*Anmelder-eksemplar* Slaget om Kejserstaden (Skyggefjenden, #3)

 Forfatter: Claus Holm - Udgivet: 2023

Reklame: Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. Alle udtryk for holdninger er mine egne.

Jeg har tidligere anmeldt de første to bøger i serien.

Min anmeldelse af bog 1, Slaget ved Danubris, kan læses her.

Min anmeldelse af bog 2, Slaget i Dostor, kan læses her.

Der sker noget særligt med en bogserie, når den nærmer sig sin afslutning. Det er altid interessant at se om historien kan bære, om trådende bliver samlet, og hvorvidt vi som læsere får svar på de mest presserende spørgsmål, - dog uden at vi nødvendigvis får endegyldigt svar på alle de spørgsmål der måtte være dukket op undervejs.

Med Slaget om Kejserstaden lykkes det heldigvis fortræffeligt, og det er en fornøjelse at læse med. Man kan stadig kende karaktererne, ikke bare på deres navne, men på deres personligheder, der trods en gradvis naturlig udvikling hen over de tre bøger heldigvis stadig rummer spor af det, der var engang.

I forbindelse med læsningen af den første bog skrev jeg noget i retning af, at jeg syntes der skete meget i betragtning af at fortællingen var tænkt som værende karakterdrevet og som en dannelsesrejse, - og måske netop derfor glædes jeg i særdeleshed over den udvikling serien har taget, hvor vi nu ser karaktererne i et lidt andet lys end vi har gjort tidligere, og deres personligheder og indbyrdes relationer har fået lov at fylde lidt mere. Det er en befrielse at se levende karakterer med et sundt mindset, der trods de skurke og fristelser der omgiver dem stadig er ægte og oprigtigt vil deres medmennesker det aller-bedste, uden absolut at skulle have noget igen.

Som sine forgængere er Slaget i Kejserstaden en bog, hvor der sker rigtig meget. Der er meget drama, der skal udfoldes, og mange ting der skal gå op i en højere enhed inden den samlede fortællings afslutning. Men det klæder immervæk fortællingen at det har fået lov til at udfolde sig i et tempo, hvor det er til at følge med og holde styr på hvem man har hvor i forhold til resten af karaktererne, og hvor karaktererne får lov til at komme i mål med deres individuelle udvikling samtidig med at deres indbyrdes relationer også lige får det sidste, - alt sammen uden at det trækkes alt for meget i langdrag, så man undgår at kede sig undervejs. Det hjælper også på det at man kan mærke, at der er noget på spil for karaktererne, og selvom vi som læsere kan danna os en overordnet idé om hvordan det hele muligvis vil komme til at gå, er det tydeligt at uanset hvad der sker, vil det have konsekvenser for karaktererne. Man bliver hurtigt revet med, når der er nogen at holde af og at holde med, - og når det hele ind i mellem bliver lige ægte nok.

Samtidig er der gennem hele serien opbygget et solidt univers, hvor min største anke ærligt er, at jeg savner et landkort at orientere mig i undervejs. Magisystemet er veludviklet, og selvom det ikke er alle nuancer ved universet der bliver forklaret i detaljer, er det alligevel tilpas udviklet til at det giver mening i de kontekster hvor magien for alvor spiller ind. Der er forskellige racer og arter, der navigerer mellem hinanden på kryds og tværs, og gerne med et blik til hvordan pågældende racer tidligere er blevet beskrevet. Det virker måske stereotypt, men det virker, når man med en smule fantasy i bagagen nemt og hurtigt kan orientere sig i hvordan den politiske scene i universet sandsynligvis vil udfolde sig alene på baggrund af en række karaktertræk der går igen - og i en så stor genre som fantasy gør dét bestemt ingenting.

Det giver næsten sig selv at det er en anelse vemodigt at skulle tage afsked med en serie, hvor man virkelig er kommet til at holde af både univers og karakterer, - men det har også været en stor fornøjelse at læse med og at få lov til at være med på rejsen, - blandt andet fordi der tydeligvis er blevet kælet for detaljerne på alle parametre. Serien om Skyggefjenden er bestemt ikke for nybegynderen i fantasy-genren; dertil bliver det vist lige kompliceret nok. Men der skal også være noget til den voksne, rutinerede fantasy-læser, og til dem er det fantastisk at se noget, hvor originalsproget er dansk, og der er substans og indhold i fortællingen, så man har god mulighed for at tage noget med sig.

Serien om Skyggefjenden er et stærkt bidrag til den danske fantasy-scene, og det har været en stor fornøjelse at læse med. Så kan man altid håbe på og krydse fingre for at det kort til universet en dag bliver skabt.. Og ind til da, - få så lige læst serien. Din lokale boghandler kan nok skaffe den hjem, og ellers kan biblioteket sandsynligvis hjælpe.