Havet kalder

 Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes - Udgivet: 2023

Disclaimer: Bogen er en genudgivelse af Livet tilbage fra 2019. Den har jeg anmeldt her.

Trigger warnings: Selvmord, selskade

Havet kalder er en genudgivelse (og lettere forarbejdet udgave) af Livet tilbage, som rørte mig dybt, første gang jeg læste den, - og Havet kalder vækker mange af de samme følelser endnu en gang.

Fortællingen tager udgangspunkt i myten om selkier, - at når mennesker begår selvmord bliver de til sæler, men at de hellig tre kongers dag skal være mennesker igen fra solopgang til solnedgang. De bliver først sæler igen, når de påfører sig deres skind og vender tilbage til havet. Her følger vi naturligvis en gruppe individer, der netop vender tilbage til menneskeskikkelsen, men får frataget deres skind og må vende tilbage til deres familier fra tiden før, - men tingene er ikke, som de var engang.

Det gør meget for fortællingen, at vi får kapitler fra både selkierne og deres pårørende undervejs, og at der på den måde veksles mellem meget forskellige følelser og tilgange til det, at selkierne gerne vil have deres skind igen og tilbage til havet. Det er en kamp for alle involverede, og kommunikation er svært når de involverede er i deres følelsers vold, - de vil det gerne, men det er især vanskeligt at sætte egne behov til side og se det hele fra den andens synsvinkel.

Særligt ét citat fra bogen satte sig helt særligt hos mig, - "Lad være med at sige til hende, at hun ikke må forsvinde. Fortæl hende om alle de grunde, hun har til at blive."

Det at tale om mentale udfordringer og psykiske sygdomme er stadig virkelig tabubelagt og et ømt punkt for mange, og mange pårørende kan have svært ved at finde de rigtige ord og den bedste indgangsvinkel til at snakke med den berørte. Ofte kommer de til at sætte sig selv i fokus og få det til at handle om dem selv og deres behov, og i mindre grad om hvad det reelt er den ramte reelt har brug for. 

Det er så vigtigt at huske, at det sjældent blot er ét lille bump på vejen der gør, at det hele ramler og virker uoverskueligt, men at det ofte er mere og større end dét. Samtidig gør det kun ondt være at lade det være op til den ramte at tage sig både af egne og pårørendes behov, når de knapt nok har overskud til at tage sig af egne udfordringer.

Havet kalder er en utrolig vigtig roman, der rammer lige der hvor det gør rigtig ondt, - især hvis læseren selv har stået med store udfordringer med mentalt helbred. Det gør den kun det mere vigtig, både for at de, der selv står i lignende situationer har mulighed for at få sat ord på de kampe de står med, men også for forhåbentlig at kunne give de pårørende en flig af indsigt i, hvad det hele egentlig handler om, trods det at alle sager naturligvis er vidt forskellige.

Det klæder fortællingen at have fået en makeover, og man kan håbe og krydse fingre for at den med dét når endnu længere ud og får fat i flere læsere, - for det er virkelig en af dem, der i høj grad fortjener at blive læst.