en ny og spændende måde, som nærmest kun kan fascinere.

Samtidig er illustrationerne i bøgerne flotte og stemningsfulde, og giver fortællingen ekstra dybde og flere lag, - og den minimale brug af farver gør det hele ekstra virkningsfuldt.

Det er en fornøjelse at læse de her bind, og jeg glæder mig virkelig til at læse videre! En stor anbefaling til de, der er interesserede i både asatroen og religiøse fortællinger generelt.

*Anmelder-eksemplar* Skæbnekløver 2: Kra’koums Hjerte

 Forfatter: Mikkel Wendelboe - Forlag: KRABAT - Udgivet: 2022

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har også anmeldt første bog i serien, Stjernedrømme, - en anmeldelse kan findes her.

Eftersom jeg selv hører til blandt de nørder, der stadig er lidt småbitre over at tv-serien Firefly blev stoppet alt, alt, alt for tidligt, er det en fornøjelse at læse med i serien om Skæbnekløver, der nok er til en noget yngre målgruppe, men stadig befinder sig lidt i samme genre med en god blanding af Science Fiction, western, pirater, og masser af humor.

Hvor første bind i serien, Stjernedrømme, primært foregik på hovedpersonen Emilias hjemplanet Lyra, har vi her i bog 2 bevæget os ud på eventyr sammen med besætningen fra skibet Skæbnekløver og kaptajnen Stacey, - og det betyder, at Emilia får prøvet grænser af. Selvom hun langt hen ad vejen er meget nysgerrig på alt det, der foregår omkring hende, er der også meget, der kommer bag på hende, og hun finder ud af, at meget af det hun har lært hjemmefra har været halve sandheder.

Emilia bliver tvunget til at tage stilling til ting, hun før havde taget for givet, og lærer den vej både sig selv og samfundets struktur bedre at kende. Hun får prøvet grænser af, og udvider sin horisont, - både i forhold til sin spirende seksualitet, sin fysik og sit moralske kompas. Emilia har fra start været nysgerighed af natur, - men den nysgerrighed betyder også, at hun får oplevelser langt ud over hvad hun havde forestillet sig mens hun stadig boede hjemme.

Stacey var et stort mysterie i første bog, og vi får ikke opklaret mange af de spørgsmål der kunne være om hende; hun vedbliver at være helt sin egen, og afslører kun få detaljer om sig selv. Hun er vild og hun har sine egne idéer om hvad hu vil, og det er der ikke nogen, der skal stå i vejen for. Hun tager hvad hun vil have, og formår at samle de folk omkring sig, som kan hjælpe hende til at nå målet. Man skal ikke forvente at få noget foræret hos en karakter som Stacey, men det er netop dét, der gør hende interessant at følge, - at man tydeligt kan mærke der er en baggrundshistorie, vi ikke kommer til at kende til fulde, men som vi får en snert af her og der.

Relationen mellem Stacey og Emilia udfordrer dem begge, netop fordi de er vidt forskellige, og modsætningsforholdet skaber naturligvis spændinger undervejs. Så selvom der er et mål og en rejse forude, der driver historien frem, er Emilias og Staceys skubben til hinanden også med til at rykke ved historien, som ville have været langt kedeligere hvis ikke de langt hen ad vejen havde været hinandens modsætninger. Det slår gnister, når de mødes, - på flere måder.

Skæbnekløver serien er fyldt med eventyr og drømmen om noget større og noget mere end det, vi kender, og muligheden for at gå på opdagelse på ukendt territorium. Det er spændende og nervepirrende, og bølgerne går højt undervejs, - og dét gør bøgerne virkeligt vanskelige at lægge fra sig. Og selvom jeg var vild med de tidligere bøger fra Mikkel Wendelboe, mærkes det også tydeligt at han er vokset som forfatter, og både worldbuilding, plot og karakterer står skarpere end nogensinde før. Jeg glæder mig til at læse videre i serien!