To Sleep in a Sea of Stars

 Forfatter: Christopher Paolini - Udgivet: 2020

Sidetal: 880 - ISBN: 9781529046502

Om To Sleep in a Sea of Stars skrev jeg:

Jeg må indrømme, at som stor fan af Christopher Paolinis debut-serie om Eragon, var mine forventninger til bogen her høje. For selvom det at have skrevet én god bog (eller i det her tilfælde, en serie), er det ikke garanti for, at det efterfølgende fra samme forfatters hånd vil være af samme kvalitet.

Paolini imponerer - og leverer - dog igen, og standarden er virkelig høj. Selvom der er enorm forskel på To Sleep in a Sea of Stars og Eragon, så rummer bøgerne alligevel nogle grundlæggende fællestræk med en hovedperson, der trods åbenlyse kvaliteter alligevel laver fejl med mellemrum. Hverken Eragon eller Kira stoler på sig selv hele tiden, og kæmper med selvværdet, - og de er nok i bund og grund begge enspændere, der, selvom de i perioder nyder andres selskab, også har brug for at være alene for at lade op.

I Kiras tilfælde er det netop nogle af disse ting, der gør henne så menneskelig og så nem at relatere til, - for selvom vi allerede nu lever i en tidsalder, hvor de fleste af os stort set altid har mobiltelefoner, computere eller lignende inden for rækkevidde, er der alligevel stadigvæk et godt stykke fra vores dagligdag til den, Kira lever. Det er netop hendes uperfektheder der gør, at hun bliver relevant og at hun er lige til at spejle sig i for mange af os.

Kira er et klasse-eksempel på, hvordan en stærk kvindelig hovedperson kan skrives. Hun laver fejl, men har et mål for øje og kæmper for at nå det, uanset de nederlag, der møder hende på vejen - uanset om det er selvforskyldt eller skyldes noget udefra. Hun tør tage kampen op, selvom det hele ser håbløst ud - fordi hun ikke har andre valg, hvis hun vil gøre bare en lille forskel. Ikke nødvendigvis for sig selv, men for dem, hun elsker og holder af, - og for at sørge for, at dem hun har mistet undervejs, ikke er gået bort forgæves.

Og selvom To Sleep in a Sea of Stars kan virke intimiderende med sine mange sider, er det netop den her meget menneskelige hovedperson der gør det sjovt at læse og svært at slippe bogen (jeg selv blev færdig under halvandet døgn efter jeg havde åbnet bogen, og selvom jeg læser hurtigt, er dét altså uhørt med så lang en bog - selv for mig).

Sproget er flydende og legende - og selvom der, som i så mange andre science fiction romaner, er mange fremmedord undervejs, står vi stadig tilbage med en grundlæggende forståelse af det, der er sket. De enkelte karakterers følelser er tilpas menneskelige og realistiske, - og man fristes til at blive ved, bare for at få lov til at kæmpe side om side med Kira og de andre.

Så ja, 880 sider er en MUNDFULD. Men orker man science fiction, er det virkelig det hele værd.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.