Forfatter: Line Wenzel - Udgivet: 2022
Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.
Jeg har tidligere anmeldt første bind i serien, Den Anden Komponent. Anmeldelsen af dén kan findes her.
Jeg var svært begejstret for Den anden komponent, da den udkom, og genlæsningen op til læsning af Livseliksiren bekræftede mig kun i at det her univers kan noget helt særligt.
Livseliksiren fortsætter, hvor Den anden komponent slap, - og det går vildt for sig allerede fra de første få kapitler. Selvom vi nu er rykket et skridt væk fra universiteternes bygninger, er intrigerne kun fulgt med ud i New Yorks gader og i de involveredes egne hjem. Det lykkedes da også at få flere kapitler i streg til at ende så tilpas spændende, så når først man er kommet i gang, er det ekstra vanskeligt at slippe igen. Der sker meget på én gang, men det er elegant udført, og det er lige til at følge med, trods det umiddelbart kan virke en anelse hektisk.
Hvor Den anden komponent primært beskæftigede sig med til dels worldbuildingen og til dels den indledende opklaring af det mysterie serien grundlæggende handler om, er fokus i Livseliksiren flyttet til at beskæftige sig med karakterudvikling, relationen mellem mennesker fra forskellige baggrunde - både akademikere i mellem og fra andre samfundslag, men også mere etiske spørgsmål.
Bege hovedpersoner, Aden og Nia, rykker sig i løbet af bogen. Hvor Aden langsomt begynder at stille spørgsmål ved sit eget jeg og sine prioriteringer, får Nia blik for en del af New York hun ikke tidligere har beskæftiget sig ret meget med. Som barn af en akademikerfamilie er det kun i begrænset omfang hun har måttet omgås folk udenfor universitetsmiljøet, og hun skal lære at begå sig blandt nogle helt andre mennesker end hun er vant til. Tonen er anderledes, man snakker og opfører sig anderledes. Adens udvikling er mere subtil og rykker sig først for alvor hen mod slutningen af bogen, - og trods deres forskellige rejser er begge karakterers udvikling virkelig stilfuldt udført.
De etiske dilemmaer bliver taget op løbende, og knytter sig især til Aden og Nias loyalitetsforhold. For en karakter som Nia, der altid har gået meget op i fakta og det, der kunne måles, vejes, ses og mærkes, kommer det for alvor til udtryk, da hun i et kapitel begynder at overveje hvorvidt der kan være noget, der er vigtigere end sandheden. Realiteten står klarere for hende, og kan være en øjenåbner, også for mange læsere, fordi det netop viser at der til enhver situationer flere lag end hvad man umiddelbart skulle tro ved første øjekast, og det giver ikke bare scenen, men fortællingen som helhed, endnu mere dybde.
Livseliksiren stiller individets behov op imod fællesskabets behov, og fakta og sandhed op imod sociale spilleregler og samfundets forventninger. Selvom det er nogle få, små bidder, der for alvor stikker til læseren, kan det virke provokerende og tankevækkende, og det er spørgsmål der har potentiale for virkelig at sætte spor.
Academia serien er fantasy. Det er i en kategori af fantasy, hvor de fleste kan være med uanset tidligere erfaringer med genren. Her i bog 2 får vi snuset til en eliksir, der heler sår og sygdomme og har potentiale til at påvirke individets helbred på sigt. Samtidig gemmer divinatorerne på deres egne hemmeligheder, som forhåbentlig får lov at udfolde sig endnu mere i tredje bog i serien.
Dog er det ikke -kun- fantasydelen og det overnaturlige, der får lov at fylde. For Academia handler især om mennesker, og hvordan vi interagerer med hinanden afhængigt af social baggrund og den plads vi for tiden besidder i det sociale hierarki. Det handler om relationer og forskellige forventninger til forskellige sociale kontekster, og dét er nok især bøgernes styrke.
Fordi vi får kapitler fra både Nias og Adens synsvinkel får vi lov at opleve deres meget forskellige tilgange til de problemstillinger, de står over for, og de dilemmaer de får at tænke over undervejs, - og fordi de kommer fra hver sin baggrund, der kun overlapper på ganske få områder, er det virkelig interessant at følge med i. Det fungerer heldigvis virkelig godt, og man kan sagtens mærke at deres syn på verden ikke er ens.
Overordnet set er Academia ikke en serie, du må snyde dig selv for, - uanset om du interesserer dig for fantasy, for 1920'ernes USA, for kulturforskelle eller relationen mellem mennesker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar