Sider

25 september 2020

Fortællinger fra døden

 Forfatter: K. L. Berger - Forlag: Dreamlitt

Om bog 1, Sjælehenteren, skrev jeg:

Som storforbruger af bøger fra Rick Riordan var Magnus Chase den første, jeg kom i tanke om, da jeg havde læst første kapitel her; selvom der er nogle væsentlige forskelle mellem de to universer, og Riordans stil er radikalt anderledes end denne her, er det alligevel sjældent man støder på en bog eller serie, hvor hovedpersonen dør så tidligt i bogen. Ja, jeg burde måske have skrevet spoiler-warning her, men i og med at det sker så tidligt, og det netop er det, der driver plottet frem, ville det være mærkeligt at undlade at skrive, og man ville alligevel støde på netop dét faktum ret tidligt, når man selv gik i gang med bogen.

Ud over det første pudsige sammenfald og nogle enkelte detaljer her og der efterhånden som handlingen skrider frem, er her dog ikke tale om en gentagelse af plottet fra Magnus Chase - heldigvis. Serien her er helt sin egen, og man får ikke spoilet noget videre af at have læst Magnus Chase i forvejen - selv har jeg været godt underholdt af de småting, jeg stødte på undervejs, der mindede mig om Rick Riordans univers som helhed i bogen her.

Raven var i sin levetid, det vil sige før bogens handling, en forkælet storbypige, der gik på privatskole, gik i det helt rigtige tøj, og var meget populær, hvilket også kan ses i hendes personlighedstræk i starten af bogen; hun virker en anelse snobbet, har nogle helt bestemte holdninger til andres tøjvalg, forlanger at få svar på sine spørgsmål, og kan virke en lille smule krævende. Hendes livsstil før døden kunne betyde, at nogle læsere ville have svært ved at relatere til hende, men hendes personlighed ændres relativt hurtigt til det bedre efter døden. Selvom hendes personlighedstræk selvfølgelig har haft nogle helt naturlige årsager, kunne hun være svær at holde af. Hun udvikler sig til at hendes vedholdenhed bliver til stædighed, og hendes snobbethed skiftes ud med en retfærdighedssans. Gradvist bliver hun lettere at holde af og at komme ind på livet af, hvilket absolut klæder hende. (Det skal selvfølgelig ikke forstås sådan at det er forkert at gå op i mode, men måden, det er beskrevet på hos Raven i bogen virker karikeret og for meget, og det er sjældent charmerende at én dømmer andre for deres tøjvalg eller udseende.)

Selve plottet er skruet sammen på en måde, så der relativt tidligt er lagt spor og hints ud om, at der skal ske noget større, end det, der opleves på det pågældende tidspunkt, men nøjagtigt hvad kan være svært at spå om, med mindre, man naturligvis har læst Magnus Chase-serien, der trods alt peger lidt i samme retning. Det virker, og med et godt flow undervejs bliver bogen slugt i løbet af ingen tid, - det er godt, jeg allerede har bog 2 i serien liggende!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2017 og er 250 sider lang. Den har ISBN 9788771711462.

Om bog 2, Døden lyver aldrig, skrev jeg:

Eventyret her bliver mere og mere hæsblæsende og actionfyldt jo længere, vi når frem, og det kan være vanskeligt at finde ud af, hvornår (hvis overhovedet) man skal holde pause undervejs, da man (eller jeg, i hvert fald) liiiige skal have næste kapitel med. Man kan jo ikke stoppe der, hvor det er aller-mest spændende!

Det er interessant hvor mange paralleller der er mellem fortællingen her og Rick Riordans univers; jeg nævnte det også kort i anmeldelsen af bog 1, hvor det især var vanskeligt at komme uden om Magnus Chase-trilogien, men her i bog 2 er der også flere referencer til Percy Jacksons eventyr. Ikke nok med, at flere af både de græske og de nordiske guder bliver nævnt, - Raven bliver også stillet over for udfordringer, der minder en del om både Magnus Chases og Percy Jacksons udfordringer. Der er stadig mange forskelle på de to universer (ja, to - Rick Riordans er trods alt ét stort univers, hvor flere serier er flettet sammen), så trods det, at der er mange punkter, hvor de minder om hinanden, kan man sagtens læse serien her uden at blive spoilet en hel masse, bare fordi man har læst Rick Riordan.

Inddragelsen af profetien i denne bog er en interessant vinkel, som var antydet i bog 1. Det er ikke sådan lige til at få fat i denne profeti, og den er også meget uklart skruet sammen, selv i sammenligning med, hvad profetier fra andre fortællinger, hvor man ofte kan forudse meget af det, spådommen taler om. Her er profetien meget vag, men har alligevel nogle ting stillet skarpt op, og det bliver interessant at se på, hvilke hemmeligheder, den ellers har at byde på, og hvordan tingene arter sig i bog 3.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018 og er 352 sider lang. Den har ISBN 9788771711783.

Om bog 3, Dødens engel, skrev jeg:

En intens afslutning på en serie, der har haft så mange ubesvarede spørgsmål her op til afslutningen, at det var en anelse uoverskueligt at se, hvordan der skulle findes svar på det hele. Og efterhånden som man når gennem bogen, virker det da også en anelse kritisk at det skulle kunne nå at blive rundet af på en ordentlig, tilfredsstillende måde, - men det lykkedes faktisk at få løst samtlige løse ender og få besvaret ikke alle, men størstedelen af de spørgsmål, man som læser nemt kunne være brændt inde med.

Der er stadig spørgsmål. Der er stadig nogle ting, der er åbne, og som vi aldrig får besvaret. Men sådan vil det nok altid være, - der skal også være noget til de, der gerne vil knokle løs med karaktererne i egen fantasi, eventuelt i fanfiction i én eller anden form.

Raven nåede til vejs ende. Hun fik ikke alt, hvad hun kunne ønske sig. Det ville næsten også have for meget. Men hun fik meget af det, man kunne ønske sig for hende. Og selvom hun ikke fik alt, er der dog åbnet for muligheden for at hun kan få de ting, hun kunne ønske sig, på anden vis, og at hun stadig kan få sig det efterliv, hun fortjener, - og forhåbentlig en mere rolig tilværelse end hendes første år som sjælehenter, selvom livet som sjælehenter nok aldrig bliver helt fredfyldt.

Serien er fint rundet af. Det blev ikke helt som jeg kunne have ønsket mig, og der er nok altid detaljer, man kunne ønske sig anderledes. Men set i bakspejlet fik serien alligevel den afslutning, som den havde behov for, og det føles rigtigt at give slip på den her. Det er en smule følelsesladet og vemodigt at sige farvel, som det altid er det med de gode fortællinger. Så er det heldigt, at der er rigeligt at digte videre på.

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og er 371 sider lang. Den har ISBN 9788771713992.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar