Nevermoor

Forfatter: Jessica Townsend

Om bog 1, The Trials of Morrigan Crow, skrev jeg:

I aftes lovede jeg mig selv, at jeg blot ville læse NOGLE FÅ sider af bogen her, før jeg gik i seng. Jeg læste mere end 60 sider, og i dag læste jeg bogen færdig. Klokken er over 3 om eftermiddagen, og jeg har knapt husket at spise eller drikke siden jeg satte mig til at læse - bogen er simpelthen umulig at lægge fra sig.

Morrigan er anderledes. På den gode måde. Hun er fascinerende, dyb og velskrevet.

Hun har levet hele sit liv op til sin 11 års fødselsdag uden nogen former for varme følelser eller kærlighed om hendes person, ser man bort fra enkelte kommentarer her og der fra hendes bedstemor. Pludselig dukker Jupiter North op og tager hende med til et sted, hun aldrig har hørt om før, og sørger for, at hun får mulighed for at kæmpe sig til en plads i et prestigefyldt del af samfundet der.

Men Morrigan føler sig stadig uden for og anderledes, og har svært ved at se, hvorfor hun skulle være noget særligt. Hun kan se det gode i andre omkring sig, men ikke i sig selv.

Og er det netop ikke, hvad mange unge mennesker slås med i dag? Har vi ikke alle haft perioder, hvor vi har tvivlet på os selv?

Morrigan er nem at holde af, og det er let at sætte sig ind i, hvad hun føler, og hvorfor hun tænker som hun gør, selvom hendes verden på mange måder er så forskellig fra den vi kender.

Det er efterhånden mange år siden, jeg fik den første Harry Potter bog, men jeg kan stadig huske den magiske følelse, den efterlod hos mig. Nevermoor: The Trials of Morrigan Crow kan nøjagtigt det samme. Jeg kan i detaljer huske, hvordan det føltes, dengang for år tilbage, da jeg ventede på den næste snert af information fra Rowling om Harry Potter-universet, og jeg har savnet den følelse helt forfærdeligt - og nu har jeg endelig fundet den.

Det må være sådan, lykke føles!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Om bog 2, The Calling of Morrigan Crow, skrev jeg:

Jeg ELSKER stadig universet her og hele det omkringliggende koncept, og det er vidunderligt at få lov at udforske det noget mere.

Morrigan er en elskelig hovedperson, og jeg kan ikke lade være med at identificere mig med flere aspekter af hendes personlighed, men hun var også vanskelig at have med at gøre i starten af bogen; det var som om der manglede lidt i hendes følelsesregister, hvilket der dog blevet vejet op for senere i bogen.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.