Sider

30 september 2020

Mellem træernes grene

Forfatter: Eva Munk - Forlag: Calibat - Udgivet: 2020

Sidetal: 132 - ISBN: 9788793728509 

Av, mit hjerte!

Det skal handle om sorg.

Men også den kærlighed og det der helt særlige bånd, der kan være mellem søskende, når de har været igennem det, som Matthias og Amanda har. Noget, som langt hen ad vejen kan være en hjælp for søskende, når de skal bearbejde det, de har været igennem, og som kan hjælpe dem videre.

Uanset hvor meget gavn, søskende kan have af dette bånd, kan det dog også give bagslag i situationer som den med Matthias og Amanda. For når man er i Amandas sko, hvordan håndterer man så det, Matthias nu går igennem? Hvordan bliver man ved med at være et helt menneske, når livet bliver ved med at være hårdt?

Det er rørende og meget gribende, - og kleenex er et must flere gange undervejs.

Karaktererne er levende, realistiske, og er den type karakterer, man har lyst til at tage ud af bogen, give et kram og passe på - for selvom de allerede har været så meget igennem, er det ikke slut endnu.

Rent grafisk er bogen i en klasse for sig. Omslaget i sig selv gør så meget godt for bogen, - men også de små illustrationer, vi støder på undervejs i bogen gør meget for handlingen, og sætter læseren i den helt rigtige stemning. Der er tænkt over både farver, streg, og detaljer, - og det gør lige det ekstra, at der er kælet så meget for detaljerne på de helt rigtige steder.

Endnu en bonus er de intertekstuelle referencer, som vi støder på mange gange undervejs, - til evnetyr af H.C. Andersen, til Astrid Lindgrens brødrene Løvehjerte og til Philip Pullmans Det Gyldne Kompas. Det er ikke et krav, at man har et dybdegående kendskab til disse titler for at forstå bogen her, - den kan sagtens læses uden, - men det er gennemtænkt og veludført, og giver perfekt mening i konteksten.

Det er læsning, der skær i hjertet, - men det er det hele værd.



29 september 2020

Mindelandet

 Forfatter: Line Wenzel - Forlag: Tellerup

Om bog 1, Dronningens Erindringer, skrev jeg:

Wauw.. bare, - wauw.

Jeg blev tidligt revet med, og blev fuldstændigt grebet af fortællingen her.

Universet er godt skruet sammen, og jeg vild med, hvordan det at udøve magi fungerer i denne verden, - og at der er en tydelig, gennemtænkt forskel på at være magiker og på at være heks; det virker, at de hver defineres på helt deres egen måde, og at deres handlemåder tilsyneladende er vidt forskellige.

At der der udover optræder forskellige overnaturlige væsner undervejs er kun en bonus, - dem får vi forhåbentligt lov til at se mere til fremover, både fordi de er fantastiske, men også for at lære deres baggrund i dette univers at kende.

Der er et super flow i teksten her, og jeg havde meget svært ved at slippe den; til dels grundet det interessante univers, og til dels fordi det hele bare klappede undervejs. Der var ikke indlagt pause undervejs, - man skal lige have det næste kapitel med.

Personerne er interessante og flere af de mest fremtrædende karakterer får virkelig lov til at shine undervejs. Der er stadig enkelte karakterer, som jeg gerne vil se mere til og af fremover, - men man kan jo heller ikke nå det hele i første bog; der skal jo også være noget at glæde sig til.

Jeg ser virkelig frem til at få fingrene i den næste bog!

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2019 og har ISBN 9788758830988. Den er 295 sider lang.

Bonus: Sværdet i baggrunden er en replica af Frodos (og Bilbos) sværd Sting fra Ringenes Herre-filmene.


Om bog 2, Kongernes Arv, skrev jeg:

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var svært begejstret for Dronningernes Erindringer. Og når en 1'er er en succes, kan man altid være nervøs for om 2'eren kan leve op til 1'eren, og om niveauet kan holdes.

Her er der dog ingen grund til bekymring. Kongernes Arv er mindst lige så god som sin forgænger, og trods det, at perspektivet flyttes, og vi nu får fortalt noget, som foregår flere år før handlingen i bog 1, giver det hele mening, da bogen her netop er med til at besvare nogle af de spørgsmål, vi som læsere efterlades med i bog 1.

Det er i mine øjne kun en bonus, at vi her følger handlingen gennem Siljes øjne, da det giver en helt anden oplevelse end hvis vi havde oplevet historien fra Leonoras synspunkt, da det netop er Leonora, der for alvor er en masse action omkring. Silje er stadig med på sidelinjen stort set gennem alle Leonoras udfordringer, men fordi hun ser det mere udefra, har hun et overblik, som Leonora mangler, og vi får derfor nogle andre ting foræret, - men får også nogle ting frataget, især hen mod slutningen, hvor Silje netop misser noget af det, Leonora oplever, - det gør dog igen, at selvom vi misser en masse action, får vi nogle andre ting foræret, som Leonora ikke ville have set.

Det er også interessant at se forskellen på Tellas fortælling og Siljes fortælling. Begge historier følger en ung pige, der gennemgår en masse udfordringer og som udvikler sig og finder sig selv undervejs, men deres rejser er vidt forskellige, og det, de får med sig, er derfor også naturligt meget forskelligt. Det har været spændende at se Tellas udvikling til at blive mere komfortabel med brugen af magi i bog 1, mens det for Silje har været interessant at kigge på både hendes udvikling af sin identitet, både i forhold til sine forældre, men også den skiftende relation til Leonora.

Som nævnt, da jeg anmeldte bog 1, er jeg stadig fan af det her med, at brugen af magi ikke er gratis, men at det koster noget af den, der bruger magien, og det er en stor bonus at vi ser her i bog 2 nøjagtigt hvor meget, den reelt set kan koste, og hvor dyrt det kan være for både udøveren og de pårørende til vedkommende.

Bøgerne her kan klart anbefales - hvornår kommer bog 3? ;-)

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758839028 og er 297 sider lang.


Om bog 3, Slægternes fejde, skrev jeg:

Oh..

En rejse er forbi.

Det er alt, hvad man kan håbe på - og mere til.

Det er måske ikke drømme-slutningen, - og absolut ikke den slutning på serien jeg havde ventet, da jeg læste den første bog i serien. Der har været for mange plottwists undervejs til, at dét kunne lade sig gøre.

Magisystemet i universet her er noget helt særligt. Det koster noget, og jo større end mængde magi man bruger, jo mere koster det naturligvis. Det giver selvfølgelig nogle komplikationer undervejs for de involverede, - for er man parat til at betale hvad det koster? Det er ikke et enkelt dilemma, og det er interessant at se hvordan forskellige karakterer serien igennem har meget forskellige overvejelser omkring hvilke ting de finder vigtige, - og hvad de vil betale for at få det, de ønsker sig.

De konstante etiske overvejelser omkring hvad der er rigtigt og forkert og hvad man burde gøre er interessante, også i vores verden - for hvad skal der egentlig til for at man har "krav" på noget? Hvornår har nogen fået for meget magt, og hvordan kan det reguleres? Ligestillingsdebatten er heller ikke nem i en verden, hvor nogle, men ikke alle har særlige evner - hvordan lovgiver man lige om dét, så alle føler sig retfærdigt behandlet?

Vi hører flere argumenter i både den ene og den anden retning undervejs i serien, - men her i bog 3 kommer vi mere ind under huden på én, der forsøger at tage et neutralt standpunkt end hvad vi har oplevet tidligere, hvilket gør debatten særligt interessant. Kan det lade sig gøre at blive ved med at forholde sig neutralt, - eller vil man på et tidspunkt blive nødt til at vælge side?

Endnu engang har Line Wenzel præsteret en veludført bog, som ikke er til at lægge fra sig igen. Plottet er godt skruet sammen, og selvom vi langt hen ad vejen i de to første bøger har været disponeret for at tage dronningeslægtens parti, kan det nu være vanskeligt at finde ud af, hvem man skal holde med.

Simen, der i stedet taler for kongeslægten, er både irriterende, har for høje tanker om sig selv, og er ikke den skarpeste, - men han kæmper også bravt for en sag, som han virkelig tror på, hvilket gør, at man undervejs sagtens kan komme til at holde af ham.

Over for ham er Evyanna sød og mere uskyldig, - og umiddelbart endnu lettere at holde af en Simen er det. Hun er åben og interesseret i mennesker og er god til dyr, - men er det hele mon for godt til at være sandt? I hendes situation har hun kun gavn af at vise sig fra sin bedst mulige side, - og dermed skjule de knapt så attraktive sider.

Det er svært at være Iden. Hun bliver fanget i et spil mellem parterne i en situation, hvor hun for ganske nyligt har mistet alt hvad hun kendte, - familie, venner, bekendte og sit hjem - og hun er derfor nem at påvirke i forskellige retninger, fordi hun naturligt er meget i sine følelsers vold. Det kan være svært at holde hovedet koldt og finde ud af, hvilken beslutning, der er den rigtige at tage, - hvis dét overhovedet kan lade sig gøre.

Den sidste del af bogen viser meget godt hvad den type situationer kan gøre ved et menneske, - for Iden er, når det kommer til stykket, kun menneskelig, med alt hvad det indebærer, og det kan være vanskeligt at stå imod under det pres, som hun har været placeret under i flere uger ved bogens afslutning.

Så selvom slutningen som nævnt slet ikke blev, som jeg havde regnet med, - så er jeg sikker på, at det var det heltrigtige for Iden, og forhåbentligt også det bedste for landet Sunira.

Jeg gav bogen 5 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020. Den har ISBN 9788758840031 og er 304 sider lang.





Legacy of Orïsha

 Forfatter: Tomi Adeyemi - Forlag: Macmillan Children's Books 

Om bog 1, Children of Blood and Bone, skrev jeg:

Det her er virkelig en vild læse-oplevelse.

En ting er, at man er vant til at læse fantasy-romaner - altså, typiske amerikanske og vest-europæiske fantasy-romaner, hvor handlingen foregår i et univers, der enten minder om noget nutidigt vestligt eller noget, der kunne være taget ud af den vesteuropæiske middelalder-setting.

At læse det her er noget helt andet.

Det er friskt og det er interessant, og det er næsten umuligt at lægge fra sig.

Der er stærke kvinder, der har en mission og ved, hvad de gerne vil opnå - og de er ikke bange for at tage drastiske midler i brug for at nå deres mål.

Der er magi på en måde, som jeg i hvert fald sjældent har set det, - magisystemet er gennemtænkt og veludført, og der er kælet for detaljerne.

Hele world-buildingen oser langt væk af, at der er brugt lang tid på at bygge det op. Det er imponerende hvor mange detaljer, der er med, og hvor godt det spiller.

Og så er det fedt, at man kan være med uden det store kendskab til de myter og skikke som romanen bygger på, og stadig kan være underholdt, - og måske endda finde en interesse i at undersøge nærmere.

Anbefalelsesværdigt, - og en vild, vild læseoplevelse!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2018. Den er 531 sider lang og har ISBN: 9781509871353.

28 september 2020

Blodets bånd-serien

Forfatter: Pernille Eybye - Forlag: Tellerup

Om bind 1, Blodsøstre, skrev jeg:

Serien om Blodets Bånd har i skrivende stund ligget ulæst i min TBR-stak i hen ved et halvt år (investering under corona-nedlukning, og så kom jeg ikke videre, fordi der blev sat gang i lidt for mange projekter på én gang) - så vi er endt der, hvor den dårlige samvittighed er begyndt at banke på, og jeg hellere måtte få serien læst.

Serien har da også talt til mig længe før jeg fik investeret i den - den har stukket lidt til mig, hver eneste gang jeg er stødt på én af bøgerne på biblioteket, og jeg har hørt meget godt om serien.

Men NU skulle det være!

Selvom jeg primært læser fantasy, science ficition og realisme til børn og unge, forsøger jeg at læse bredt inden for de genrer. Nogle gange kan det dog godt ramme mig, at jeg savner at læse om en bestemt tematik eller et bestemt slags væsen. På det sidste har det været vampyrer, og dér slår Twilight-sagaen bare ikke altid helt til hos mig (fair hvis det gør det for andre, dog).

Jeg er gået til Blodets Bånd med åbent sind - og selvom jeg har hørt den skamrost, har de anmeldelser, jeg har læst, ikke fokuseret ret meget på plottet, så jeg vidste ikke, hvad jeg kunne forvente her.

Jeg er dog på nuværende tidspunkt virkelig positiv over for serien, - den lader til at have enormt meget at byde på, og selvom jeg til tider kunne frygte, at den ville handle for meget om fx seksualiseringen af vampyrer (ala The Black Dagger Brotherhood serien kan gøre det), er det heldigvis ikke tilfældet.

Kassie er interessant som hovedperson, og selvom vi ikke kender hende ret godt endnu, har hun masser at byde på, der bliver spændende at udforske i løbet af serien. Hendes fortid nager som en form for identitetskrise, og oveni er der problemer i nutiden, som også skal håndteres - og det kan være vanskeligt at finde en balance i de to. Hvordan dét arter sig vil tiden vise.

Leo er mere et wildcard, som vi ved nærmest endnu mindre om, - hvad er han egentlig for en type, og hvad er han i stand til? Han har ikke de samme nutidige problemer at forholde sig til som Kassie, men har mere frirum til at arbejde med sin identitet og sine evner, - og det giver plads til en helt anden form for potentiale.

Lige nu sidder jeg med en følelse af, at jeg har et spændende eventyr i vente, - men også, at jeg kan være ærgelig over ikke at have fundet serien noget før.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 280 sider lang. Den har ISBN 9788758810140.


Om bind 2, Hyænelatter, skrev jeg:

Hyæenelatter fortsætter, hvor Blodsøstre slap. Kassie og Leos relation udvikler sig langsomt, men det er ikke så enkelt at tage skridtet fuldt ud, - for hvordan får man lige fortalt sin flirt, at man er vampyr? Nok er Leo ikke helt almindelig - men bare det at skulle håndtere informationen om, at han er wicca, er vanskelig, så der er ingen garanti for, at han vil kunne håndtere informationen om, at Kassie er vampyr.

Derudover bliver det kun farligere at være vampyr i byen, hvor en gruppe unge mænd bliver mere og mere voldsomme i deres jagt.

Kassie har derfor rigeligt at se til, - både i forhold til relationen til Nick, og i forhold til bare det at holde sig i live.. Og de sidste siders afsløringer gør det ikke mindre kompliceret. Hvad vil dén information mon bringe med sig? Det er ikke fair at slutte bogen sådan.. Godt, man har næste bog liggende klar allerede!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2011, og den er 254 sider lang. Den har ISBN 9788758810157.


Om bind 3, Kampbrødre, skrev jeg:

Kampbrødre er hård læsning for alle, der har været i nærheden af noget, der ligner et skidt forhold, - hvad enten det handler om psykisk eller fysisk vold.

Det gør ondt, og det er barskt..

Og som offeret i denne relation følger vi med Kassie også nogle af de konsekvenser, den type forhold kan have, alene på den korte bane.

Zan har bogstaveligt taget Kassies stemme, - hvilket indirekte også kan foregå i virkelige forhold af denne art, hvor offeret ikke får talt om hvad der reelt set foregår bag hjemmets fire vægge.

Kassie får heldigvis fortalt om noget af det, hun går igennem, og selvom det stadig lader til at være vanskeligt, anes der dog en mulighed for at hun kan slippe fri af sit fængsel med tiden, - så der er endnu lys for enden af tunnelen.

Jeg ser frem til at se, hvordan det udvikler sig i resten af serien.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 284 sider lang. Den har ISBN 9788758810461.


Om bind 4, Følgesvenden, skrev jeg:

Det er som om, det hele bliver gradvist mere og mere intenst, - og bøgerne gradvist bliver sværere og mere vanskelige at lægge fra sig. Hvilket naturligvis kun er positivt, - især, når der stadig er 5 bøger igen, og serien i sin fulde længde godt kan virke en anelse intimiderende. Det er mange sider at tygge sig i gennem, og selv for hurtig-læsere tager det en del tid.

Det er spændende at følge Kassie i hendes rejse for at lære sig selv og sin fortid endnu bedre at kende, - meget kan man næsten regne ud, før Kassie selv finder ud af det, men der er også meget, der overrasker, og som virker mindre åbenlyst. Hun er en karakter med mange facetter og meget personlighed, - og alligevel er det vist meget godt, at serien ikke kun har hende som omdrejningspunktet, da det ville blive for kedeligt i længden.

Leos kamp er mindst lige så interessant, fordi den er så unik, - jo jo, vi har da hørt om unge mænd, der skulle lære sig selv bedre at kende før, men den type evner, som Leo besidder, er der et stykke i mellem. Og så er det en smule befriende, at han rent faktisk må kæmpe så meget for at kontrollere sine evner, i stedet for at han bare finder ud af det med det samme, - det gør ham mere kompleks og mere virkelig. Det bliver spændende at se ham folde sig helt ud!

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2012, og den er 351 sider lang. Den har ISBN 9788758810478.


Om bind 5, Heksekunst, skrev jeg:

Kassie lærer sit tidligere jeg, Helena, bedre at kende, og det bliver stadigt sværere at finde en balance i tilværelsen, når hun både vil finde tid til at huske sin fortid, bruge tid med Leo, og også må være hos Zan, der udnytter sine alfa-privilegier. Kan hun forene de forskellige sider af sig selv og få gjort op med både Zan og Archer?

Leo får gradvist bedre styr på sine kræfter, - men kan han i virkeligheden styre følgesvenden, eller er det følgesvenden, der styrer ham? Der er perioder, hvor han ikke har styr på, hvad han har lavet, - og selvom han har en del privilegier hjemmefra, kan man undre sig over, at forældrene ikke er mistænksomme, når man overvejer hvor lidt han er hjemme, - nok er han teenager og søger friheden, men hans fortid taget i betragtning, skulle man tro, at de i højere grad forsøgte at have føling med hans gøren og laden.

Hvorfor hjælper Liliana så villigt både Leo og Kassie, tilsyneladende uden at få ret meget igen, - især i betragtning af, hvor kort tid, de har kendt hinanden?

Viking er lidt af en joker, der i noget tid nu har kørt sit eget løb. Han er charmerende på sin egen vis. Han giver os mange svar om Archers fortid, - men hvilken rolle kommer han til at spille på sigt?

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.. Men heldigvis også fire bøger tilbage i serien! Der er stadig meget, der skal nås.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 391 sider lang. Den har ISBN 9788758812625.


Om bind 6, Forfald, skrev jeg:

Det er som om, der er kommet en smule mere stilstand i begivenhederne, og vi bare venter på, at nogen gør noget udfald i den ene eller anden retning.

Der sker da lidt da én af søstrene bliver overfaldet, - men det har ikke for alvor vidt-rækkende konsekvenser for nogen parter, og det lader til, at de fleste relativt hurtigt er oenpå igen efter dén episode.

Flere af karaktererne virker en anelse opgivende efterhånden, og i denne venten på at NOGEN gør noget, kunne jeg godt savne at nogen gjorde ET ELLER ANDET.

På et eller andet tidspunkt skal der selvfølgelig nok ske noget, - men det er som om, at ventetiden bliver trukket lidt i langdrag.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2013, og den er 388 sider lang. Den har ISBN 9788758813455.


Om bind 7, Fortidssynder, skrev jeg:

Der er så småt ved at komme gang i hjulene, - sådan for alvor.

Kassie husker mere og mere af, hvem hun var før i tiden. Og i samme ombæring lærer vi også mere om Leos fortid. Men der er stadig mange spørgsmål, der trænger sig på om parret.

Det kan dog til tider være svært at mærke hvad der holder dem sammen. Mens Leo har trænet for at kunne styre sin følgesvend, har Kassie haft travlt med at grave i sin fortid, - og deres fælles kæreste-tid er begrænset. De har ikke for alvor haft tid til at dyrke forelskelses-fasen, så hvad der reelt gør, at de stadig danner par, har jeg svært ved at få øje på.

Zan er og bliver en skræmmende figur og er billedet på en manipulerende alfa, der har fået alt for meget magt, - og som nyder hver en del af det. Det er uhyggelig læsning, og han bliver vanskeligere og vanskeligere at sympatisere med, jo længere vi når frem, efterhånden som han fastholder den her rolle.

At hans fjende, Junior, så ikke er meget bedre, er hvad dét er, - men her er forudsætningerne andre. Hvor Zan er kold og beregnende er Junior mere i sine følelsers vold, hvilket gør ham uhyggelig på sin helt egen facon.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 463 sider lang. Den har ISBN 9788758816678.


Om bind 8, Tågeslør, skrev jeg:

Det er til at mærke, at vi nærmer os en afslutning nu.
De sidste linjer er egnet op, og alle fronter forbereder sig på de sidste opgør.

Især Vikings kamp er rørende i denne bog, hvor vi for alvor får en indsigt i hans følelsesliv og hans historie, ikke bare personligt men også i forhold til hans relation til både Zan og Kassie.

Han har længe skiftet mellem at være en charmetrold og at være super-irriterende, men at se denne meget følsomme side af ham er alligevel en smule anderledes, - han er mere skrøbelig end hvad han har vist før, og det gør ham endnu lettere at holde af.
Man kan helt komme til at heppe på ham og shippe ham og Kassie (har de mon et ship-navn?), da de lader til at have en endnu bedre connection end hvad Leo og Kassie har.
Anastasia har tidligere været meget provokerende og grænsesøgende i sin adfærd, men får for en gangs skyld for alvor kamp til stregen, hvilket nok egentlig er meget sundt. Hendes attitude har før hjulpet hende med at håndtere traumerne fra tiden som menneske, men attituden har udviklet sig meget ud over det, så at den bliver slebet lidt af i kanterne er vist ikke helt skidt.
Det bliver spændende at se, hvad afslutningen fører med sig, - i forhold til hvor plottet tager os hen, og hvordan de enkelte karakterers forløb bliver rundet af.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2014, og den er 544 sider lang. Den har ISBN 9788758818160.


Om bind 9, Skæbnebånd, skrev jeg:

Endelig kom seriens klimaks, og en afgørelse på det drama, der har været undevejs i lang tid.
Det blev ikke den perfekte afslutning, - man kan nok ikke altid få det helt som man ønsker sig.
Der er da enkelte ting, jeg godt kunne have ønsket mig svar på her ved seriens afslutning.
Hvad skete der med Bess og jægerne? Blev Bess ved med at være sit gamle jeg, eller fik hun tilbagefald til sine mentale udfordringer? Hvad lavede wiccaerne egentlig?
Det ligger lidt hen i det uvisse, og har ikke umiddelbart haft den højeste piroritet i kampen mod Zan, Archer og Junior. Men det er stadig spørgsmål, der kan gnave lidt.
Zan var geennem hele forløbet meget tæt på den stereotypiske, manipulerende partner, der kun var tilfreds så længe alt gik efter hans hoved, - og selv da skulle han nok finde noget, han kunne straffe andre for. Det gør ham enormt skræmmende som skurk, - fordi det er så irriterende realistisk. Det er ubehageligt at der jo findes folk som ham i den virkelige verden. Godt nok har Zan haft sine vampyrkræfter at trække på også, - men når man ser bort fra det, kunne han være som taget ud af virkeligheden.
Vikings kærlighed til Kassie gør ondt på sin egen måde. Viking er en mand, der har kunnet nedlægge piger på stribe, og langt hen ad vejen stort set få de piger, han drømte om og gerne ville have, - bortset fra den ene, der rent faktisk betød noget for ham. Og at mærke smerten hos ham over, at netop dét ikke kunne lade sig gøre var hjerteskærende.
Kassie og Leos forhold har desværre længe gået en smule på, - og selvom vi med tiden får en kobling på deres relation (no spoilers to find here) sidder jeg stadig tilbage med en følelse af, at deres forhold er en smule skævt og at de ikke har så meget tilfælles, - jeg har svært ved at mærke, hvad der driver dem som par.
Overordnet kan jege egentlig godt lide præmissen for serien, men der er også nogle ting som gør, at jeg absolut ikke er oppe at ringe over den, - heriblandt ovenstående. Derfor også ratingen.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2015, og den er 472 sider lang. Den har ISBN 9788758818474.




26 september 2020

*Anmeldereksemplar* Øglejægerne

 Forfatter: Camilla Wandahl - Forlag: Gyldendal

Bog 1, Kloens Klippe, er tilsendt som anmeldereksemplar.

Om bog 1, Kloens Klippe, skrev jeg:

Ærild og hans lillesøster bliver angrebet som store børn, og kun Ærild slipper hjem derfra. I flere år formodes lillesøsteren død af de fleste, mens Ærild selv er sikker på, at hans lillesøster findes derude et sted, og at han forhåbentlig stadig kan nå at redde hende. Men det er ikke sådan lige til, og Ærild går allerede her i Kloens Klippe gennem mange, vanskelige udfordringer, både fysisk og mentalt, for at han komme sin lillesøster en smule nærmere, og det skal da også vise sig, at lillesøsterens forsvinden ikke er den eneste problematik, han må slås med.


Der er allerede fra prologen lagt op til en fortælling med fart over feltet, og der er mange udfordringer for det folkefærd, Ærild tilhører. Vi introduceres til en verden, hvor mennesker har bosat planeten og overtalt den oprindelige befolkning, som Ærild tilhører, til at arbejde for sig i noget, der ligner slave-lignende forhold i bytte for, at menneskene tilsyneladende beskytter det oprindelige folk. Det virker dog nærmere som om, at det er det oprindelige folk, der beskytter menneskene mod planetens vilde væsner, og at menneskene nyder godt af den billige arbejdskraft.

Trods et højt intelligensniveau blandt den oprindelige befolkning og mane fordele i deres fysik i forhold til almindelige mennesker, finder langt de fleste sig i behandlingen, og kun en lille gruppe gør modstand, - man kan håbe, for den oprindelige befolknings skyld, at denne gruppe får lov at vokse i bog 2.

Det er interessant at befinde sig i en verden som denne, hvor menneskene bliver skurkene, og det er det er de væsner, der adskiller sig fra os, som vi identificerer os med og holder med undervejs, og det sætter tingene i perspektiv, at der bliver vendt nogle ting på hovedet, - oftest er det trods alt menneskeracen, vi holder med, - og i forhold til tidens racisme-debat kan det næsten kun sætte tanker i gang, og det er svært ikke at se nogle referencer. Blandt andet fordi der er lagt op til, at der skal ske noget blandt den oprindelige befolkning i deres relation til menneskene i den næste bog. Det er på en gang en smule urovækkende at skulle se sin egen art som værende skurken, og underligt befriende at der bliver sat ord på nogle af de ting, hvide mennesker gennem tiden har udsat farvede for gennem historien, og at det helt tydeligt er forkert, netop fordi vi oplever historien fra ofrenes synsvinkel, - og at de, der ikke har magten, ikke nødvendigvis selv oplever det, de gør som værende forkert. Der er lagt i støbeskeen til, at man kan blive provokeret og rykket med som læser.


Når det er sagt, er her generelt fart over feltet, og selv sad jeg ofte og var nervøs for Ærilds ve og vel undervejs, for han kommer ud for nogle grusomme ting, - han når nærmest ikke at slappe af, før den næste udfordring kommer, og det næste moralske dilemma skal løses. Selvom jeg ikke nødvendigvis var enig i alt, hvad han foretog sig undervejs, er hans valg undervejs fuldt forståelige.. Ærild er en karakter, der ofte handler før han tænker. Han er meget impulsiv og styret af sit temperament, hvilket også er med til at sætte ham i nogle af de konflikter, han efterfølgende må slås med. Det er måske også netop det karaktertræk der kan skille vandende blandt læserne i forhold til hvorvidt man bryder sig om ham, for på den ene side kommer han til at fremstå ukontrolleret, til tider en smule aggresiv, og meget i sine følelsers vold, mens det på den anden side er begrundet, hvorfor han gør som han gør, takket været historien om hans lillesøster. At der så også kan være andre faktorer i spil, er hvad det er, - men det skal ikke spoiles her.


Worldbuildingen virker rigtig godt. Vi får foræret en tilpas mængde baggrundsviden om den verden, vi befinder os i, så man forstår, hvor vi er, og hvorfor tingene fungerer som de gør, uden at det tager overhånd, og beskrivelserne af denne ellers fremmede planet er gode og naturlige, så man kan se verdenen tydeligt for sig.

Tempoet er som nævnt godt, og der er et godt flow i sproget, så man liiiiige skal have et kapitel mere med.


Overordnet er her tale om en stærk 1'er i, hvad der forhåbentlig vil vise sig at være en fænomenal fantasy-serie. Jeg glæder mig til 2'eren!

Jeg gav bogen 4 ud af 5 mulige stjerner.

Bogen er udgivet i 2020 er 240 sider lang. Den har ISBN 9788763865692.


Yes, No, Maybe So

 Forfattere: Becky Albertalli & Aisha Saeed - Udgivet: 2020 - Sidetal: 436

Jamie og Maya kendte hinanden som børn, og mødes nu tilfældigt igen som teenagere, hvor de føler sig presset af deres mødre til at bruge sommeren sammen på at banke på døre for at fremme sagen for en lokal politiker. Det var ikke lige sådan, de havde forventet at sommeren skulle gå, - de havde andre planer, men tingene tager fart, og de bliver grebet af sagen - og måske også lidt af hinanden?


I kraft af tidens debat om den politiske tilstand, især i USA, når det kommer til, hvordan vi behandler samfundets minoriteter, er bogen her lidt en flad fornemmelse. Godt nok udkom den for flere måneder siden, og altså et godt stykke før den seneste tids optøjer, men.. Den rummer bare potentialet til så meget mere, men det er som om, slagkraften er ikke-eksisterende, og selv sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse efter sidste side.


Jamie og Maya er søde sammen, og jeg kan sagtens se dem som et par, og under dem alt det bedste. Og alligevel kunne jeg ikke være mere ligeglad med karaktererne. De rørte mig ikke for alvor, og det var svært at finde ud af, hvad de stod for - især Maya, som først og fremmest går med til at stemme dørklokker for en politiker for at få den bil, hendes forældre har lovet hende. Hun er forarget over en lov, som muligvis, muligvis ikke bliver vedtaget i distriktet. Men ud over det, har jeg svært ved at finde ud af, HVEM hun er. Det samme gør sig gældende for Jamie, som dog viser en smule mere personlighed i debatten mellem ham og vennerne.

Jeg kunne ønske mig noget mere personlighed fra dem begge, og selvom den politiske sag, de kæmper, er væsentlig og vigtig, er det som om, at dét er noget af det eneste, der holder romanen oppe hos mig.

Jeg gav bogen 3 ud af 5 mulige stjerner.